Viser 12 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #7982

      Peter Nielsen
      Deltager

      Hej alle,

      Jeg er en helt grøn UV jæger, som igår var på min første tur ud ved Dragør Havn. Det blev til en enkelt aborre som jeg lige vil “dele” med jer. Ikke nogen pragtfisk, men den smagte dejligt! Den er ramt ovenfra lige bag hovedet.

      Det var en super fed oplevelse, så nu glæder jeg mig bare til at komme i vandet igen.

      Øv, jeg kan ikke vedhæfte billedet, så det må blive af den næste fisk jeg fanger.

    • #7983

      Fedt at nakke en pelagisk på første dyk. Jeg har været igang i halvandet-to år, og er først lige begyndt at kunne snige mig ind på andet end fladfisk. B)

      Tillykke med fangsten. 🙂

    • #7984

      Anonym

      Hvor fangede du fisken? Stenbund, revle, sandbund, tangskov, under molen osv. Er netop flyttet til Frederiksberg, så mangler nye steder at fiske (og eventuelle fiskepartnere).

      Mvh
      Magnus

    • #7986

      Peter Nielsen
      Deltager

      Jeg fangede den lige ud for ydermolen på dragør havn ca 50 meter ude. Den stod i udkanten af en tangskov og jeg så den tilfældigt, da jeg undersøgte sandbunden for fladfisk. Jeg var sammen med en anden, som også tog en stor aborre.

    • #7991

      Christian Sevel
      Deltager

      Tillykke med fisken! Jeg tog selv en aborre meget lignende din sidste uge ved Kastrup mole. Jeg var lidt skeptisk mht. spisekvaliteten af aborre, samt risikoen for forurening af tungmetaller fra Københavns havn – er der i den forbindelse nogen der har ide om, om aborre er relativt stationære eller trækker meget rundt?

      Den vejede omkring 700 g, så besluttede at spise den da jeg kunne læse at risiko for tungemetal ophobning ikke var så stor i denne størrelse – undlod af samme årsag at skyde dens storebror jeg så kort efter jeg havde nakket denne. 🙂

      Og du kan glæde dig til at sætte tænder i den – var sku en fornøjelse som filet på panden med nye kartofler og forårsløg til 😉

    • #7992

      Marc
      Deltager

      Aborrer er meget stationære, hvorfor jeg nok ikke kunne finde på at æde en der havde oprindelse i Københavns Havn. Kastrup er derimod en helt anden sag, så det skal du ikke bekymre dig om – jeg har fx selv to store bamser derfra liggende i fryseren, og Morfar smed vist nok sine på grillen dagen efter.

    • #7993

      Jeg nuppede også en ved sejlrenden (Dragør fort) i weekenden.. Er der nogen der ved om der er noget specielt ved lige netop Dragør, som gør det særligt egnet for aborre..? Tænker selv det kunne have noget at gøre med brakvand og yngel, rundt om fortet??

    • #7996

      Christian Sevel
      Deltager

      Super, så nupper jeg også storebror næste gang 😉

    • #8002

      Marc
      Deltager

      Der er ikke noget særligt ved Dragør Fort, og jeg har set en aborre så langt oppe som i Sejrø Bugten.

      De er ikke så sarte overfor saltvandet og kan findes hele vejen rundt om sjælland i store mængder.

    • #8003

      Mads Broe
      Deltager

      Tillykke med den, pnielsen, den første pelagiske er altid speciel.

      Jeg skød selv min første aborre forrige weekend ved Stevns, den gik sammen med noget der lignede 200+ skaller, jeg har set aborre flere steder, bare ikke i en størrelse der var værd at skyde..

    • #9096

      Aborrer er meget stationære, hvorfor jeg nok ikke kunne finde på at æde en der havde oprindelse i Københavns Havn. Kastrup er derimod en helt anden sag, så det skal du ikke bekymre dig om – jeg har fx selv to store bamser derfra liggende i fryseren, og Morfar smed vist nok sine på grillen dagen efter.

      Hej Marc

      Har du noget videnskabeligt belæg for at skrive at aborre er meget stationære?

      Da tungmetallerne akkumuleres (ikke udskille igen) er det aborrenes opholdssted i hele deres liv der er tale om. Aborre i det område som tråden handler om er i fangbar størrelse (500 – 1500 g) ca 4-10 år gamle. Har du belæg for, hvor en aborre fra det område har opholdt sig, lad os bare sige de sidste 2 år?

      De nærmest prøver (Københavns Havn) af tungmetaller i aborre er ikke gode, så ind til der kommer prøver af aborre i de nærliggende områder, mener jeg at man skal være tilbageholdende med at spise dem. Specielt med at anbefale andre at spise dem.

      Vh Predator

    • #9099

      Hej igen

      Uanset om aborrene lever i det område fast eller om de benytter sig af lere områder omkring Amager og det sydlige København, så er hele området forurenet med kviksølv mm: http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/1594CEE0-33E2-42CF-8015-F3F17123F4C9/0/2_3_Oeresund_vandplan_20dec_2011.pdf
      Tabellen s. 118 viser at kviksølvindholdet i muslingerne ved Søvang (meget tæt på Dragør) overskrider grænseværdierne 2,5 gange!

      Tabellen s. 120 viser at for næsten alle målte stoffer på station Søvang er indholdet af miljøfremmede stoffer over 75 % eller 90 % fraktilen for landet – med andre ord området er et af de mest forurende i DK.

      I tabellen s. 118. ses også at stationerne ved Lynetten og ved Mølleåen har endnu højere værdier. Det afspejler at de ligger tæt på de punktkilder som de har navn efter :-).

      Når der er problemer med miljøfremmede stoffer i muslingerne er det højest sandsynligt at risiko organismer også har højt indhold af miljøfremmede stoffer. Aborren er en sådan art med risiko for ophobning af miljøfremmede stoffer primært pga. lang levetid, og at den er højt oppe i fødekæden (biomagnifikation).

      Vh Predator

    • #9103

      Emil
      Deltager

      Hej Predator
      Tak for linket til rapporten, det er altid rart af få nogle tal på bordet i stedet for diverse spekulationer. Jeg tror jeg fremover vil være lidt mere varsom med at smide større aborrer på bordet…

      Hilsen
      Emil

Forum er sponseret af

Viser 12 svartråde
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.