-
Indlæg
-
-
Hej Alle.
Jeg står i den situation at jeg har købt en ny harpun nemlig en salvimar voodoo rail 85. Jeg har desværre missed en del skud her på det seneste og har undret mig over noget. Hvordan korrigerer i sigte billedet når fisken er i bevægelse? Dvs hvor langt sigter i foran fisken inden i trykker af?
Har i nogen erfaring med decideret skud træning som i kan dele?
Vh. -
Jeg har ikke prøvet den, men jeg vil vove at påstå, at det er noget du lærer for hvert skud. Det er altid lidt anderledes når man skifter harpun. Øv dig på noget drivende tang eller lign. (det vil være synd at anskyde en fisk fordi man ikke helt har vænnet sig til den nye gun).
Det kommer jo også lidt an på afstanden og vinklen til fisken. Jeg sigter ofte på hovedet, og rammer så der eller i nakken. Maveregionen er noget crap at skyde efter, for fisken går bare amok og river sig løs.
-
-
Tør-træning, til dit sigtebilled, og tålmodighed til din jagt, når byttet er i nærheden.
Når jeg forfølger en mulig fisk, der svømmer, skyder jeg aldrig mens den er i bevægelse eller for langt væk (Læs: mere end 1½ meter fra harpunens spids). Når du svømmer efter fisken, er det nogle ret spændende minutter, hvor hvis du svømmer for hurtigt, så skræmmer du den, og for langsomt så forsvinder den. Indtil videre har jeg aldrig prøvet at fisken ikke på et eller andet tidspunkt stopper op, og som oftest vender siden til – altså et øjeblik hvor skud er oplagt. Langt hen ad vejen, syntes jeg at de minutter man driver forsigtigt efter byttet er langt mere spændende end noget andet i jagten, da det virkelig sætter dine evner som jæger på spidsen.
Når jeg endelig afgiver skud er træfsikkerheden tårnhøj, da afstanden er meget lille og fisken står stille. …ikke derved sagt jeg ikke har brændt skud (specielt lige da jeg giv fra gummi til luftdrevet harpun), eller at fisken ikke har fået revet sig løs – sandsynligheden er bare markant mindre, end ved cowboyder-metoder hvor chancen for anskudte fisk er temmelig høj. -
Tør-træning, til dit sigtebilled, og tålmodighed til din jagt, når byttet er i nærheden.
Når jeg forfølger en mulig fisk, der svømmer, skyder jeg aldrig mens den er i bevægelse eller for langt væk (Læs: mere end 1½ meter fra harpunens spids). Når du svømmer efter fisken, er det nogle ret spændende minutter, hvor hvis du svømmer for hurtigt, så skræmmer du den, og for langsomt så forsvinder den. Indtil videre har jeg aldrig prøvet at fisken ikke på et eller andet tidspunkt stopper op, og som oftest vender siden til – altså et øjeblik hvor skud er oplagt. Langt hen ad vejen, syntes jeg at de minutter man driver forsigtigt efter byttet er langt mere spændende end noget andet i jagten, da det virkelig sætter dine evner som jæger på spidsen.
Når jeg endelig afgiver skud er træfsikkerheden tårnhøj, da afstanden er meget lille og fisken står stille. …ikke derved sagt jeg ikke har brændt skud (specielt lige da jeg giv fra gummi til luftdrevet harpun), eller at fisken ikke har fået revet sig løs – sandsynligheden er bare markant mindre, end ved cowboyder-metoder hvor chancen for anskudte fisk er temmelig høj.Hej Alex
Tak for sidst, det var en fornøjelse at have dig med på tur 🙂
Det Munksgaard skriver, og som jeg har citeret, er ganske vist korrekt, men jeg mistænker den gode mand for at være ude lidt for ofte med lygten, da det passer som fod i hose med natjagt (efter havørred) på lavt vand. Det er så, efter min erfaring, også mere eller mindre det eneste eksempel, hvor det passer. På dagsjagt efter multer/havbars har man på ingen måde tid, på dagsjagt efter HØ har man endnu mindre tid, efter torsk kan man have mere tid, men det er kun hvis de er stillestående. For der er nemlig to aspekter i dette; hvor meget luft man har tilbage i dykket og hvor sky fiskene er. HØ og multer er meget sky om dagen, og tøver man for meget, er de over alle bjerge. Man kan få dem til at være mere rolige, hvis man selv er stille og svømmer meget langsomt frem mod dem på bunden, men her spiller lunge kapacitet så ind.
Ved svømmende torsk gælder det om at time sit dyk med fiskens retning og så skyde med det samme når man kommer på afstand. En torsk der ved at den bliver forfulgt er meget observant og vil fare af sted ved den mindste tegn på fare – jeg missede fx 2-3 stykker i går på den konto. Man kan være heldig efterfølgende at finde den bag en sten i nærheden, men selv dér, vil den være svær at komme ind på. I går jagede vi tilmed på stimer, hvilket, som vi også talte om, er helt utroligt svært, da man meget nemt bliver distraheret – hvilket nok også gælder for sigtet.Så jeg vil helt klart medgive at en plastflaske, lidt bly og så en tur dedikeret til skudøvelse er eneste udvej. Alternativt kan du konstruere en skydeskive af noget flamigopap og blylodder med samme funktion, men som kan give dig en bedre indikation af afvigelsen mellem dit skud og sigte.
Held og lykke!
-
En forsigtig betragtning herfra.
Samtlige af de elastikharpuner jeg har benyttet igennem tiden har haft en tendens til at skyde lavt. I starten smækkede jeg ukritisk en ekstra elastik på (mere fart måtte jo være løsningen), men det forværrede blot situationen.
For nogle år siden blev jeg gjort opmærksom på at det var harpunens rekyl der trækker snuden opad, og skubber halen af spyddet opad netop som det forlader mundingen. Dermed får spyddet i sidste nanosekund lige et “løft” i røven inden det forlader mundingen… Det hjalp mig at bevidst skyde lavere – men alt det vil 1 times målskydning jo nok afsløre! -
[quote=”Munksgaard” post=16203]Tør-træning, til dit sigtebilled, og tålmodighed til din jagt, når byttet er i nærheden.
Når jeg forfølger en mulig fisk, der svømmer, skyder jeg aldrig mens den er i bevægelse eller for langt væk (Læs: mere end 1½ meter fra harpunens spids). Når du svømmer efter fisken, er det nogle ret spændende minutter, hvor hvis du svømmer for hurtigt, så skræmmer du den, og for langsomt så forsvinder den. Indtil videre har jeg aldrig prøvet at fisken ikke på et eller andet tidspunkt stopper op, og som oftest vender siden til – altså et øjeblik hvor skud er oplagt. Langt hen ad vejen, syntes jeg at de minutter man driver forsigtigt efter byttet er langt mere spændende end noget andet i jagten, da det virkelig sætter dine evner som jæger på spidsen.
Når jeg endelig afgiver skud er træfsikkerheden tårnhøj, da afstanden er meget lille og fisken står stille. …ikke derved sagt jeg ikke har brændt skud (specielt lige da jeg giv fra gummi til luftdrevet harpun), eller at fisken ikke har fået revet sig løs – sandsynligheden er bare markant mindre, end ved cowboyder-metoder hvor chancen for anskudte fisk er temmelig høj.Hej Alex
Tak for sidst, det var en fornøjelse at have dig med på tur 🙂
Det Munksgaard skriver, og som jeg har citeret, er ganske vist korrekt, men jeg mistænker den gode mand for at være ude lidt for ofte med lygten, da det passer som fod i hose med natjagt (efter havørred) på lavt vand. Det er så, efter min erfaring, også mere eller mindre det eneste eksempel, hvor det passer. På dagsjagt efter multer/havbars har man på ingen måde tid, på dagsjagt efter HØ har man endnu mindre tid, efter torsk kan man have mere tid, men det er kun hvis de er stillestående. For der er nemlig to aspekter i dette; hvor meget luft man har tilbage i dykket og hvor sky fiskene er. HØ og multer er meget sky om dagen, og tøver man for meget, er de over alle bjerge. Man kan få dem til at være mere rolige, hvis man selv er stille og svømmer meget langsomt frem mod dem på bunden, men her spiller lunge kapacitet så ind.
Ved svømmende torsk gælder det om at time sit dyk med fiskens retning og så skyde med det samme når man kommer på afstand. En torsk der ved at den bliver forfulgt er meget observant og vil fare af sted ved den mindste tegn på fare – jeg missede fx 2-3 stykker i går på den konto. Man kan være heldig efterfølgende at finde den bag en sten i nærheden, men selv dér, vil den være svær at komme ind på. I går jagede vi tilmed på stimer, hvilket, som vi også talte om, er helt utroligt svært, da man meget nemt bliver distraheret – hvilket nok også gælder for sigtet.Så jeg vil helt klart medgive at en plastflaske, lidt bly og så en tur dedikeret til skudøvelse er eneste udvej. Alternativt kan du konstruere en skydeskive af noget flamigopap og blylodder med samme funktion, men som kan give dig en bedre indikation af afvigelsen mellem dit skud og sigte.
Held og lykke![/quote]
I de varme lande er det også meget sjældent jeg har kunnet svømme efter en fisk særligt længe før den smuttede – men det har også altid været om dagen. Måske opfører de sig anderledes om natten.
Også godt at høre, at torskene derhjemme godt kan flytte sig. Jeg havde bare set et par videoer og der så de allesammen lidt trætte ud;-)
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
Hej Alle.
Jeg står i den situation at jeg har købt en ny harpun nemlig en salvimar voodoo rail 85. Jeg har desværre missed en del skud her på det seneste og har undret mig over noget. Hvordan korrigerer i sigte billedet når fisken er i bevægelse? Dvs hvor langt sigter i foran fisken inden i trykker af?
Har i nogen erfaring med decideret skud træning som i kan dele?
Vh.Det der med hvor meget forsigte (det hedder det på dansk) en fisk skal ha’ er afhængigt af fiskens bevægelsesretning ift. skytten, dens hastighed, og dens afstand til skytten. Man kan sådan lidt simpelt sige at det er præcis de samme faktorer der gør sig gældende for os, som gjorde sig gældende for jagerpiloter under anden verdenskrig. Om du bliver en mere træfsikker UV-jæger af at spille en frygtelig masse WWII flysimulatorer ved jeg ikke, men det er den samme rummelige intelligens der skal bruges.
Så er der lige noget med vinkler, visualiser det følgende inde i hovedet, jeg skyder ikke på noget hvis jeg ligger mellem kl. 5 og 7 ift. fisken, og ej heller mellem kl. 10 og 2, årsagen til forskellen på vinklen jeg vil skyde fra, relativt til fisken, er at fiskeskæl er lavet til at fisken skal bevæge sig fremad, så der er større sandsynlighed for et “glancing blow” hvis du rammer den skråt forfra, end hvis du rammer skråt bagfra.
Dermed ikke sagt at du ikke kan lave et frontalt kebabskud på f.eks en multe, det er set før.
Forudsat fisken bevæger sig langsomt nok til at du kan tracke, skal du huske at jo tættere du er på fiskens kl. 3 eller 9 position, jo større mål har du at skyde efter men skal tilsvarende give mere forsigte.
Da vores harpuner har relativt kort rækkevidde, men til gengæld sender spyddet afsted pænt tjept, er det sjældent nødvendigt at give fiskene særligt meget forsigte; hvis du skal give mere end 10-15 cm inden for din effektive rækkevidde, har fisken nok for meget fart på til at du sikkert kan gi’ den et spyd til hovedet, vil jeg mene, og du kan formodentlig heller ikke tracke så hurtigt. Men det er så kun min mening.Jeg har svært ved at beskrive det bedre end jeg har gjort, for mig er det meget en fornemmelses-sag når jeg afgøre hvor meget forsigte målet skal ha’, og min harpun tvinger mig til at bruge sigtemidlerne da jeg har meget lidt overhang, til gengæld rammer jeg som regel det jeg vælger at tage aftræk på.
Et tip der måske kan bruges til mål i bevægelse er at “over”-tracke målet og så vente på at det befinder sig der hvor der skal skydes, så mål og spyd ender med at befinde sig det samme sted på det samme tidspunkt. At skyde mens man tracker giver sjældent gode resultater.Det er møgsvært at sige noget definitivt da ikke alle harpuner skyder ens, og der er en masse andre faktorer som også skal med i udregningen, desuden har vi heller ikke sigtemidler som er egnede til opgaven, så i sidste ende er du nok nødt til at sigte intuitivt (det er lettere med et stort overhang end med et lille), men nu har du da lidt at tænke over, håber du kan bruge det.
-
Øvelse øvelse og atter øvelse. Hvis du ikke er så heldig at have en pool eller mulighed for at hoppe i en et sted, så tag som sagt en 1/2 eller 1 liter flaske og fyld den op med vand, bind en snor i den og lad den hænge ned fra flåden. Prøv at angribe den fra forskellige vinkler og prøv at fokuser 110% på hvor du sigter. Jeg lavede mig en måltavle på 1 X 1 meter satte 4 kg bly i en snor og sænkede den i min pool. Herefter prøvede jeg fra forskellige vinkler at afgive skud og jeg blev overrasket over hvor højt jeg skulle sigte over målet på 4 meter,( 105 cm Beuchart Carbon) men efter et par timer sad den der og nu rammer jeg nok med 97 % af mine skud. Som Diving Gecko skriver så er de fisk der finder her i Middelhavet nok på speed for man skal have monteret en 220 HK påhængsmoter i røven for at følge med hvis man skræmmer dem, og jeg gad vide hvad der skræmmer dem for selv om jeg lister med frem under overfladen laver “ingen” lyd og sneglefarter mig frem så ser de fucking “#”#¤% Dorader mig før jeg ved, at jeg selv er der. Det er simpelthen umuligt at snige sig ind på de store af dem(eller jeg kan ikke) Jeg uploader lige en video hvor jeg i dag skyder 2 Multer hvoraf den ene er skudt i fuld fart i en stime. Jeg vælger altid den bagerste for ikke, at skræmme de andre når de er i fart. Men jeg kender det med ikke at kunne ramme med en ny harpun, for der er ofte stor forskel på hvordan de afgiver skuddet, Men det skal nok komme, vi har alle prøvet det.
-
-
Det Munksgaard skriver, og som jeg har citeret, er ganske vist korrekt, men jeg mistænker den gode mand for at være ude lidt for ofte med lygten, da det passer som fod i hose med natjagt (efter havørred) på lavt vand…
I de varme lande er det også meget sjældent jeg har kunnet svømme efter en fisk særligt længe før den smuttede – men det har også altid været om dagen. Måske opfører de sig anderledes om natten…
Bahhh – det er bare jer to der er nogle lallende amatører!
Tun – spottet på 20 meter afstand, i 12 meters dybde: Jeg ligger mig forsigtigt i samme dybde og direkte i dens kølvand mens den jager. Her skal man have et par gode finner og give lidt gas for at kunne følger med – efter små 10 minutters intens forfølgelse sænker tunen farten til under 10 km/t, og jeg placere et fint skud lige bag gællerne på 40cm’s afstand. :whistle:…ja, HØ om natten = Ninja-metoden fra Munksgaard.
Alt det andet skravl = Cowboyderen, fint beskrevet af amatørfiskerne: DG og Marc. -
-
Forum er sponseret af
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.
