Viser 20 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #27379

      Schnack
      Deltager

      På opfordring fra en DG starter jeg da gerne tråden op…

      Dyrekald:
      De fleste jægere kender til det man kalder lokkekald. Der i sin simpelhed går ud på at afgive en bestemt lyd der tiltrækker bestemte arter af dyr såsom ænder, gæs, krager, hjorte mm. vi kender det også fra fiskeri hvor man så længe jeg kan huske har kunnet købe fiskegrej med indbyggede kugler, propeller, popper og des lignende da fisk naturligvis også reagere på forskellige lyd/vibrationer i vandet.

      Jeg er ingen ekspert i fiskekald og kender kun meget få til uv-jagt, så byd endelig ind med forslag!!!

      Elastik trommen:
      En stille tappen på harpun elastikken, producere en dyb lyd.
      Denne tiltrækker mange forskellige arter som ørred, aborre mm. i få tilfælde har mindre torsk reageret på dette måske det virker på de større også.

      Stenbanken
      I et område med sten kan man med en smule held. Banke to sten sammen et par gange med ca. 5 sekunders mellemrum. Dette producere en anden dyb tone med der kan tiltrækker torsk mm. små som store.

      Harpunhåndtaget
      Dette er noget jeg har hørt så har ikke selv prøvet det. Men efter sigende så skulle man også kunne håndtaget til at banke forsigtig mod en sten et par gange. Kunne have en effekt men på hvilke arter mm. ved jeg ikke.

    • #27380

      Mads Broe
      Deltager

      Interessant emne jeg aldrig har set dækket i dybden før, bevares jeg har hørt om det og forsøgt mig med det. Tror vist også jeg har omtalt det, men ikke udover at begrebet findes.

      Det eneste jeg har haft succes med, og jeg ved jo så ikke om reelt det er min indsats der har gjort en forskel, var at slå et par akkorder på gummien i en tangskov på lavt vand, da der var en multe der var blevet skræmt væk af mit missede skud. Om fisken kom tilbage eller om det var en af dens venner jeg fik ram på ved jeg ikke, og der kan selvfølgelig have været andre for mig ukendte faktorer der spillede ind.

      Jeg har en enkelt gang oplevet en fjæsing angribe min flopper, mens jeg lå i overfladen og ventede på en bølgedal så jeg kunne få afstanden til at passe uden at skulle skyde, og en anden gang har jeg set en nedgravet fjæsing fare op for at ta’ et nærmere kig på en artsfælle som sprællede på spyddet, så der er ingen diskussion om hvorvidt de, og formentlig alle andre fisk, registrerer selv meget små synsindtryk eller trykforskelle. Den første stikker her må have reageret på reflekteret lys fra min lygte, men der er ingen tvivl om at nr.2 blev tiltrukket af en sprællende fisk.

      Og så synes jeg også et jeg har læst et eller andet sted på webbernettet “har du set hvor meget tingel-tangel de norske UV’ere har hængende for enden af deres harpuner” (her var der tale om div. blinkende spiseskeer og andet gøgl som tilsyneladende skulle tiltrække torsk – tænk pirke og blink – ved ikke om det virker). Så de der blue-water flashers som åbenbart bruges nogle steder til at tiltrække marlin, tun, osv. kan måske også bruges i en mindre størrelse her til vands.

      Og så skulle der vist også gå en historie om at småsten man lige kyler et par meter frem foran sig over vandet kan tiltrække sølvtøj, og roderi i bunden skulle få torsk til at fatte interesse, men om det passer ved jeg ikke.

    • #27384

      trawler
      Deltager

      Tandhjul/skralde til multer

    • #27385

      Kim C
      Deltager

      En af mine dykkerbudies har haft held med at lokke lubber ud af kelpen i Norge ved at lave lyde med struben. Kan sikkert og bruges i DK.

      Desuden mødte jeg for et par uger et hold uv jægere fra england hvor et par af dem havde gode erfaringer med at bruge lyserøde blæksprutter for enden af spydet. Efter sigende stopper havbarsen simpelthen op for at checke det ud.

      pink octopus skirt.

    • #27387

      Mads Broe
      Deltager

      Tandhjul/skralde til multer

      Hvordan ser sådan en fætter ud, og er det noget der er massefremstillet til formålet eller hvordan?

    • #27396

      David H
      Moderator

      Tandhjul/skralde til multer

      Hvordan ser sådan en fætter ud, og er det noget der er massefremstillet til formålet eller hvordan?

      Nogle holder dem i den frie hånd – andre skruer den på “tommelfinger-siden” af harpunen.
      Fra det italienske pescasubforum:

      De er hjemmelavede ud af div. tandhjul, som folk har kunnet finde.

      Her en kommercielt produceret en fra Ermes:

      Det med at kaste lidt sand op bruges vist en del til snappere og dentex/dentice.

      Søg evt. videre på:
      “Richiamo pesca sub” eller:
      “Richiamo arbalete”

      Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo

    • #27397

      David H
      Moderator
    • #27399

      Mads Broe
      Deltager

      Super, hvis det håndværksmæssige niveau ikke behøver være højere, så ka’ det sgu ikke tage mange minutter at skrue sådan en fætter sammen. Men, kan nogen svare mig på hvad logikken er i at bruge skråtskårne tandhjul frem for ligeskårne?

    • #27401

      trawler
      Deltager

      mon ikke der er en del nørderi i alt lave den helt rigtige skralde lyd, jeg medgiver at små tænder på tandhjulet frembringer hurtigere/kortere lyde end store takker, men ellers er det sku’ nok lidt over i bunken med overtro (og den findes der MEGET af i lystfiskeri) om det skal være skrå eller lige takker osv. Nogle dage skræmmer det sikkert mere end det gavner, andre dage eller den dag hvor man laver lyden og får skudt en fisk, så er det selvf. 100% pga. af lokkekaldet, mennesker er super gode til selvindbildning. Men prøv selvf., det skader ikke og det kan da også have en effekt, mange gange er det bare vigtigere at være opmærksom end at skrue på diverse dimser, jeg vil umiddelbart mene at lyd/lokkekald ifm. fiskeri er en mindre faktor end ved jagt på landdyr, men jeg kan tage fejl, det er desværre sket et par få gange før.
      prøv at se i skabet/loftet om du har sådan én her: http://www.nisse-shop.dk/Skralde-til-nytar

    • #27404

      Schnack
      Deltager

      mon ikke der er en del nørderi i alt lave den helt rigtige skralde lyd, jeg medgiver at små tænder på tandhjulet frembringer hurtigere/kortere lyde end store takker, men ellers er det sku’ nok lidt over i bunken med overtro (og den findes der MEGET af i lystfiskeri) om det skal være skrå eller lige takker osv. Nogle dage skræmmer det sikkert mere end det gavner, andre dage eller den dag hvor man laver lyden og får skudt en fisk, så er det selvf. 100% pga. af lokkekaldet, mennesker er super gode til selvindbildning. Men prøv selvf., det skader ikke og det kan da også have en effekt, mange gange er det bare vigtigere at være opmærksom end at skrue på diverse dimser, jeg vil umiddelbart mene at lyd/lokkekald ifm. fiskeri er en mindre faktor end ved jagt på landdyr, men jeg kan tage fejl, det er desværre sket et par få gange før. prøv at se i skabet/loftet om du har sådan én her: http://www.nisse-shop.dk/Skralde-til-nytar

       

      Ha ha, ja men desværre er det jo bare nørder der gang på gang beviser os almindelige brugere at vi tog fejl og der var noget om snakken :).

    • #27406

      trawler
      Deltager

      Ha ha, ja men desværre er det jo bare nørder der gang på gang beviser os almindelige brugere at vi tog fejl og der var noget om snakken :).

      tjoh, det sker, men der er så tilsvarende også meget nørderi der aldrig bliver til noget, det hører man ikke om 😉 . Det er lidt som at efterisolere huset, brug investeringen der hvor det batter mest, vil man gerne fange flere fisk som måske/måske-ikke kan lokkes med lyd, så er der rigtig mange andre ting jeg mener man kan arbejde med først. Jeg tror ikke at lyd er super relevant/effektfuldt til danske fisk på nær måske multen (hvilken iøvrigt kan være lidt af en joker ift. lyd), til fisk ved koraller o.lign. i andre lande, hvor de er vandt til lyden af knust koral/skaldyr eller hvad det er, så jow!
      Pynt (blink, sprutter, fluer/lures, diodelys whatever) på spydspidsen som f.eks. brugt i norge, tror jeg mere på, chum / forfodring ja! – men kan være lidt svært at styre.

    • #27407

      Schnack
      Deltager

      @Trawler – Jeg giver dig ret, der er mange ideer der aldrig bliver til noget og dem høre man ofte ikke om, men det fortæller jo bare noget om nørder/videnskabsfolks udholdenhed ikke andet. 🙂

      Nå tilbage til emnet.

      @Mace – Jeg må være dig svar skyldig, men prøv da at lave en demo model og lav da gerne to jeg vil meget gerne prøve den anden :lol:.

    • #27410

      Schnack
      Deltager

      Kunne være jeg skulle smide en blæksprutte på denne lille smukke genstand 😆

    • #27427

      Til torsk kan man med fordel bruge en “flasher” – de elsker alt der er “bling-bling”
      Man kan fx (som Mace beskriver med fjæsing) polere sin flopper og bruge den. Ellers er cd’er fine til at lave en rigtig flasher af, som man fx kan hænge på sin bøje.

      Jégwan

    • #63649

      David H
      Moderator

      Har Du Talt Til Din Fisk I Dag?

      Jeg tillader mig at bringe denne her tråd tilbage fra de døde:)

      Jeg er på Filippinerne i de her dage, hvor jeg træner fridykning, men jeg har også været i vandet med harpun en håndfuld gange. Generelt er her meget overfisket og selvom min fridykning går godt, så har jeg ofte svært ved at finde den samme dybe ro, når jeg er på jagt.

      Men igår havde jeg dykmæssigt en af mine bedste jagtdage – ikke fangstmæssigt, men det var en god dag at to grunde. Først og fremmest havde jeg mere ro i kroppen end tidligere og så lykkedes det mig endelig at fange en fisk ved at bruge et grouper call på aspetto (grouperkaldet er en slags grynten lavet i struben). Jeg har prøvet det masser af gange tidligere uden resultat men denne gang funkede det. (Det har dog virket et par gange på trevallyer midt i vandsøjlen andre steder i Asien).

      Dagen bød på 55 dyk med ca. 15 af dem til 19-21m og et par til 27m. Ærlig talt har jeg aldrig rigtigt kunnet slappe af på aspetto – det har stresset mig at ligge på bunden og min hjerne har ofte ræset afsted med negativer tanker om sidde fast eller blive viklet ind i gamle liner eller net. Men denne dag arbejdede jeg meget bevidst med at slappe af og det lykkedes. På et af dykkene lå jeg bag et koralhovede da jeg spottede et par checkered snappere ude i distancen. De var i gang med at svømme i en bue udenom min position, men jeg kaldte og den ene tog straks et halvfems graders sving og kom lige imod mig. Pang og den sad på linen og selvom det var min eneste fisk den dag, var det stadig en superfed oplevelse at eksekvere et godt dyk og se tricket virke i praksis.

      Jeg havde en lille håndfuld andre chancer, hvor jeg også lå aspetto og kaldte. F.eks. kom en anden snapper helt op til mig, inden den drejede af sekundet før jeg skød. Jeg fattede ikke, hvordan jeg havde misset før jeg så videoen tilbage på land. Det er iøvrigt mestendels derfor, jeg skyder video; så jeg kan selvdiagnosticere og lære. Jeg formåede også at holde en grouper interesseret, men han var nok 4.5-5 meter ude og det var dog stadig for langt i den dårlige sigt. På et af mine sidste dyk var jeg så fokuseret på en lille makrellignende fisk i distancen, at jeg slet ikke så den store trevally, som svømmede lige ned mod mig – måske også lokket til af kaldet. Havde jeg taget det skud et sekund senere havde jeg kunnet skyde trevallyen. Istedet missede jeg på “makrellen”, haha. Men det er OK. Jeg lærte meget og havde en dag i vandet hvor jeg endelig kunne slappe mere af. Spottede også en krabat af en skildpadde og to havslanger, så som det ofte er tilfældet var der andet liv at se på.

      Her er tre skud fra actionkameraet. Det første er den missede snapper, det andet er aftensmad og det tredje skulle have været det. Jeg har iøvrigt sparket voldsomt til kontrasten og også zoomet en hel del ind – i virkeligheden var viz’en dårligere og skudafstandene større end videoen giver udtryk for:

      Jeg tror, opskriften til at få kaldene til at fungere er såre enkel: Kald ikke før du ligger helt stille på bunden eller i skjul. Hvis du gør det inden da, så kan det godt være fisken søger mod dig, men den ser også en dykker midt i vandet og holder sig nok oftere på afstand. Men hvis den ikke kan se dig, søger den tættere mod lyden:). Jeg er overbevist om, at grouperkaldet virker på de her fisk på det her spot. Jeg har nemlig aldrig tidligere set en snapper tage et hårdt sving og komme lige mod mig og det skete to gange.

      Mine dyktider var for det meste 1.30-1.45, så stadig ikke super meget, men det er helt ok for nu. Viz’en var ikke fantastisk, jeg havde ikke flydeline (men istedet et bæltehjul) og min buddy kunne ikke spotte mig på bunden på de dybe dyk. Med god viz og et super, super tight buddysystem, tror jeg, jeg kan slappe endnu mere af.

      Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo

    • #63714

      David H
      Moderator

      Når En Barracuda Cruiser

      Tror ikke kaldet virker på papegøjefisk – de holder afstand i videoen herunder. Men det er jo OK, når en barracuda dovent cruiser tæt forbi – måske for at se, hvor lydene kommer fra…? Iøvrigt min allerførste filipinske af slagsen.

      Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo

    • #63727

      David H
      Moderator

      De Røde Kommer!

      Lidt mere data fra Panglao, Filipinerne. Det viser sig, at man også kan kalde på de “rigtige” snappere her…;)

      Men lad os starte med, well med starten. I dag trænede vi igen på linen, men da mine fridyk i dag ikke var specielt hårde eller dybe, så tog min buddy Akai og jeg vores jagtgear med på båden og efter endt træning, blev vi smidt af ved det lokale house reef.

      Noget mærkværdigt skete men desværre havde jeg ikke kamera på idag. Jeg havde 21 aspettodyk mestendels til 17-21m og på syv af dem skød jeg efter gode fisk, men jeg ramte – og landede – kun tre af fiskene. Seks ud af de syv gange kom fiskene ind fordi, jeg havde kaldt. Og enten var det en underlig dag med selvmordsparate fisk eller også er min ro på aspettoen blevet meget bedre for fiskene kom virkeligt tæt på – næsten for tæt på! Og jeg tror rent faktisk det er derfor, jeg missede over halvdelen af gangene.

      Den fine, lidt større red snapper blev taget på et dyk til 18m, hvor jeg lagde mig tilrette bag et koralhovede og kiggede ned over en stejl skråning. Jeg lavede et par grouper calls og efter et lille stykke tid kom et par mindre snappere af samme slags op og jeg var ved at lægge an til et skud da to storebrødre, eller -søstre, kom op fra skråningen. Da jeg havde misset en del allerede, tvang jeg mig selv til at sigte lavere end min mapping i hjernen ville det og skød af. Jeg tror, den beslutningsprocess tog et halvt sekund for langt og det er derfor jeg skød fisken så langt bagude, for den havde ikke videre travlt. Men hvad fanden, den ligger i køleskabet nu, så værre er det ikke;)

      Jeg bruger min Pathos 100 i de her dage og jeg har skudt på mål med den i poolen og synes egentligt, at jeg endelig havde lært hvordan, den skal sigtes men åbenbart ikke. Det kan måske være fordi jeg kun har skudt den på 3m og 4m i poolen og jeg har den rigget med en dyneema skydeline og har en del shaft drop. Så selvom jeg har godt styr på hvordan der skal sigtes på 3-4m, så tror jeg, at jeg skød over på alle de ultratætte skud fordi jeg slet ikke har testskudt på 1.5-2m før. Og når først man begynder at misse, så kramper man jo ofte lidt til. F.eks. havde jeg et dyk hvor en af de små checkered snappere kom så tæt, at jeg gik i baglås og ikke anede hvornår jeg skulle skyde, så han driblede bare videre…

      For nogle år tilbage overtalte jeg en lokal ven her til at købe en Predathor Vuoto, men han har for travlt med job og børn på det seneste, til at han får dykket. Så nu tror jeg, jeg vil låne den og se om jeg stadig har nemmere ved at sigte luftharpuner end gummigøbbe. Og under alle omstændigheder hopper jeg i poolen med Pathosen og ser hvordan den skyder på de helt korte distancer;)

      Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo

    • #64111

      David H
      Moderator

      Kalde, Vrikke, Stille…?

      Hmmm, måske er jeg blevet lidt for glad for at “kalde”… Denne her cuda var i hvert fald ikke helt sikker på, at jeg var til at stole på. Men det lader til, at den godt ville tjekke min vrikkende harpun ud. Om den var kommet op til mig hvis jeg bare havde været helt stille ved jeg jo af gode grunde ikke…:

      Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo

    • #64296

      Totalt fedt at den reagerer så meget på en vrikkende harpun, det kan jeg ikke huske jeg har set før eller prøvet af selv. Gad vide om det også virker med nordiske (sløve) fisk?

      Fedt du fanget nogle fisk derude!

      Morten Rosenvold Villadsen

    • #64298

      David H
      Moderator

      Totalt fedt at den reagerer så meget på en vrikkende harpun, det kan jeg ikke huske jeg har set før eller prøvet af selv. Gad vide om det også virker med nordiske (sløve) fisk? Fedt du fanget nogle fisk derude!

      Jepper, og jeg tror endda min flopper var i den lukkede position – jeg bruger mestendels Hawaiian-spyd hvor flopperen sidder på undersiden og på Pathosen er spyddet desuden så kort at flopperen hviler på muzzlen. Men jeg prøver ellers at åbne den i de her dage, netop så jeg kan flashe den en smule.

      Ifølge Jegwan kan det meget vel tænkes at virke på torsk derhjemme:

      Til torsk kan man med fordel bruge en “flasher” – de elsker alt der er “bling-bling” Man kan fx (som Mace beskriver med fjæsing) polere sin flopper og bruge den. […]

      Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo

    • #64307

      David H
      Moderator

      En Ikke-planlagt Baby

      Samme dag som jeg tog den generte barracuda fik jeg rent faktisk også en lille dogtooth tuna:). En baby på ca. 2-2.5kg når man tænker på, hvor store og stærke de kan blive men jeg fik den mest fantastiske sashimi ud af den:)

      Jeg havde egentlig planlagt en aspetto på bunden på 20m, men da jeg begynder at dreje for så småt at finde et “landingspunkt” ser jeg de to doggiere svømme forbi. Jeg kunne næsten smage wasabien, da jeg trykkede af og var ret glad for at have sat spyddet lige i rygradden på to fine fisk i træk.

      Jeg har andetsteds talt om rigor mortis i fisk og da jeg skar en halv filet af fisken den samme eftermiddag som jeg havde skudt den kunne jeg mærke, at kødet ikke helt var så mørt, som jeg havde regnet med. Der var også lidt bid i det, da vi spiste det som sashimi. Men to dage efter var det helt, helt perfekt. Uden fis kan jeg sige, at alle der smagte det sagde, det var bedre end noget de havde fået på restaurant:)

      Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo

Forum er sponseret af

Viser 20 svartråde
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.