Viser 18 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #19269

      Mads Broe
      Deltager

      Nå… Så blev jeg endelig færdig…

      For lige at starte med begyndelsen, så havde jeg et kulfiberrør i overskud fra da jeg byggede den sidste harpun, og det ville jo være synd at lade det ligge og samle støv, så det blev til en harpun. I dette tilfælde til en compound, da den første jeg byggede var en mere eller mindre traditionel rollergun.

      Den første blev lavet som en standard rearhandle/eurogun med et 80cm rør, den nye er som billederne viser bygget som en midhandle da rørene originalt var 100cm lange, og det kun var det første jeg havde planer med, som blev kortet ned.
      En anden årsag til at jeg valgte en midhandle, var at jeg nok havde overdimensioneret visse af komponenterne i rolleren, så jeg tænkte at jeg ville lave så let en gun som muligt, under de givne omstændigheder.
      Den tredje og sidste årsag er at jeg tænkte at nogen herovre på den anden side af atlanten, burde få sig nogle erfaringer med en midhandle i vore vande.
      Her er så resultatet.

      Hvis vi lige skal løbe skidtet igennem bagfra, så brugte jeg en Nile Tec reverse trigger da jeg godt lige ville vride lidt ekstra elastiktræk ud af kanonen. Elastikkerne er PT 30cm lange X 17.5-18mm, og fastgjort til en stump 10mm rustfrit som løber igennem ladknoppen.

      Så når vi frem til grebet, det byggede jeg på en stålramme der startede som en stor plade der blev skåret ud, derefter blev boret fuld af huller for at spare vægt, og til sidst foldet i facon så den kunne udgøre basen for den polymer som grebet er opbygget af. Selve grebet er hult og med en kerne af skum for yderligere at spare vægt, men er solidt modelleret ned i alle hullerne i rammen. Hele bullesjasen er boltet fast med 4 unbracoskruer til en Delrin-cylinder der ligger inden i røret, og fungerer som montage punkt for den nye aftrækker. Der er boret et hul med gevind i den del af aftrækkeren som rager ind i harpunen, og i dette er der skruet en 4mm rustfri stang som løber indvendigt i harpunen og overfører trykket til den egentlige aftrækker ved skud.

      Grebet er holdt slankt, da det skal ligge godt i hånden med handsker på. Som de fleste nok kan regne ud stammer mærkerne i grebet fra min handske.
      Jeg debatterede lidt med mig selv om jeg skulle lave et decideret mønster eller en bestemt struktur i overfladen for at få et bedre greb, men tænkte at håndfladen af min handske vel for fa’en kunne klare jobbet godt nok.

      Så er vi vidst ved at være ude ved mundingen. Selve blokken som udgør mundingen er overall 90mm lang, med 45mm i røret og 45mm udenfor. Jeg valgte at lave den så kort for at spare vægt, og for at se om jeg kunne få plads til al mekanikken på så lille et område, jeg tror lige det gik, men må nok forvente at min wishbone ryger ud over wishbone stopperen ved skud. Og det er jeg egentlig ligeglad med, så længe Dyneema’en bliver løftet fri af spyddet er det fint med mig.
      Rollerne sidder i to sæt, det inderste sæt er det som wishbonelinen løber hen over, det yderste fungerer som ankerpunkter for selvsamme. Nu kunne jeg godt have sparet de yderste væk, og dermed sparet lidt vægt, men de er lavet i et eller andet random gratis plastik jeg havde liggende (tror det er PE) og vejer ikke alverden. Men, ved det at de er mindre end de inderst hjul burde de afhjælpe vandmodstand ved sidelæns tracking, fordi vandet ikke skal presses imod en stor flade.
      Bungien lavede jeg på værkstedet, da jeg glemte at bestille en med, sammen med skydelinen, som er en 1.7mm mono.
      Alt snoretræk på harpunen, med undtagelse af sliddelen, er 550 paracord. Og ja, jeg ville nok kunne vinde lidt ekstra hastighed på spyddet ved at gå ned i tykkelse, men til tests er det godt nok og kan blive skiftet til Dyneema når jeg har fået finjusteret de andre småting der måtte være.

      Her er lige et andet billede af muzzle’en nedefra, alt trådarbejde blev lavet så simpelt som muligt (vi skal jo også være færdige), og i 3mm rustfrit.
      Selve muzzle’en fastholdes i røret med en O-ring samt spydskinnen. Røret er fyldt med skum da jeg syntes harpunen var så let i forvejen at jeg ikke behøvede at lave den luftfyldt, og desuden sikkert vil skulle justere balancen.

      Til sidst kan I lige få lidt billeder af den nye skyder sammenlignet med den gamle, uden at have vejet efter føles det som om den vejer det halve, og uden problemer burde kunne tracke en musikål på speed, med afterburneren slået til og æter i tanken.


      …Og så har jeg formentlig glemt 1½ ton info jeg burde have inkluderet, så spørg endelig hvis der er noget I vil vide.

      🙂

    • #19270

      HansRolfG
      Deltager

      Jeg kan bare sige NIIICCCEEEEEEEEE..
      den er flot.. fed med et DIY..

    • #19272

      Den blev rigtig fed, tillykke med den 🙂

    • #19275

      Flot gået – man kan se der er lagt tanker og udvikling bagved. Spændende om det er til at sigte med sådan en mid-handle :cheer:

    • #19276

      Christian Topp
      Deltager

      Super flot arbejde, som altid Mace..

      Hvad har du lavet håndtaget af?

      Mvh Topper

    • #19277

      Michael Povlsen
      Deltager

      For satan da, du er en ren troldmand – det er noget af det mest gennemførte jeg i mit liv har set! Jeg har selv lige strippet en gammel Beuchat elastik fætter med hensigten at lave noget tilsvarende, men droppede projektet på stedet da jeg så at Roi sub skulle have i omegnen af 100,- euro for et “reday to go” kit.

      Jeg tror jeg taler for alle, når jeg siger at vi glæder os til en anmeldelse af egenskaberne i våd tilstand!!!

    • #19278

      Kaspar
      Deltager

      Ja, super godt gået !!….glæder mig enormt meget til at se den i aktion og ikke mindst få mulighed for at prøve den..vi ses til en suppetur asap !!

      //Lax

    • #19288

      Mads Broe
      Deltager

      Flot gået – man kan se der er lagt tanker og udvikling bagved. Spændende om det er til at sigte med sådan en mid-handle :cheer:

      Ja, det bliver interessant. Du kan se at min “MkI” har meget lidt overhang, og det gør at man er nødt til at placere øjet på sådan cirka samme niveau som spyddet for at sætte det rigtigt. Det virker på mig som om at det vil være en smule lettere at sigte intuitivt med MkII da den har en smule mere overhang, men hvad jeg tror er vigtigere er at når man løfter harpunen til skud meget hurtigt får en fornemmelse af hvor spidsen peger hen, da man ligesom kan line skyderen op så den ligger parallelt med armen, i modsætning til en eurogun der jo nærmest er en forlængelse af armen, hvor al vinkling skal ske fra håndleddet.

    • #19289

      Mads Broe
      Deltager

      Super flot arbejde, som altid Mace..

      Hvad har du lavet håndtaget af?

      Mvh Topper

      Takker, grebet er lavet af Fimo-ler, det er et ganske fantastisk materiale hvis du spørger mig. Som udgangspunkt har det konsistens som sej modellervoks, og kan glittes med en våd finger for at fjerne fingeraftryk osv. Når du har formet det som du vil ha’ det kyler du det i ovnen ved 130°C i en halv times tid. Lige når det kommer ud af ovnen har det konsistens som gummi, dvs. at hvis der er sprækker eller skævheder kan de lukkes/rettes op. Når det er kølet af har det konsistens som hård plast, og kan forarbejdes med sav, fil, fræser, sandpapir osv. Du kan få det i et hav af farver, jeg har som regel bare brug for det i sort.
      Et andet materiale der bør nævnes er Milliput, det er 2-komponent og formbart ligesom Fimo, men det skal ikke i ovnen, det kan hærde under vand, og bliver noget hårdere men har ellers mange af de samme egenskaber. Desværre er det dyrere, men ellers et lækkert materiale til mindre konstruktioner.

      Du får sgu lige lidt billeder fra da grebet blev bygget.:)




    • #19290

      Mads Broe
      Deltager

      For satan da, du er en ren troldmand – det er noget af det mest gennemførte jeg i mit liv har set! Jeg har selv lige strippet en gammel Beuchat elastik fætter med hensigten at lave noget tilsvarende, men droppede projektet på stedet da jeg så at Roi sub skulle have i omegnen af 100,- euro for et “reday to go” kit.

      Jeg tror jeg taler for alle, når jeg siger at vi glæder os til en anmeldelse af egenskaberne i våd tilstand!!!

      Jo tak, har du evt. et link til det kit du nævner?

    • #19294

      Christian Topp
      Deltager

      Jeg kan se at Fimo ler kommer i pakker af 56g… Men kan ikke på billedet se hvor meget sådan en klump fylder… Hvor meget bruger du ca. til at lave et håndtag?

      Mvh. Topper

    • #19301

      Mads Broe
      Deltager

      Jeg kan se at jeg har brugt noget der ligner en lille tredjedel af en 350g pakke, så hvis du køber to af de der 56g pakker skulle du have nok, men du skal huske på at mit greb ikke er massivt, så der har jeg sparet noget Fimo.
      Hvis du skal lave et greb og planlægger at lave samme trick med et stykke skum, så skal du være opmærksom på at skummet udvider sig når det bliver varmt, og får Fimo’en til at sprække. Dette kan fixes ved at vikle elastikbind stramt om grebet mens det stadig er varmt og elastisk, de sidste små sprækker der var i mit blev lappet med sort Milliput.

    • #19302

      Michael Povlsen
      Deltager

      [quote=”povlsen” post=17143]For satan da, du er en ren troldmand – det er noget af det mest gennemførte jeg i mit liv har set! Jeg har selv lige strippet en gammel Beuchat elastik fætter med hensigten at lave noget tilsvarende, men droppede projektet på stedet da jeg så at Roi sub skulle have i omegnen af 100,- euro for et “reday to go” kit.

      Jeg tror jeg taler for alle, når jeg siger at vi glæder os til en anmeldelse af egenskaberne i våd tilstand!!!

      Jo tak, har du evt. et link til det kit du nævner?[/quote]
      http://www.roisub.com/public/prestashop/index.php?id_product=12&controller=product
      http://www.roisub.com/public/prestashop/index.php?id_product=13&controller=product
      Mvh Povlsen

    • #19326

      Nasty gun, har det ligesom Povlsen – glæder mig til lidt detaljer i vandet.
      …også lidt om at lade en compoung og hvor mange musklerne den har…den ser rimelig rå ud.

    • #19338

      Mads Broe
      Deltager

      Hmm, første indtryk er at der er et par ting jeg skal have ændret.

      For det første skal jeg have fat i en stump rustfrit Ø4mm som er lige, til at forbinde de to aftrækkere. Som det er nu er den for hård i aftrækket, formentlig pga. at den stang jeg brugte havde været bøjet og blev rettet så meget ud det lod sig gøre. Det var tilsyneladende ikke nok da det føles som om den flexer nok til ikke at glide let i den skinne den ligger i, når der er træk på spyddet.
      Hvis ikke det er det der er problemet, skal jeg have redesignet forreste aftrækkersystem med noget vægtstangsprinciphalløj, så jeg kan trykke noget hårdere på den stump der er tilbage af Nile Tec aftrækkeren.

      For det andet skal jeg have ændret elastikopsætningen, to sæt elastikker er nærmest umulige at trække, forstå det hvem som kan. Med udveksling burde det svare til at trække et enkelt sæt uden udveksling, minus selvfølgelig friktion mellem hjul og aksel.
      Jeg prøvede lidt forskellige opsætninger, et enkelt sæt elastikker giver slet ikke energi nok til længere skud, men efter at have regnet lidt på det burde de nok også være forspændt med noget der ligner 10 cm, det kan vi prøve næste gang.
      Hvis det sekundære sæt elastikker skal bruges som boostere, dvs. at de spændes efter at første sæt er spændt, skal jeg have forlænget ladeknoppen med min. 40mm; det er ikke til at hægte dem på ankeret bagerst på skyderen da det er presset ind i ladepladen under ladning, men det kommer ikke som en overraskelse.

      Som et alternativ kan harpunen bygges om til en reverse roller – begge sæt elastikker bagerst, ingen taljeblokke, ingen udveksling, elastikkerne bevæger sig bagud ved skud – de sekundære elastikker kortes lidt ned og forbindes med deres egen wishboneline, og spændes til miderste shark fin. I så fald vil jeg nok skulle modificere muzzle’en en smule, men det er småting.
      Resultatet skulle gerne være at den kom til at skyde som en 130’er med dobbelt elastik, men have en længde fra grebet som en almindelig 65’er. Det ku’ godt ende med at det er det jeg gør, tror jeg.

      Noget andet jeg fandt ud af er at balancepunktet ligger lige foran aftrækkerbøjlen, så den føles nærmest vægtløs i vandet, uden at være det, den er let negativ med spyd i. Jeg tror ikke det er muligt at få ondt i håndledet af at svømme rundt med den, om man så gjorde det i en uge. Og så tracker den pænt tjept, men det var nu også forventet.

      Så, der var lidt sejre, lidt nederlag, og lidt muligheder, projektet fortsætter.:)

    • #19342

      Michael Povlsen
      Deltager

      Men ku’du ramme?

    • #19347

      Mads Broe
      Deltager

      Ikke tilfredsstillende, men jeg vil mene den har potentiale, jeg skal “bare lige” have fundet ud af hvordan den skal rigges op. Det er en noget anderledes skyder end jeg er vant til.

      Jeg tror den er nødt til at have et meget let aftræk. Det at balancepunktet ligger så langt tilbage er vist både en ven og en fjende, det gør at man let kommer til at presse næsen nedad ved skud hvis ikke man støtter med den frie hånd på ladeknoppen, hvilket gør den uegnet til natjagt, så det dur ikke.
      Og så er der lige det der med elastikkerne, der er et hav af muligheder…

    • #19622

      Mads Broe
      Deltager

      Har fået stål hjem, og udskiftet den 4mm stang der overfører trykket fra den forreste til den bagerste aftrækker, og hvilken fest…
      Aftrækket kører fuldstændig smooth nu, elastikkerne og forbindelseslinen er blevet tilpasset, og jeg roder lidt med at lave mine egne elastikker fra bunden, bare lige for at se hvad det kan gi’.
      Nåh ja, og så er der også kommet en blog om projektet, her er den.

    • #19625

      Jonas Earp
      Deltager

      Super fed gun. Gid jeg havde hovedet og hænderne til at lave sådan noget der. Flot arbejde Mr. Mace!

Forum er sponseret af

Viser 18 svartråde
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.