Viser 11 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #9182

      Søren
      Deltager

      hey. min dragt http://www.scubastore.com/scuba-diving/cressi-apnea-7mm-complete/31241/p er blevet “mør” indvendig efter den har hængt til tørre udenfor, taget er de klare bøjle plader i ved. den har hængt ude i 3 dage ca i sol halvdelen af fagen, hos de gamle, hvor der er mere plads ind i min lejlighed på 3. så bedte min gamle mor om at tage den ned når den var tør, meen den har vidst været tør noget tid der ude så solen har bagt på den for længe.
      overdelen har hængt på en bøjle og bukserne hængt “foldet” på bøjle. Da jeg kom op af vandet idag var mine skulder og røv smurt ind i sort halløj fra dragten. passer med det er der hvor solen har ramt dragten. den virker som om den er mør på overfladen på indersiden af dragten.
      kan man redde det på nogen måde? nogen som har været lige så dum som mig ??

    • #9185

      Jimmy Jensen
      Deltager

      Det lyder meget som om det er solen. Søren fra sportsbutikken har selv skrevet i en anden tråd, hvad der skader dragten. Og solens UV-stråler var nævnt. Så jeg tror desværre det er årsagen. Om det kan redes tvivler jeg desværre på, men jeg ved det ikke… Måske det bare er den indvendige overflade som skal “skralles” eller tørres lidt af… Om skaden fortsætter ind i dragten må de mere kyndige på området kunne svare på 🙂

      Måske plastik-Mace ved noget 😉 Ellers gi søren et kald og hør ad

    • #9188

      Mads Broe
      Deltager

      Hvis overfladen er gået i hat og briller er der en god sandsynlighed for at problemet sidder lidt dybt, neoprenen i sig selv bør være UV-resistent da den er farvet og dermed UV-blokket, men derved også mere sårbar overfor varme, og får den for meget varme kan der ske underlige ting.
      Sorry mate, jeg ville ønske at jeg kunne give dig en forsikring om at alt er ok, men det kan jeg ikke.:(

    • #9190

      Søren
      Deltager

      Skidt.
      kan man ikke få noget man kan smøre på så den bliver ok igen?

    • #9226

      Mads Broe
      Deltager

      Jeg har ringet lidt rundt, og der er mere eller mindre enighed om at der nok desværre ikke er noget at gøre…
      Ikke dermed sagt at dragten er lige til skraldespanden, der kan jo være noget vi ikke kender til selvom jeg tror det er usandsynligt, men vi kunne ikke finde et flydende medie som kan fixe problemet for good.

      Du kan evt. prøve at hælde lidt talkum på og så massere det godt ind i overfladen, det lapper ikke problemet men måske forhindre det dragten i at smitte af.

      Nu ved jeg jo ikke hvor klæbrig den er, men det er et forsøg værd.

    • #9233

      Det lyder ikke så spændende med en fedtet og smuldrende inderside af sin dragt!

      Det kan evt også relateres til din brug af solsikkeolie til “påkrympning” af dragten, som beskrevet i en anden tråd. Olie har det vist med at opløse gummi.
      Måske Plastik-Mace (fedt navn i øvrigt!) kan oplyse os andre lidt her…?

    • #9235

      Søren Neubert
      Deltager

      Når latex og neopren bliver klæbigt og flydende er der intet at gøre. Selv om neopren og de sorte latex elastikker har en uv bloker, er det desværre ikke en 100% garanti for lang levetid. Jeg vil dog også mene at det kan være kombinationen af olie og varme som er den egentlige grund til problemet.

    • #9237

      Mads Broe
      Deltager

      Den er go’ nok, den der med at olier og naturgummi er en dårlig kombo, silikoneolie + naturgummi går fint men olie opløser det.
      Nu tror jeg ikke madolie er helt så slem som så meget andet, men det er sikkert ikke godt i længden.
      Noget andet der kan fremskynde processen (os fagidioter kalder det latexpest) er visse metaller, for eksempel kobber, hvis det blandes i flydende latex som et pigment.
      Når man tester plast og gummis holdbarhed over tid, har man sjældent den tid man gerne vil teste i, så man fremskynder nedbrydningen med UV lys.
      Det sorte pigment der blandes i gummien forhindre til en vis grad UV stråler i at trænge ind (det forlænger holdbarheden, men ikke evigt), men som jeg nævnte tidligere gør det også at gummien absorbere mere varme, og mig bekendt har gummi ikke godt af for meget varme når først det er hærdet af. Indtil da er moderat varme sådan set fint nok, man kan skære ned på hærdetiden ved opvarmning, og det bruges også ved vulkanisering af eksempelvis dæk og slanger, men det er kun i få minutter, under højt tryk, og med tilsat svovl.

      Nu er jeg ikke ekspert i plast, gummi, osv. så jeg ved ikke om navnet plastik-Mace er rammende, jeg arbejder bare med det i forskellige afskygninger, men det gør jeg også med så meget andet. For den sags skyld kunne jeg lige så godt kaldes pyro-Mace da jeg har fyrværkercertifikat, eller SFX-Mace da jeg i bund og grund er special effects mand.;)

    • #9242

      Søren
      Deltager

      Øvøv. Så har jeg lært det. På dn hårde måde, hæng ikke dragten ude og tror en anden person husker at tage den ind efter den er tør!!!!! 🙁

      Var ude igår. Den smidter ikke rigtig på skulderne mere. Kun på røven. Inde jeg tog den på igår mærket jeg lige det skadet sted på dragten. Og det er rimeligt klisteret! Øv øv.
      Er gået over til neutral shampo og det funker sku i stedet for det olie.

    • #9252

      niklas
      Deltager

      eller SFX-Mace da jeg i bund og grund er special effects mand.;)[/quote

      Lige en anden retning, hvilke special effects? 🙂

    • #9270

      Mads Broe
      Deltager

      ^^Hovedsagligt stunt-våben til film og teater, men også et par andre effekter.

      ADVARSEL, SPOILERS!

      Vi har lavet lidt af hvert gennem tiden, vi lavede en bunke sværd til Tempelriddernes skat, samt en del af skatten som bliver anvendt som improviserede våben, der er for eksempel et billede af Mads Mikkelsen i forbindelse med En Kongelig Affære hvor han står med et scepter over skulderen, det var originalt lavet til Tempelriddernes Skat. Vi lavede noget rustent affaldsjern som Claus Riis Østergaard i Nordkraft bliver gennembanket med på et skibsværft, og en lang jernstang som Ulrich Thomsen tæver Paw Henriksen ihjel med i Brødre. Til det kongelige har vi leveret en portion forskellige middelaldervåben samt nogle baseball bats i træ og aluminium.
      Vi har også lavet et afbrækket stoleben som en eller anden får banket i hovedet i Den Som Dræber.

      IKKE FLERE SPOILERS.

      Af ting jeg ikke kan huske hvor bliver brugt, og som vi har lavet, kan nævnes en fortovsflise som en fyr slår knolden ned i, stænger til en gitterdør som en fyr får banket ansigtet ind i, et par tykke grene som nogen får tæsk med, et stabel amerikanske politiknipler, og nogle trøfler der bliver anvendt som kasteskyts under en madkamp.

      Alt sammen naturligvis lavet så det ligner det det skal, men som man på ingen måde kan komme til skade med, jeg har for eksempel en prototype på noget pigtråd liggende, som man kunne vikle hele bøtten ind i uden at få så meget som en skramme.

      Så har vi lavet en flambol (instant ildebrand på kommando) til et tysk teater, så man kan lave en 12 meter lang mur af ild i 4 meters højde, og tænde/slukke/justere flammehøjde og position fra en kontrolpult.

      Før jeg arbejdede i mit nuværende firma byggede jeg en robotarm med en kæmpe klo (kostume), en due der så ud som om den var blevet ramt af noget tungt kalibreret og som skulle “skydes ned” fra en bjælke i en sky af snask og fjer, samt en automatpistol (nej, ikke tilladelses-krævende, husk på det er fup og svindel alt sammen) som kunne udkaste et hylster, afgive mundingsglimt, og sende besked ud til et hoved så man kunne blæse et stort grimt hul i det (jep, med bensplinter og hjernemasse flyvende – adr-badr :cheer:). Desværre blev scenen taget ud af manuskriptet før den blev filmet, det var ellers meningen at jeg skulle have bygget en hel krop som kunne falde sammen på kommando, når “offeret” fik blæst knoppen af.

      Nåh jo, så har jeg skudt et par fyre til noget film og rollespilshalløj, hængt en pige, og lavet pyrotekniske lys/lydeffekter som gav illusionen af en bombeeksplosion til noget teater. Jeg har sikkert glemt en masse, det kan være det kommer senere…

      Og ja, jeg er arbejdsskadet, jeg kan ikke se en film uden at tænke over hvordan effekterne er skruet sammen, til gengæld er der ingen af dem jeg “skudt”, “hængt”, og “sprængt i luften” som har fået så meget som et blåt mærke, det er fup og svindel alt sammen, men sig det ikke til nogen.;)

    • #9528

      niklas
      Deltager

      Okay lyder fedt 🙂
      Var nemlig fordi ejg gerne vil arbejde med vfx- lidt anden for for effekter, nemlig computer effekter til film 🙂

Forum er sponseret af

Viser 11 svartråde
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.