Viser 6 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #28817

      Jon
      Deltager

      Hej

      Ville lige markere min ankomst med et billede af min første fangst som uvjæger. En flot pighvar på 4 kg taget ved Hornbæk plantage 20 meter fra kysten på ca 2 meters dybde. Det var en fantastisk tur. Virke noget der har givet mig blod på tanden. Held og lykke til alle jer andre

      Attachments:
    • #28818

      Mads Broe
      Deltager

      Nydeligt lokumsbræt du der fik ram på, og velkommen ombord. 🙂

    • #28820

      Tobias Larsen
      Deltager

      Det var satme en flot basse, tillykke med den! 🙂

    • #28821

      Jon
      Deltager

      Tak – det var en hel vild oplevelse – cruisede op og ned ad kysten i 3 timer. Nåede flere gange at tænke at der er ikke en skid her og begyndte også at tænke at der måske var en sammenhæng med at jeg var den eneste uvjæger der plaskede rundt her i området. På turen tilbage fra havnen kiggede de store øjne ligepludselig på mig og det var først da jeg havde skudt den at det gik op for mig hvor stor den egentlig var:) det var for vildt og adrenalinen røg helt i vejret. Det gav mig for alvor blod på tanden til mere uvjagt. Den gav 2 kg kød og i dag har vi spist 500gr nok til 2 voksne og 2 børn. Hel vildt lækkert kød – ekstremt fast i kødet. Det bedste fisk jeg har smagt.

      Tak for jeres svar.

    • #28822

      Mads Broe
      Deltager

      Jah, man skal sgu ikke kimse af en friskfanget varfisk, de smager fantastisk, de er stort set altid smældfede, og så er de så lette at fange at man næsten ikke kan forstå det, hvis altså man kan finde dem. Den der med “bukkefeber” kender jeg også fra mine første ture, men nu lige med varfisk og tunger er der ingen grund til at få pulsen op – de stoler så meget på deres sløring at de bliver liggende, modsat spætter, skrubber, og isinger som gerne tager flugten noget tidligere.

      Du kan roligt tage dig god tid, hvis du ser noget af samme slags som er værd at tage med hjem en anden gang. Personligt gør jeg det at jeg oversvømmer fisken, dykker, og nærmer mig den lige forfra. Fidusen er at hvis fisken letter, så sker det på kort afstand, og vil i langt de fleste tilfælde være med retning mod mig, og så skyder jeg aldrig flade som ligger på bunden da jeg riskerer for det første at smadre spyddet mod en nedgravet sten, for det andet er man generelt bare langt mere hurtig og præcis med kniven inde på de korte afstande, og for det tredje er man stadig skudklar med harpunen hvis noget godt skulle komme forbi, før man har fået afmonteret og genladt. Og så går jeg altid efter hovedet (det ser ud som om du har ramt den i fileten, du får bedre hold på den ved at gå gennem gællelåg eller hoved), hvilket ikke er noget problem med hvarrene, men tunger skal du tage dig lidt sammen med, for de er så ubeskriveligt stærke og smidige at man tror det er løgn – prøv at få en kniv igennem hovedet på dem, og grib dem så efterfølgende med din frie hånd rundt om hovedet, og hold godt fast, for man stoner dem stort set aldrig, jeg har i hvert fald ikke fundet hjernen endnu, og hold kniven i dem til du har fået dem ud af vandet, og så godt fat på dem at du kan aflive dem effektivt.

      Anyways, sig endelig til hvis du har spørgsmål, som ny i sporten kan man ikke vide det hele fra starten, og det er ikke altid lige let at finde guldkornene herinde.

      D&P

    • #28824

      Jon
      Deltager

      Hej

      Jeg ramte den faktisk lige mellem øjnene for det var jo det eneste der var at se. Det du kan se på billede var et sår den allerede havde. Det lignede faktisk en slags vorte. Lidt klamt. Det med at slå den ihjel var sq nemmere sagt en gjort jeg stak den 4 gange i hovedet og alligevel gav den ikke op. Den gav først rigtig op da jeg fik skåret hovedet af og indvoldene trukket ud. Det meste var nok nerver – jeg gjorde hvad jeg kunne for at aflive den. Jeg har set flere video hvor de i princippet bare svømmer ned og samler pighvarren op med hænderne men det må jeg indrømme at jeg ikke lige tænkte på der. Jeg har læst en del om de forskellige typer fisk så lidt forberedt var jeg da jeg så den men jeg skal jo også øve mig lidt med harpunen. Det er jo lidt besværligt at genlade på dybtvand når man ikke har prøvet det før så mange gange. Jeg fik faktisk også 2 rødspætter og en fjæsing. Det var inden jeg stødte på pighvarren og tænkte faktisk at det var fint nok til en start men da den ligepludselig lå under mig så gik jeg efter den. Tak for alle dine råd og svar – jeg ved hel sikkert ikke alt og har meget at lære. Learning by doing er halvdelen af det for mig.

      Attachments:
    • #28827

      Mads Broe
      Deltager

      Tricket med at nappe dem med hænderne virker fint, men da jeg hovedsageligt dyrker natjagt har jeg som regel den ene hånd smækfuld af lygte, og så er det mere sikkert at drøne en kniv i masken på dem, så man har styr på dem til man får sluppet lygten og får ordentlig fat. Mht. ladning så er det bare tilvænning der skal til, hvis man er helt flad efter et dyk eller et slagsmål med en fisk som ikke vil med op, er der ikke noget forgjort i at søge ind hvor man kan bunde før man lader, men som regel er det nok bare lige at tage en slapper ved bøjen, men jeg er 100 på at du nok skal finde ud af hvad der virker bedst for dig.:)

      I øvrigt, fjæsinger kan til tider provokeres til at grave sig ned, hvorefter man så kan stikke dem som var de flade, jeg tror kun det er lykkedes mig en enkelt gang at stikke en fjæsing som lå på bunden, men når først de er gravet ned kan de ikke nå op af sandet før man får ram på dem.

Forum er sponseret af

Viser 6 svartråde
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.