-
ForfatterIndlæg
-
-
maj 23, 2013 kl. 3:04 pm #6964
StineDeltagerHej alle
Jeg er helt ny inden for UV-jagt, så ny, at jeg ikke har noget udstyr endnu. Jeg har brugt meget tid på at se mig omkring og har talt med et par erfarne dykkere om udstyr, og nu skal det altså være. Indtil videre har jeg fået anbefalet Deco-Shop/Østjyllands Dykkercenter i Horsens, og har luret på et par butikker i Århus, deriblandt dykker-butikken.dk. Er der nogen, der har erfaringer med disse? Hvis I har andre forslag til gode, saglige forretninger, hvor man får god vejledning og en ordentlig kvalitet, så må I også rigtig gerne give mig et praj. Jeg bor i Østjylland, men har ikke noget imod at køre efter en butik med det rigtige udstyr. Desuden har jeg heller ingen makker endnu, så hvis der er nogen, der er friske på at vise en nybegynder lidt til rette, vil jeg også være meget glad for det. Har også set, der er kurser i Århus.
Med venlig hilsen Stine
-
maj 23, 2013 kl. 3:22 pm #6966
janDeltagerHej Stine.
Michael fra deco. Shoppen (tror jeg nok den hedder) er vist super at få råd af.
Ellers så ring til Søren fra Sportsbutikken.dk og snak med ham.
Han ligger i Albertslund i Kbh. Men han køre det som internet handel primært, og han er super i kunde service og rådgivning..Med kursus så vil jeg klart anbefale et sted du føler dig tryk og i sikre hænder 🙂
Som feks. Holder Michael nogle kursus og har nogle gode jagt video på uvjagt.dk
På dem virker han utrolig rolig, nede på jorden og har styr på hans ting. Som jeg oplever ham kan jo ikke sige hvad andre ser 🙂
Velkommen til vores hobby oh jeg håber du kommer godt igang og for nogle fede oplevelserHvirgel
-
maj 23, 2013 kl. 4:23 pm #6967
jacob knudsenDeltagerHvis du benytter deco i Horsens og køber din dragt der er der vist noget med 1000kr rabat på uvjagt kursus.
Men du må ikke holde mig op på det hørte bare at en bekendt fik rabat der.
-
maj 23, 2013 kl. 4:30 pm #6968
Jimmy JensenDeltagerDykker-butikken i Aarhus er et rigtig fint sted, har handlet der 1 gang og min kammerat har købt alt sit grej derinde. Kvaliteten er fin og vejledningen ligeså. Butikken er lille, men fyldt med charme og venlig atmosfære 😀
Min makker kommer selv fra Aarhus og jeg fra Grenaa (bor pt. i Aalborg, men flytter til Grenaa til sommer). Så det skulle være muligt at finde ud af noget i fremtiden – desuden vil jeg anbefale dig at melde dig ind i UV-jagt Østjylland på facebook (hvis du har en bruger). Der er flere venlige sjæle som jævnligt slå ture op og tager afsted på jagt sammen.EDIT: ta evt. et kig på min tråd ellers snus lidt rundt på forummet her, der er mange gode råd at hente 🙂
-
maj 23, 2013 kl. 4:49 pm #6972
Thomas FechtenburgDeltagerJeg kan kun tale godt om Michael Behrens fra Deco-shop og den service han yder.
Han er på UV-jagt landsholdet og tidligere danmarksmester, så han er nok en af de bedste du kan spørge til råds.
Det er korrekt at Michael giver 1.000 kr. i afslag på et UV-jagt kursus, såfremt man køber dragt hos ham.
Michael har meget rolig facon og fremtoning der indgyder stor tillid, og man er sikker på at man får den rådgivning man har behov for, uanset hvilket behov man befinder sig på.
Som andre nævner kan de se Michael i disse indslag på UV-jagt.tv
http://uvjagt.tv/mission-3-torsk-paa-en-time/
og
-
maj 23, 2013 kl. 6:55 pm #6978
-
maj 24, 2013 kl. 3:39 pm #7002
Jimmy JensenDeltagerOvervej evt. dette tilbud, det ret billigt 🙂 Men måske ikke så relevant, hvis du er 100% sikker på du skal dykke og plykke! 😛
-
maj 24, 2013 kl. 4:16 pm #7003
StineDeltagerTak for alle de gode svar, I har været meget hjælpsomme 🙂
Nu føler jeg mig bedre rustet til at give mig i kast med sporten og få mig noget udstyr, specielt tak til Uglevisen for de gode links – UV-kurset er købt 😛 -
maj 24, 2013 kl. 6:25 pm #7007
Mikkel MunksgaardDeltagerStine, hvis du tager kurset vil det vil super sejt, hvis du kommer med noget feedback herinde – der er mange medlemmer der overvejer de her kurser, og vil være glad for lidt info. 🙂
Pøjpøj med dykket…!
-
juni 13, 2013 kl. 5:55 pm #7686
StineDeltagerStine, hvis du tager kurset vil det vil super sejt, hvis du kommer med noget feedback herinde – der er mange medlemmer der overvejer de her kurser, og vil være glad for lidt info. 🙂
Pøjpøj med dykket…!
Jag var på UV-jagt kursus i går, og som lovet kommer her en lille anmeldelse af kurset, som fandt sted fra dykker-butikken.dk i Aarhus.
Det hele startede lidt langsomt ud, da de resterende kursister alle skulle have udstyr, men det var jo forventet. Dog gik der en time eller lignende inden alle var igennem. Deres udstyrsskur er ikke så stort, så det var én eller to ad gangen, og jeg skyder på, vi var 15 mand (og damer)
Efter en kort intro til instruktørerne og dagens program, plus spottet, gik turen mod Skæring. En bil fra dykkerbutikken tog alt udstyret med og det er op til kursisterne at komme til spottet på egen hånd. Det løste vi dog nemt med samkørsel. Spottet varierer efter vejret, så det kan godt være, man kommer andre steder hen, hvis man tager kurset. Vi kom i vores grej og fik en intro til harpunen, herunder sikkerhed, etik, lovgivning og håndtering. Så gik turen mod vandet, og i ro og mag fik man lov til at ploppe i i eget tempo. Der var ikke noget bestemt vi skulle nå, og det var rart der var masser af tid. Instruktørerne havde heller ingen tidsgrænse på dykket, og det skal de have ros for.
Desværre var vejret og dermed sigten dårlig, der var tiltagende bølger og vind, og efter en 1-1,5 time afbrød vi og gik op. På trods af dette en positiv oplevelse for de fleste. Ingen fangster heller.
Jeg kunne godt savne noget mere instruktion i teknik: Hvordan nærmer man sig fisken, spotter den, håndterer den, når den er skudt osv. Det er jo trods alt det, det handler om. Og så var vi lige vel mange i vandet på een gang, jeg måtte et par gange vende for ikke at komme i karambolage med andres ladte harpuner (også på grund af den dårlige sigt, der var lig nul)
Altså: ok oplevelse, men savnede teknisk indsigt.
-
juni 13, 2013 kl. 6:25 pm #7690
Thomas FechtenburgDeltagerTak for tilbagemeldingen.
Min kammerat var med dem i sidste uge hvor turen gik til Ebeltoft. Jeg tror man skal se mere på det som en introduktion til sporten, og ikke et egentligt kursus. Jeg kan forstå I får udleveret almindelige dykkerdragter og ikke UV-jagt dragter, men det kan da også være fint nok til en start.
Har du mod på mere vil jeg anbefale at tage et kursus ved Michael Behrens fra Decoshop.
Hans kurser strækker sig over 2 dage, med 3 timers teori (i alt 15-16 timer). Har man købt dragt ved ham, får man 1.000 kr. i afslag på kursets pris. Her får man udleveret egentligt UV-jagt udstyr, og lygten man skal benytte til natdykket er ikke noget man skal betale leje for :cheer:
Der er max 6 stk. elever ad gangen, og der gives fangstgaranti. Såfremt man ikke fanger noget kommer man blot med igen.
Har været med på nogle af hans ture, og de er klart anbefalesværdige.
-
juni 13, 2013 kl. 6:38 pm #7692
StineDeltagerJeg har mit eget grej, så jeg var bogstaveligt talt godt klædt på. Men ja, ellers får man udleveret svømmedragter og fødder uden hæl osv. Men det er heller ikke afgørende for én tur..
-
juni 13, 2013 kl. 11:12 pm #7711
Mads BroeDeltagerJeg kunne godt savne noget mere instruktion i teknik:
Så er det muligt at du kan bruge lidt af det her, det er bare lidt personlige erfaringer så jeg påstår ikke det er den eviggyldige sandhed for alt og alle…
Hvordan nærmer man sig fisken,
Roligt, der er ingen fisk der er vilde med at du lave pludselige bevægelser, fladfisk er dog som oftest ligeglade med hvor meget du spræller. Ligger de nedgravet virker det som om de føler sig en anelse mere sikre.
Så er der også lige den der med at undgå øjenkontakt (med pelagiske), jeg har aldrig selv oplevet at det gjorde en forskel for fiskens opførsel om jeg kiggede direkte på den eller ej, men mere erfarne jægere end mig, har nævnt det.spotter den,
Det kommer lidt an på hvad der er for en fisk, hvor den befinder sig, hvor du befinder dig, og hvad tid på døgnet det er.
Under natjagt på lavt vand vil du som oftest opdage pelagiske i de “frie vandmasser” på det genskin de giver når du sweeper dem med lygten, og du vil som regel opdage dem længe før du er på skudhold, men de vil som regel også være i bevægelse.
Ligger du på overfladen på dybere vand vil du dels se en smule genskin, plus en skygge under dem hvis ikke de går over tang.
Står de stille i tang og man kigger ned på dem oppefra, synes jeg det virker bedst at scanne området langsomt og metodisk mens jeg ligger stille i overfladen, med en smule held spotter man en bevægelse; den menneskelige hjerne er rigtig god til at opfatte bevægelse, og rigtig dårlig til at opfatte former, i hvert fald i brudstykker så jeg plejer at tage mig god tid.
Flade ligger ofte frit på bunden om natten, oppefra spotter man omridset, fra siden ser man som regel en tynd lys vandret stribe når man får kylet lyset ind under dem.Med hensyn til torsk i huler skal du nok spørge Michael Behrens, han har temmelig godt styr på det.
Og, så er der det der med pighvar som godt kan være noget af en videnskab, som Hjalte Trnka heldigvis har et par tips til.
Ved større tangskove på 1-2m vand har jeg ofte fundet multer, kig efter det der grønne salat-lignende snadderværk, de kan godt finde på at stå nærmest stille i det så nærm dig langsomt og hold øjnene åbne, med en smule held spotter du bevægelser allerede ude på grænsen af sigten, før fisken har opdaget dig.
Ellers så følg den go’ gamle med at lure efter multer langs stensætninger osv.En af mine favoritter er fjæsinger på sandbund, desværre kan de ikke prikkes men på 2+m ligger de ofte oven på sandet og er meget nemme at se hvis sigten tillader.
EDIT: På grænsen mellem rev og sand, eller tang og sand, er der ofte noget interessant at finde. Flade ligger ofte inden for en meter eller tre af en tang/rev grænse, og sandbund.
Havørreder kan også findes i det område, men det er som regel om natten man spotter dem når de selv jager aktivt.håndterer den, når den er skudt
Så hurtigt som muligt hvis ikke du dræber den i skuddet.
Slip harpunen og ræs ind – jo før du kan få en hånd om haleroden eller et par fingre ind bag gællelågene, jo bedre. Derefter giver du den en kniv i nakken.
Nogle foretrækker at skære halspulsårerne over, andre drøner ned gennem toppen, men hvad du end gør så væn dig til at montere den på stringeren før du trækker spyddet ud, så er der mindre risiko for at tabe den.Øhh, det var alt jeg lige havde…
-
-
ForfatterIndlæg
Forum er sponseret af
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

