-
ForfatterIndlæg
-
-
november 11, 2013 kl. 11:33 pm #13532
martin skjoldanDeltageri nat vækkede konen mig kl 01 og sagde der er nogen der banker på ruden
op jeg stod og kikkede ud af stue vinduet ingenting videre rundt til køkkenet men inden jeg nåede det så jeg lys i vores indfang og kunne se huen på en hættetrøje ud af døren som går ud til indfanget :ohmy:
nå ja så var den god nok vi havde besøg mig ind i soveværelset efter baseball battet (man har jo pligt til at beskytte sit uv udstyr) :whistle:
ud og hurtigt låse døren op og åbne med battet meget højt hævet klar til at slå og så ellers råbe hvad fanden laver du her
så skal jeg lige love han blev forskrækket og skreg (jeg er næsten sikker på han lavede brunt i bukserne) 😉
det viste sig så det var en jeg kendte navnet på som kun bor 3 huse her fra (et lejekompleks med suspekte typer ) han kender dog ikke mig
lidt efter fik han lov til at smutte politi hjælper jo intet og tvivler på han kommer igen (i hvert fald ikke før han får nye underbukser på)
nå men for at sikre det dyrebare (mit uv grej) så er der bestilt alarm system til fremtidige besøg om natten -
november 12, 2013 kl. 4:26 am #13542
Mads BroeDeltagerJa, nu er det jo desværre forbudt at bygge tyve-fælder…
Nå, men det var da godt at der ikke skete mere, og at både du og konen er ok.:) -
november 12, 2013 kl. 12:25 pm #13548
Christian ToppDeltagerNår jeg tænker på, hvad der i en tidligere tråd blev bikset sammen af drabelige afstraffelsesmetoder til et postbud, som ikke var 100 % skarp i sin levering af indkøbt grej, så tør jeg ikke tænke på hvad “UV straffen” er for en tyv er :ohmy:
-
november 12, 2013 kl. 2:24 pm #13552
RonnieDeltagerHvor bliver respekten for andres ejendele af nu om dage? Rigtig godt der ikke er sket eller taget noget.
Topper… 👿 jeg tænkte noget hen af, afklipning af en finger eller to, bare lige så vedkommende ikke dør og kan slippes fri igen 🙂 . Bagefter fik man jo rettet til at bruge den/de afklippet/ afklippede finger/fingere til madning på ens næste fisketur. B)
-
november 12, 2013 kl. 4:10 pm #13555
Anders C. MøllerDeltager@Mace:
Men det er vel lovligt nok t sætte fælder op hvis man har MEGET store rotter rendende rundt. At en tyv så vælger at bryde ind hos én og vader i en bjørnesa…..jeg mener… i en rottefælde… Det er vel tyvens problem?At rummet han valgte at bryde ind i så var lydisoleret, at døren smækkede igen bag ham pga den kraftige fjeder og hydraulikken, og at der desværre ikke var nogen der hørte ham eller fandt ham før 3 dage efter han var gået i fælden, er jo bare sort uheld, ligesom dét, at kæden til fælden på en eller anden mystisk måde måske har fået kontakt med en gammel transformator til et stødhegn, man tilfældigvis havde stående, og som var koblet til af en eller anden årsag, så den sender strøm igennem ham hver 15. sekund og får ham til at danse breakdance mens hans fod stadig sidder fast i fælden bare er såååå uheldigt…for ham…
Og hvis hans bacon begynder at lugte lidt svedent efter en 15-20 ristninger af stødhegns-generatoren (der muligvis står på højeste trin, og er lettere modificeret med nogle MEGET større kondensatorer) og afgiver lidt røg der aktiverer den 150 dB røgalarm og sprinkleranlægget man har installeret i sit lydisolerede udhus dér… så er det vel heller ikke noget man på nogen måde kunne have forudset, jo… 👿
-
november 12, 2013 kl. 4:21 pm #13557
martin skjoldanDeltagervåbenloven gør desværre jeg ikke må anvende min 9mm på personer som bryder ind hos mig så er det bare mig der er forbryderen
Attachments: -
november 12, 2013 kl. 5:12 pm #13562
JesperDeltagerDet er noget med bare at komme i gang. Har selv overvejet noget overvågning eller som min. nogle attrapper.
-
november 12, 2013 kl. 6:17 pm #13565
martin skjoldanDeltagerja nu skal der sikres har bestilt det her http://miraca.dk/tyverialarmer/46-fuldpakke-pro-dk080.html
og skal have den her også http://www.boligalarmer.dk/laserhegn-60-meter-udendors-180-meter-indendors.html
som skal tilsluttes en lille lydgivende ting så den bare lige vækker mig om natten hvis nogen kommer ind på vores grund -
november 12, 2013 kl. 8:05 pm #13567
martin skjoldanDeltagernå men det ringede så lige på døren og uden for stod lille bo (ham som var ved at smage på battet)
han siger hej og spørger om det var her han havde været i går og jeg siger ja han siger så han har fået epilepsi men at jeg vækkede ham med battet
jeg fortalte han var heldig jeg ik banke ham en med battet og sagde han nok ikke skulle komme igen …med sig havde han lige en ramme (24 stk) dåse cola med som en undskyldning
så ham ser vi nok ikke igenjeg søgte lige på epilepsi og fandt dette
Hvordan ser et epileptisk anfald ud?
Bevidstheden kan også blive påvirket, dog uden at personen er bevidstløs. Hvis det er tilfældet, kan det resultere i, at personen mister kontakten til omgivelserne og måske foretager sig ejendommelige handlinger. -
november 12, 2013 kl. 8:47 pm #13568
LarsDeltagerJeg syntes du skal gå til politiet. Det kan være han har ret, men det kan også være at han lyver.
Du skal forklare politiet, hvad der er sket, også at han kom tilbage og sagde undskyld. De kan også tjekke om han virkelig har epilepsi. Hvis han har sygdommen og ikke får behandling kan det være rigtigt farligt, hvis han ikke er syg så er han bare en gemen tyv. Ring til politiet, du ved ikke om han virkelig er en tyv, det kan jo være at han laver et hjemmerøveri mod din 80 årige nabo næste gang.Bare min holdning 🙂
-
november 12, 2013 kl. 9:09 pm #13570
martin skjoldanDeltagerda han ikke har stjålet noget eller brudt noget op tror jeg ik politiet gør noget ved det
han sagde han for nylig har fået konstateret epilepsi så tror han er under behandling -
november 12, 2013 kl. 9:55 pm #13579
Nikolaj NikolajsenDeltagerHej Skjoldan,
Du kunne have taget ham med harpunen. Kunne der ikke være blevet nogen fornuftige filetter ud af det?
Jeg kan oplyse, at man kan slippe af sted med temmelig meget i en sådan situation. Jeg tror dog, at brug af svært artilleri er lige i overkanten, men hvis tyven har en kanon, der er større end din, og du skyder først med din 9mm Neuhausen,, eller hvad du nu ligger inde med af gode sager – på lovlig vis – skulle du have en god chance for at slippe af stingeren, ved at henvise til straffelovens § 13 om nødværge.
Der er afsagt en dom fra Højesteret, i 1970-erne, i en sag, hvor en indbrudstyv blev slået ihjel.
Her følger et lille resumé – frit efter hukommelsen – til almindelig underholdning og inspiration:
Tyveknægten brød ind ved et ældre ægtepar en nat i efterårsferien, hvor de tilfældigvis havde overnattende gæster. Herunder en søn, der var kriminalbetjent.
Han og nogle andre, satte efter tyven, der blev fanget i naboens have. Det kom til lidt håndgemæng, men skurken overgav sig, og lovede at blive på stedet indtil politiet kom.Men han var lige så røget, som han var speget, så da han havde fået vejret igen, stak han af. Han kom dog ikke længere end til genboens nygravede kartoffelbed, hvor han blev tacklet, og faldt fladt på maven.
Der var der så i omegnen af 3 – 4 mand, der satte sig på ham, for at han skulle blive hvor han var, indtil ordensmagtens ankomst.
Han sprællede lidt i starten, men blev rolig med tiden!
Da politiet endeligt kom, var han død, kvalt ihjel. Det var der ingen der blev straffet for, da man ikke have anvendt – ret meget – mere magt end nødvendigt. Så er man straffri jf. Straffelovens nødværgebestemmelse i § 13. 🙂
-
november 12, 2013 kl. 10:47 pm #13581
Jimmy JensenDeltagerJeg selv og nogle af mine kammerater har leget/leger stadig lidt med hardball.
Jeg selv har en AK47 som skyder fuldauto med ca. + 120 m/sec. Den er normal size, autentisk materiale og samme vægt. Det skulle efter sigende være ret brugbart i en sådan situation.
Jeg har en kammerat, som bor i Aarhus centrum, som selv har gjort brug af det. Han har en hems, hvor hans hardball glock ligger ved hans side. Han fik besøg en nat og stak sin glock lige i face på tyven, som fik RET travlt med at komme ud :woohoo:
Og skulle det komme til håndgemæng, så sidder kuglerne altså fast i kroppen, hvis man skyder på de bløde steder inden for 1-2 meter (jeg har selv pillet kugler ud af kroppen ved et sommerarrangement hvor en modspiller ikke fulgte reglerne!)
-
november 12, 2013 kl. 11:56 pm #13585
-
november 13, 2013 kl. 12:43 am #13586
Mads BroeDeltager@Topper – straffen for at begå indbrud hos en UV’er er ikke som man måske kunne forvente, at blive skudt fast til nærmeste plankeværk med harpun, men at blive viklet ind i candyfloss og kastet ind over hegnet til en børnehave, så man kan blive gnavet ihjel af rollinger med møgskarpe mælketænder. 🙂
@Gnist – nej, det ville være overkill, vi er jo ikke rockere, selvom nogen af os er tussede og bliver klippet med en trimmer sat på “0”.;)
@ACRO – Tjah, hændelige uheld kan jo forekomme, jeg mener, det er jo brand-ærgeligt hvis en indbrudstyv knækker ind et sted, og man ikke opdager at han sad fast, før det er for sent… Man kan jo ikke være alle steder hele tiden… 😆
@Jesper – Nej, jeg er bange for at attrapper ikke er nok, mindre end dette kan nok ikke gøre det.
@Undervandsadvokaten – Glimrende eksempel, men husk lige på hvor ham fyren som var involveret, var ansat.
Jeg erindrer noget om at den sidste fyr som havde indbrud i sit hjem, og som jagtede indbrudstyven ned af en trappe, fik en dom for drab efter at tyven var skvattet, og fik slået sig selv ihjel i processen…@Uglen – Ja, airsoft pløkkere kan være yderst overbevisende argumentforstærkere, har selv et ar i albuen efter et strejfeskud jeg fik i Ringsted for år tilbage, og kender flere som har måtte grave kugler ud, fun times.:)
Håber forresten snart at jeg kan komme ud med min SAR-10 og i ghillie.
-
november 13, 2013 kl. 12:51 am #13587
trawlerDeltagerDa politiet endeligt kom, var han død, kvalt ihjel. Det var der ingen der blev straffet for, da man ikke have anvendt – ret meget – mere magt end nødvendigt. Så er man straffri jf. Straffelovens nødværgebestemmelse i § 13. 🙂
det lyder som de lovløse 70’ere og en kriminal betjent der har trukket på sit bagland så det tangerer korruption, som du fremlægger det dér, er der absolut ikke tale om nødværge, men en civil anholdelse der muligvis er gået over gevind… At 3-4 voksne mænd ikke fastholde en person uden at vedkommende dør, er satme ikke i orden, så må de lade manden løbe. Nuvel, manden kan have have været kvalt af “andre grunde” ikke direkte relateret til fastholdelsen eller måske var det ikke til at bevise, men tyven fortjerner sku’ ikke at dø, om han så er speget, røget eller blot en sølle sjæl.
I dagens Danmark kan du kun trække på nødværge i aller yderste tilfælde, så diverse gode bud her, holder ikke, medmindre tyven decideret er ude på at skade dig og det er meget sjældent tilfældet. Du risikerer iøvrigt at eskalere situationen, ved at fremstå truende eller presse vedkommende ved at afskære flugtveje mv.
Giver du ham en med battet, står du muligvis til en voldsdom, svinger du bare med det, så trusler på livet, bider din hund ham, kan han kræve erstatning og en mulig aflivning af hunden qua hundeloven, falder han på trappen pga. trinnet sidder løst, er det sku’ nærmest også din skyld, det eneste reelle mulighed er at ringe til politiet og forsøge præventive metoder. -
november 13, 2013 kl. 2:01 am #13590
Nikolaj NikolajsenDeltager@ Mace & Trawler: Sådan er reglerne også i dag. Mit bud er sågar, at politifolk og militæruddannede bliver målt op i mod en hårdere målestok, end privatpersoner ville blive målt efter. De er uddannede til kun at bruge den nødvendige – eller med et andet ord – proportionale mængde vold.
Straffelovens § 13 lyder således:
§ 13. Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt.
Stk. 2. Overskrider nogen grænserne for lovligt nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse.
Stk. 3. Tilsvarende regler finder anvendelse på handlinger, som er nødvendige for på retmæssig måde at skaffe lovlige påbud adlydt, iværksætte en lovlig pågribelse eller hindre en fanges eller tvangsanbragt persons rømning.Fandt lige Højesteretsdom af 30. november 2011, hvor Højesteret fandt, at det var nødværge, og altså straffrit for 2 politifolk, at de i forbindelse med en anholdelse af nogle banditter i Århus, skød og dræbte 2 af dem. Banditterne forsøgte at komme væk i nogle til lejligheden fremskaffede biler, som de ikke selv ejede, og var vist nok temmelig tæt på at køre en eller flere polititjenestemænd ned.
Hvis jeg skal fortsætte i det ironiske / galgenhumoristiske humør, som jeg var i, da jeg skrev mit første indlæg, skal jeg henlede opmærksomheden på stk. 1’s ordlyd: “det angrebne retsgodes betydning”
Hvad har størst betydning? Hvad kan forsvares med størst intensitet? Er det de Viagra-piller, som banditterne prøvede at stjæle fra et medicinalfirma, der bare kunne lave nogle flere? Eller er det det retsgode, som udgøres af rådigheden over det UV-jæger udstyr, der kunne være blevet stjålet fra et privat hjem, hvor det var det eneste lyspunkt i en stakkels gift mands liv?
Det er åbenlyst! Den UV-jæger, der ser en tyv stjæle det udstyr, som hele hans identitet og livsglæde ligger bundet i, må bruge mere magt for at pågribe misæderen, end politimanden må for at stoppe en pilletyv.
Når der så samtidig, i stk. 2, findes en straffrihedsgrund, for dem der på grund af skræk eller ophidselse, kommer til at gå lidt for langt, kan man med en vis sikkerhed sige, at den borger, der bliver vækket/overrasket om natten på sin bopæl, af en indbrudstyv, vil få “længere snor” fra retssystemet, i forhold til at blive ophidset, end politimanden på patrulje i Aarhus.
Hvis man bliver dømt for at true en indbrudstyv med et baseballbat, for at få ham til lægge sig pænt ned og vente på politiet, så har man haft den forkerte advokat …
Nikolaj
-
november 13, 2013 kl. 2:55 am #13593
MarcDeltagerEn wisedive, eller stor maclite, er det bedste man kan bruge mod en indbrudstyv.
Pointen er, at lygtens primære funktion er at lyse, så man har ikke taget et våben med, som man kan og vil blive dømt for. Har man en golfkølle, baseballbat, harpun eller andre genstande, der ikke er naturlig i situationen, så er det ikke afværge, men et “planlagt angreb”.
Det var et tip jeg engang fik fra en politibetjent, hvilket bla. gør at min wisedive oplader ikke så langt fra min seng. Men nu bor jeg også på amager, så… 😉
-
november 13, 2013 kl. 4:07 am #13595
Nikolaj NikolajsenDeltager@ Mace: Hmmmmm…. Hmmmmmm….
Det var et mærkeligt råd fra en politimand! De bliver selv undervist i – på politiskolen – at det er magtanvendelsens omfang, der er afgørende for, om det er lovligt. De skal bruge det mindst muligt indgribende magtmiddel, der er egnet til at løse opgaven.
Det skal du også, hvis du pågriber en indbrudstyv i dit eget hjem.
Alt efter situationen, kan politiet have stav, hund, peberspray, pistol (Heckler & Koch USP Compact 9mm pistol) eller maskinpistol (Heckler & Kock MP5) med sig. Det siger næsten sig selv, at polititjenestemanden, der anvender en maskinpistol, til at skyde en eller anden bandit, ikke bliver straffet fordi han har medbragt den, fordi det der med bliver betragtet som et planlagt angreb. Nej, domstolene vil se på om magtanvendelsen var proportional.
Hvis politiet er beordret ud i forbindelse med et voldsomt røveri, og derfor har de tungere våben med, må de bruges, hvis det er nødvendigt for at stoppe en bevæbnet røver, som kan finde på at skyde først.
Hvis en politimand i den forbindelse, møder en gammel dame med rollator, der går over for rødt i et fodgængerfelt, eller en butikstyv, der har stjålet en oksefilet i Irma, er det lige så naturligt, han ikke må bruge maskinpistolen til at stoppe dem.
Det er i øvrigt fjollet med de maskinpistoler, for politiet må ikke bruge dem, hvis de er indstillet i den “seje” mode: Fuldautomatisk, for så kan politimanden ikke vurdere, hvornår der er brugt den nødvendige magt.
Parolen er:1 skud.
Tænk dig om. Skal banditten have en bønne mere i låret, før at han mister interessen for sin hardball-kopi af en AK 74?
1 skud mere.
Tænk dig om. Er det en hardball-kopi, eller en rigtig angrebsriffel? Do you feel lucky? osv.
Jeg kom lidt langt omkring. Men pointen er, at du kan – og må – bruge det du lovligt har i hjemmet, hvis det er proportionalt.
Hvis du har blankvåbentilladelse til et 2 hånds slagsværd, der hænger og pynter i dit soveværelse, så må du gerne anvende det til at hugge forbryderen om, hvis han er en stor rockertype, der truer dig med en revolver. (Det er et hint til GnistDK. Det bliver til meget, meget madding!)
Omvendt, vil det ikke være proportionalt, at lave hakkefars ud af skoledrengen på 13 år, der er brudt ind uden våben, for at skaffe midler til sit hashmisbrug. Med mindre – selvfølgeligt – at han har lagt hånd på dit uv-udstyr….
Nu bliver jeg nødt til at komme med en skrøne. Jeg har ikke kunne få den bekræftet, ved at jeg har kunne finde en offentliggjort dom fra en af landsretterne, men manden der fortalte historien, virkede MEGET troværdig. Jeg fik den i mine unge dage som jurist, og den handlede om ham selv. (Og jeg fik ikke historien i embeds medfør)
Han var blevet opsøgt på en beværtning på Nordsjælland, af 12 mand af anden etnisk herkomst end dansk, der mente at han havde udtrykt sig mindre høvisk overfor en af dem.
De havde forberedt sig til den pågældende samtale, ved at medbringe knojern og køller – formentligt kun til eget brug – og ville så formentligt have ham til at undskylde sin udtalelse.
Som den unge mand, der berettede historien for mig, selv sagde, var han ved at yde førstehjælp til de værst tilredte, da politiet ankom. Han forklarede politiet, at han i løbet at 28 – 30 sekunder, havde brækket en eller flere knogler på de diskussionslystne. Den af de 12, der havde der mest ubehageligt, havde fået slået 3 ribben ind i lungen. Den unge mand selv, skulle have 3 sting over det ene øje.
Han blev dømt for grov vold i Byretten, men blev frikendt i Landsretten. Baggrunden herfor var, at retsformanden i Landsretten havde spurgt den unge mand, der er uddannet UV-jæger (SIC!) ved en mindre dansk uddannelsesinstitution i Kongsøre ved Isefjorden, om han ikke selv mente, at han var farlig? Der til havde svaret været: “Jo, men jeg er glad for, at jeg er så dygtig til at slås, at det ikke var nødvendigt for mig, at slå nogen af dem ihjel, for selv at overleve.”
Det er essensen i nødværgeprincippet!
Hvad er moralen?
Læg dig ikke ud med en uv-jæger, og pil ikke ved hans udstyr!
-
november 13, 2013 kl. 10:15 am #13598
-
november 14, 2013 kl. 2:13 am #13654
Mads BroeDeltager@ Mace & Trawler: Sådan er reglerne også i dag. Mit bud er sågar, at politifolk og militæruddannede bliver målt op i mod en hårdere målestok, end privatpersoner ville blive målt efter. De er uddannede til kun at bruge den nødvendige – eller med et andet ord – proportionale mængde vold.
Jeg har aldrig hørt at det skulle være en skærpende omstændighed at man havde aftjent værnepligt, men kig lidt på sagerne omhandlende de følgende, alle døde:
Osman Polat – dræbt med adskillige knippelslag til hovedet – 4 gerningsmænd frikendt.
John Axelsen – dræbt med knippelslag til hovedet – gerningsmand frikendt.
Benjamin Christian Schou – kvalt – 3 gerningsmænd frikendt.
Jens Arne Ørskov Mathiasen – kvalt – 2 gerningsmænd frikendt.
Søndag den 8. januar 2006 “J.S.”/selvmordstruet – dræbt ved skud i begge ben – gerningskvinde frikendt.
Hans Jakob Tønnesen – dræbt ved skud i ben og torso, liggende på gulv med en køter i benet – 2 gerningsmænd frikendt.
Flemming Kofoed Jacobsen – gennemhullet med 11 skud – 1 gerningsmand frikendt, 1 gerningsmand kendt delvist skyldig, men straffri.
Lørdag den 9. september 2006, ikke navngivet kvinde/psykisk syg – kvalt – 2 gerningsmænd frikendt.EDIT: Ingen ofre var bevæbnede, udover H.J.Tønnesen som havde en kort foldekniv der ikke var foldet ud…
Jeg er ked af ikke at kunne supplere navnene på de ofre hvor der er nedlagt navneforbud, men der er lidt datoer at arbejde med, og jeg kan finde byerne det skete i hvis det skulle have interesse.
Desuden kan du nok finde lidt sagsakter som jeg ikke har adgang til.
Nu har jeg kun vedlagt de åbenlyse eksempler på magtmisbrug, men der er flere sager som stinker langt væk.Fandt lige Højesteretsdom af 30. november 2011, hvor Højesteret fandt, at det var nødværge, og altså straffrit for 2 politifolk, at de i forbindelse med en anholdelse af nogle banditter i Århus, skød og dræbte 2 af dem. Banditterne forsøgte at komme væk i nogle til lejligheden fremskaffede biler, som de ikke selv ejede, og var vist nok temmelig tæt på at køre en eller flere polititjenestemænd ned.
Claus Nielsen – dræbt ved skud i ryggen – gerningsmand frikendt.
Lars Wølch Jørgensen – dræbt ved skud i baghovedet – gerningsmand frikendt.Hvordan man i selvforsvar kan skyde nogen i ryggen har jeg svært ved at gennemskue, det forekommer mig temmelig svært, men det kan jo være at det er noget man lærer på politiskolen…
Vi er helt enige i, at mennesker som har modtaget træning (eller på anden vis via den autoritet de er blevet tildelt med de beføjelser der følger), og som burde være mentalt udrustede til at reagere fornuftigt i krisesituationer, burde kunne straffes hårdere end andre, når de går over stregen, men desværre er det ikke det der sker, der sker det stik modsatte.
Det anser jeg for at være et problem, da det aldrig kan være godt for et samfund at dets indbyggere mister tilliden til dem som er sat til at varetage samfundets interesser…Hvis jeg skal fortsætte i det ironiske / galgenhumoristiske humør, som jeg var i, da jeg skrev mit første indlæg, skal jeg henlede opmærksomheden på stk. 1’s ordlyd: “det angrebne retsgodes betydning”
Hvad har størst betydning? Hvad kan forsvares med størst intensitet? Er det de Viagra-piller, som banditterne prøvede at stjæle fra et medicinalfirma, der bare kunne lave nogle flere? Eller er det det retsgode, som udgøres af rådigheden over det UV-jæger udstyr, der kunne være blevet stjålet fra et privat hjem, hvor det var det eneste lyspunkt i en stakkels gift mands liv?
Det er åbenlyst! Den UV-jæger, der ser en tyv stjæle det udstyr, som hele hans identitet og livsglæde ligger bundet i, må bruge mere magt for at pågribe misæderen, end politimanden må for at stoppe en pilletyv.
Igen helt enig, men hvis jeg forsvarer mit hjem med de tilrådighed værende midler, som jeg naturligvis har tilladelse til, og påberåber mig skræk, ophidselse eller at være i affekt, vil jeg stadig være dårligere stillet end en strisser som i “selvforsvar” pløkker en flugtbilist i baghovedet.
Det kan man selvfølgelig godt vælge at kalde en u-underbygget påstand, men derfra hvor jeg ser det, forekommer det som realiteter.
Jeg kan dog godt lide din argumentation ang. værdien af UV-jagtgrej, men jeg tvivler på at den vil blive godtaget i retten, man skal nok selv være UV-jæger for at forstå den.:)Hvis man bliver dømt for at true en indbrudstyv med et baseballbat, for at få ham til lægge sig pænt ned og vente på politiet, så har man haft den forkerte advokat …
Jeg håber det også gælder hvis argumentforstærkeren man anvendte var af en tilsvarende længde, men lavet af stål og slebet skarpt.:D
@ Mace…. Come on… Så Bare et lille bitte fingerled?? 🙁
Sorry mate, den går ikke; hvis du og indbrudstyven er endt i en situation hvor det er muligt at trimme hans negle ned til knoerne med en boltsaks, er det ikke længere selvforsvar…
-
november 14, 2013 kl. 12:07 pm #13661
RonnieDeltager@ Mace…. Come on… Så Bare et lille bitte fingerled?? 🙁
Sorry mate, den går ikke; hvis du og indbrudstyven er endt i en situation hvor det er muligt at trimme hans negle ned til knoerne med en boltsaks, er det ikke længere selvforsvar…
Lyseslukker 😉
Kender godt til straffeloven, da jeg er inde for kampsporten selv.
Der står jo at man må udøver selvforsvar, når man føler sig truet, men selvfølgelig kun i det omfang man blive angrebet og man ikke må bruge overmagt… men hvad nu hvis man lige husker at give ham en STOR boltsaks i hånden :whistle: og man selv kun har en lille rosensaks i hånden, er det vel ok :silly: :woohoo:Bare rolig, jeg skal nok lade være med at være fór ond hvis jeg fanger en tyv på min grund eller prøve 👿 ingen er jo forpligtet udover sine evner… 😉
Snakkes :cheer:
-
november 14, 2013 kl. 8:54 pm #13679
Mads BroeDeltagerGnist, jeg kan godt følge dig i at man kan have lyst til at rive en indbrudstyv i småstykker hvis man får chancen, jeg har selv været udsat for indbrud et par gange og der er ingen tvivl om at det er ubehageligt i en grad som er svær at forstå for dem som ikke selv har oplevet det.
Men, at betale tilbage med noget der minder mere om afstraffelse når han er nede, end uskadeliggørelse under pågribelse er jo ikke sådan voldsomt moralsk forsvarligt. Hvis stodderen sætter sig til modværge, har jeg dog ikke noget moralsk problem med at forsvare mig til han ikke spræller længere, og så kan de rende mig med deres paragrafer… -
november 14, 2013 kl. 9:51 pm #13681
thomas larselDeltagerDet vil med andre ord sige at hvis man nakker svinet, så skal man bare have ham gravet ned i haven inden politiet kommer!!….
Nåh spøg til side, Jeg er ikke sikker på at Jeg koldt og kynisk vil kunne ræsonnere om den magt Jeg har tænkt mig at anvende, nu også er proportionel, så Jeg vil nok prikke lidt til Ham hvis han ikke løber og så må en dommer jo tage stilling til om min panikreaktion skal koste en tur i Boksen!
-
november 15, 2013 kl. 3:41 am #13689
Nikolaj NikolajsenDeltagerHold da fast en livlig diskussion. Man skulle næsten tro, at de farvede havørreder havde betalt mig for at holde Mace ved pc’en ind til på lørdag 🙂
@ Mace: Vi er ikke uenige om, at nogle politifolk engang imellem går for langt, men min pointe er, at du må gå endnu længere! Der er selvfølgeligt forskel på hvad du må, der hjemme og ude. Det lærte vi alle af vores mor, da vi var små.
Derhjemme må du bruge din Zwilling kokkekniv til noget, der kan være ulovligt på et diskotek….
Så længe banditten spræller må du bruge magt, medmindre han spræller, mens du prøver at få fastgjort også hans anden ankel til spærene i garagen med en fransk skrue.
2 eksempler, så får du fred:
Det første er om nødværge i hjemmet (eller det der ligner).
En mand fra Sjælland – der i øvrigt interesserede sig for amerikanske motorcykler og dekoreret læderoutfits – havde været så gæstfri, at han havde inviteret 2 søstre fra Sydøstasien, til at komme og bo hos ham. Hans gæstfrihed var så omfattende, at de næsten ikke synes, at de kunne rejse igen.
En morgen besluttede de sig for at låne et af deres gæstgivers hobbyredskaber – et glatløbet haglgevær, der længdemæssigt var lettere modificeret – (for detaljer søg under DIY her på sitet) :woohoo:
Den første søster ladede det rekreative instrument, og affyrede begge løb mod den sovende logivært på klods hold i hans soveværelse.
Han vågnede dog efter at det første skud – der ramte ham i ansigtet og på halsen – havde brækket hans underkæbe, og rejste sig op i sengen, hvorved hendes sigte blev forstyrret, så det andet skud ramte hans højre hånd. I ved alle sammen hvor svært, det kan være at ramme et mål i bevægelse….
Samtidig med at den første søster fik genladet det redskab, som den overfor nævnte mand havde indkøbt til sine afstressende fritidssysler, fortrak han til de tilstødende lokaler, hvor han lagde sig på ryggen. Her prøvede hun igen, men – formentligt i noget der kan sammenlignes med multe- eller bukke-feber – lykkedes det ikke for den første søster at ramme ordentligt i tredje forsøg. Hun fik kun splintret hans hofte i stumper og stykker, og ødelagt lyskeområdet og bugvæggen. Sådan kan det jo gå! (Men det betyder jo ikke så meget, der sidder ikke godt kød i det område af betydning)
Den anden søster – der efter min vurdering var blevet grundigt træt af at se på så ringe jagtevner – overtog ansvaret for håndteringen af fritidsinteresseredskabet, og det med lidt større held. Anklagemyndigheden beskrev resultatet således: “[…] hun affyrede et skud mod venstre side af A’s bryst, hvilket bevirkede blandt andet total sønderrivning af hjertet, hvorfor han straks afgik ved døden.”
De 2 søstre blev dømt for henholdsvis forsøg på manddrab og fuldbyrdet manddrab, men fik samtidigt nævningetingets ord for at de ikke skulle i fængsel, eller straffes på anden vis. Der var strafbortfald efter straffelovens § 85. 2. pkt.
Et andet eksempel er sagen med Michael Woolhead, der var urmager i København. Han havde haft røveri mod sin butik en del gange, og nu skulle det være slut!
Han købte en pistol og et oversavet dobbeltløbet haglgevær, og tog dem med på arbejde, selvom han ikke havde fået lov til det. :blush:
Da han fik uventet besøg, af 3 røvere, der ikke havde andet end attrapper og softguns med, blev de formentligt en smule overraskede, da de bad urmageren om at åbne pengeskabet, og han så fandt pistolen frem 👿
De løb, og han ramte 2 af dem i ryggen; den ene kun i skulderen, den anden var tæt på at dø :whistle:
Københavns byret mente, at det var nødværge at pløkke to østeuropæere i ryggen, men han fik 6 måneder i spjældet, fordi han ikke havde fået lov til, at have det legetøj i butikken.
Hvad er moralen?
Der er ikke nogen eller noget, der skal hindre os i, at plante 130 cm stål i panden på en bandit, der piller ved vores udstyr! :angry:
@ Gnist: Go for it….
Edit:
@Mace: Jeg tænkte ikke på værnepligtige, da jeg nævnte militæruddannede, men på dem der har fået specialuddannelse i nærkamp.@PløkEnGuppy: Du skal ikke grave ham ned. Det eneste du skal gøre, inden du ringer til politiet, er at ringe til din advokat :dry:
-
november 15, 2013 kl. 10:08 am #13690
-
november 15, 2013 kl. 11:42 am #13693
Michael MøllerDeltagerDet er jo starten på et manuskript til en advokat komedie, lige til filmen :o)
Godt skrevet :o)
-
november 15, 2013 kl. 1:11 pm #13694
Nikolaj NikolajsenDeltager@PløkEnGuppy: Han skal ikke graves ned, men hænges op på parcelhusets facade til skræk og advarsel, og som fødeemne for krager, ravne og glenter. I den kolde tid vi nærmer os, kan kadaveret måske også tiltrække de store smukke havørne og kongeørne. I Skåne lægger de døde grise ud til rovfuglene, så det burde kunne gøre det, hvis de altså ikke er blevet for kræsne. :sick:
Når bløddelene er blevet nænsomt fjernet af naturens milde hånd, kan du eventuelt koge kraniet i koncentreret brintoverilte og få det monteret på en trofæ-plade. Det kunne pynte på væggen i herreværelset, specielt hvis spyddet ikke er er blevet fjernet.
NB: Inden du koger kraniet i 35 % hydrogenperoxid, bør du tjekke om kraniet skvulper når du ryster det. Hvis det er tilfældet, er det bløde indeni ikke helt væk. Det kan fjernes, ved at grave kraniet ned i en stor myretue i en uges tid.
Hører hele denne tråd i øvrigt ikke hjemme i DIY-kategorien?
Nej, spøg til side – men kun for et øjeblik. Når det sker, at du står i din entré, og kan se blod og hjernemasse sive ud på gulvet, som følge af, at et stålemne på 1300 mm x 7mm Ø har passeret igennem den øverste etage på en uvelkommen gæst, er det vigtigt, at du ikke går i panik, og forsøger at skjule noget. Du har ikke noget at skjule. Vær stolt og modig!
Gå ud i køkkenet, lav en kop stærk kaffe, ryg eventuelt et par cigarretter, og ring så til din advokat. Din advokat vil – forudsat at det er en dygtig advokat, og at den uvelkomne gæst ikke er din svigermor – råde dig til at ringe til 112, hvor du stille og roligt skal bede om, at de sender en ambulance og en politibil, fordi du i stærk affekt er kommet til at forvolde lidt skade på en indbrudstyv. Oplys dit navn, personnummer og din adresse, og sig ikke mere, inden din advokat er kommet tilstede!
Sæt så noget mere kaffe over, og hent gerne et par citronhalvmåner, hvis der er en butik i nærheden , der har åbent. Politifolk er også kun mennesker, der alt for tit oplever, at de ikke føler sig velkomne, når de kommer ud til borgerne.
Hvis du mangler penge til at betale din advokat med, kan du eventuelt ringe til Ekstra Bladet. De er som regel villige til at betale for et godt tip. Ring gerne fra konens mobiltelefon. 😉
Hvis du går i panik, og graver et hul i haven til banditten, så prøv lige at tjekke om idioten har en tændt mobiltelefon i lommen først. Det er altså ikke særligt hensigtsmæssigt, at politiet kan spore den via masteoplysningerne, og se, at telefonen har opholdt sig på din parcel i 3 kvarter, inden signalet forsvandt.
Så kan det ikke udelukkes, at der kommer nogen fra etaten, der graver lidt i dit nyanlagte blomsterbed.
/ Nikolaj -
november 15, 2013 kl. 1:22 pm #13695
Michael MøllerDeltagerNej, spøg til side – men kun for et øjeblik.
Holdakæft Nikolaj, det er fandme humor, keep it comming, fredagen ender med et kæmpe smil :o)
-
november 15, 2013 kl. 1:46 pm #13698
-
november 15, 2013 kl. 1:54 pm #13699
Nikolaj NikolajsenDeltager@ Kisweb: Det er ren forretning!
Jo, flere jeg kan holde med pc’en ind til midnat, desto mere betaler havørrederne mig! 😛
-
november 15, 2013 kl. 8:38 pm #13707
Michael PovlsenDeltagerHe-he, kan kun tilslutte mig Kisweb’s kommentarer. Sidder med et stort smørret smil, et glas rødvin og læser en how-to-guide til selvtægt på et uv-jagt forum. To hobbyer på et site – fedt! 🙂
-
november 15, 2013 kl. 11:39 pm #13710
Mads BroeDeltagerHold da fast en livlig diskussion. Man skulle næsten tro, at de farvede havørreder havde betalt mig for at holde Mace ved pc’en ind til på lørdag 🙂
Det behøver de ikke, det er alligevel for koldt til mig nu, men det behøver du jo ikke fortælle dem, hvis de betaler dig for at holde mig ude af suppen.:)
@ Mace: Vi er ikke uenige om, at nogle politifolk engang imellem går for langt, men min pointe er, at du må gå endnu længere! Der er selvfølgeligt forskel på hvad du må, der hjemme og ude. Det lærte vi alle af vores mor, da vi var små.
Derhjemme må du bruge din Zwilling kokkekniv til noget, der kan være ulovligt på et diskotek….
Så længe banditten spræller må du bruge magt, medmindre han spræller, mens du prøver at få fastgjort også hans anden ankel til spærene i garagen med en fransk skrue.
Den er jeg helt med på, og det var som sådan heller ikke for at smøre alle andre ind i min foragt for folk som burde være højt hævet over rådden moral, men blot for at påpege at selvom mennesker i betroede erhverv burde kunne straffes hårdere end alle os andre der ikke har de samme beføjelser, så bliver de det ikke i praksis.
Og nej, jeg siger ikke at jeg synes politifolk generelt er nogle skiderikker, men der er nogle få som gør deres kollegers job sværere, og så er der vist en noget misforstået korpsånd blandt dem der dækker over hinanden.En mand fra Sjælland –
😆 😆 😆 – Fantastisk retorik, thumbs up!
EDIT: Tillad mig et vildt gæt, det skulle vel aldrig være sket i ’85?
@Mace: Jeg tænkte ikke på værnepligtige, da jeg nævnte militæruddannede, men på dem der har fået specialuddannelse i nærkamp.
Ah, ok, så er jeg med, og vil give dig helt ret, jeg har selv en bekendt der dyrkede en frygtelig masse karate (af en eller anden temmelig voldsom afart) i Polen hvor han kommer fra. Da han kom til Danmark ansøgte han om at blive instruktør, og skulle i den forbindelse demonstrere sine evner overfor nogle allerede godkendte instruktører, som han så pryglede godt og grundigt sammen. Han fik aldrig godkendelsen da de mente at han var for farlig… Jeg troede ellers karate var en fuldkontaktsport… 😆
Anyways, selv samme fyr fik et par måneder i skyggen, efter at han en aften var blevet vækket af støjen fra en pige som var ved at få sit livs største røvfuld, af en eller anden fyr. Da ham her polakken ikke er så vild med at blive vækket under de omstændigheder gik han ned på gaden og krøllede stodderen helt og aldeles sammen (der var vist noget med en brækket kæbe, et par ribben, og en arm, foruden skaderne på bløddelene).
Han fik som sagt et par måneder, men alle ved retten kom bagefter og sagde -“vi var sgu nødt til at dømme dig, men ellers godt arbejde” og gav ham et klap på skulderen.Han slap dog for tiltale, da ham og en kammerat havde rundbarberet to civilbetjente der var røget på dem i den tro at de var nogle eftersøgte banditter (for nu lige at bruge et af dine udtryk). Betjentene blev fragtet derfra i ambulance, med besked fra deres chef om at huske rækkefølgen af “hvornår man identificerer sig som politibetjent”, og hvornår man “foretager en anholdelse”.
-
november 16, 2013 kl. 12:09 am #13711
Mads BroeDeltagerJeg kender min nye advokat 😆
Ja, det tror jeg sq os’ jeg gør…
@Mace jeg har fået lov Advokaten :whistle: og han hæmmer ikke min udvikling 😉
Så skidt da, hvis advokaten siger god for det, så pløk da endelig tyven fast til lokumsdøren gennem bøtten, og så skal jeg nok lade være med at hæmme din udvikling yderligere, undskyld 😆
-
november 16, 2013 kl. 8:30 am #13715
Morten Ejner JensenDeltagerDer må sku gerne komme en og prøve og bryde ind ved mig.
Har et alu bat ved dørene, en harpun under sengen.
2 main coon katte på 11 kg der lige små løver der ikke bryder sig om fremmet og en amstaff i fodenden af min seng.
Held og lykke siger jeg bare!!!
-
-
ForfatterIndlæg
Forum er sponseret af
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.


