Viser 15 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #25595

      Bjarne
      Deltager

      Hvornår mon der kommer godt med liv langs kysten igen?

      Er der nogen der har styr på om det er vandtemperaturen der er den bestemmende faktor eller hur? Og i givet fald – hvad skal niveaue’et være, før det ser fornuftigt ud?

    • #25596

      Anonym
      Inaktiv

      Du kan finde stenbidere nær kysten nu, de fleste flade er på dybere vand endnu. Hvis du kan finde et lavvandet område med evt nogle drænudløb i nærheden vil du også kunne finde ørreder, torsk vil du kunne finde udvalgte steder men det gælder for mange af fiskene at der er mange i en ringe kondition. Personligt er jeg ikke gået i gang endnu med harpunen, netop fordi der er få magre fisk og vandet ikke er behageligt endnu. Men nyd de dage med god sigt og øv dig på at dykke uden at ærgre dig over ikke at få fisk med hjem, om en måneds tid når vandet når over 5-6 grader er der for alvor ved at komme liv igen.
      Knæk og bræk

    • #25597

      Anonym
      Inaktiv

      dobbelt post

    • #25609

      Christian Topp
      Deltager

      I 2014 skød jeg første fisk 18. marts. og det var også en mild vinter, så vi er rigtig rigtig tæt på..

      Mvh. Topper

    • #25614

      Mads Broe
      Deltager

      Jeg plejer at love mig selv, at denne sæson hopper jeg ikke i vandet før vi når op på 10°C “fordi der alligevel aldrig er noget at komme efter”, hvorefter jeg så hopper i når vi er omkring halvvejs, fordi jeg ikke kan holde det ud længere. Jeg har oplevet nulture ved jagt under 10°C, aldrig over.

    • #25620

      Allan Pedersen
      Deltager

      Jeg har været i hver weekend siden slut februar (og faktisk også igår aftes ved skumring, det var så fint vejr) – men jeg har ikke set nogle fisk endnu. Jeg er nok så rookie at jeg finder det givende bare at kigge mig omkring efter gode spots og øve lidt teknik/justere udstyr :silly:
      Jeg savner ikke varmere vand i sig selv, men fisk vil jeg gerne snart møde!

    • #25623

      Bo Engelquist
      Deltager

      Jeg har været i hver weekend siden slut februar (og faktisk også igår aftes ved skumring, det var så fint vejr) – men jeg har ikke set nogle fisk endnu. Jeg er nok så rookie at jeg finder det givende bare at kigge mig omkring efter gode spots og øve lidt teknik/justere udstyr :silly:
      Jeg savner ikke varmere vand i sig selv, men fisk vil jeg gerne snart møde!

      Det er meget normalt at der går lidt tid inden man finder ud af at spotte fiskene- jeg havde mange dyk, før jeg fik fisk med hjem- man skal lære at kigge de rigtige steder, når man først finder ud af det, er der fangst hver gang (når vandet er lidt varmere end nu) Erfaringen kommer kun ved mange timer i vandet, så du er allerede godt på vej 🙂

      /Bo Engelquist

    • #25626

      Banjo
      Deltager

      Jeg er heeelt ligeglad med vandtemp, det er mere omklædningen der generer mig… brrrrr haaader det, venter lige en 30 dages (+/-) penge endnu før jeg hopper i.

    • #25628

      Tom
      Deltager

      Claus og jeg tog årets første pighvar 2014 i den sidste uge af marts. Det var iskoldt, blæsende og regnvejr og store bølger. Vanvittigt men vi fik 2 pighvar.
      Jeg regner med at vente 2-3 uger med at komme i vandet.
      Sidste år fik jeg at vide at når vandtemperaturen kommer over 10 grader, sker der for alvor noget

    • #25629

      Michael Povlsen
      Deltager

      Sidste år ved denne tid var der tykt med havørred på nordkysten (sj) Vinteren har været endnu varmere i år, så mon ikke det skulle være muligt at se et par fisk ved et natdyk deroppe nu. (men de er sky/hurtige, så regn ikke med kød på stringeren)

    • #25634

      Nu kommer det jo meget an på hvilken fisk man gerne vil fange, hvornår man skal begynde. Personligt fisker jeg gladeligt efter stenbider i de tidlige forårsmåneder, år efter år, uden at jeg nogensinde har fundet een eneste hun…….det har jeg det super hyggeligt med – andre ville nok kalde det selvpineri og spild af tid, men sådan er vi heldigvis så forskellige 🙂 og forårsmånederne er jo unægteligt de rigtige måneder til det fiskeri.

      Men ved ti grader er der meste sket: jeg sidder her med data for temperaturudviklinger på lavt vand på Nordkysten af Sjælland, og ti graders temp svarer til at starte sit fiskeri et sted imellem 13 og 16 maj. På det tidspunkt vil man have misset forårstrækket af hvarrer, forårstrækket af tunger, misset en stor del af det bedste hornfiskeri, de første arter af børsteorme vil forlængst have sværmet osv…….Men fint med mig, hvis så mange så muligt starter ved 10 grader, så har jeg en måned med godt fiskeri og god plads 😛

      Havørrederne kan fanges hele året, men som skrevet andet sted er de sky og hurtige i det kolde vand, og man skal huske at harpunelastikkerne afvikler med meget reduceret kraft i koldt vand (brug bløde elastikker, der ikke er spændt for hårdt op, og anvend langt kraftigere harpuner end I normalt ville gøre).

      Jeg har fanget hvarrer (også store) på Nordkysten i februar måned – det var i 2008. Ekseptionelt varm vinter, med vandtemperaturer på omkring 4 grader. Erkender dog, at der er meget langt imellem dem om vinteren, og fisker ikke selv målrettet efter hvarrer før vandtemp har passeret 6 grader.

      Vandtemp styrer meget. Een måde at anskue vandtemp. på er den klassiske – hvornår en given temp opnåes. En anden metode der ofte giver mere præcise forudsigelser af naturen, er at anvende graddage – altså den kumulative mængde grader i en vids periode: 10 dage med en gennemsnitstemp på 10 grader udgør f. Eks 100 dagsgrader.

      Nogen finder begivenheder i naturen som de kan bruge til at planlægge deres fiskeri efter: en af mine gode dykkervennerne starter f. eks sit hvarrefiskeri når kastanien blomstrer. Jeg gætter på at kastaniens blomstringstid er styret ret præcist af dagsgraderne (luftens), og således vil mange naturfænomener være en praktisk, indirekte måde at anvende dagsgrader på. Mere præcist vil det selvfølgelig være, hvis man kan finde naturfænomener i havet, der er styret af dagsgrader, og så pejle efter dem, men det fede ved kastanjen er jo for nogen, at de ikke skal ulejlige sig under vandet før den rette tid er inde.

      Føde og salinitet styrer også en del. Nogle mener f.eks at forårstrækket af hvarrer hænger sammen med forårstrækket af tobis. Og det er absolut ikke utænkeligt – måske afhænger forårstrækket af tobis at temp. og hvarrerne igen af tobis – i så fald har alle ret.

      En lille krølle på halen er den meget kolde vinter 2006 – 6 grader på Nordkysten blev først nået d. 25 april, og selv om jeg og dykkervennerne fiskede meget både før og efter de 6 grader var nået, så fangede vi ingen hvarrer – forårs hvarrertrækket kom slet ikke det år! Det er jo oplagt, at skyde skylden på temperaturen, men hvorfor kom hvarrene så ikke bare ind da temperaturen blev tilpas? Der er heldigvis mange dele af det gigantiske økosystenpuslespil som vi ikke forstår. Det er jo det der fastholder vores nysgerrighed.

      God forårsjagt.

    • #25637

      trawler
      Deltager

      nu er det her godt nok garn fiskeri, men nogle gange kan det godt svare sig at se efter hvad de andre ude på vandet hiver op, den her er taget ud for limhamn/malmø den anden dag, 8kg pighvar. Selv om det er på lidt dybere vand, kan man jo altid have våde drømme om at de måske snart finder på komme på lavere vand:

    • #25642

      Banjo
      Deltager

      Trawler det der er oooondt, min dykkefeber steg lige med 5 grader, tak ! 😀

    • #25672

      Tom
      Deltager

      @Predator. TAK!
      Jeg er helt enig i at man bare skal i vandet så tidligt som muligt. Tak for grundig gennemgang af diverse forhold som har indflydelse. Man lærer så meget af at læse jer rutinerede gutters indlæg 🙂
      Der er fisk på kysterne allerede nu.
      Feks blev der taget en stor tunge ved Hundested forleden.
      Tror påsken kan blive rigtig god! :cheer:

      Hvis vejret eller sigten ikke er til det kan man jo overveje fiskestangen når børsteormene sværmer eller tobisen er der!

    • #25673

      Allan Pedersen
      Deltager

      Jeg har været i vandet 6 gange i år, startende sidst februar. Jeg så fisk for første gang i lørdags, mindre flade (hurtige sataner)…

      jeg er HELT sikker på at se mere i weekenden! B)

    • #25674

      Morten Vogelius
      Deltager

      Det er bare ud i det blå
      Vi har da set HØ hver uge, dog mest under målet, men en 15k skulle være taget i garn i Sejerø bugten for en uge siden

Forum er sponseret af

Viser 15 svartråde
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.