-
ForfatterIndlæg
-
-
maj 9, 2013 kl. 2:17 am #6463
Martin GrønningDeltagerHeysa Jægere jeg er helt ny endnu ikke startet men vil så gerne i gang, jeg hørte et radioprogram for 2 år siden på P1 og tænkte nu skal det være.
Jeg har ingen penge :whistle: men vil gerne lige se hvad det hele går ud på inden jeg smider millionerne efter denne nye hobby, jeg skal jo starte et sted men ved ikke hvor, jeg tænkte en våddragt var et sted at starte men har problemer med at finde dem i “voksen” str jeg er 108 i livet og tung i vandet så det er første mission, men jeg ved INTET om noget af det her….. ja faktisk ved jeg end ikke hvordan man snorkler :woohoo:
Jeg tænkte at som newbie ville jeg finde en våddragt i Harald Skrald der har jeg set en til under 300kr og snorkel og briller til 198kr så ville jeg købe en 500-600kr elastikharpun hos en tilfældig onlineshop eller brugt på DBA, jeg kan jo nok sige mig selv at alt dette ikke er en skid værd men som “prøve” er det måske ok…..Er mine antagelser helt ude i hampen og hvornår kan jeg springe i vandet med hensyn til temperatur og hvor tyk skal våddragten være? skal jeg have maske og neopren sokker også eller hvordan?
Jeg mangler i det store hele en lille hurtig guide til hvad jeg skal bruge og hvorfor, vi er 4 “drenge” der gerne vil i gang men ingen af os har været under vandet uden for svømmehallen før :woohoo: -
maj 9, 2013 kl. 2:33 am #6465
Christian ToppDeltagerLidt af den efterlyste info her:
http://www.uv-jagtspots.dk/Udstyr.aspx
http://www.sportsdykning.dk/page.php?id=26&page=833
Og hvis du ikke allerede har set den, så er der også en her på sitet: https://www.uvjaegeren.dk/begynder-guide-til-undervandsjagt
God læsning
-
maj 9, 2013 kl. 3:01 am #6474
Martin GrønningDeltagerDet var da nogle fantastiske link du sendte der, mange tak for det
umiddelbart står der intet om hvornår jeg kan hoppe i baljen men har læst mellem linierne at en 5mm våddragt er fin når vandet er +10 grader men at jeg skal bruge sokker og handsker og hætte er dette korrekt forstået ? -
maj 9, 2013 kl. 9:56 am #6476
janDeltagerHejsa
Butikken Kingfish.dk holder nogle kursus debatter 1 aften med kom godt igang men uv-jagt
Der kan man leje et sæt komplet udstyr til sådan et kursus.
Så for du noget viden og mulighed for at se hvad det drejer sig om
Inden du køber alt grejet selv.Bare et godt råd
Hvirgel
-
maj 9, 2013 kl. 11:39 am #6478
JesperDeltagerHar du behov for at snakke med nogen der kan give gode råd, så kontakt evt. Søren i sportsbutikken i Albertslund. Tjek evt. Sportsbutikken .dk for kontaktdata. Han prakker dig ikke noget på du ikke har behov for.
Og der er helt korrekt – sokker og hætte er et must i mine øjne. Det forlænger tiden du kan være i vandt.
-
maj 9, 2013 kl. 11:55 am #6482
Peter LundDeltagerJeg startede sidste sensommer med stort set det setup du forklarer i dit første indlæg, dog blot uden harpun.. Grunden var at jeg kunne låne mig frem til alle disse “billige” ting. Jeg må bare konstaterer at en dragt uden påsyet hætte og lavet til vandski og andre aktiviteter ikke er egnede til at du opholder dig i vandet hele tiden..
Mit bedste råd ville være at tage med på et af de kurser der blive lavet og få det prøvet af, hvis du så bliver bidt af det (hvilket jeg er ret sikker på) så køb noget fornuftigt grej fra starten..
-
maj 9, 2013 kl. 1:22 pm #6486
DennisDeltagerJeg startede også lige som dig og det gælder også det at snorkle, og her skal du altså være forsigtig. det er meget typisk at din hjerne vil fortælle dig at du altså ikke kan trække vejret når du kommer under og vil derfor typisk begynde at hyperventilere (det gjorde jeg og det krævede lidt tilvæning). Men fordi jeg var så ny startede jeg med et kursus hos uv-jagtfyn til en billig penge til trods for de timer jeg fik. Her fik jeg alt info omkring udstyr, hvorfor/hvorfor ikke og ikke mindst info om sikkerhed. Derefter sparede jeg op i ca. et halvt år og købte alt jeg skulle bruge.
Du blir godt og grundig træt af dig selv hvis du går for langt ned i kvalitet og må ud og købe nyt efter en måned.
Så mit råd ligesom de andre er at starte med et kursus så du også finder ud af om det er noget for dig før du investerer -
maj 9, 2013 kl. 2:02 pm #6488
Klaus MulvadDeltagersad lige og læste med og har ikke set nogle der siger HUSK EN BØJE men i mine øjne er det faktisk noget af det vigtigste ( har selv stødt hovedet op i en kajak som lige kom forbi på min tur nr .2 .. ikke sjovt ) og en kniv (det er så svært at trække vejret når man sider fast i et net på bunden )
SIKKERHED, SIKKERHED, SIKKERHED og sidst men ikke mindst SIKKERHED -
maj 9, 2013 kl. 4:28 pm #6496
Mikkel MunksgaardDeltagerMin påstand er, at UV-jagt kan dyrkes af alle, uden nævneværdige investeringer – det er alene et spørgsmål om hvad du betragter som UV-jagt.
Basic:
En maske, en snorkel og en pind man har spidset til spyd – det er alt hvad det kræver for at jage fladfisk.
Der skal noget teknik til for at spotte og snige sig hen til fisken, men det er temmelig overkommeligt.
Med dette setup er det alene fladfisk der er målet, og du kan kun jage de aller varmeste måneder.
Hold dig til områder hvor der er mindre end 2 meter dybt og der forventes at være badegæster – og ja, der er rigeligt med fladfisk i de områder.Basic+:
Mange anser harpunen som det sjove element. Du kan købe en fin harpun til omkring 500kr, og køber du brugt kan du sikkert finde den billigere. Mange jægere herinde foreslår Cayman 2000-harpunen som en rigtig god harpun – den koster 800kr, kan du finde den lettere brugt er den nok også inde for dit budget. Med det her setup er det stadig fladfisk der er målet, nu kan du bare skyde dem på længere afstand, og der er i bund og grund mere teknik i Basic-versionen.Normal:
Denne liste er det mest essentielle, hvis du vil ud i længere tid, og jage – og giver mulighed for at tilføje pelagiske fisk til listen over byttedyr:
Dragt, hætte, futter og luffer – mindre kan ikke gøre det. 5mm, så kan du gå i vandet fra midt april til omkring november.
Harpun – 75+ cm
Maske+snorkel
Finner – det er ikke et ultimativt krav det er de meterlange UV-jagt finner
Bøje+knivEkstraudstyr:
Lygte – et krav hvis du vil i om natten
Stringer – kan snildt laves selv
Vægtlodder – pildyrt bly, der giver dig mulighed for at dykke nedAlt udstyr kan købes i alle prisklasser, for nogle ting giver det mening, andre er det gejl. Meget udstyr kan findes brugt på fora som dette, bl.a. fordi mange køber i en prisklasse bliver fanget og derfor opgradere til dyrere versioner. Jeg har f.eks. 2 dragter, min 5mm skal jeg af med på en-eller-anden måde.
Så – du kan sagtens lade din pengepung bestemme i denne sport, iøvrigt uden det går ud over det hverken fangst eller oplevelse.
Mit første natdyk skete med en lygte fra dx.com til en 100kr seddel. -
maj 10, 2013 kl. 4:23 am #6528
Mads BroeDeltagerJeg har ingen penge :whistle: men vil gerne lige se hvad det hele går ud på inden jeg smider millionerne efter denne nye hobby, jeg skal jo starte et sted men ved ikke hvor, jeg tænkte en våddragt var et sted at starte men har problemer med at finde dem i “voksen” str jeg er 108 i livet og tung i vandet så det er første mission, men jeg ved INTET om noget af det her…..
Hvis ikke du kan finde en brugt dragt som falder inden for dine mål, vil det i sidste ende nok bedst kunne betale sig at købe en målsyet, eller få din krop til at passe i en standard dragt, for at sige det sådan lidt firkantet.:)
ja faktisk ved jeg end ikke hvordan man snorkler :woohoo:
Bare træk vejret roligt og langsomt, og lad være med at hyperventilere før du går under, 2-3 dybe vejrtrækninger skulle kunne gøre det.
Jeg tænkte at som newbie ville jeg finde en våddragt i Harald Skrald der har jeg set en til under 300kr og snorkel og briller til 198kr så ville jeg købe en 500-600kr elastikharpun hos en tilfældig onlineshop eller brugt på DBA, jeg kan jo nok sige mig selv at alt dette ikke er en skid værd men som “prøve” er det måske ok….
Nej, de dragter man kan købe hos Harald Nyborg er ikke egnede, jeg gjorde det selv og blev skuffet, spar hellere pengene til du finder en ordentlig jagtdragt.
Mht. maske er det vigtigt at den passer, så find en der kan sidde fast på dit ansigt ved simpelt undertryk – dvs. sæt masken på og sug ind gennem næsen, uden at have elastikken bag om hovedet.
Hvis du kan holde masken fast er der go’e chancer for at den også holder tæt under vandet, men det er ikke en garanti.
Pro-tip: rag overskægget af før du hopper i baljen, så har masken de bedste muligheder for at slutte tæt, uden at du behøver at stramme til, indtil du nærmest maser kraniet.Er mine antagelser helt ude i hampen og hvornår kan jeg springe i vandet med hensyn til temperatur og hvor tyk skal våddragten være?
Jeg var i vandet første gang denne sæson, ved en vandtemperatur på 7°C og holdt ca. en time.
Min dragt er en 7mm med longjohns, mine støvler er 5mm, og mine handsker 3mm.
Jeg er 1.80 X ~70kg så jeg er en rimelig skinny fætter, og tillige noget af en frossenpind,skal jeg have maske og neopren sokker også eller hvordan?
Ja du skal have maske (og de er som regel lavet af silikone), og hvis ikke du vil fryse tæerne af skal du også have sokker.
Som minimum vil jeg anbefale 5mm.
Jeg bruger selv våddragtstøvler + hælremsfinner – og det skal jeg nok nå at få lidt flak for – men de fleste andre bruger sokker + fodlommefinner, så hvis du går den vej skal du nok købe finner et nummer eller to større en du bruger i sko.Jeg mangler i det store hele en lille hurtig guide til hvad jeg skal bruge og hvorfor, vi er 4 “drenge” der gerne vil i gang men ingen af os har været under vandet uden for svømmehallen før :woohoo:
Dragt – for at kunne holde varmen.
Handsker – for at kunne holde varmen.
Støvler/sokker – for at kunne holde varmen.
Finner – for at kunne bevæge dig.
Maske – for at kunne se under vandet.
Snorkel – for at kunne trække vejret.
Blybælte/vest – for at kunne dykke.
Kniv – for at kunne skære dig fri, sekundært for at kunne aflive fisk du ikke dræber i skuddet.
Bøje – for at formindske sandsynligheden for at en eller anden idiot sejler dig over i sin fine dyre speedbåd – desuden kan du hænge fangsten i bøjen, eller holde dig oven vande hvis du får brug for en slapper, eller driver til havs.
Lys – lygte, pandelampe og bøjelys er ikke vigtigt medmindre du er på natjagt, eller jager torsk i huler eller vrag.
Harpun – for at kunne konstruere hidtil-uset fantastiske skulpturer i det pureste trylledej, uden snyd eller noget.Det var hvad jeg lige havde…
🙂
-
-
ForfatterIndlæg
Forum er sponseret af
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.