-
Indlæg
-
-
Denne havål blev fundet nær Hanstholm I dag. 🙂
Det giver jo liv til rygterne om havål i Hanstholm havn/Bulbjerg rev! 🙂
– Og nu til spørgsmålet. 🙂
Hvad er den biologiske forklaring på, at vi ser så få havål herhjemme? Fx. ved Agger/Thyborøn?
Høfterne holder jo på voldsomme mængder af føde samt skjulesteder.
Er det de lave vintertemperaturer? Og kunne det evt. være grunden til at denne havål gik til?
Håber marinebiologerne kan komme med nogle svar! 🙂
EDIT: Jeg har muligvis selv fundet mit svar. 🙂 “Severe cold weather will stop the conger eels feeding and the most severe weather can even kill eels who do not live in water of sufficient depth. The conger eel loves rocky ground and the bases of stone piers and breakwaters.”
http://www.southdevonfishing.org.uk/conger-eel.html
Nogen der kan be- eller afkræfte dette?
-
Fisk dør, ligesom os, af sygdomme og alderdom. Den ligner umiddelbart et fint eksemplar, men man kan aldrig vide. Jeg tvivler ihvertfald på at det er temperaturen, da det ikke er mit indtryk at det har været exceptionelt koldt i år. Så dødsårsagen må stå hen i det uvisse.
Hvorfor vi ser så få havål herhjemme, tror jeg, uden at være expert på conger conger, at saliniteten i vores farvande året rundt ikke er højt nok til at de kan være her/har lyst til at være her. Her om vinteren bliver der skubbet meget salt vand mod vestkysten fra Nordsøen, hvorfor måske nogle migrerende havål tager ophold her – eller dør og bliver skyllet op på land 😉
-
Der er blevet taget havål fra molerne i hvide sande i tidens løb.. største jeg har set er på en 4-6 kg, men det hører absolut til sjældenhederne!
De findes, bare ikke i særligt store mængder i DK.Har aldrig dyrket så meget bådfiskeri, men kan forestille mig, der må blive taget nogle omkring det gule rev?
-
Fisk dør, ligesom os, af sygdomme og alderdom. Den ligner umiddelbart et fint eksemplar, men man kan aldrig vide. Jeg tvivler ihvertfald på at det er temperaturen, da det ikke er mit indtryk at det har været exceptionelt koldt i år. Så dødsårsagen må stå hen i det uvisse.
Hvorfor vi ser så få havål herhjemme, tror jeg, uden at være expert på conger conger, at saliniteten i vores farvande året rundt ikke er højt nok til at de kan være her/har lyst til at være her. Her om vinteren bliver der skubbet meget salt vand mod vestkysten fra Nordsøen, hvorfor måske nogle migrerende havål tager ophold her – eller dør og bliver skyllet op på land 😉
Spændende. 🙂
Jeg har ellers altid troet, at temperaturen var den begrænsende faktor. 🙂
Hvor stor er forskellen I saliniteten omkring de britiske øer og vestkysten? Evt. sammenlignet med kysten omkring karmøy (Norge) hvor de tager mange havål. 🙂
-
Forskellen behøver ikke være så stor nødvendigvis, og i dette tilfælde ikke mere end 5-15 promille point.
Begge steder du nævner, ligger mere eller mindre ud til åbent hav, hvorfor vandet har en saltholdighed tæt på 35 promille. I det vedlagte link kan du se, hvordan saltholdigheden er lavere langs vestkysten i forhold til området omkring de britiske øer: http://www.mumm.ac.be/EN/Models/Operational/Salinity/maps.php
Jeg ved det som sagt ikke med sikkerhed, men mit umiddelbare bud er at det er saltholdigheden, der er den begrænsende faktor for hvorfor der ikke findes en højere bestand af havål langs vestkysten. Temperaturen giver ikke umiddelbar mening, da den omkring Danmark netop ikke er andereldes end resten af det nordlige atlanterhav.
-
Forskellen behøver ikke være så stor nødvendigvis, og i dette tilfælde ikke mere end 5-15 promille point.
Begge steder du nævner, ligger mere eller mindre ud til åbent hav, hvorfor vandet har en saltholdighed tæt på 35 promille. I det vedlagte link kan du se, hvordan saltholdigheden er lavere langs vestkysten i forhold til området omkring de britiske øer: http://www.mumm.ac.be/EN/Models/Operational/Salinity/maps.php
Jeg ved det som sagt ikke med sikkerhed, men mit umiddelbare bud er at det er saltholdigheden, der er den begrænsende faktor for hvorfor der ikke findes en højere bestand af havål langs vestkysten. Temperaturen giver ikke umiddelbar mening, da den omkring Danmark netop ikke er andereldes end resten af det nordlige atlanterhav.
Jeg kan så til gengæld ikke få distributionen af havål omkring Storbritanien til at hænge sammen med saliniteten. 🙂
Ifølge kilder på nettet er havålen almindelig omkring Skotland samt den westlige- og sydlige del af Storbritannien – men ikke i den østlige. Ifølge dit kort er der igen forskel i saliniteten omkring den sydlige og østlige del af Storbritannien. Men bestandtætheden er åbenbart meget forskellig. Lilla markerer områder hvor den er registreret:
http://www.marlin.ac.uk/speciesinformation.php?speciesID=3029#
Derimod er der en fin sammenhæng når man ser på vandtemperaturen (især når du sammenligner Norge-Danmark. 🙂 )
http://www.dmi.dk/hav/satellitmaalinger/havtemperatur/
På en Britisk side står der følgende: “◾Distribution: Due to spawning in the Atlantic conger eels are mostly found around the western coast of the British Isles but can be elsewhere in Britain, including along the eastern coast, but in much smaller numbers.”
http://britishseafishing.co.uk/conger/
Kunne det være en anden forklaring? At kun lidt af åleynglen rammer de danske kyster (kunne det ikke også forklare hvorfor de findes i rimlige mængder langs den norske vestkyst?)?
-
Der kan være millioner af årsager – og at ynglen slet og ret ikke når den danske veskyst er bestemt også en mulighed.
Det er dog yderst sjældent på vores breddegrader at temperatur er den begrænsende faktor (for arters udbredelse i vand). Temperaturene svinger relativt meget året igennem og derfor vil de fleste fisk i vores (nordlige atlanterhav) farvande kunne tåle variationerne. Jeg skal ikke kunne sige at saliniteten præcist er årsagen, omend jeg er overbevist om at det spiller en rolle, men jeg kan næsten garantere dig at temperaturen ikke er.
Edit: Du bliver også nød til at forstå at der kan være forskel i forklaringen på hvordan udbredelsen er forskellig omkring England og hvorfor der er forskel mellem England og Danmark.
-
Der kan være millioner af årsager – og at ynglen slet og ret ikke når den danske veskyst er bestemt også en mulighed.
Det er dog yderst sjældent på vores breddegrader at temperatur er den begrænsende faktor (for arters udbredelse i vand). Temperaturene svinger relativt meget året igennem og derfor vil de fleste fisk i vores (nordlige atlanterhav) farvande kunne tåle variationerne. Jeg skal ikke kunne sige at saliniteten præcist er årsagen, omend jeg er overbevist om at det spiller en rolle, men jeg kan næsten garantere dig at temperaturen ikke er.
Edit: Du bliver også nød til at forstå at der kan være forskel i forklaringen på hvordan udbredelsen er forskellig omkring England og hvorfor der er forskel mellem England og Danmark.
Tak for det fine svar. 🙂
Betyder det så også, at både multen og havbarsen godt vil kunne overleve en dansk vinter?
– men vælger at forlade de danske vande til fordel for områder hvor forholdene er mere optimale?
Det er noget mig og min makker har snakket en del om. 🙂
-
Havålens udbredelse er et spændende emne, jeg vil godt se om jeg kan bidrage, men jeg har ikke rigtig haft tid at undersøge det endnu. Men umidelbart er jeg meget enig med Marc i at temperaturen nok ikke er det der er afgørende for den art – Midelhavet må forventes at være betydeligt varmere end DK og den vestnorske kyst betydelig koldere, så på den led burde havålen fint kunne forekomme i DK (hvilket den jo også gør af og til).
I forhold til multen er svaret ret let – voksne multer kan overleve en vinter i DK, men de individer man har fundet om vinteren/tidligt forår har været mere tæt på døde en levende, og de har oftest været fundet i områder med udløb af varmt vand. Jeg er overbevist om at de voksne multer der bliver i DK gør det ved en fejl, og at det ikke er særligt sjov for dem.
Så jo, de suser til varmere egne som er mere optimale for dem ´- området omkring biscayen og måske endda længer syd på – der er ingen der ved det. De gyder i øvrigt i april i området omkring den Engelske kanal så sydligt som til den Hollandske kyst. Gydningen er på 10 – 20 meter vand hvor efter larverne lever højt i vandsøjlen, de føres med havstrømmene til deres opvækstområder – ret lavvandede områder som vadehavet og lignende. I april runder de udlegede multer Esbjerg, i maj ankommer de til Djursland og i starten af juni ankommer de første til den Sjællandske nordkyst. De flest er tynde efter gydningen – æder alt muligt, ikke kun grønt som mange tror, men også muslinger, rejer og ruhrer – der skal laves kød og det skal gå stærkt!. Og maden er nok årsagen til at de overhoved kommer her til DK. De spinkle vækststudier der findes tyder på at de vokser MEGET hurtigt i DK, i forhold til varmere himmelstrøg selv om temperaturen her er mindre optimal.
-
Havålens udbredelse er et spændende emne, jeg vil godt se om jeg kan bidrage, men jeg har ikke rigtig haft tid at undersøge det endnu. Men umidelbart er jeg meget enig med Marc i at temperaturen nok ikke er det der er afgørende for den art – Midelhavet må forventes at være betydeligt varmere end DK og den vestnorske kyst betydelig koldere, så på den led burde havålen fint kunne forekomme i DK (hvilket den jo også gør af og til).
I forhold til multen er svaret ret let – voksne multer kan overleve en vinter i DK, men de individer man har fundet om vinteren/tidligt forår har været mere tæt på døde en levende, og de har oftest været fundet i områder med udløb af varmt vand. Jeg er overbevist om at de voksne multer der bliver i DK gør det ved en fejl, og at det ikke er særligt sjov for dem.
Så jo, de suser til varmere egne som er mere optimale for dem ´- området omkring biscayen og måske endda længer syd på – der er ingen der ved det. De gyder i øvrigt i april i området omkring den Engelske kanal så sydligt som til den Hollandske kyst. Gydningen er på 10 – 20 meter vand hvor efter larverne lever højt i vandsøjlen, de føres med havstrømmene til deres opvækstområder – ret lavvandede områder som vadehavet og lignende. I april runder de udlegede multer Esbjerg, i maj ankommer de til Djursland og i starten af juni ankommer de første til den Sjællandske nordkyst. De flest er tynde efter gydningen – æder alt muligt, ikke kun grønt som mange tror, men også muslinger, rejer og ruhrer – der skal laves kød og det skal gå stærkt!. Og maden er nok årsagen til at de overhoved kommer her til DK. De spinkle vækststudier der findes tyder på at de vokser MEGET hurtigt i DK, i forhold til varmere himmelstrøg selv om temperaturen her er mindre optimal.
Så vidt jeg kan se, så er vestnorges kyst (som markeret på kortet I en af mine tidligere indlæg) varmere end den danske vestkyst grundet havstrømmene. 🙂 Men det er selvfølgelig ikke noget jeg er 100% sikker på. 🙂
Betyder det at multerne er afhængie af udløb med varmt vand for at overleve en dansk vinter?
Du må MEGET gerne se hvad du kan støve op omkring havålen og dens udbredelse! 🙂 Jeg går også ud fra, at dig og Marc har adgang til noget særdeles spændende matriale. 🙂
-
Hej AndersP90
Så fandt jeg endeligt lidt tid til mysterierne om udbredelsen af div. fisk.
Vi kan begynde med multen – som jeg skriver i min tidligere mail, så kan en voksen multe overleve en dansk vinter også uden varmtvandsudløb, men efterfølgende er den mere død en levende. De unge individer er jeg mere usikker på – der er kraftige indicier på at nogle af dem overvintre her, men idet de unge multer aldrig bliver set om vinteren er det vanskeligt at sige om de netop overvintre i forbindelse med varmtvandsudløb. De multer du fisker efter er udelukkende fisk der kommer trækkende sydfra.
Og så til havålen.
Du vil ikke rigtig slippe det med temperaturen 😉 At vurdere hvilket område der er koldest, er faktisk ikke så let som det lyder. Det du linker til, er den en gennemsnitlig overflade temperatur målt som varmestråling. Men begrebet overfalde temp. er ikke entydigt – i andre tilfælde vil man definere overfladen f. eks. som de øverste 10 meter af vandsøjlen. Her er et eksempel på et studie DTU-Aqua har lavet af temperaturens betydning for torsk – på fig 3 ser du et andet bud på hvor der er varmest: http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=3&ved=0CDUQFjAC&url=http%3A%2F%2Fwww.aqua.dtu.dk%2F~%2Fmedia%2FInstitutter%2FAqua%2FUddannelse%2FTorsk_og_Klima.ashx&ei=EYsGU6y6DcrQ4QSFhYCYBQ&usg=AFQjCNGJ5ARqn1FXak07jXS1dviaVwRa6w
Men ser mange fiskearter der laver både daglige og årlige migrationer for at optimere deres livsbetingelser i forhold til temperaturen (et eksempel er torsk der trækker på dybere/koldere vand når temperaturen langs kysten i DK bliver for høj). Så fra en fisks synsvinkel er det ikke kun overfladetemperaturen der er afgørende men om der er steder i vandsøjlen hvor der er optimale forhold for dem både i forhold til temperatur men også i forhold til en række andre parametre. Overordnet set er den vestnorske kyst meget dybere end de danske havområder – temperaturen året rundt, er præget af det store vandvolumen med en konstant tempt. i “bundvandetvandet” (20 m – 200m) på ca. 6 grader. året rundt (her kan du finde detaljerede oplysninger om havtemp på den norske vestkyst http://www.imr.no/forskning/forskningsdata/stasjoner/view?station=Bud . I Nordsøen er der lidt større årlige udsving, og bundvandet kan i ekstremt kolde vintre, blive koldere end det nogensinde bliver i havet ud for den Norske vestkyst. Så jeg vil give dig ret i, at i kolde vintre er vestnorges vand varmere end Nordsøens, men generelt er Norsøen varmere. Så er spørgsmålet om det er kolde vintre, som holder ålen væk fra den jyske vestkyst? Jeg tror det ikke, det er kort tid at vandet er så koldt – og ål er generelt mestre inden for fiskenes verden i at sænke deres stofskifte, og blot vente på bedre tider uden at tage føde til sig.
Hvis havålen er styret af temperatur, vil det også være vanskeligt at finde ud af præcis på hvilken måde temperaturen spiller ind på ålens livsbetingelser, nogen gange kan det endda være flere faktorer, der til sammen giver en effekt: et eksempel er vores hjemmelige havørred, de klare et bredt spænd af salinitet men de kan ikke lide kombinationen af lav temperatur og høj salinitet.
Jeg hælder til at give litteraturen ret – som du selv skriver, mener man at udbredelsen er forbundet til larvespredningen som kommer fra områder i det centratle Atlanterhav. Jeg vil så godt våge et bud på en detaljeret forklaring: det er at der både skal være en god tilførsel af larver og der næst at der skal være rigeligt med egnet havbund/habitat (gemmesteder/mad). Havål kan lide sprukken bund (vrag, moler, klipper). Vrag og moler er jo meget sprarsomme habitater i forhold til de store områder der er med klipper både omkring England og Norge. Hvis man sammenligner det kort du viser, med klippeforekomster i England http://jncc.defra.gov.uk/# syntes jeg at der er et fint match, og Norge er jo nærmest en stor klippe, så kommer der larver der, er alt vel. Situationen i DK er, at der muligvis ikke kommer ret mange larver, og at bunden ikke passer – et par høfter og havnemoler er jo ingen ting at regne mod de arealer der er med egnet bundtype andre steder. De til kommer at molerne ligger på lavt vand, 0-10 meter, hvor der er lav salinitet (pga. vandtilstrømning langs den Jyske Vestkyst fra de tyske floder).
Men bottom line er vidst, at det mest er gætværk i forhold til hvad der styrer havålens udbredelse.
-
21 kg havål fra øresund fanget tidligere i dag, garnfiskeren jamik – vedbæk, indleveret til øresunds akvariet;
https://www.facebook.com/profile.php?id=100004202821956&fref=ts
-
-
Hej AndersP90
Så fandt jeg endeligt lidt tid til mysterierne om udbredelsen af div. fisk.
Vi kan begynde med multen – som jeg skriver i min tidligere mail, så kan en voksen multe overleve en dansk vinter også uden varmtvandsudløb, men efterfølgende er den mere død en levende. De unge individer er jeg mere usikker på – der er kraftige indicier på at nogle af dem overvintre her, men idet de unge multer aldrig bliver set om vinteren er det vanskeligt at sige om de netop overvintre i forbindelse med varmtvandsudløb. De multer du fisker efter er udelukkende fisk der kommer trækkende sydfra.
Og så til havålen.
Du vil ikke rigtig slippe det med temperaturen 😉 At vurdere hvilket område der er koldest, er faktisk ikke så let som det lyder. Det du linker til, er den en gennemsnitlig overflade temperatur målt som varmestråling. Men begrebet overfalde temp. er ikke entydigt – i andre tilfælde vil man definere overfladen f. eks. som de øverste 10 meter af vandsøjlen. Her er et eksempel på et studie DTU-Aqua har lavet af temperaturens betydning for torsk – på fig 3 ser du et andet bud på hvor der er varmest: http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=3&ved=0CDUQFjAC&url=http%3A%2F%2Fwww.aqua.dtu.dk%2F~%2Fmedia%2FInstitutter%2FAqua%2FUddannelse%2FTorsk_og_Klima.ashx&ei=EYsGU6y6DcrQ4QSFhYCYBQ&usg=AFQjCNGJ5ARqn1FXak07jXS1dviaVwRa6w
Men ser mange fiskearter der laver både daglige og årlige migrationer for at optimere deres livsbetingelser i forhold til temperaturen (et eksempel er torsk der trækker på dybere/koldere vand når temperaturen langs kysten i DK bliver for høj). Så fra en fisks synsvinkel er det ikke kun overfladetemperaturen der er afgørende men om der er steder i vandsøjlen hvor der er optimale forhold for dem både i forhold til temperatur men også i forhold til en række andre parametre. Overordnet set er den vestnorske kyst meget dybere end de danske havområder – temperaturen året rundt, er præget af det store vandvolumen med en konstant tempt. i “bundvandetvandet” (20 m – 200m) på ca. 6 grader. året rundt (her kan du finde detaljerede oplysninger om havtemp på den norske vestkyst http://www.imr.no/forskning/forskningsdata/stasjoner/view?station=Bud . I Nordsøen er der lidt større årlige udsving, og bundvandet kan i ekstremt kolde vintre, blive koldere end det nogensinde bliver i havet ud for den Norske vestkyst. Så jeg vil give dig ret i, at i kolde vintre er vestnorges vand varmere end Nordsøens, men generelt er Norsøen varmere. Så er spørgsmålet om det er kolde vintre, som holder ålen væk fra den jyske vestkyst? Jeg tror det ikke, det er kort tid at vandet er så koldt – og ål er generelt mestre inden for fiskenes verden i at sænke deres stofskifte, og blot vente på bedre tider uden at tage føde til sig.
Hvis havålen er styret af temperatur, vil det også være vanskeligt at finde ud af præcis på hvilken måde temperaturen spiller ind på ålens livsbetingelser, nogen gange kan det endda være flere faktorer, der til sammen giver en effekt: et eksempel er vores hjemmelige havørred, de klare et bredt spænd af salinitet men de kan ikke lide kombinationen af lav temperatur og høj salinitet.
Jeg hælder til at give litteraturen ret – som du selv skriver, mener man at udbredelsen er forbundet til larvespredningen som kommer fra områder i det centratle Atlanterhav. Jeg vil så godt våge et bud på en detaljeret forklaring: det er at der både skal være en god tilførsel af larver og der næst at der skal være rigeligt med egnet havbund/habitat (gemmesteder/mad). Havål kan lide sprukken bund (vrag, moler, klipper). Vrag og moler er jo meget sprarsomme habitater i forhold til de store områder der er med klipper både omkring England og Norge. Hvis man sammenligner det kort du viser, med klippeforekomster i England http://jncc.defra.gov.uk/# syntes jeg at der er et fint match, og Norge er jo nærmest en stor klippe, så kommer der larver der, er alt vel. Situationen i DK er, at der muligvis ikke kommer ret mange larver, og at bunden ikke passer – et par høfter og havnemoler er jo ingen ting at regne mod de arealer der er med egnet bundtype andre steder. De til kommer at molerne ligger på lavt vand, 0-10 meter, hvor der er lav salinitet (pga. vandtilstrømning langs den Jyske Vestkyst fra de tyske floder).
Men bottom line er vidst, at det mest er gætværk i forhold til hvad der styrer havålens udbredelse.
Tak for de fine svar! 🙂
Det må kunne lade sig gøre, at skyde en på vestkysten! 🙂
Nasty. Den må være sjov at fange på stang.
Der skal helt sikkert afsøges nogle høfter med harpunen til sommer. 😉
-
Forum er sponseret af
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.
