-
ForfatterIndlæg
-
-
november 12, 2013 kl. 3:56 pm #13554
Nikolaj NikolajsenDeltagerKære erfarne UV-jægere.
Jeg har erfaret, at Neopren kan være vandtæt, senest i weekenden, hvor jeg var i Horsens Fjord i 2½ time. Jeg havde beholdt underbukserne på, da jeg skiftede til våddragten. Første gang i øvrigt, men der var så mange stangfiskere der ude – og jeg var bekymret for at der skulle være en, der ikke havde fået agn nok med.
Da jeg kom op, og fik krænget våddragten af, var underbukserne stadig tørre!
Men handskerne og sokkerne var fuldstændigt gennemblødte, og fingrene lignede rosiner…
Der er tale om 5mm Omer handsker og sokker, der kun har været brugt ca. 10 gange. Jeg kan se, at neoprenen er af en anden type, end den våddragten er lavet af. (Cressi Techica 7mm)
Har jeg bare købt for billigt ind, eller er alle handsker og sokker utætte, så jeg lige så godt kan bruge de hjemmestrikkede uldne sokker og handsker?
Venligst Nikolaj
-
november 12, 2013 kl. 4:27 pm #13558
Michael MøllerDeltagerNu har jeg surfet næsten hele livet, og den store forskel på dragterne er at en uv dragt er glat på indersiden, dvs den slutter tæt og du bruger ikke vand gennemstrømingen til at skabe varme som i en traditionel våddragt.
Men derimod handskerne er alm neopren, mine nye sokker (imerson) er glat skind inden i og der kommer næsten intet vand i.
Har hørt at der er flere som bruger en tynd plast handske (fra tankstationen) inden i handsken for at holde det kolde vand væk fra huden, men der syntes jeg så man får rosin fingre
-
november 12, 2013 kl. 4:28 pm #13559
Anders C. MøllerDeltager1: LOL! :cheer:
2: Altså… jeg ved ikke om din dragt måske slutter FOR tæt til nogen steder. Min sidder rimeligt tæt, da jeg har fået den special syet. Der kommer dog lidt vand ind engang imellem, men pointen er jo at den skal formindske vandgennemstrømningen så meget som muligt, så man ikke bliver afkølet. Jeg tror dog ikke det er godt hvis den lukker HELT af, uden at vide det med sikkerhed. Fik du ikke nogle nasty afskrabninger, hvis du havde underhørmere på indenunder, så?
3: Der fiser stort set altid vand ind i mine handsker og i nogen grad også mine sokker. Mine fødder er dog så store, at der ikke er ret meget plads i fodlommerne – så det er begrænset hvor meget vand der kan komme ind dér.
Jeg havde nogle 5mm handsker med lynlås i håndleddet på et tidspunkt. Der kom jeg tit til at fryse lidt om fingrene, fordi der fes vand ind. Nu har jeg fået finger i (no pun intended 🙂 ) i nogle Mares med sådan noget aqua stop ved håndleddet. Det hjalp en del på det.
-
november 12, 2013 kl. 4:34 pm #13560
Michael PovlsenDeltagerEr det korte svar ikke at, hvor der er samlinger vil der være utætheder. Håndled og ankler vil altid tillade en smule vand at trænge ind, det er led der hele tiden bevæges når vi jager. Så Nicolaj, jeg tror ikke hverken dine handsker eller sokker er utætte – prøv evt med noget velcro omkring samlingerne, det har jeg hørt skulle kunne mindske problemet!
Mvh Michael
-
november 12, 2013 kl. 5:18 pm #13563
JesperDeltagerJeg bruger selv imersion sokker, og der kommer lidt vand ind i dem. Du kan evt. prøve at tage sokkerne på og trække dragten udover dem så de sidder inderst. Der kommer også vand ind i min dragt – mere end der gjorde da den var ny. Men jeg tror også at den giver sig lidt med tiden.
Mht. handsker, så er det næsten uundgåeligt at der kommer lidt vand i. Men hva faen – hænderne bliver hurtigt normale igen. Hvis du er i vandet i en 2-3 timer går det nok. Det er værre for sådan en som Topper 🙂 Han er i vandet i 4-5 timer eller ind til han brækker sig at træthed. Han må ligne noget der er værre end en rynket rosin bagefter 😆
Hvad siger du Topper? 😉
-
november 12, 2013 kl. 5:24 pm #13564
thomas larselDeltagerIdeen med en våddragt er vel at vand kommer ind og dragten sørger så for at der er minimal vandudskiftning, , man holder altså på det vand der en gang er varmet op!
Jeg bruger en ganske almindelig våddragt og den holder varmen fint, og der er stof på indersiden også!
Det er sgu svært at finde en dragt der er så tæt at man ikke bliver våd i en eller anden grad!
-
november 12, 2013 kl. 9:13 pm #13571
Nikolaj NikolajsenDeltagerTak for svar!
@ Kisweb: De Imerson sokker du har, mon de er lavet af closed cell neoprene? Kan det være forskellen? Jeg mener at min våddragt er lavet af noget sådan…
@ ACRO: Min dragt slutter ganske tæt til, men giver ikke afskrabninger selv om underbukserne sat lidt tæt til… Det er en standard XL / str. 6, og den sidder som var den syet til mig.
Det har sine fordele at være en helt almindelig gennemsnitlig kedelig stangvare… 🙁
Det eneste der kan give problemer er, at få lortet af, når jeg har været i vandet i flere timer. Så er jeg som regel så træt og udmattet, at det kan være svært at mobilisere kræfterne til at hive overdelen af.
Mares handsker med aquastop! Hvor har du fanget dem?
@ Poulsen: De ER utætte! Har lige tjekket det over badekarret… Hvis de bliver fyldt med vand, begynder de lige så stille at dryppe…
@ JesperUV: Det er ikke med min gode vilje, at jeg kun er i vandet i 2 – 3 timer, men hænder og fødder bliver for kolde i denne tid.
Er i øvrigt sjældent i mere end 1½ time af gangen, så skal jeg lige op for at have en rygepause. Har endnu ikke fundet en vandtæt pose til bøjen, der både kan rumme cigaretter, fyrtøj, OG et håndklæde til at tørre hænder i. Det er så træls med drivvåde hænder når man skal ryge. Det virker ikke rigtigt. 😉 Og med 14 kg bly på, skal jeg arbejde noget for at holde hovedet oven vande, når jeg står lodret i vandet.
Enhver form for motion eller bevægelse kombineret med tobaksrygning, er ikke sundt… Men jeg kunne måske prøve at flyde på ryggen i rygepauserne?Jeg har ikke noget i mod, at være ude i 5 timer, og har også – med de indlagte pauser – været det et par gange i sommerens løb. Der er kulden ikke noget problem, snarere tvært imod, men så lukker jeg bare lidt frisk vand ind ved hætten
@ PløkEnGuppy: Jeg har altså fundet en våddragt, der ikke slipper vand ind i, med mindre jeg selv lader det ske. Den eneste gang, hvor jeg i realiteten har været utilsigtet fugtig inden i dragten, var i sommers, hvor jeg var på camping, og skiftede til våddragten i forteltet til campingvognen, og gik med fuld udstyr på de ca. 1200 meter ned til stranden i fuld sol og 25 graders varme, for så i strandkanten, at konstatere, at jeg havde glemt min snorkel.
Da jeg havde hentet den, skvulpede bogstavelig talt inde i dragten…. -
november 12, 2013 kl. 9:30 pm #13573
SørenDeltager1. En helt ny jagt dragt skulle gerne være (næsten) vandtæt, ellers er det for dårlig kvalitet, eller også passer den ikke. I løbet af en sæson eller 2 vil den uværgeligt komme til at lække lidt i syningerne, og der kommer lidt vand ind.
Med jagtdragt mener jeg 2 delt dragt uden lynlåse og uden for på indersiden.
Jo mindre vand der kan komme ind, jo bedre holder man varmen.2. Handsker og sokker skal ind under dragten.
3. Til vinteren kan jeg anbefale:
http://www.spearfishing.de/product_info.php?info=p255_Imersion-Mitten-7-mm-Metalite.html
og
http://www.spearfishing.de/product_info.php?info=p148_Socks-Imersion-Seriole-7-mm-.html
Eller tilsvarende i det mærke man nu godt kan lide.Når jeg har mine 7 mm, 3 finger handsker på har jeg tørre hænder når jeg kommer op.
Sokkerne bliver lidt hurtigere utætte, selvfølgelig alt efter hvor meget de bliver slidt. (Crocs er næsten uundværligt for en UV jæger 😛 )Mht. OpenCell og ClosedCell refererer OpenCell 99,99% af tilfældende til Uforet neopren. (se her: http://www.spearfishingplanet.com/219852-post9.html)
/Søren
-
november 13, 2013 kl. 1:33 am #13589
Mads BroeDeltagerDet eneste der kan give problemer er, at få lortet af, når jeg har været i vandet i flere timer. Så er jeg som regel så træt og udmattet, at det kan være svært at mobilisere kræfterne til at hive overdelen af.
Tricket er at gøre det samme som når du skal have ringbrynjen af, efter at have gennembanket dine venner med et stålsværd, og er så mør at du nærmest ikke kan gå tilbage til civil.
Fold bunden af overdelen op så der er noget at få fat i, derefter bukker du forover og placerer begge hænder på din makkers mave, så der er lidt modhold når han hiver, og spred gerne fødderne lidt så du har et stabilt fundament at stå på.Udover det, kvit smøgerne!
Jeg havde storrøget i 20+ år, men skiftede til e-smøger fra den ene dag til den anden.
Hvis jeg kan, bør der være en god chance for at du også kan.Det sidste jeg har, er at du nok har en tand for meget bly på hvis du skal kæmpe for at holde hovedet oven vande…Som regel er det sådan set heller ikke nødvendigt at have hovedet over, men ok, hvis du skal ryge mens du ligger i suppen kan jeg godt se problemet.
-
november 13, 2013 kl. 2:20 am #13591
Nikolaj NikolajsenDeltager@ Mace: Har prøvet e-cigaretten, med 36 mg. nikotinopløsning, og den dur ikke til mig i længere perioder, der er simpelthen ikke krudt nok i de :sick: n.
MEN fik lige en idé! Det må kunne lade sig gøre, at lave en vandtæt udgave af en nikotinkoger, der kan integreres i en snorkel!
Med hensyn til at komme af med dragten, kan jeg godt selv, selv om det kan være svært. Jeg skal bare finde “halen”, og hive den forsigtigt op over ryggen, men når hele det gamle kadaver er ømt, kan det godt se lidt sjovt ud. Er i den forbindelse frygteligt bange for, at der skal dukke en grim video op på nettet, som min svoger har optaget. Skiderikken ville ikke hjælpe, og han var ved at brække sig af grin over mine krumspring.
Med hensyn til blymængden, kan det godt være at jeg har for meget på, men har ikke eksperimenteret med at tage noget af. Hvis jeg ligger i overfladen og ånder helt ud, så synker jeg stille mod bunden, men ved almindelig vejrtrækning er det ikke noget problem.
Skal jeg prøve at tage et kilo af?
-
november 13, 2013 kl. 2:43 am #13592
Nikolaj NikolajsenDeltager@ Sørne: Tak, jeg tror at jeg handler lidt i Tyskland. Faldt også lige over denne her: http://www.spearfishing.de/product_info.php?info=p614_Kopfhaube-Spetton-Winter-3-mm-.html
Med sådan én på, er man helt afskåret fra det våde element! Og sikret mod brandmænd i ansigtet om sommeren.
Med hensyn til syninger der lækker, kunne man ikke efterlime syningerne med neoprenlim?
Venligst Nikolaj
-
november 13, 2013 kl. 2:58 am #13594
martinDeltagerOmer er efter min mening generalt noget lo.t og bør undgåes, har haft et par sorte imersion handsker i 5mm som lige er døde efter sin 3 sæson. Så de får min anbefaling har selv bestilt dem igen.
-
november 13, 2013 kl. 10:40 am #13600
Lars Folsberg RosenflindtDeltagerMht at få dragten af, så kan jeg anbefale følgende teknik, som gør det utrolig let at få dragten – efter MIN erfaring. Den glider næsten af af sig selv når man har fået krænget de første cm af.
-
november 13, 2013 kl. 11:45 am #13601
Michael HesselhofDeltagerSportsbutikken har lignende helmasker. Vær obs på at pasformen er elendig – køb en størrelse eller 2 større end du normalt ville. De er meget stramme og helt uden pasform. Det sagt – kan du få dem på, så varmer de 🙂
Jeg har ikke prøvet Omers handsker, dog er deres dragter både varme og smidige.
Pt. bruger jeg selv et par gummi handsker med fingre, som normalt er til tørdragt. De holder varmen godt….i ca 1 – 1½ time. -
november 13, 2013 kl. 12:25 pm #13602
JesperDeltagerJeg har selv benyttet nogle OMER stretch handsker de sidste 2,5 sæson, og de er super mht. pasform og smidighed. Men de holder intet vand ude. Så jeg har ligeledes overvejet nye handsker til næste sæson.
Har du et link til de handsker du referere til? Jeg skal nemlig have skrevet nogle på ønskesedlen til jul (selvom fruen er ved at brække sig over alle mine uv-jagt-gear-ønsker 😆 )
-
november 13, 2013 kl. 9:02 pm #13635
Michael HesselhofDeltagerJeg har selv købt dem hos Fyns Dykkercenter, og de sender dig sikkert gerne et par.
De hedder Fourth Element 5mm Diving Gloves.Du kan se et par her: http://www.divingdirect.co.uk/diving-c46/gloves-c119/fourth-element-5mm-gloves-p1375
Prøv selv at google flere resultater.
Jeg har ikke haft dem på i vand der er koldere end som nu, så ingen garanti for decembervand med disse handsker. -
november 14, 2013 kl. 1:10 am #13650
Christian ToppDeltagerDet er værre for sådan en som Topper 🙂 Han er i vandet i 4-5 timer eller ind til han brækker sig at træthed. Han må ligne noget der er værre end en rynket rosin bagefter 😆
Hvad siger du Topper? 😉
4-5 timer er en normal tur… så er der de lange ture eller konkurrencerne. Både I Salvimar cuppen og NN 24 timer var jeg kun ude af dragten omkring 4 timer i alt på ca. et døgn 🙂
Har aldrig tænkt synderligt meget over det. Men jeg er meget sikker på at rynkerne kun er overfladiske og ligegyldigt hvor mange der er/kommer, så retter de sig jo ud igen.. Den sure lugt er straks værrer :sick:
“Brækker sig af træthed” – Nej, det kender jeg ikke noget til. Bruger ikke det der træthed, det er jo vildt hæmmende for gode dyk 🙂
-
november 14, 2013 kl. 11:17 pm #13685
Mads BroeDeltager@ Mace: Har prøvet e-cigaretten, med 36 mg. nikotinopløsning, og den dur ikke til mig i længere perioder, der er simpelthen ikke krudt nok i de :sick: n.
MEN fik lige en idé! Det må kunne lade sig gøre, at lave en vandtæt udgave af en nikotinkoger, der kan integreres i en snorkel!
Det lyder vildt at 36 mg er for lidt, jeg er selv på 18 mg og det virker fint, men på den anden side er vi vel alle forskellige.
Mht. om man kunne bygge et eller andet ind i en snorkel, så vil jeg uden at have tænkt nærmere over det, påstå at selvfølgelig kan man det, men jeg tror godt der kunne blive lidt problemer med luftgennemstrømningen.
Et alternativ kunne være at gå op i nikotin-koncentration, så længe du bare kan holde dampkanonen tør.Med hensyn til at komme af med dragten, kan jeg godt selv, selv om det kan være svært. Jeg skal bare finde “halen”, og hive den forsigtigt op over ryggen, men når hele det gamle kadaver er ømt, kan det godt se lidt sjovt ud. Er i den forbindelse frygteligt bange for, at der skal dukke en grim video op på nettet, som min svoger har optaget. Skiderikken ville ikke hjælpe, og han var ved at brække sig af grin over mine krumspring.
Bwahahahahaha, ja, det kender jeg godt, det der med at man får lavet nogle meget mærkelige badutspring og rejehop når man lige skal ha’ overdelen af, men det mest belastende synes jeg næsten er, når man står på en mørk parkeringsplads og fryser som en lille hund i en tynd snor, men ikke kan få fat i sit håndklæde før man har fået hænderne ud af ærmerne.
Det er sgu lidt ynkeligt og hjælpeløst.:DMed hensyn til blymængden, kan det godt være at jeg har for meget på, men har ikke eksperimenteret med at tage noget af. Hvis jeg ligger i overfladen og ånder helt ud, så synker jeg stille mod bunden, men ved almindelig vejrtrækning er det ikke noget problem.
Skal jeg prøve at tage et kilo af?
Tjah, du kan jo starte med et halvt, når jeg er på nordkysten hvor der er fjæsinger har jeg altid en kort trykluftharpun spændt på låret, men har ca et ½ kg mindre bly i bæltet for at kompensere. Harpun + hylster vejer nok omkring et kilo eller en tand mere, men hvis jeg glemmer at fjerne det halve kilo fra bæltet får jeg negativ opdrift, og skal som en haj holde mig i bevægelse for at forblive ved overfladen.
Så, et halvt kilo kan altså gøre en forskel, og så skal man også lige huske at regne med lygtens vægt, hvis man er på natjagt.
Nu jeg tænker over det, har jeg vist en vægtforskel på noget der lugter af 2.5 kg alt efter hvilke omstændigheder jeg jager under…
Interessant tanke egentlig, det må jeg vist lige få kigget lidt på, takker.
-
-
ForfatterIndlæg
Forum er sponseret af
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

