Viser 8 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #18131

      Anders
      Deltager

      Som det kan ses på det vedhæftede billede, så er låsen brækket af i højre side af fodlommen.

      Kan det fixes? Eller skal jeg ud og købe en ny fodlomme?

      Mvh Anders.

    • #18133

      Mads Broe
      Deltager

      Hvis det var mig, havde jeg kontaktet producenten for at finde ud af hvilken plasttype der er anvendt, når man ved det, kan man begynde at lede efter en lim som kan opløse plastikken, så der opnås en kemisk svejsning. En kontaktlim ville jeg ikke stole på til det her.

    • #18134

      Anders
      Deltager

      Hvis det var mig, havde jeg kontaktet producenten for at finde ud af hvilken plasttype der er anvendt, når man ved det, kan man begynde at lede efter en lim som kan opløse plastikken, så der opnås en kemisk svejsning. En kontaktlim ville jeg ikke stole på til det her.

      Låsen er desværre gået tabt i havet. :/

      Tænkte at man måske kunne lime den yderste spids sammen med finnen?

      Spørgsmålet er bare om det kan holde, og om det er til at få fra hinanden, når lommen engang skal skiftes.

      Det er sku lidt noget møg. 🙁

    • #18146

      Claus Rimestad
      Deltager

      😛 Vi laver lige en aluminium/stål dims som vi krimper uden på gummiet så burde det holde til du finder nye lommer.

    • #18147

      Mads Broe
      Deltager

      Hmm, tjah, der er lidt problemer med både at få den til at holde, og samtidig være nem at skifte. Det er lidt ligesom at skulle bruge en Lamborghini med plads til et flygel.

      Jeg tror du må ud i noget med mekanisk befæstigelse, men så er det vist noget med at bore et lille hul i bladet ved siden af skinnen, og så lægge en besnøring, men det er på ingen måde den bedste løsning, og jeg skal ikke kunne sige hvilke konsekvenser det får for bladet.
      En anden løsning kunne være at lave en slags klamme som kunne skrues fast på skinnen, og som kunne gribe om bladet, jeg har et billede inde i hovedet af hvordan sådan en slambert sku’ se ud, men jeg har lidt svært ved at beskrive den.

      Forestil dig en cylinder (jeg tror jeg ville lave den af PE plast, da det er så blødt at det er umuligt at brække, men stadig tilstrækkelig stabilt), og at den cylinder har en forlængelse i den ene ende, i form af en tap. Denne tap fastgøres senere til skinnen med et par rustfri og undersænkede M2 eller M3 maskinskruer fra indersiden af skinnen, og møtrikker på den modsatte side, overskydende maskinskrue der måtte stikke ud, slibes ned. Selve cylinderen skal sidde, som en forlængelse af fodlommens skinne.
      På den modsatte side af tappen, ind mod bladet, skærer/fræser/filer du en rille som passer til listen på bladet.

      Det næste bliver lidt tricky, det skal gøres i den rigtige rækkefølge.
      Først drøner du skruerne igennem skinnen, indefra, og stikker dem lige en gang sekundlim så de ikke kan dreje rundt.
      Dernæst drøner du klammen på listen, trækker den op til skinnen, og fiddler skruerne igennem hullerne i tappen.
      Når det er gjort kyler du møtrikkerne på, og sliber evt. overskydende skrue ned.
      Du kan forhindre møtrikkerne i at falde af ved at give dem en gang sekundlim før du spænder til, alternativt kan du bruge låsemøtrikker, men de fylder lidt mere.

      Hvis ikke vi kan bruge lim til at sikre skinnen til bladet, er det off the top of my head det bedste jeg kan komme på…

      EDIT: Hvis du alligevel skal have dig en ny fodlomme snart, så ville jeg følge RIM’s råd, det vil trods alt være en noget hurtigere omend midlertidig løsning

    • #18148

      David H
      Moderator

      Hvis det bare er den lille plastikkrympe der er røget af, så kan du sikkert lave en ny men på billedet ser det dog ud til, at det yderste af “armen” er brækket af?
      Men du kan også overveje at lime hele armen fast igen med sekundlim.

      Masser af finner, nærmere betegnet alle dem med de populære Pathosfodlommer, limes fast på netop den måde.

      Du skal bare være opværksom på, at hvis du bruger sekundlim kan det være, at du til sin tid skal skære fodlommen af, hvis du vil have bladene i nogle andre lommer.

      Google evt. “gluing Pathos footpockets” så kommer der nogle tutorials.

      Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo

    • #18153

      Jégwan Kaaber
      Deltager

      Den hurtige løsning (som burde holde):

      Pres “armen” ind over findekanten og giv enden (omkring en cm) en pæn klat sekundlim mellem bladets “rail” (kantskinne) og “armen”.
      Benyt en sekundlim som er tilsat gummi af typen etylcyanoakrylat der forbliver en anelse flexibel. Se billede.

      Det skal have lov til at tørre i 24 timer inden du tager den i brug.

      Hvis det beskadiger finnebladets kantliste, når du skal skifte lommen, kan disse købes løst og udskiftes.

      Hvis du vil bore i kanten af finnebladet (bliver sikkert dækket igen med en ny lomme) – så bor et lille hul og slå en kabelstrip rundt om/igennem “armen” og igennem hullet.

      Jégwan

      Attachments:
    • #18155

      Anders
      Deltager

      Tak for alle de fine svar/forslag! 🙂

      SIIG har været så venlig (eller snu?) at tilbyde mig en af hans stingray fodlommer. 🙂

      Jeg ved ikke om mine finner kan bøjes nok til at det kan fungere, men vi giver det I al fald et forsøg I morgen på et fælles hummertogt. 🙂

      Går det helt I kage (med finnerne) må jeg forsøge mig med en klat lim, etc.

      Vi får se. 🙂

    • #18160

      Henrik
      Deltager

      Tak for alle de fine svar/forslag! 🙂

      SIIG har været så venlig (eller snu?) at tilbyde mig en af hans stingray fodlommer. 🙂

      Jeg ved ikke om mine finner kan bøjes nok til at det kan fungere, men vi giver det I al fald et forsøg I morgen på et fælles hummertogt. 🙂

      Går det helt I kage (med finnerne) må jeg forsøge mig med en klat lim, etc.

      Vi får se. 🙂

      Jeg havde en defekt lomme jeg sendte tilbage til forhandleren, de sendte mig så to nye, nu har jeg en i overskud. Så ser vi om den passer, ellers kan det være vi skal transplantere det yderste stykke gummi over.

Forum er sponseret af

Viser 8 svartråde
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.