-
Indlæg
-
-
En hurtig aftentur i Køge Bugt, bød udover en forbier efter det der kunne have blevet min første havørred, også på den smukke oplevelse af kæmpe stimer af små havørred. Vil anslå, helt uden fiskehistorie-overdrivelse, at der har været op imod 100 stk i en stime. Er det normalt?
Den missede ørred bevægede sig i øvrigt rundt sammen med 7 andre venner på ca samme størrelse. De var modige nok til at komme tilbage til samme sted 3 gange i træk. Sidste gang lykkedes det mig dog endelig at få jaget bæsterne væk ved hjælp af et nærgående, men ikke nærgående nok, stålspyd :angry: -
-
Ja, helt sikker. De var indimellem så tæt på, at man skulle tro de var håndtamme, så de var nemme nok at kende. Jeg ved ikke om der kan have været noget udsætning et sted i nærheden, måske? Og hvis der er udsætningers, så har jeg ingen ide om de hænger ud sammen et stykke tid, eller de spredes for alle vinde med det samme.
-
-
-
De var mindre i de her stimer. Nok nærmer 20-25 cm. Ihvertfald de der kom rigtig tæt på. Sikke en fest hvis de store havde opført sig på samme måde :woohoo:
Måske de store stimer kan hænge sammen med et nærmest uendeligt antal kutlinger (tror jeg nok det var) der gik langs en mole, hvor ørrederne heller ikke bevægede sig langt fra. -
-
-
Jeg kan garantere dig 100% for at det ikke har været havørred. Det er nemlig ikke en stime fisk – heller ikke som yngel. Efter de har forladt det ferske vand i åerne, lever de resten af deres liv alene.
Det kan måske have været regnbueørred, omend jeg tror, lokaliteten taget i betragtning, at det nok har været skaller eller rimter, som godt kan findes i stimer.
Sorry to burst your bubble, men det ville svare til at nogen kan tilbage fra Indien og sagde de havde set tigere jage i kæmpe flokke. Så ville de fleste nok også sige “Arrrj, er du nu også helt, helt sikker på at det var tigre?”.
-
der er hældes årligt knapt 50.000 smolt i den størrelse ud i køge bugt i form af mundnings udsætning, det er sker normalt i marts/april, jeg mener ikke det er utænkeligt at det kan være nogle af dem. Trods jeg heller ikke ser havørred som en stimefisk, kan de godt forekomme i større eller mindre flokke.
-
Jeg kan garantere dig 100% for at det ikke har været havørred. Det er nemlig ikke en stime fisk – heller ikke som yngel. Efter de har forladt det ferske vand i åerne, lever de resten af deres liv alene.
Det kan måske have været regnbueørred, omend jeg tror, lokaliteten taget i betragtning, at det nok har været skaller eller rimter, som godt kan findes i stimer.
Sorry to burst your bubble, men det ville svare til at nogen kan tilbage fra Indien og sagde de havde set tigere jage i kæmpe flokke. Så ville de fleste nok også sige “Arrrj, er du nu også helt, helt sikker på at det var tigre?”.
Jeg ved godt, at der er langt fra 20-25 og op til de 100, men videoen beviser I al fald, at havørreder godt kan optræde (og jage) I stimer. 🙂
-
-
[video]http://www.youtube.com/watch?v=GhYceMXO1S4[/video]
Jeg ved godt, at der er langt fra 20-25 og op til de 100, men videoen beviser I al fald, at havørreder godt kan optræde (og jage) I stimer. 🙂
ja, se ved lejlighed Niels Vestergaards fine film vedr. havørredens hemmeligheder (http://www.wideopen.dk/), der er det mere reglen end undtagelsen at de optrække i flokke som bengalske tigere, men at de i øvrigt ofte er fuldstændig ligeglade med den præsenterede agn.
-
Jeg kan garantere dig 100% for at det ikke har været havørred. Det er nemlig ikke en stime fisk – heller ikke som yngel. Efter de har forladt det ferske vand i åerne, lever de resten af deres liv alene.
Det kan måske have været regnbueørred, omend jeg tror, lokaliteten taget i betragtning, at det nok har været skaller eller rimter, som godt kan findes i stimer.
Jeg er ikke helt enig her. For det første kan jeg garantere 100% at det var havørred. Det var hverken skaller eller rimter -medmindre de har muteret og indtaget udseende af havørred.
Havørred lever måske nok på papiret deres liv alene, men jeg tror rigtig mange har oplevet havørred i flok (større eller mindre). Det er selvfølgelig også et spørgsmål om, hvornår man mener at fisk indgår i en stime. Måske det i mit tilfælde er mere rigtigt at kalde det jeg så, for en flok. De svømmede ikke tæt på samme måde som en stime tobis, men de holdt dog samme retning, og fandt lynhurtigt tilbage til resten hvis man afskar dem fra de andre.der er hældes årligt knapt 50.000 smolt i den størrelse ud i køge bugt i form af mundnings udsætning, det er sker normalt i marts/april, jeg mener ikke det er utænkeligt at det kan være nogle af dem. Trods jeg heller ikke ser havørred som en stimefisk, kan de godt forekomme i større eller mindre flokke.
Der har lige været en udsætning af 11.000 smolt i Tryggevælde å, så det er helt sikkert en lille flok fra denne udsætning du har set.
De udsætninger i snakker om giver det hele lidt mere mening. Ved i hvor der ellers udsættes smolt? Jeg går ud fra, at der også ryger en stak ud omkring St. Vejle å?
-
De udsætninger i snakker om giver det hele lidt mere mening. Ved i hvor der ellers udsættes smolt? Jeg går ud fra, at der også ryger en stak ud omkring St. Vejle å?
der er så vidt jeg husker én 4-5 udsætnings steder i bugten, du kan nok finde vandløbs numrene / stederne via dtu aqua eller lign. Der udsættes både i selve åen og så mundnings udsætninger, så de tal jeg skrev er større hvis man tager udsætningerne længere oppe i åen med, men ørrederne der er størrelses- og mængdemæssigt mv., tiltænkt at skulle opholde sig i åen for en tid.
Ja normalt også ved st. vejle å, som jeg husker det. -
Der bliver sat havørred (smolt) ud ved St. Vejle å. Jeg har selv set det. Og i ret mange dage efter kan man næsten ikke andet end at fange alt for små havørreder i massevis. De kaster sig nærmest over ens blink/spinne/flue, så de holder sig tilsyneladende samlet en tid før de “går hver til sit”. Så det er umuligt at fange nogle større fisk lige når de er sat ud.
-
-
Havørreden er vel ikke anderledes end vi mænd, i de unge år er det fest fest og fest sammen. Når man når min alder(52) vælger man samværet med omhu :o) og især computeren og et glas rødvin fremfor konen og hennes snakken. Sådan er det vil også for HØ når den bliver ældre vælger den også ensomheden og freden ( arrh måske lidt filosofisk)
-
-
Nåh, jeg har kigget lidt hist og pist, men har ikke kunnet finde nogen komplet liste over hvor der sættes smolt ud i Køge Bugt i år. Muligvis fordi jeg leder de forkerte steder. Det nyeste jeg har kunnet finde er fra 2006, og der er fra København til og med Køge 15(!) udsætningssteder. Også et par stykker ganske tæt på hvor jeg var. Jeg tror på udsat-smolt-teorien. Hvorom alting er, om lidt smutter jeg i vandet og tjekker om jeg så rigtigt (naturligvis udelukkende af ren biologisk interesse…) Melding følger.
-
15 lyder ikke forkert, hvis det f.eks. er inkl. udsætningssteder oppe i åerne, men det er nok også ligemeget ift. din observation, den lyder jo ganske plausibel. Hvis du ønsker at dykke mere i det, så tjek nogle af klubberne langs bugten, åerne, lystfiskere/småbådsklubben, det er primært i samarbejde med dem, udsætningerne foregår, så de ved hvornår osv., iøvrigt køber flere af dem yderligere udsætninger (end fisketegns midlerne), tak for det.
tror følgende kort stadig er gældende, planerne revideres med års mellemrum. Der har du positionerne på 6 mundningsudsætningssteder:
http://gis.dfu.min.dk/website/udsfisk/pdf/0215%20-%20UDS%C3%86TNINGSPLAN%20FOR%20TILL%C3%98B%20TIL%20K%C3%98GE%20BUGT%20-%20SYD%20-%202006%20-%20kort%203,2%20MB.pdf
http://gis.dfu.min.dk/website/udsfisk/pdf/0215%20-%20UDS%C3%86TNINGSPLAN%20FOR%20TILL%C3%98B%20TIL%20K%C3%98GE%20BUGT%20-%20NORD%20-%202006%20-%20kort%20-%203%20MB.pdf -
Det var lige nøjagtig de kort jeg også havde fundet.
Jeg var en tur samme sted i aften, der var fortsat mange smolt, dog ikke i samme mængder som i går. Til gengæld mødte jeg heller ikke andet end smolt, et par små aborrer og de ualmindeligt nysgerrige rimter i hobetal. Min planlagte rute for svømmeturen måtte dog ændres en hel del, da der også var stangsvingere i vandet. -
-
De kaldses i fagsprog smolt og er ørreder i 3 års alderen, de vender efter nogle år tilbage til selvsamme å for at gyde nær den plads de selv er født på.
Dem i Køge-bugt der er observeret er med størst sandsynlighed udsatte (Vilde fisk man har fanget via el-fiskeri og strøget også opdrættet afkommet i et dambrug til de er klar til udsætning i 3 års alderen) dem fra Bornholm er vilde fødte fisk.
Obs* en vild født Havørred kan identificeres ved at de har det man kalder en fedtfinne hvilket ikke forekommer hos opdrættede fisk.Og lige til slut kommentar der er ikke udsat fisk i Store Vejle Å da det kun er tilladt at lave mundings udsætninger ikke i åerne. Sidste år (2013) blev det dog godkendt at man kunne udsætte ca. 500 stk ørred for at supplere gyderestaurerings arbejdet i 2012 “det fysiske restaurerings arbejde blev fuldført af børn fra 5 klasse :cheer: “.
Men ørrederne blev ikke udsat da man ved bestandsanalysen fandt at antallet af vildt født yngel var fordoblet fra 2012 til 2013.
Men der er ikke adgang fra Store Vejle Å til bugten da der er en fysisk spærring nedstrøms Vallensbæk søerne, så et udtræk fra Store Vejle Å virker usandsynligt men Lille Vejle Å er ikke spærret så det vil i princippet godt kunne komme derfra. Men som sagt et ret kvalificeret gæt er at de stammer fra de mundings udsætninger der sker i bugtens øverste del (ishøj/kalveboderne)Men jeg kunne oplyse om det emne i flere timer så bare spørg løs hvis i gerne vil vide lidt mere. 😆 stavefejl osv. får i med helt gratis :/
-
Hej Fluen
Smolt har ikke ndvendigvis noget med 3 års alderen at gøre. Smoltificering er en kemisk process der tilvender ørreden livet i saltvand. Tidspunktet for smoltificering er tilpasset de vandløb som ørreden lever i (det er dog ikke ens for alle fisk i samme vandløb). På Bornholm som min oplevelse stammer fra smoltificere nogle fisk allerede i deres første leveår altså før de er et år gamle (det man i fagsproget kalder 0+ fisk). De fleste Bornholmske ørreder smoltificere i deres andet leveår – altså før de blive to år (her er de i fagsproget 1+ fisk). At fiskene smoltificere tidligt på Bronholm tror jeg er en tilpasning til, at der er meget lav vandføring om sommeren – det giver færre standpladser og måske endda vandmangel på nogle strækninger, så det er selvsagt en fordel at blive hurtig klar til livet i havet.
Så er der en ting mere der er anderledes på Bornholm, og det er at 0+ og 1+ ørrederne kan trække ud i havet og tilbage i åerne igen, det ser man ellers ikke hos ikke smoltificerde ørreder i resten af landet. Dette skyldes sikkert den lave saltholdighed (forstærkes af ferskvandstunger der klæber langs land), og er måske også en genetisk/fysiologisk tilpasning til lav vandføring – fiskene kan overleve ved at trække ud i havet og tilbage igen når der igen er vand i vandløbet. Så når jeg skrev havørred/bækørred i min tidligere post så var det helt med overlæg – det kan reelt godt være bækørreder jeg har set (de havde stadig deres røde prikker).
I resten af landet kan smoltificeringen ske i et bredere tidsrum – helt op til fireårsalderen.
Fiskene der blev set var både i mit tilfælde, og i det beskrevne omkring 20 cm. Det er passer med fisk der er 0+ eller 1+ (et år gamle). En 3 årig havørred i DK er langt større.
Opdrætsfisk kan sagtens have fedtfinne. Det fortæller kun noget hvis fedtfinnen mangler eller andre finner mangler – så er der med stor meget sandsynlighed tale om en opdrætsfisk.
-
der er lavet mundnings udsætning ved st. vejle å d. 12. april, 19.300 styks. Der må være adgang til st. vejle å systemet længere oppe (men dårlig ja), for der er blevet elektro fisket et par pæne havørreder forrige år, spændende om åen kan forbedres yderligere.
jeg er ikke sikker på at alle opdræts fisk får klippet fedtfinnen, hvis de skal holde en styk pris på ca. ~2kr, så giver det ikke helt mening i mine øjne. At de her har gjort det med 100.000 fisk til isefjorden, lyder som en lang dag på arbejdet http://www.tv2east.dk/artikler/klip-i-fiskefinnendtu aqua skriver lidt ift. størrelser (bl.a. http://www.fiskepleje.dk/Fiskebiologi/oerred/opvaekst + http://www.fiskepleje.dk/Vandloeb/udsaetning/oerred/Udsaetningsplaner), men når de rammer havet tager de jo virkelig fart på, så det er nok meget afhængig af det og svært at skrive præcist, medmindre vi snakker størrelser på udsætningsfiskene. Der giver produktionsplanerne en ok idé: http://747f099ced758f2cd7447adb67ebb3fabcb637eb.web22.temporaryurl.org/wp-content/uploads/2013/03/Produktionsplan-2013-14.pdf.
-
Mht. St. Vejle å, så hedder den så vidt jeg ved St. Vejle å helt oppe fra Vallensbæk Sø og ned til slusen ud imod Ishøj Havn. Jeg har selv set udsætning ved udmunden af St. Vejle å som trawler henviser til. Der bliver også ind imellem fanget nogle pæne havørrede i St. Vejle å og ved udmundingen, så fiskene kan i hvert fald sagtens svømme mellem Køge Bugt, Ishøj havn og åen. Om fiskene kan gå helt op til Vallensbæk sø tvivler jeg dog på.
-
jeg beklager fejlen med 3 tallet der skulle have stået 2 års alderen
Men lad os holde os til hvad vi rent faktisk ved fra ph’ernes afhandlinger om laksebiotopen. Ellers er det jo kun en debat på hvem der tror de ved det mest korrekte hvilket igen jo så afhænger af afhandlinger og ikke gætterier eller folkemunde historier. Lad os i stedet prøve at give folk noget de ikke vidste og tage en evt. videns krig om ørreden i pm eller over en fisketur så vi ikke forvirre folk mere end nødvendigt 🙂
http://www.fiskepleje.dk
Med adgang til store vejle å og bugten mener jeg selvfølgelig adgang fra gyde områderne i åen hvilket jeg godt kunne have defineret anderledes, de ligger opstrøms søerne. Så giver dig helt ret der er ingen spærring i St.Vjl.å “ud over sluserne” før dem ved søerne. -
der er lavet mundnings udsætning ved st. vejle å d. 12. april, 19.300 styks. Der må være adgang til st. vejle å systemet længere oppe (men dårlig ja), for der er blevet elektro fisket et par pæne havørreder forrige år, spændende om åen kan forbedres yderligere..
Jep ca. 20.000 som de gør hvert år ved Ishøj i kalveboderne ryger der ca. 10.000.
Men fordi en stald gris skydes i en skov efter den har været der en uge er det jo ikke nødvendigvis et vildsvin .. 😆
Det har helt sikkert været af arten ørred der er observeret men en havørred er vel efter alm. definition ven fisk der har levet vild i havet et stykke tid. De omtalte fisk er ny udsatte fra ferskvand og har dermed kun været i vandet et par uger ellers var de nemlig forsvundet fra området og ud på dybere vand he he :side: -
nej det må være en vildgris. De omtalte havørreder, jeg refererer til, med største på knapt 70cm, blev el-fisket opstrøms søerne, så altså efter “spærringerne”, hvorvidt de kan betegnes som vilde genetisk set, skal jeg ikke kunne sige, det er 15+ år siden jeg deltog aktivt i restaurering og udsætning, men jeg er dog stadigt i stand til at sige at det ikke er noget dårligt tegn ift. åens potentiale. Herligt, hvis vi har fået en PHD i fisk med på forummet.
-
nej det må være en vildgris. De omtalte havørreder, jeg refererer til, med største på knapt 70cm, blev el-fisket opstrøms søerne, så altså efter “spærringerne”, hvorvidt de kan betegnes som vilde genetisk set, skal jeg ikke kunne sige, det er 15+ år siden jeg deltog aktivt i restaurering og udsætning, men jeg er dog stadigt i stand til at sige at det ikke er noget dårligt tegn ift. åens potentiale. Herligt, hvis vi har fået en PHD i fisk med på forummet.
Har ikke phd ! interessere mig kun for emnet restaureringer og derigennem erhvervet mig viden fra de skrevne afhandlinger af dem med forstand på det :-).
Men ja i tidernes morgen har der været et optræk i St.Vjl.Å, der spottes også i ny næ både levende og døde HØ’er ved søerne. Desværre er det de færreste der indtil 2012 kunne finde en egnet grusbunke at smide æggene i.Dog vil jeg kunne sige med ret stor sikkerhed at hvis en gydeklar vild HØ hun kommer derop med sine +5000 æg i bugen så vil den med stor sandsynlighed kunne fuldfører sin mission da gydebankerne og ørred bestanden er til det.
Men som sagt er det først efter de nye restaureringer jeg er sikker på det hvor vidt de ørreder der lever i åen nu er 100% vilde altså aldrig parret med en fisk fra et dambrug er jeg lidt usikker på. Store Vejle Å har jo forbindelse helt ud til hove og der er udsat fisk i åen så det er de nok ikke.
Men tror også kun det er os fiske nørder der egentlig interessere sig for om ørreden er 100% vild eller blev født i et dambrug de smager jo begge lidt af Øresund når de kommer fra bugten :sick: 😆 😆 😆 -
Hej
Nedenstående er sakset fra en gammel post jeg har lavet i et andet forum. Det viser lidt om hvor hurtigt havørreder kan vokse når den har smoltificeret – rimeligt imponerende syntes jeg:
Her kommer lidt detaljer om hvordan en drømmehavørred bliver til, med hensyn til tallene har jeg støttet mig til en rapport fra Danmarks Fiskeri & Havundersøgelser (DFU). Rapporten omhandler vækstrater hos udsatte ørred i Isefjorden.
Ørreden klægges i foråret ca. april, når jeg elfisker dem i vandløbet i starten af oktober, er de typisk 7-11 cm lange – der er de ½ år. Året efter, også i starten af oktober, er de 18-24 cm, men det er jo de fisk der valgte at blive i vandløbet. Meget afhængigt af levehvilkårene i vandløbet vælger mange af fiskene i løbet af deres andet leveår at smoltifisere – de trækker ud i havet. I havet ændræs ørredernes vækst markant – den bliver langt større, og størelsen af de fisk der trækker ud i have afhænger af hvor tidligt på året de udvandrer fra vandløbet.
I DFU´s eksempel trækker ørreden ud i havet i maj, et år efter at den et klægget, på det tidspunkt er den 20 cm. Det er en stor smolt i maj men det skyldes at DFU`s eksempel tager udgangspunkt i udsatte fisk opdrættet i dambrug, men det burde ikke ændre nævneværdigt på resten af livsforløbet i forhold til naturligt klæggede havørreder.1 år gammel – 1 maj – 20 cm – 0,102 kg
– 1 juli – 26 cm – 0,224 kg
2 år gammel – 1 juli – 51 cm – 1,691 kg
3 år gammel – 1 juli – 77 cm – 5,818 kg
4 år gammel – 1 juli – 87 cm – 8,538 kg !!!!Det skal dog siges, at vækstraterne i er afhængige af både saliniteten, vandtemperaturen, fødeudbudet og hvilken type føde ørreden slår sig på, endelig er der sikkert også en god del der ligger i generne. Det vil sige vækstraterne kan varierer fra sted til sted og fra fisk til fisk. Dette er blot et eksempel hvor DFU regner på de gennemsnitlige vækstrater, det vil sige nogle fisk vokser endnu hurtigere !!!
Jeg må indrømme at jeg selv blev lidt forbavset over tallene jeg vidste at de voksede hurtigt, men så hurtigt…et gæt fra min side er at Issefjorden giver noget nær optimale vækstforhold for ørred.
Når vi nu ved hvor få ørreder der er på 5 kg siger, tallene jo også lidt om en ørredes gennemsnitslevetid.
God jagt på 4-års ørreden og glædelig jul
Predator -
-
Hej
Nedenstående er sakset fra en gammel post jeg har lavet i et andet forum. Det viser lidt om hvor hurtigt havørreder kan vokse når den har smoltificeret – rimeligt imponerende syntes jeg:
Her kommer lidt detaljer om hvordan en drømmehavørred bliver til, med hensyn til tallene har jeg støttet mig til en rapport fra Danmarks Fiskeri & Havundersøgelser (DFU). Rapporten omhandler vækstrater hos udsatte ørred i Isefjorden.
Ørreden klægges i foråret ca. april, når jeg elfisker dem i vandløbet i starten af oktober, er de typisk 7-11 cm lange – der er de ½ år. Året efter, også i starten af oktober, er de 18-24 cm, men det er jo de fisk der valgte at blive i vandløbet. Meget afhængigt af levehvilkårene i vandløbet vælger mange af fiskene i løbet af deres andet leveår at smoltifisere – de trækker ud i havet. I havet ændræs ørredernes vækst markant – den bliver langt større, og størelsen af de fisk der trækker ud i have afhænger af hvor tidligt på året de udvandrer fra vandløbet.
I DFU´s eksempel trækker ørreden ud i havet i maj, et år efter at den et klægget, på det tidspunkt er den 20 cm. Det er en stor smolt i maj men det skyldes at DFU`s eksempel tager udgangspunkt i udsatte fisk opdrættet i dambrug, men det burde ikke ændre nævneværdigt på resten af livsforløbet i forhold til naturligt klæggede havørreder.1 år gammel – 1 maj – 20 cm – 0,102 kg
– 1 juli – 26 cm – 0,224 kg
2 år gammel – 1 juli – 51 cm – 1,691 kg
3 år gammel – 1 juli – 77 cm – 5,818 kg
4 år gammel – 1 juli – 87 cm – 8,538 kg !!!!Det skal dog siges, at vækstraterne i er afhængige af både saliniteten, vandtemperaturen, fødeudbudet og hvilken type føde ørreden slår sig på, endelig er der sikkert også en god del der ligger i generne. Det vil sige vækstraterne kan varierer fra sted til sted og fra fisk til fisk. Dette er blot et eksempel hvor DFU regner på de gennemsnitlige vækstrater, det vil sige nogle fisk vokser endnu hurtigere !!!
Jeg må indrømme at jeg selv blev lidt forbavset over tallene jeg vidste at de voksede hurtigt, men så hurtigt…et gæt fra min side er at Issefjorden giver noget nær optimale vækstforhold for ørred.
Når vi nu ved hvor få ørreder der er på 5 kg siger, tallene jo også lidt om en ørredes gennemsnitslevetid.
God jagt på 4-års ørreden og glædelig jul
PredatorJep, når de først kommer ud hvor temperaturerne er mere konstante og deres stofskifte dermed stabiliseres til omgivelserne går det rigtig stærkt. Jeg vil dog stadig sige 20 centimeter for en vild fisk 1 år efter udklækning er lige i overkanten men det kan da lade sig gøre hvis de har optimale opvækst forhold som mad og temp. ingen tvivl om det. Når vi el fisker ser vi også meget sjældent dem så store i et års alderen men det er da bestemt muligt.
Se f.eks. tyskeren der smed 10 par maller ud i den spanske flod han elskede at fiske i og 10 år efter fangede dem i uset størrelse grundet det varmere vand. Hvor de gik fra kun at spise ½ årlig grundet temperaturerne i tyskland til at spise hele året i spanien grundet det varmere klima 🙁 :woohoo: -
Jeg har oplevet lignende fænomen på et dagsdyk i vandet omkring Anholt. Dog ikke så massive stimer som i andre taler, men stimer på mellem 5-10 havørreder, alle under målet. En sjov oplevelse uanset hvad 🙂
Det eneste tidspunkt man faktisk ikke registrere havørreder i flokke på, er når de er omkring deres gydetid. Men det er mindre flokke på 5-10 individer dog har jeg har set video af flokke på langt over 20 havørreder i forskellige størrelser der svømmede forbi kameraet. Hvis i spotter et marsvin vil i også tit finde HØ i en større eller mindre flok følge efter dem. Men om det er for at undgå at blive føde for marsvinet eller for at mæske sig i det, ved jeg ikke kan kun konstatere at det forekommer oftere end det ikke forekommer. 🙂
-
-
Forum er sponseret af
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.
