-
ForfatterIndlæg
-
-
juli 12, 2014 kl. 10:33 pm #21486
Lars Folsberg RosenflindtDeltagerJeg har barslet lidt med at lave en hjemmelavet flåde til brug ved lange svømmeture. Jeg har ikke den største tekniske snilde, så at lave den med styrolit beklædt med glasfiber var lidt ude for min komfortzone. Den er derfor konstrueret af diverse småting som jeg har købt billigt.
Jeg fik endelig de sidste smådele leveret efter næsten to måneders ventetid for et par dage siden. Mine krav til flåden var at den skulle være let at transportere til og fra stranden, have mulighed for tør opbevaring af mad og drikke samt to harpuner, god opdrift, og lav vandmodstand. Den skal bruges når jeg eksempelvis skal svømme ud til offshore områder som bølgebrydere eller under Storebæltsbroen.
Inspireret af Banksboards så købte jeg et brugt bodyboard på Den Blå Avis for en 50’er. Nede i T. Hansen fik jeg et transportnet til en motorcykel, ligeledes for en 50’er. Derefter gik turen til Jem & Fix hvor man kunne få metervis af god elastik designet til en trailer for 30 kr. Den klart største udgift var til såkaldte leash plugs som bruges til at skrue gennem boardet for at fæstne diverse sager. Af en eller anden årsag er de relativt svære at få fingrene i i europæiske butikker. Efter at have kæmpet i 1½ måned med det mest inkompetente tyske firma man kunne forestille sig, så endte jeg med at aflyse bestillingen og få pengene tilbage. Derefter bestilte jeg fra et firma i Cornwall som naturligvis kun leverede til England. Heldigvis kunne jeg få en stråmand til at videresende til mig.
Anyway, jeg har vedhæftet et par billeder.På undersiden af boardet har jeg placeret fire dyneema loops hvor jeg kan montere et par skulderstropper så boardet kan bæres med udstyr ned til stranden. Næste gang jeg skal ud vil jeg teste hvor godt det fungerer, med alle detaljer monteret. Indtil videre har jeg kun testet det med min bøje spændt ovenpå. Det giver supergod svømmehastighed uden den store indsats. Samlet pris ca. 350-400 kr.
Attachments: -
juli 12, 2014 kl. 11:04 pm #21491
Michael PovlsenDeltagerFedt projekt, og god læsning. Jeg savner selv lidt innovative tanker/nye ideer omkring bøjer. Hold tråden opdateret i takt med at du tilføjer og fin-tilpasser!
På forhånd tusind tak! -
juli 12, 2014 kl. 11:07 pm #21492
HenrikDeltagerDu glemmer at nævne dit GoPro mount. Jeg går ud fra at det er til selfies når du drøner ned af bølgerne. Hehe
Har du overvejet en flagstang til den? Jeg tror ikke den syner af meget i vandet.
-
juli 12, 2014 kl. 11:36 pm #21493
Lars GabaDeltagerSuper projekt, flagstang er nok en god ide og måske, at male bordet i en orange farve (kun min mening) Menn sikkerhed er godt. Hvis der er andre der mangler monterings dele til bords, så kan jeg skaffe alt fra Frankrig og sende det til jer.
Jeg har selv tænkt på et lignede projekt, så fedt at se et færdigt board. -
juli 13, 2014 kl. 12:53 am #21496
Lars Folsberg RosenflindtDeltagerYes jeg havde lige et overskydende GoPro mount liggende som blev sat på ude i spidsen. Om jeg nogensinde kommer til at bruge det må tiden vise, om ikke andet måske til en vise-frem-video af flåden. Næste punkt er at konstruere en eller anden form for markering. Der må jeg nok lægge hovedet lidt i blød. Den skal kunne afmonteres relativt simpelt, da den ikke skal være i vejen når jeg tager bøjen på ryggen. Måske en rød heliumballon i en snor? hehe.
-
juli 13, 2014 kl. 7:10 pm #21524
Mads BroeDeltager^^Jeg er ret vil med idéen med en heliumballon, så kunne du montere dit A-flag på linen…:)
Nah, det er nok ikke praktisk i virkeligheden, men en flagstang der kan foldes ned ville nok ikke være helt dumt, og hvis den er solid nok til at kunne bære et markeringslys er det endnu bedre.Jeg har lidt idéer hvis du selv er blank eller kører fast.
EDIT: Lækkert arbejde, ellers.:)
-
juli 13, 2014 kl. 7:28 pm #21525
Morten VogeliusDeltagerJeg vil også lige følge med hér
Har længe gerne ville have en bøje til at bære på skuldrene plus med bedre mulighed for at svømme og bære diverse
Mvh Morten :cheer:
-
juli 13, 2014 kl. 9:22 pm #21530
-
juli 13, 2014 kl. 10:27 pm #21533
Nicolaj LindeborghDeltagerHej LarsF
Det er dejligt at få åbnet op for den kreative process omkring konstruktion af bøjer, men jeg kan desværre ikke melde mig i koret af begejstrede. Bøjens primære formål er at gøre dig synlig, denne bøje er så usynlig som man overhoved kan lave en bøje: lav/flad og grå (den farve søværnet bruger til at sløre deres fartøjer). Den er derfor i mine øjne uegnet til dykkerbøje. Et højt og stort flag vil hjælpe, men stadig ikke være en god løsning. Man har brug for en stor orange “plet” til at trække opmærksomhed – der efter kan man være heldig at dykkerflaget bliver opdaget, og endnu mere heldig at den der opdager flaget ved hvad det betyder.
Vh Predator
-
juli 14, 2014 kl. 12:48 am #21538
Lars Folsberg RosenflindtDeltagerMC Bagagenet: http://www.thansen.dk/product.asp?n=-1514332898&pn=-881924523
Elastiksnoren viser sig at være fra Harald Nyborg istedet og koste 50 kr: http://www.harald-nyborg.dk/p5318/ekstra-elastiksnor-t-presennin
Tænker umiddelbart at den fint kan bruges som bungee til en bøje faktisk. Den er holdbar, relativ elastisk og lang.Hej LarsF
Det er dejligt at få åbnet op for den kreative process omkring konstruktion af bøjer, men jeg kan desværre ikke melde mig i koret af begejstrede. Bøjens primære formål er at gøre dig synlig, denne bøje er så usynlig som man overhoved kan lave en bøje: lav/flad og grå (den farve søværnet bruger til at sløre deres fartøjer). Den er derfor i mine øjne uegnet til dykkerbøje. Et højt og stort flag vil hjælpe, men stadig ikke være en god løsning. Man har brug for en stor orange “plet” til at trække opmærksomhed – der efter kan man være heldig at dykkerflaget bliver opdaget, og endnu mere heldig at den der opdager flaget ved hvad det betyder.
Vh Predator
Du har fuldstændig ret, den er absolut ikke let at se. Jeg tror desværre ikke at overfladen kan males, det er en overfladebehandlet flamingo. Inden jeg fik monteret diverse dimser på boardet så spændte jeg min orange Oasi Best Hunter bøje fast på boardet, så var jeg relativt synlig. Man kunne eventuelt hive den med ud. Den kan bare ligge på boardet mens man svømmer så man ikke har så meget vandmodstand, men det er ikke optimalt.
Eventuelt kan man måske købe en af de små ugudeligt grimme runde bøjer fra Scubastore til lidt under en 100-mand som denne her f.eks.Gode idéer modtages gerne.
-
juli 14, 2014 kl. 1:10 am #21539
Andreas NielsenDeltagerTak for det Lars
Har lige købt mig en bøj Immersion Eskwad, men synes de leverede elastiker til at holde harpunen er for stramme og svære, at arbejde med i vandet og på land. Derfor vil jeg gerne finde en anden løsning.
-
juli 14, 2014 kl. 1:11 am #21540
Michael PovlsenDeltagerHelt ind fra højre… Kunne man forstille sig et overtræk/dækken i gummi coated canvas, ala princippet fra en trailer (sådan en alle os usle husejere kører haveaffald til losseren i hver søndag 😉 ). I stedet for den kedelige grå, så vælger man en skrigende orange. Det vil samtidig holde samling på evt. løsdele man smider på toppen af bøje. For let adgang under dykket kunne man lave en velcro lukke-flap… ?
Spørg mig ikke hvor man får fat i materialerne :S -
juli 14, 2014 kl. 1:20 am #21541
Lars Folsberg RosenflindtDeltagerHelt ind fra højre… Kunne man forstille sig et overtræk/dækken i gummi coated canvas, ala princippet fra en trailer (sådan en alle os usle husejere kører haveaffald til losseren i hver søndag 😉 ). I stedet for den kedelige grå, så vælger man en skrigende orange. Det vil samtidig holde samling på evt. løsdele man smider på toppen af bøje. For let adgang under dykket kunne man lave en velcro lukke-flap… ?
Spørg mig ikke hvor man får fat i materialerne :SJeg tror jeg laver en test med en vandfast sort Flugger jeg har i skuret for at se om malingen binder. Hvis den gør så går turen til den lokale malerpusher for at få en “testfarve” i skrigende orange. Det plejer man at kunne få for en 30 kr eller lign. Ved ikke om man kan få den i vandfast, men mon ikke?
-
juli 14, 2014 kl. 2:38 am #21544
Nicolaj LindeborghDeltagerMålet med et bøjeprojekt må være at lave et produkt der mindst nogle punkter er bedre end en bøje alla Omer Okeipa (flådetypen).
Den mest innovative bøje jeg har set var en helt alm. vandtæt sæk der var påmonteret en flagstang med dykkerflag. Der er nogle ulemper: det er ikke den type bøje der har lavest vandmodstand, den er ikke særlig god at ligge og hvile på, og de stumper man har liggende i sækken, er ikke tilgængelige under dykket. Men den har også mange fordele: man bestemmer selvsagt selv størrelsen af sækken/bøjen, man kan have grej i sækken imedens man dykker f. Eks sandaler og vand, den vejer ikke ret meget, man kan fylde alt udstyret i sækken inkl. Fisk og bære den hjem som en rygsæk (det kræver selvfølgelig at man har et par bæreseler liggende i sækken).
Vh Predator
-
juli 14, 2014 kl. 10:57 am #21550
Mads BroeDeltagerHelt ind fra højre… Kunne man forstille sig et overtræk/dækken i gummi coated canvas, ala princippet fra en trailer (sådan en alle os usle husejere kører haveaffald til losseren i hver søndag 😉 ). I stedet for den kedelige grå, så vælger man en skrigende orange. Det vil samtidig holde samling på evt. løsdele man smider på toppen af bøje. For let adgang under dykket kunne man lave en velcro lukke-flap… ?
Spørg mig ikke hvor man får fat i materialerne :SSådan en gummiforstærket kanvas-dug kan man selv lave, det kræver stof, latex, acrylfarve, en spartel, og en stor glat ren plade. Glas, plastik, eller metal kan bruges. Man starter med at blande en sjat farve op i latex’en. Latex er fra naturens hånd hvid, så man skal lige lave en farveprøve man lader tørre op, så man kan se præcist hvad farve det får. Jeg kan godt anbefale at man selv blander sin orange. Når man har en blanding man er tilfreds med (mener man kan blande op til 10% farve i på volumen, bruger ikke selv acryl men koncentreret pigment) fordeler man en sjat latex på pladen, og kyler derefter stoffet på. Her er det bedst hvis stoffet bliver gennemvædet, og for at være sikker på at det har fået nok, stikker man det lige en sjat latex mere ovenpå. Derefter masseres latexen godt ned i stoffet med spartlen, som helst skal være af fleksibel plastik og med afrundede hjørner. Når det er gjort trækker man det overskydende latex af med spartlen, det virker bedst at trække fra center af stoffet og udefter. Sørg for at gøre dette et sted hvor der godt må svines, og hav tøj på du ikke er øm over. Derefter stilles hele skidtet til tørre, når det har fået en ensartet farve skulle det gerne være klart til at blive trukket af.
På dette stadie er latexen “åben” og vil rigtig gerne klistre fast på sig selv, for at forhindre dette kan man pensle med talkum el. kartoffelmel på den glatte side (den side der vender mod pladen, den anden er ikke så sårbar), og så har man sig en gummiforstærket kanvas-dug.
Hvis kun man har adgang til lagen-lærred eller andet tyndt stof, kan man snildt laminere flere lag sammen, hvis bare man gør det mens det er vådt.Og velcro fås i metermål i Stof2000, i op til 50mm i bredden.
-
august 3, 2014 kl. 11:33 pm #22265
Lars Folsberg RosenflindtDeltagerSå fik jeg tid til at kigge på mit bøjeprojekt igen. Baseret på den konstruktive feedback, så var det primære mål at øge flådens “visibility” i forhold til både og lign. Jeg havde tænkt på at hente en farveprøve i Flugger og smøre noget orange maling på oversiden, men løsningen blev endnu mere lavteknisk.
Ude i skuret fandt jeg en gammel bilsikkerhedsvest i flot skrigende orange med refleksstriber på maven. Frem med saksen og ved hjælp af de leash plugs der i forvejen var placeret i boardet så blev vesten fastspændt. Nu har bøjen en væsentlig mere synlig farve end tidligere, og vil endda reflektere lys om natten.Næste projekt er en form for flagstang. Hvordan den skal monteres og hvad den skal bestå af er endnu uvist. Jeg har dog planer med flagstangen til knægtens cykelvogn der alligevel er knækket på midten…
Attachments: -
august 3, 2014 kl. 11:40 pm #22267
JesperDeltagerSuper med en orange vest. Jeg hAr selv overvejet at gøre min egen solafblegede bøje mere synlig med sådan en vest. Mht. reflekserne, vil de så ikke kun kaste lyset retur hvis der blive lyst lige på dem? De vender jo opad nu.
-
august 4, 2014 kl. 12:10 am #22268
Lars Folsberg RosenflindtDeltagerSuper med en orange vest. Jeg hAr selv overvejet at gøre min egen solafblegede bøje mere synlig med sådan en vest. Mht. reflekserne, vil de så ikke kun kaste lyset retur hvis der blive lyst lige på dem? De vender jo opad nu.
De reflekterer også lys fra siden… Ihvertfald blitzen fra mit kamera.
-
august 4, 2014 kl. 11:33 am #22280
trawlerDeltagerfint bodyboard, syntes også refleksen må have begrænset effekt hvis man lyser på den i samme niveau som board’et/bøjen, men det bølger nok også lidt under brug. Ellers måske et par striber solas reflex tape på kanterne, kan fås i de fleste butikker med marineudstyr, det lyser helt ekstremt tilbage.
-
november 10, 2014 kl. 6:51 pm #24796
Kristian arnvigDeltagerHej Lars
Jeg har også været igang et stykke tid med bodyboard float og har fundet en alternativ løsning for leashplugs som virker fantastisk til at lave en flag holder af elektrikkerrør tager lige et billede og lægger op senere 🙂 -
november 10, 2014 kl. 8:58 pm #24805
Kristian arnvigDeltagerHer er min flåde
Og her kan i se sokklen til flaget
Det er en isoleringsplug fra biltema
Her er den kortet af og boret op så er der indsat et gevindstykke(ved ikke hvad det hedder) i m6
Der er gode “vinger” så der er godt hold.
jeg har bare skåret et kryds i elektrikerrøret og varmet det op med en varmepistol til det blev blødt så jeg kunne forme det -
november 11, 2014 kl. 11:30 am #24807
JesperDeltagerFikst:-) Jeg kan se du har en powerflare siddende på dit board. Kan de anbefales? Jeg har set videoer af dem, men personlige erfaringer er altid guld værd.
-
november 11, 2014 kl. 9:55 pm #24809
Kristian arnvigDeltagerden jeg har er en kopi fra biltema og den er ikke tæt nok men de giver et sindsigt godt lys her der ingen der kan sige at de ikke har set dig 👿
-
november 15, 2014 kl. 2:53 am #24837
Kristian arnvigDeltagerSå kom jeg til version 2 af bodyboard flåde denne er den lange model af børne bodyboard.
Størrelsen er 100 *45 cm
-
-
ForfatterIndlæg
Forum er sponseret af
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.