-
ForfatterIndlæg
-
-
april 12, 2015 kl. 10:37 pm #26011
Mads BroeDeltagerSå kom jeg endelig så småt i gang med de polespears LAX og jeg har gået og planlagt et stykke tid. De sidste materialer er indkøbt, og de første er blevet bearbejdet på drejebænk, nu mangler jeg så bare lige et 6,8mm bor… Jeg ved godt at jeg sku’ skamme mig…
Planen er at de bliver lavet i krydsvævet kulfiber, jeg har et par 15mm X 12mm X 2000mm rør stående, og de er stive som ba’r fa’en, så jeg forventer tæt på nul flex. Hvis alt går efter planen ender de med at være omkring 2,20-2,30m lange alt i alt, og delelige i 3 stykker á ca. 660mm + spids.
Og så har jeg lavet en stak elastikker i forskellige dimensioner på arbejdet, det har unægteligt sine fordele at kunne lave elastikker fra bunden af, når de skal være tyndere end almindelige harpunelastikker. Sjovt nok ender de altid koniske, men det kan jo være at det er en fordel.
Jeg skal nok huske at få taget nogle billeder, når der er noget som er værd at vise frem.
Men for at komme til sagen, er der andre herinde som har erfaringer med at bygge, eller jage med polespears? Alt har interesse, er der noget man skal være ekstra opmærksom på? Er der nogen faldgruber som ikke er åbenlyse? Er der en smart måde at forbinde dem til bøjen på? Hvor kraftig en elastik skal man forvente at kunne bruge? gør det en forskel for træfsikkerheden om man laver et snoet greb, eller er et ribbet ligeså godt? Osv.
Kom frisk folkens, skyd fra hoften. 🙂
EDIT: Dammit, den sku’ have været røget i DIY, gider nogen flytte den?
-
april 13, 2015 kl. 11:34 am #26016
AndersDeltagerHej Mace
Jeg ved at Onkelhedde herinde fra har lavet et ret flot pole spear. Men det var naturligvis primært i træ;o). Dog var det forstærket med et kulfiberkryds ned gennem midten af harpunen. Der findes en tråd på nemoforummet – jeg ved ikke om det er helligbrøde at linke videre til et konkurrerende forum, men here goes:
http://www.uvjagt.dk/forum/viewthread.php?forum_id=39&thread_id=3373&rowstart=0I indlægget er der også nogle erfaringer med at jage med det.
God fornøjelse med projektet. Jeg glæder mig til at se billeder.
-
maj 17, 2015 kl. 3:04 am #26341
Mads BroeDeltagerSom jeg truede med i sidste indlæg, har jeg taget et par billeder:
Jeg er lige blevet færdig med at lime bøsningerne i, og de blev klistret i med Loctite’s Power Epoxy. Det der står på pakken om at man har 5 min. til at få arbejdet gjort, det skal man tage gravalvorligt, det er ikke løgn.
Her er lidt bøsninger, plus de materialer de er lavet af. Den del som limes i røret, er lavet af en rustfri rundstang som jeg har drejet ned fra 15mm til 12mm, så den passer perfekt i røret, gevindet er en M8 rustfri gevindstang fra Lynettens Bådservice, men Bauhaus har dem sikkert også. Grunden til at jeg valgte at lave det sådan, er fordi det er nemmere at lave alle bøsningerne som hunbøsninger, og så lime en stump gevindstang i dem som skal være hanbøsninger, end at skulle til at dreje et udvendigt gevind, for så skal jeg til at regne og geare bænken om, osv…
O-ringene har jeg kylet på for at delene skal låse sig sammen når de bliver spændt til.Her er de så blevet limet i, røret blev delt ved at drøne en gang gaffatape omkring, og så sætte det op i trekloen på drejebænken hvorefter jeg lod den køre ved 120rpm og forsigtigt lod en fintandet løvsav klare skærearbejdet. På den måde er man sikret et vinkelret snit. Hvis I andre bruger en lignende metode i fremtiden, så husk ikke at spænde for hårdt, kun lige nok til at røret bliver siddende.
Spidsen er lavt af et 6.5mm spyd med gevind, som jeg fik kylet i nakken af Povlsen tror jeg det var, og tusind tak for det!:)
Jeg skar det af i ca. 400mm, lavede en bøsning, og stiftede det fast med en 2mm stift.Til sidst er et billede hvor man kan se vævningen, er det ikke nydeligt.:)
Så mangler jeg kun et par ting før jeg er færdig; en prop til bagenden med elastikker, jeg tror jeg drejer den af noget plastik, og så mangler jeg også at lave et greb. Jeg har læst lidt rundt omkring at folk bliver ømme og får trykskader mellem tommel og pegefinger når de svømmer rundt med et ladt spyd, det tænker jeg må kunne forhindres ved at lave et greb som elastikkerne er forbundet til, og som har en aftrækker der frigører spyddet så det kan suse derudaf.
-
maj 17, 2015 kl. 10:34 am #26342
Michael PovlsenDeltagerDet er som altid en sand fornøjelse at følge dine gør det selv projekter Mace :cheer:
-
maj 17, 2015 kl. 10:55 am #26343
Christian BjørnstrupDeltagerKæft de der pølle spers er fede – jeg bliver sgu lidt misundelig.
Mon ikke du kunne tjene en pæn skilling ved at sælge dem online. De polespears jeg har set er langt fra lige så fede som det du har lavet 👿 -
maj 17, 2015 kl. 11:07 am #26345
Mads BroeDeltagerDet er som altid en sand fornøjelse at følge dine gør det selv projekter Mace :cheer:
Jamen tak for de pæne ord da, og det er mig en fornøjelse at gi’ dit gamle spyd nyt liv, det var lige sådan et jeg havde tænkt mig at smide på, og så stod det bare og ventede på mig i kassen med rør og stænger, det ku’ ik’ ha’ været nemmere.:)
-
maj 17, 2015 kl. 11:18 am #26346
Mads BroeDeltagerKæft de der pølle spers er fede – jeg bliver sgu lidt misundelig.
Tak tak, det ligger da også et par timer i det indtil videre.
Mon ikke du kunne tjene en pæn skilling ved at sælge dem online. De polespears jeg har set er langt fra lige så fede som det du har lavet 👿
Hmm, jeg har tænkt at sådan noget måske kunne sælges, men skal det være til at betale skal jeg have fundet en hurtigere måde at lave bøsninger på… Hvad står sådan nogle polespears egentlig i nu om dage? Jeg synes at jeg har set nogle til omkring en plov, men kan ikke huske om de kunne adskilles.
Jeg tror at hvis det skal kunne betale sig rent tidsmæssigt at lave nogle til salg, så kan prisen ikke holdes så langt nede, og når vi nærmer os prisen på en halvdyr harpun, så tror jeg at de fleste mister interessen.
Det er ikke for at sidde og rakke ned på mit eget projekt, men der ligger en hel del præcisionsarbejde man ikke umiddelbart kan se, og det tror jeg det bliver svært at få penge for.EDIT: Der er forresten kommet en bundprop i, i løbet af natten.
Den blev lavet af noget PVC som Ilsoe smed efter mig da jeg ga’ ham en hånd med hans fladfiske-stikker, og tusind tak for det!:)
-
maj 17, 2015 kl. 11:37 am #26347
Mads BroeDeltagerDobbelt indlæg, kan tilsyneladende ikke ramme de rigtige knapper her til morgen.:)
-
maj 17, 2015 kl. 12:07 pm #26348
Christian BjørnstrupDeltagerhttp://shop.jblspearguns.com/6-shaka/
$240 + moms og told = ca 2000kr i Danmark.
Hertil kan du så lægge håndlavet OG unikgenstandslækkerheds faktoren. + at du jo kan lave dem i specielle længder osv.
Kort spørgsmål – uden at vide noget om det ville en sliptip løsning ikke give go mening på et polespear ? -
maj 17, 2015 kl. 1:19 pm #26350
Mads BroeDeltagerhttp://shop.jblspearguns.com/6-shaka/
$240 + moms og told = ca 2000kr i Danmark.Damn, det er jo også en slags penge, men giver folk virkelig 2 af de store for et polespear? Jeg mener, man kan jo få en ganske god harpun for de penge, og den er væsentlig mere kompliceret at bygge, hvis jeg skal bruge dem jeg har bygget som sammenligning.
Nu er det spyd du linker til så også konisk hvilket giver en smule mere stivhed, men det kan da være at jeg skal undersøge hvad jeg kan få fat i af rør osv.Hertil kan du så lægge håndlavet OG unikgenstandslækkerheds faktoren. + at du jo kan lave dem i specielle længder osv.
Det er selvfølgelig rigtigt, vi må ikke glemme unikgenstandslækkerheds faktoren der jo som bekendt er ret vigtig for bla. sådan nogen som os. 😆
Måske man skulle forhøre sig på lidt udenlandske fora om der kunne være interesse, når jeg får de sidste småting ryddet af vejen… Jeg takker og bukker, og holder fast i den.Kort spørgsmål – uden at vide noget om det ville en sliptip løsning ikke give go mening på et polespear ?
Jo, det ville det i allerhøjeste grad, og specielt til pelagiske med lidt størrelse. Jeg har selv rodet lidt med idéen om at sætte en sliptip på, hvorfor jeg valgte et gevindspyd da det er lettere at smide en adapter på. Om jeg ender med en sliptip som standard opsætning ved jeg ikke, men der er ingen tvivl om at jeg kommer til at bruge lidt forskellige spidser, alt efter hvad der skal fanges.
Jeg tror at en kortsnudet dobbeltflopper spids vil være god til varfisk og andre flade, ligesom Ilsoe jvf. hans fladfiske-stikker, og da det er sømmåtter jeg går efter som #1 for tiden, var det hvad jeg valgte at smide på. -
maj 18, 2015 kl. 11:43 pm #26356
Mads BroeDeltagerSå fik jeg lavet et greb, og fundet en måde at fastgøre elastikkerne på. Grebet er lavet af to stykker ABS plastik, røret er originalt et Ø 20mm X 15mm, som jeg har rulleteret for bedre retention mellem greb og handske, og udviddet indvendigt med en 16mm rival så spyddet kan glide let og friktionsløst. Bagkappen der forhindrer elastikkerne i at hoppe af er lavet af en stump Ø 25mm X 20mm, og limet fast med sekundlim. Derefter er stumpen rettet til på drejebænk, og løbet over med en gang ståluld.
Jeg har forresten droppet O-ringene, der var ikke brug for dem, og spyddet bliver mere stabilt uden.Så mangler jeg kun en eller anden form for aftrækker, jeg tor det ender med at være noget med at jeg fortykker den forreste del af grebet, ligesom jeg har gjort med den bagerste, så jeg har lidt gods at rode med mekanik i eller hvordan det nu ender.
-
maj 22, 2015 kl. 8:13 pm #26377
Mads BroeDeltagerSå fik jeg lavet grebet færdigt, eller det vil sige at jeg fik taget mig sammen til at få taget et billede og lagt det op.:)
Her er det med den bagerste spyd-sektion indsat.
Den forreste plastikdel blev lavet af en gevaldig PVC-cylinder Ilsoe efterlod, og endnu engang tusind tak for det.
Det tog lidt tid at finde et aftrækkersystem jeg var tilfreds med, der er jo et par hensyn at tage, såsom følsomhed, kompleksitet, vedligeholdelseslethed, reperationslethed, pålidelighed, osv.
Jeg valgte et simpelt system bestående af kun 3 dele fordi jo færre ting der kan gå galt, jo mindre sandsynlighed er der for at de gør det. Det er lidt ligesom med Kalashnikov’erne, det er muligt at der er lidt mere slup mellem delene end på så mange andre stormrifler, men så gør det heller ikke så meget hvis der kommer lidt grus i maskineriet. Desuden er det let at rengøre da der er færre steder sand og andet snavs kan samle sig, og de få steder der er, er lette at komme til.
Jeg valgte at ofre lidt følsomhed, mod at det så er lettere at skifte sliddelene når den tid kommer, men designede systemet til at have minimum af kontakt med selve kulfiberen for at undgå unødige ridser.
Det jeg nu mangler at lave for at have et fungerende polespear, som man gerne skulle kunne svømme med ladt uden ubehag, er et par ringe med en lille fordybning i rundt langs kanten. Ringene skal placeres mellem spids-sektionen og forreste kulfiber-sektion, samt mellem de to forreste kulfiber-sektioner, så jeg kan lave full power skud mod pelagiske, og knap så kraftige skud mod mål på bunden .
Jeg har luret lidt videoer, og taget i betragtning af hvad der skal til for at lade spyddet til et fuld-knald-på-skud, så forekommer det mig at det leverer mere energi end de spyd jeg har set optagelser af. Om jeg har ret må tiden vise.Aftrækkeren er den stang som rager ud til siden i den forreste del af grebet, den er stiftet fast i grebet modsat siden hvor den rager ud, og den er fjederbelastet så den presses sidelæns ind mod spyddet. Den del af aftrækkeren som har kontakt med spyddet, har fået fræset lidt under 1/4 af, forestil dig et lagkagediagram med center flyttet en smule mod højre, som viser ca. 70%, så har du sådan nogenlunde aftrækkeren set i tværsnit, spyddet bevæger sig mod venstre ved skud i dette eksempel.
Håber det giver mening, jeg kunne ikke lige få et godt billede.
Fidusen med ikke at fræse en reel fjerdedel af, er at det ville give en skarp kant liggende op mod kulfiberen, og det ville give ridser ved ladning.
Nå, men den flade del af aftrækkeren skal jo have noget at ligge op imod, og det skal gerne sidde på spyddet så dette kan forhindres i at drøne fremad, og fladen må ikke rage ud da den vil give ballade ved skud når den skal igennem grebet, så løsningen er en ring (som er nem at skifte når den bliver slidt), med en drejet rille rundt langs kanten som aftrækkeren kan fange når de to ligge ud for hinanden. Aftrækkeren er jo som sagt fjederbelastet, så den vil selv hoppe på plads, når den har en plads at hoppe ind på.Den forreste “klods” jeg satte på grebet er så stor fordi den er nødt til at have noget styrke, og så er det rart at have en stor flade at presse imod ved ladning, men det er muligt at jeg trimmer den lidt ned senere.
Nej, der er ingen sikring på spyddet, når det er ladt, er det ladt, ligesom langt de fleste hjemmebyggede harpuner. Når jeg ved hvor meget energi der skal bruges for at udløse spyddet, korter jeg aftrækkeren ned, og sætter evt. en form for aftrækkerbøjle på. Det er planen at den udløses med tommelfingeren.
Nå ja, og så har jeg ændret lidt på elastikmontagen, det er nu meget rart at kunne pille grebet af.
Hva´så, hvad synes I?:)
-
maj 22, 2015 kl. 10:01 pm #26378
Michael PovlsenDeltager@Mace du er hermed ophævet til gør-det-selv guru nummer 1 (det var du nu allerede i mine øjne :cheer: )
-
maj 22, 2015 kl. 11:43 pm #26381
Mads BroeDeltagerTak Povlsen, det betyder sgu noget at høre når man lever af at tænke ud af boksen, og ofte skal løse utraditionelle problemer på en utraditionel måde.:)
-
maj 23, 2015 kl. 10:01 am #26385
Christian BjørnstrupDeltagerJeg har sagt det før og gentager mig selv – kæft det er fedt det der spyd !!
-
maj 23, 2015 kl. 11:30 am #26386
Mads BroeDeltager^^Jo tak, den første ring til aftrækkeren er færdig og monteret, men mit kamera er midlertidig løbet tør for strøm så der går lige lidt tid før jeg kan tage billeder.
Efter et par testskud på laveste setting med min dyne som mål, må jeg nok forberede mig på at det kommer til at ta’ lidt tid at vende sig til, det er noget temmelig meget andet end en harpun, til gengæld ligger balancepunktet lige bag aftrækkeren, så det bliver nok ikke så besværligt at svømme med ved den indstilling.:)
-
maj 23, 2015 kl. 2:52 pm #26388
Mads BroeDeltagerSå kom der lidt strøm på kameraet.
Ladt til første hak.
Fuld størrelse.Ladt til andet hak.
Fuld størrelse.Close up af bagerste ring som fanger aftrækkeren.
Fuld størrelse. -
juli 5, 2015 kl. 11:26 am #26678
Mads BroeDeltagerBare lige som en follow-up, hvis nogen skulle være interesserede.
Jeg har været i suppen med det et par gange nu, på første tur var der så dårlig sigt at der ikke rigtig kan siges noget om effektiviteten, jeg missede et enkelt skud sigtet mod hovedet på en havørred fra ca. 1.5 meter mellem spids og mål, men den strøg alt andet lige også i turbofart gennem lyskeglen.
Under anden tur, med formidabel sigt men uden pelagiske fisk, viste det sig uovertruffent og som en ren fornøjelse til at prygle fjæsinger med, det virker bedre, og er lettere/hurtigere at anvende end min “ombyggede cowboy-tryklufter (der på lystigste vis underholder vores alle sammen’s trawler med gode grin) , som i forvejen er hurtigere at bruge end en standardharpun”, og så har det længere rækkevidde. Desuden kan fladspætter stakkes når man rammer et godt spot og der alligevel ikke er andet.
Jeg havde egentlig tænkt mig at bygge en dedikeret “fjæsinge-spids”, som er fuldt ud lovlig og som nok kunne få et par selvbestaltede politimænd til tastaturet i et anfald af mangelfuld kendskab til dansk lovgivning, men det projekt er lagt på hylden da det har vist sig fuldstændigt unødvendigt. Det er dog muligt at man kan lave noget som gør at man kan nappe fjæsinger med en standard-spids, med lidt bedre præcision, det vil jeg lige tænke lidt over.
Det er på nuværende tidspunkt tæt på at jeg overvejer at lade rollergøppen blive hjemme, hvis ikke jeg er ude efter multer – polespears er ikke nødvendigvis den fattige mands jagtredskab…
-
juli 5, 2015 kl. 5:53 pm #26688
Christian BjørnstrupDeltagerHold kæft det er fedt det polespear. Hvis du en dag bliver træt af det må det gerne stå her hos mig 😉
Hvad står såden et i økonomisk ? -
juli 6, 2015 kl. 12:52 am #26690
Mads BroeDeltagerDet er lidt svært at sige, da jeg indkøbte stål i noget større mængder end jeg skulle bruge – det er altid rart at have rustfrit i lidt forskellige dimensioner stående – og jeg har ærlig talt glemt hvad kulfiberen kostede, men det er absolut den dyreste del. Jeg vil tro at der i et enkelt spyd er materialer for omkring 400,- men så er der ikke indregnet arbejdsløn. Alt i alt har jeg nok brugt nogen tusinde kroner på projektet, men så har jeg også købt en større mængde special-bor, fræsejern, snittappe og andet værktøj til forarbejdning af rustfrit, men det er jo en engangsudgift som kan bruges til alt muligt andet.
-
juli 6, 2015 kl. 9:22 am #26693
Christian BjørnstrupDeltagerI mit næste liv vil jeg have evnerne, til at lave sådanne über fede ting
-
juli 6, 2015 kl. 8:06 pm #26697
Mads BroeDeltagerDet har du formentlig allerede, eller kan få dem rimelig hurtigt – jeg har f.eks ingen officiel uddannelse indenfor det her, det kræver bare en drejebænk og så at man bruger lidt tid på at lære sådan en at kende. Efterhånden som man smadrer sine stål og bliver træt af at slibe dem op, lærer man hvad der virker og hvad der ikke gør. Set i bakspejlet burde jeg nok have taget mig en uddannelse som maskinarbejder, men folkeskolen lærte mig at jeg ikke ville have mere med skoler at gøre efter 9. klasse.
-
-
ForfatterIndlæg
Forum er sponseret af
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.













