Viser 5 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #9258

      Frans Schmidt
      Deltager

      Et lille rant om overtro og fiskekarma!

      Ok, så efter en uge i det fynske, hvor jeg startede helt i hullet med forbiere, linekludder, fisk der flygter så snart de nærmer sig skudvidde, halvt afrevne fingre fra wishbones-fuckup og jeg ved ikke hvad får jeg endelig en nat hvor jeg kan RAMME!.

      Vennerne er begyndt at spørge til, om jeg psykisk kan holde til at gå i seng kl. 3-4 om natten og vågne igen pga skrigende unger kl 7 sådan en hel uge uden at få fisk på land.

      Da jeg endelig rammer den fine størrelse ørred skyder jeg den skråt oppe fra og spyddet borer sig ned i muslingerne og jeg tænker “ENDELIG!”, hvorefter ørreden inden jeg overhovedet kan nå de 3m hen til den får revet sig fri med smadret gælle/bug. Den vælger at svømme 20m og sætte sig i tanget, hvor jeg hurtigt kan lade med løs line og yderste hak og få den skudt pænt gennem hovedet. På stringeren gennem det fine hul jeg har lavet i hovedet og videre med mig. Noget tid efter får min fornyede selvtillid resulteret i en endnu finere ørred, der rammes perfekt. På stringeren med den første. En brandmand i hovedet senere er der noget kludder med store tangklumper, der har viklet sig ind i bøjen, og jeg opdager til min RÆDSEL, at den første ørred er…… VÆK!. Jeg søger desperat og med elendig samvittighed over min sjuskethed rundt i ålegræsset hvor strømmen måske har ført den hen. Uden resultat. Slukøret og med elendig fornemmelse hele vejen tilbage ser jeg et par ørreder som jeg lader gå.

      Hele dagen efter, trods en perfekt røget fin fin fisk som både voksne og børn synes er fantastisk, er jeg lidt nede over, at sådan en flot fisk er endt mange år for tidligt som krabbefoder blot på grund af at en idiot som mig har været forbi. Næste nat melder madame ud, at hun ikke rigtig gider spise mere fisk på denne tur, så jeg skal ikke skyde noget for hende. Jeg går derfor i vandet kun for at se mig omkring, nyde fiskene og kun skyde, skulle noget stort og recordbreaking komme forbi. Det sker ikke, jeg lader 8 pæne ørreder svømme uskadt videre henover de næste 3 timer. Da jeg kommer i land sætter jeg mig og nyder bølgernes skvulpen om kap med min kolde øl og føler mig endelig godt til mode igen. Det MÅ da give god karma at lade så fine skydbare fisk svømme forbi til opfedning til næste år (eller andre harpundrenge/garnfiskere).

      I dag er jeg så på stranden med familien og må da ud til et godt spot jeg kender. Sigtbarheden er 3m max de fleste steder, men der er fint med liv, og jeg møder straks 2 små ørredbasser, måske et tegn på, at noget større er omkring derude?

      Efter en lang tur frem og en smule tilbage svømmer der pludselig noget skråt fremme til højre imod mig på vandsiden. 2 ca. 30cm lange fisk, en medium størrelse og 3 ret store. “MULTER!” tænker jeg, drejer forsigtigt men ret hurtigt rundt for at få harpunen foran dem, trykker af mod største da hovedet er ud for skud samtidig med at jeg tænker “er det virkelig multer med den slags småskravl imellem? Men for fanden, ørreder svømmer sgu da ikke i flok”…..

      Sigtbarheden gør, at jeg skyder pænt meget i blinde da fiskene nærmest er nået bagom mig, men jeg kan se jeg misser og når lige at tænke “for helvede, hvordan kan jeg misse det skud” da det begynder at trække hårdt fremad i min harpun som jeg i min opgivenhed har ladet dale mod bunden. Febrilsk får jeg gang i svømmefødderne i et forsøg på at følge med den krabat, der nu river ret hårdt afsted med mig, jeg svømmer vel en 4-5m før der ikke trækkes. Sigtbarheden gør, at jeg ikke er i nærheden af at kunne se enden af min line, og da jeg vil svømme videre, for at se, om den er gået ned med spyddet eller røget af svømmer der en STOR ørred under mig med bugen sprættet op og en 20cm tarm hængende ud. Den panikker under mig ind mod land, tang og sten og nærmest i chok forsøger jeg at følge efter, i håb om at se, hvor den gemmer sig. Det lykkes ikke, og efter i en 20 minutters tid med total gennemsøgning af området må jeg give fortabt.

      Slukøret vender jeg næsen fortsat hjemad. Jeg orker knap at se mig omkring, vil bare ind at sunde mig ovenpå skuffelsen. Kun håbet og den pligt jeg føler gør, at jeg overhovedet gider se mig omkring, måske ørreden er svømmet denne vej?

      På min højre side, igen i den absolutte udkant af sigten står der pludselig en GIGANT fisk og napper i bunden. Jeg mener, den 3kg multe jeg sidste år skød var en baby sammenlignet med denne fisk, den er stor som en SVØMMEFOD! Jeg drejer rundt imod den, mens min fart bringer mig nærmere og jeg kan se det er en multe. Den står nærmest lodret og napper 3 gange mere, mens det nederste af dens hovedet er beskyttet af en sten med bølgevippende tang. Jeg når lige at tænke “den her vinkel er ikke optimal til endnu en dødeligt såret fisk, der slipper væk” da den ser mig, vender omkring og sætter mod dybere vand.

      Er du vild hvor har jeg det skidt lige nu, skamskudt min til dato største ørred, set en gigant multe inden for pæn afstand og med absolut mistet tro på, at der overhovedet er noget, der hedder FISKEKARMA!

      (hvis du orkede at læse al min jammer hele vejen her til, så er du sejere end mig! :unsure: )

    • #9263

      Marc
      Deltager

      Karma is a bitch – er det ikke sådan man siger.

      Der er dog et par ting jeg tænker du kan gøre for at forbedre dit “held”;

      for det første, så lyder det til at du skal lave noget skudtræning med din harpun. Find et lavt sted med god sigt, tag med et par 1½L plastikflasker, put lidt sand i bunden og de synker, put lidt luft i toppen og de flyder, og så leg lidt med din afstand og dit sigte. Det er jo fx ikke meningen at du skal skyde din fisk i bugen, hvor der er mindst spyddet kan sidde fast i, men sigt efter den øvre del af ryggen. Optimalt burde man sætte den lige over gællerne i rygraden, hvilketslår dyret ihjel på stedet, men det er svært at ramme og efter min erfaring, er det sq ikke så vanvittig problematisk med et skudhul igennem spisedelen – tilgengæld er jeg næsten helt sikker på at den ikke kan slå sig fri, hvis jeg er så uheldig at spyddet ikke går helt igennem.

      …hvilket er næste punkt. Selv med en kraftig harpun (som jeg ikke ved om du har) kan man være uheldig at få vinklet skuddet så spyddet ikke KAN gå helt igennem, fordi det enten rammer noget bagved fisken eller pga skudvinklen, ned i bunden. Det sidste kan man undgå ved at dykke ned inden anskydningen, så selve skuddet bliver mere parallelt med bunden. Øv dig dog lige inden i at dykke ned uden at larme for meget, ellers risikere man at skræmme fisken væk. Mht. til ikke at ramme spyddet ind i noget bagved fisken handler det også om at have lidt is i maven, vente på at fisken får flyttet sig, eller en selvdisciplin, der gør at man simpelthen undlader at skyde fisken, hvis man blot er det mindste i tvivl om man får et ordentlig skud på den.

      Hvilket er det sidste punkt. Det lyder, umiddelbart, til at du måske har været lidt løs på aftrækkeren og ikke har sikret dine skud. Det kan gå begge veje, som din historie meget tydeligt beskriver, men er i mine øjne ikke et sats værd. Skyd kun hvis du er næsten helt sikker på at du tager fisken med hjem, hvilket blandt andet inkluderer at man ikke skyder “i blinde” mod en stime i dårlig sigt. Forestil dig samme situation ved fx almindelig jagt på jorden. “Ja, så kom der den her flok rådyr, men det var lidt diset, så jeg skød squ bare lidt tilfældigt hen mod dem”. Det kan jeg godt afsløre dig nok næppe er en sætning ytret, nogensinde.

      Tilgengæld kan jeg formentlig afsløre at den sidste fisk du skød ikke var en havørred, men formentlig en regnbueørred, givet adfærden du beskriver samt det at du stødte på den om dagen. Den er ikke ligeså lækker som en ‘rigtig’ ørred, men derfor er det da surt, uanset.

    • #9265

      Frans Schmidt
      Deltager

      Ja, jeg skal have gang i noget skudtræning, ingen tvivl. Jeg kører 90cm med nye elastikker, det burde gøre arbejdet vil jeg tro :dry:

    • #9266

      søren
      Deltager

      Hold meget igen på aftrækker fingeren, du skriver skud i blinde DET ER BARE IKKE GODT NOK, HVIS IK DU ER SIKKER PÅ ET GODT SKUD SÅ LAD DEN SVØMME.

    • #9276

      Thomas Pedersen
      Deltager

      Og hvis din afstandsvurdering holder stik, er 3 meter nok også lige overkanten når man lige er startet… Det er et langt skud og kræver lidt øvelse. Spydet når at dale en del og der skal kompenseres.

    • #9277

      Jesper
      Deltager

      Tjaaa der er vist skrevet det som var nødvendigt: skudtræning, rette vinkel, ha is i maven og tålmodighed og skyd kun hvis du kan ramme. Jeg skyder selv sjældent fra mere end 1,5-2 meter da jeg helst vil ramme.

Forum er sponseret af

Viser 5 svartråde
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.