Viser 3 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #26599

      Hej Harpunfolk

      Jeg vil gerne prøve at kaste mig forsigtigt ud i lettere harpunfiskeri. Det er dog primært til rejsebrug og skal derfor helst være en harpun, der kan være i kufferten. Har derfor kigget på korte modeller 50-60 cm. Har læst lidt på forskellige sider. Er det helt omsonst at købe så kort en harpun eller kan det godt gå til undervandsjagt på lavere vand, f.eks. på Mallorca? Hvilke modeller kan anbefales. Er mærker som Imersion, Omer og Beuchat at anbefale. Kan I måske anbefale nogle konkrete korte harpuner? Open eller closed muzzle til en nybegynder? Kan man i øvrigt afmontere pilen på en harpun, så transportlængden bliver kortere? På forhånd tak.

    • #26600

      Harpunen er jo nødt til at være tilpasset det du fisker efter. Hvis det er fladfisk der enten kan stikkes eller skydes på meget kort afstand er det fint – skal du ned og fiske multer i meget klart vand, er det til gengæld omsonst.

      Hvis du alligevel gerne vil have en kort harpun, fordi den skal medbringes er luft-vejen nok det bedst bud. Du får mere kraft centimeter for centimeter og som udgangspunkt er en 80cm airgun kortere end en tilsvarende 80cm elastikharpun.

      Som oftest er de korte harpuner forholdsvis billige, og alle 3 mærker du nævner laver sikkert nogle fine kanoner.
      Jeg startede med en 65cm elastikgun fra SEAC – og den nåede altså at tage et par ørred på nattejagt, før den blev skiftet ud til en voksen harpun.

    • #26607

      Mads Broe
      Deltager

      Jeg tror også jeg ville gå efter en luftkanon af lidt forskellige årsager. Korte elastikharpuner er generelt ikke særligt kraftige, medmindre vi bevæger os ud i rollerguns o.lign. alternativer som fremstår lidt mere komplicerede, end en pneumatisk.

      Der er så vidt jeg ved gennemsnitligt noget bedre sigt nede sydpå, end vi får heroppe, så regn med ikke nødvendigvis at kunne komme så tæt på fiskene, så rækkevidde er vigtigt.

      Riffe laver en rejseudgave-harpun som kan skilles ad, den koster knaster, men som med alle andre standardharpuner udnyttes længden ikke optimalt da elastikkerne løber tør for energi før wishbone’et når muzzle’en.

      Spørgsmålet om open eller closed muzzle bliver irrelevant hvis du vælger en pneumatisk, og med en smule held vil du ikke skulle omstille dig til at sigte med sådan en, som de af os der er tilvænnet elastikharpuner ofte skal.

      Og ja, man kan altid afmontere spyddet på enhver type harpun, den behøver ikke pakkes med spyddet i indgreb, yderligere forekommer det mig at du kan spare noget plads ved at vælge en pneumatisk da deres spyd vist nok er lidt kortere end et spyd til en elastikharpun i samme længde. Men der er vist noget med at flyselskaberne gerne vil ha’ at du tager trykket af harpunen inden du pakker den. Og nej, sådan en løber ikke tør for luft under dykket, og skal ikke pumpes i tide og utide, den virker som et Nitro-stempel til et luftgevær, og ja der medfølger en pumpe.

      Udover det kan den stadig bruges til jagt under danske forhold, hvor der ofte kan være nedsat sigt, og lange harpuner kan være besværlige at manøvrere med mellem sten osv.

      Ang. hvilke modeller der kunne være interessante, så skal du snakke med luftskytterne, en af hajerne kigge nok forbi tråden på et eller andet tidspunkt.


      @Munksgaard
      – Godt at se dig tilbage igen, jeg er ikke blevet stukket en mavesur sviner i jeg-ved ikke-hvor-længe, og der begyndte sgu et blive lidt trist herinde.:)

    • #26609

      Tak for jeres fine og uddybende svar. Jeg tror jeg vælger en elastikharpun og går op i længden. Så må jeg tranportere den særskilt i en egnet taske eller beholder.

Forum er sponseret af

Viser 3 svartråde
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.