-
Indlæg
-
-
Vejby Strand søndag eftermiddag 4. august, 2013.
Jeg kigger op fra mit håndklæde og ser en mand med en rød vandtæt taske og en dreng på 6-8 år. Drengen går lige foran manden, og de går slalom mellem badegæsterne. De er formodentlig på vej hen til den lange trappe, som leder op til toppen af skrænten for at forlade strandområdet. Jeg gætter på, at drengen er mandens søn. Drengen bærer stolt et solidt bygget (75cm?) elastikgevær , som han holder frem foran sig med næsten strakte arme. Her er ikke tale om et let græsk gevær, men noget i den tungere ende i stil med et Omer ET. Geværet bæres i 90gr vinkel til jorden. Geværet bæres med skæftet rettet ned mod jorden, og harpunspidsen pegende mod himlen. Drengen har sit blik stift rettet mod harpunspidsen og har tydeligvis lidt svært ved at træde rigtigt uden at falde, når han samtidig skal gå i løst sand mellem de liggende mennesker. Jeg taber for alvor underkæben, da jeg opdager, at spidsen ikke har noget dæksel på. Jeg ser for mit indre blik, at drengen snubler, geværets skæfte vil bores ned i sandet, og drengen vil ramme spyddet umiddelbart efter. At dømme efter hans højde og geværets længde, vil det med rimelig sikkerhed gennembore hans hoved. Jeg råber til mand og søn, at de straks skal vende geværet nedad. Måske forstår de ikke dansk; måske forstår de dansk, men nægter at forholde sig til mit udbrud; måske råber jeg ikke højt nok. Under alle omstændigheder fortsætter den stolte dreng og hans UV-jagende far henad stranden, som om at intet var hændt. Jeg samler min underkæbe op fra sandet og overvejer, hvorvidt jeg skal løbe efter dem og høfligt forklare dem, at det bare ikke er sådan man gør. Men det gør jeg ikke.
Et øjeblik efter lægger vi alle opmærksomheden et helt andet sted. En 5-årig dreng er forsvundet. En time efter er han stadigvæk ikke fundet. Da går det op for mig, at politiet ikke er underrettet. Med faderens accept orienterer vi politiet, som sender et indsatshold på fire betjente. Derefter følger landbaseret redningshold, båd og helikopter. To timer efter drengen sidst er set, dukker han op i god behold på en vej 1 km fra stedet, hvor vi har slået lejr. På det tidspunkt har jeg glemt alt om den første dreng med harpunspidsen i øjenhøjde. Nu kom jeg atter i tanke om den første oplevelse.
Hvis der er brugere her, som eventuelt skulle være bekendt med manden med den røde Ocean Pack-agtige taske, der tilbragte en søndag på Vejby Strand, vil jeg meget kontaktes. Så vil jeg forære vedkommende 10 stks af disse: dimser + et lamineret ark papir, som på tysk, engelsk, spansk, italiensk, portugisisk, græsk og dansk kort beskriver korrekt håndering af et harpungevær.
De bedste hilsner,
Dan -
Knægten kunne også været faldet i kviksand. Eller været blevet ramt af en meteor, måske endda opslugt af en spontant opstået flodbølge og ført til havs?
Spøg til side, så skal man da altid forsøge at sikre sit udstyr, og at gå med en ikke-ladt harpun, uanset bærerens alder og harpunens vinkel, rummer en vis risiko, men ikke noget jeg ville fare i flint over. Selvfølgelig kan man komme til skade, hvis man er uheldig, men som jeg forsøgte at indikere i starten, så synes jeg også det kan blive for meget. Samme risiko for skade kunne være tilfældet hvis knægten gik med en saks eller en glasflaske. Ville du også anråbe dette?
Spar energien på de rigtige kegler, der skader vores sport og ikke et relativ harmløs tilfældet med en stolt søn og far.
Havde harpunen været spændt, så medgiver jeg dog at det ville have været en helt anden historie.
-
Hej Marc,
Spøg til side, så skal man da altid forsøge at sikre sit udstyr, og at gå med en ikke-ladt harpun, uanset bærerens alder og harpunens vinkel, rummer en vis risiko, men ikke noget jeg ville fare i flint over. Selvfølgelig kan man komme til skade, hvis man er uheldig, men som jeg forsøgte at indikere i starten, så synes jeg også det kan blive for meget. Samme risiko for skade kunne være tilfældet hvis knægten gik med en saks eller en glasflaske. Ville du også anråbe dette?
Hvis ungen gik med en saks som peger opad, ville jeg selvfølgelig høfligt, men bestemt bede ham om at vende den nedad og forklare, hvorfor det kan være farligt at gå med en saks, som vender opad. Præcis som jeg gør overfor mine egne børn. En flaske, nej. Og for en ordens skyld -> mine egne piger på 10 og 13 år sejler havkajak, dykker, bådfisker, klippeklatrer, håndterer fugleedderkopper osv. Men de har lært, hvordan man bedst muligt minimerer risikoen under deres aktiviteter. Men måske er jeg også lidt miljøskadet. Jeg har i mere end 10 år arbejdet med sundhed, sygdom og ulykker i udviklingslande og har efterhånden set så mange børn og voksne med (meningsløse og let forebyggelige) skader, at jeg per ryggrad handler, når jeg finder det relevant. Om mine handlinger så reelt gør en forskel, kan jeg naturligvis ikke vide noget om. I dette tilfælde så barnet ud som om, at han hvert øjeblik kunne snuble. Den slags er ikke noget, som jeg skal tænke nærmere over, men som jeg instinktivt reagerer på. Hvad andre gør eller tænker i den forbindelse, skal jeg ikke kunne sige.
Spar energien på de rigtige kegler, der skader vores sport og ikke et relativ harmløs tilfældet med en stolt søn og far.
Mmmmmm. Her er jeg netop af den overbevisning, at der i et land som DK ikke skal mange ulykker til, før man sidestiller et harpungevær med andre skydevåben. Og så kan vi råbe nok så højt om, at vinkelslibere er langt farligere end harpungeværer. Men hvis et par unger kommer galt afsted med fars speargun, vil det efter min mening netop være vand på anti-speargun lobbyisternes mølle. En del af deres argumentation går jo netop på, at harpungeværer er skydevåben og bør i loven ligestilles med skydevåben (se. fx. Steen Ulnits). Så her mener jeg, at vi netop har en pligt til at formidle, hvordan man bedst håndterer en speargun. Og det sker ikke ved at lade en lille dreng snuble rundt på stranden med en harpunspids pegende lige op i hovedet.
Mange hilsner,
Dan -
Jeg kan godt følge dig lidt Dan. Hvis man stort set kan se ulykken foran sig om fem minutter, så ville jeg sku nok også have sagt noget.
Mht. den gummidut man kan sætte på harpunspidsen, så har jeg se flere der har den på harpunen, men den bliver pillet af når man hiver grejet ud af bilen. Så egentlig fungere den bare som en sikkerhedsforanstaltning for at sædet på bilen ikke bliver hullet, i stedet for at beskytte en selv mod spidsen når man slæber grejet til vandet. Jeg piller selv gummidutten af når jeg hiver grejet ud af bilen :whistle: , så jeg vil da lige tænke over om jeg skulle lade den sidde på til jeg er nået ned til vandet. Den kan ligge i lommen på min bøje. Skal man eks. gå ned af en meget lang skrænt, trappe el. lign, så er der jo potentiel fare for at skvatte, og en ulykke sker jo altid når man mindst forventer det. Det er jo ikke altid folk lige har tænkt på at der kan ske noget ved de handlinger de har gang i, så jeg synes det er fint du påpeger det 🙂 For øvrigt så kunne den gummudut også være god at have siddende når man går i land. For det kan sku ind imellem være svært at stavre i land i svømmefødder med fisk, bøje og hele molevitten når det er en strand med sten og tang der dækker huller i bunden man kan falde i.
Vh.
Jesper -
Jeg kan godt følge dig lidt Dan. Hvis man stort set kan se ulykken foran sig om fem minutter, så ville jeg sku nok også have sagt noget.
Mht. den gummidut man kan sætte på harpunspidsen, så har jeg se flere der har den på harpunen, men den bliver pillet af når man hiver grejet ud af bilen. Så egentlig fungere den bare som en sikkerhedsforanstaltning for at sædet på bilen ikke bliver hullet, i stedet for at beskytte en selv mod spidsen når man slæber grejet til vandet. Jeg piller selv gummidutten af når jeg hiver grejet ud af bilen :whistle: , så jeg vil da lige tænke over om jeg skulle lade den sidde på til jeg er nået ned til vandet. Den kan ligge i lommen på min bøje. Skal man eks. gå ned af en meget lang skrænt, trappe el. lign, så er der jo potentiel fare for at skvatte, og en ulykke sker jo altid når man mindst forventer det. Det er jo ikke altid folk lige har tænkt på at der kan ske noget ved de handlinger de har gang i, så jeg synes det er fint du påpeger det 🙂 For øvrigt så kunne den gummudut også være god at have siddende når man går i land. For det kan sku ind imellem være svært at stavre i land i svømmefødder med fisk, bøje og hele molevitten når det er en strand med sten og tang der dækker huller i bunden man kan falde i.
Vh.
JesperHelt enig Jesper. God pointe.
Behold spidsbeskytteren på helt til vandkanten. Jeg har vedhæftet et billedede af en jeg selv har lavet af en gummirest. Den kan hægtes på bøje, harpun eller i bæltet. Så slipper man for at stå med beskytteren ude i vandet og overveje om den skal i sokken eller handsken… hvis man altså ikke lige har en bøje med lomme…
Jégwan
-
Lækkert!
Laver dem selv på samme måde, men dog uden karabinhage men bare en længere løkke. Den fører jeg så igennem håndtaget eller et øje på bøjen og fører så gummidutten ned igennem løkken igen.Din version er mere praktisk og, endnu vigtigere, den er flottere i farverne!:-)
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
-
-
-
Tak til alle for de gode indlæg og forslag! Jeg må ned i kælderen og se om jeg kan finde nogle gummirester. Jeg tror nok, at der ligger en ødelagt elastik fra et gammelt gevær. Hvis den har en rimelig diameter og får en tur med et bor, kan den vel bruges.
Det kan godt være lidt svært at bore i gummi, det er nemmest at slibe sig vej igennem, og helst med så mange RPM som muligt, hvis du har en Dremel el.lign med et lille fræsehoved ville jeg anbefale den.
PS, du skrev noget om at dine døtre godt måtte håndtere fugleedderkopper, det er der sådan set heller ikke noget farligt i da de ikke er dødelige for mennesker, men der er visse arter der kan have et særdeles ubehageligt bid (Poecilotheria arterne for eksempel), eller tendens til at bide flere gange i rap (Heteroscodra), eller som er overdrevet defensive eller utilregnelige (Haplopelma). Til gengæld er mange af dem vildt flotte, her er en af dem jeg engang havde:
-
Hej Mace,
Tak for tip vedr. gummi og bor!
[WARNING: OT ON]
Vi har pt knap 300 fugleedderkopper, hvoraf hovedparten dog er slings og juvenile. De er fordelt på ca. 45 arter, herunder arter af Poecilotheria, Heteroscodra og Haplopelma. B) Der også flere opdræt-projekter i gang og noget salg af eget opdræt. Ungerne passer samtlig dyr, når jeg rejser. Når jeg taler om børn og risici-håndtering, handler det netop om, at pigerne kender forskel på de forskellige slægter/arter og derfor aldrig kunne finde på at stikke hånden ind til fx. en P. ornata for at fylde vandskålen op. Det foregår med en vandflaske med lang tud. Derimod håndterer de deres egne “kæle-edderkopper” som fx. Grammostola rosea. Men der skal skæres ned på den 8-benede zoo, så hvis du har brug for nogle slings, skal du bare sige til. 😛
[OT OFF] -
-
-
Forum er sponseret af
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.
