-
ForfatterIndlæg
-
-
april 2, 2014 kl. 10:35 am #17026
Martin Bartholin PedersenDeltagerSå er noget af sommerferien på plads, og i uge 31 drager familien i sommerhus ved Pøt strandby. Indtil videre ved jeg blot at der er vand at dykke i og at det skal udnyttes, men er der nogen der har nogle erfaringer og gerne nogle gode af slagsen for området?
-
april 2, 2014 kl. 9:32 pm #17089
Mads BroeDeltagerGoogle Earth påstår at det meste af As Vig er en stor ørken, om det passer ved jeg ikke, men jeg ved at der som regel er meget lidt at komme efter på de store sandflader…
Men, det ser dog ud til at der er lidt leopardbund i den sydligste del af vigen, var jeg dig ville jeg glemme alt om ørkenen, og suse ned til det sydlige område.Tjek lige FCOO før du hopper i, der er noget med at der er kraftig strøm ved Juelsminde, og sådan rent geografisk ligner de to tanger hinanden, og ligger tæt.
-
april 2, 2014 kl. 9:57 pm #17090
Michael HesselhofDeltagerØst og nordøst siden af Hjarnø ligner noget, som kan bruges. Find ud af hvornår der kan sejles derover fra Snaptun, og lav en dagstur.
-
april 3, 2014 kl. 1:57 am #17099
KasparDeltagerJeg er vokset op på de kanter, men har i min tid som ninja kun været i vandet der omkring et par gange, og det absolut uden held. Begge ture har været omkring Bjørnsknude, helholdsvis nord – og sydside uden skyggen af fisk. Stedet er kendt for et stenrev der strækker sig den yderste spids og nogle hundrede meter ud, men strømmen skulle være lumsk og derfor et sted man skal være meget forsigtig med at jage i vil jeg mene – skulle jeg selv gøre forsøget ville jeg gøre det med en båd og 2 x makker
Når det er sagt mener jeg at der bestemt er andre steder der kunne være interessante, Mace har allerede nævnt den sydlige del af As vig der er meget let at komme til fra parkeringspladsen, i samme område ligger pynten As hoved der også ser spænende ud men vil kræve en gåtur – kør til Palsgaard slot og gå derfra…Bevæger du dig mod Juelsminde vil du kunne finde en mindre kanal der løber på tværs af vejen mod kysten lige inden du møder skoven. Udløbet i bugten kaldes slusen ( det er en simpel sluse ), derfra kan det måske være værd at afsøge området nordover…
Hvis du er villig til at køre en smule længere ( 30 min. max ) er der et par steder i vejle fjord der måske kunne være noget – området omkring Fakkegrav badehotel, området omkring Rosenvold og måske området omkring “afslutningen af Staksrodevej” – de er alle tre nemme at komme til og med gode parkeringsmuligheder.
En sidste ting – vær opmærksom på fredningsbælter. Der ligger både et omkring å udløbet i Juelsminde bugt samt et der omfatter det meste af området omkring Rosenvold havn.
God jagt når du kommer så langt.//Lax
-
april 3, 2014 kl. 12:08 pm #17110
Rasmus SkovboDeltagerHvis du vil have gevinst der skal du uden for juelsminde ved siden af skov campingen. Der er en rød låge hvor man går langs en å og når man kommer ned til køsten går man til venstre og går i.
ellers skal du have båd og sejle til as hoved. Og eller skal du til barrit og gå i , i vejle fjord. Alle steder er bedst om natten. Og jeg tager gerne med dig. Jeg bor i området.
Dog er mit grej og båd blevet stjålet men mon ikke jeg har noget nyt der.
-
april 3, 2014 kl. 4:17 pm #17113
Martin Bartholin PedersenDeltagerHvad med molerne omkring Juelsminde, er der ikke mulighed for multer der?
-
april 3, 2014 kl. 7:16 pm #17122
KasparDeltagerHvad med molerne omkring Juelsminde, er der ikke mulighed for multer der?
Havnen er delt op i tre afsnit, den nedlagte færgehavn i bunden af bugten, ( den ældre udvidelse ) marinaen der tilnærmelsesvis støder op til færgehavnen og til sidst den nyeste udvidelse der ligger i forbindelse med den gamle lystbådehavn.
Stensætningerne ved de to udvidelser ligger op til nærmere undersøgelse men om hvorvidt der er multer omkring dem aner jeg ikke – jeg har aldrig hverken fanget, set eller hørt om multer der…men man ved jo aldrig.
Hvad angår den gamle færgehavn skulle der være chance for torsk, da der både er en god dybde og samtidig burde ligge gode strukturer på bunden efter en gammel mole der desværre er blevet fjernet for flere år siden.
Måske findes der lokale kræfter der ved mere om dette ? ..skovbo87 ?
Et forhold der skal huskes på er at der sommeren igennem er godt gang i trafikken på vandet i stort set hele bugten…
//Lax
-
-
ForfatterIndlæg
Forum er sponseret af
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

