Viser 6 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #28828

      Martin
      Deltager

      Hej
      Min gamle reserveharpun skal have nyt spyd og nye elastikker. Det drejer sig om en SEAC Sting med 70 cm spyd.
      Jeg vil gerne udskifte til et rustfrit spyd med sharkfins. Jeg kunne også godt tænke mig at skifte elastiktype fra den gamle med gevind, til en ny som går gennem øjet under harpunens munding. Er det muligt? Vil trækket bliver for skævt – og hvis det er ok, hvilke dimensioner skal elastikken have?
      Jeg håber, at det er nogen som har nørdet med dette før og har erfaringer at dele.
      Vh
      Martin

    • #28831

      Mads Broe
      Deltager

      Er det muligt?

      Ja.

      Vil trækket bliver for skævt

      Nej, og hvis det gør kan du bare hive lidt i elastikken til den sidder lige. Yderligere kan du korte dit wishbone så meget ned at det kun kan gå i indgreb med spyddet hvis elastikken sidder lige. Det har også den fordel at du får mest smæk for skillingerne.

      og hvis det er ok, hvilke dimensioner skal elastikken have?

      Jeg ville sætte en 16mm på, men hvis du synes at 16mm er for hårde at spænde kan du smide en 14mm på. Omvendt kan du så smide 18mm på hvis ikke du synes der er smæk nok i en 16mm, men 16mm er som regel standarden. Mht. længden så er det ca. 100 år siden jeg brugte standardharpuner så jeg kan sgu ikke lige huske tabellerne for hvor lange elastikker man skal bruge til de forskellige harpunlængder, men heldigvis er der nogen som har været så elskværdige at lave en beregner, den kan du finde her.

      Jeg håber, at det er nogen som har nørdet med dette før og har erfaringer at dele.

      Tjoh, mon ikke det skulle kunne lade sig gøre.;)
      Ang. wishbone så vil jeg anbefale at du bruger Dyneema (det lå også lidt i kortene når nu du vil have shark fins, men man kan aldrig vide), personligt bruger jeg 1,6mm, har du styr på hvordan man binder wishbones osv.?

    • #28833

      Martin
      Deltager

      Hej Mace
      Tak for svar! Jeg kan nok finde ud af at binde wishbone. Jeg har også dyneema på min primære skyder (Pathos Laser open Pro).
      Jeg finder noget 16 mm gummi. Så mangler jeg bare at finde et rustfrit spyd der passer på den gamle Seac.
      God weekend
      Martin

    • #28837

      Mads Broe
      Deltager

      Den er mægtig, hvis ikke lige du kan finde et spyd der passer i længden, kan jeg være behjælpelig med at korte ned, det kan godt være lidt besværligt.

    • #28839

      Martin
      Deltager

      Tusind tak! Nu jeg tænker mig om er sharkfins nok ikke det smarteste til en closed muffle..
      Den nye plan er så spyd uden sharfins. Så må jeg file hakkerne runde i kanterne, så de ikke skærer dynema over.
      martin

    • #28842

      Mads Broe
      Deltager

      Ja hvis du har closed muzzle går det ikke med sharkfins, vær opmærksom på at du får slebet hakkerne rigtig glatte. Selvom Dyneema er noget hardcore snor, så slides det meget hurtigt i stykker hvis der er en lille grat i hakket. Jeg siger ikke at de skal være polerede, men det er intet forgjort i at slutte af med det fineste smergellærred du kan finde, eller evt. vandslibningspapir.

      Et alternativ er at lave den om til en open muzzle, det kræver jo sådan set bare at du sliber lidt plastik væk (og du kan for den sags skyld også slibe hunbøsningerne til elastikkerne væk), men så skal du lige planlægge hvor du sætter forreste line release så du kan fastholde spyddet med linen. Denne løsning giver dig et lidt mere åbent sigtebillede.

    • #28845

      Martin
      Deltager

      Jep, det er præcis mine overvejelser. Skyderen ligger i sommerhuset, så jeg checker den i weekenden og ser, hvor meget der skal slibes og modificeres.
      Endnu engang tak!

Forum er sponseret af

Viser 6 svartråde
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.