Viser 20 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #26053

      christian figge
      Deltager

      hej jeg var ude i lørdags med mit nye banks board og måtte det svære erfare midt under frem drift at boardet er for tungt til min salvimar bungee, den stramme godt ud og snittede en sten som den blev total flosset op af.
      og er begyndt at kigge på en vinyl float line.
      er der nogen af jer der kender til disse heavy dutty lines?
      på forehånd tak;-)

    • #26055

      Mads Broe
      Deltager

      Øhh, mener du ikke PVC? Vinyl i sig selv er så vidt jeg ved ikke egnet til at lave noget som helst af, før det bliver blandet med noget andet. Det nogen af os bruger som flydeline, er PVC.

      Om der er kommet noget nyt på markedet ved jeg ikke, men hvis bare det er standard PVC line vi snakker om, så fyr endelig løs med hvad du vil vide, jeg laver selv den slags flydeliner.:)

    • #26058

      Jégwan Kaaber
      Deltager

      Wow. Lækkert med et Banks Board. Lad os få en anmeldelse ved lejlighed.

      Du kan finde “heavy duty” PVC flydeliner på ebay. Riffe og Neptonics laver dem også. De er dog lidt overkill styrke og prismæssigt til DK.

      Du kan, som Mace skriver, selv lave en solid flydeline ud af PVC slange fra et byggemarked… fx. Silvan har det i metermål.
      Sportsbutikken har vist også et byg selv kit.

      Mvh,
      Jégwan

    • #26059

      Må man spørge hvordan du har fået fingrene i et Banks Board ?

    • #26060

      Søren Neubert
      Deltager

      Picasso laver også den slags liner

      Find den her i en 10 meter udgave

      http://sportsbutikken.dk/catalog/product_info.php?cPath=28_81&products_id=5121

      Mvh Søren / Sportsbutikken.dk

    • #26070

      christian figge
      Deltager

      jeg sendte en mail john banks som laver dem og spurgte ham hvordan mand kunne bestille en og om pris og efter lidt chat frem og tilbage om farve og model og flag m.m. blev den sendt til mig fra florida.
      betaling foregik via paypal.
      med forsendelse og moms og import afgift blev det 2500,-
      Mail: [email protected]
      fabook side: https://www.facebook.com/BanksBoard
      hjemme side: http://www.banksboard.com/products.html

    • #26071

      christian figge
      Deltager

      hmm lyder interesant er det noget du vil give en opskrift på går ud fra at der er noget inde i slangen.
      spørger kun for ved ikke hvad det indholder for at få den til at flyde;-)

    • #26074

      Mads Broe
      Deltager

      ^^Såfremt den der var til mig.

      1. Find ud af hvor lang en line du vil have, og skaf en stump PVC slange i 7-9mm udvendigt / 5-7mm indvendigt. Den skal være ca. 20cm længere end din line skal være når den er færdig.

      2. Kyl den i ovnen en halv times tid ved 90°C, når tiden er gået er slangen blevet blød så man tror det er løgn, så du retter den ud og lader den køle ned i udstrakt tilstand. Når den er kold er den blevet lige, og uden alle de irriterende bugtninger den fik da den boede på en rulle.

      3. Hvis du vil have Shark clips i enderne er det nu du skal smide dem på linen, og hvis du vil have en flyder på, er det en god idé at drøne den på også. Sæt din limpistol i stikket.

      4. Knap en bajer op mens limpistolen bliver varm, du har knoklet hårdt, så du har fortjent det.

      5. Kør en fed portion lim i den ene ende af slangen, hvis du får fyldt 3-4cm i er det nok, og nu må det gerne gå lidt tjept. Du starter med at lave en løkke i den ende du smed lim i (husk at evt. Shark clips skal inkluderes her).
      Med det der dødstærke nylonsnor du købte forleden, eller byttede dig til for en halv flaske hjemmelavet æblesnaps, lægger du et dobbelt halvstik rundt om lim-enden + den anden del af slangen som udgør løkken, og så strammer du til. Derefter lægger du en møgstram besnøring videre op ad slangestumperne mod løkkens bugtning, 3-4 cm burde være nok, slangen vil i det område være blevet blød pga. limen, og kan nu kollapses helt og aldeles flad så den bliver tæt. Husk at afslutte besnøringen med at smelte enderne af snoren til så den ikke går op. Du kan evt. kyle en stump krympeflex på for at beskytte besnøringen.

      6. Gentag succesen i den anden ende, og fest over din nye flydeline.

      Personligt bruger jeg ikke Shark clips fordi jeg ikke gider slæbe på dem, desuden rasler svirvelen – på det sidste par liner jeg lavede for Topper valgte jeg dog at lyddæmpe dem med et par gummimuffer, fordi han foretrak at have clips på, om han har pillet mufferne af ved jeg ikke, men de burde ikke forhindre svirvlerne i at dreje.

      Som en sidste bemærkning, nej det er ikke nødvendigt med en forstærkende snor i linen. Snoren optager plads der kan optages af noget lettere, nemlig luft (brint havde været bedre), og den dag din line knækker, bør det være længe efter at du alligevel har skiftet den ud fordi den var alt for slidt. Jeg har forresten noget 9mm/6mm slange liggende som du er velkommen til at komme forbi og forsøge at rive over, hvis du mener at en ren PVC line ikke er stærk nok.;)

    • #26076

      christian figge
      Deltager

      tak Mace det vil jeg da lige kigge nærmere på;-)
      ps god beskrivelse:-)

    • #26079

      Mads Broe
      Deltager

      No problem, vi skal hjælpe hinanden, ellers bliver verden ikke et bedre sted.:)

    • #26081

      Sune Reher
      Deltager

      Jeg har gjort lidt alla det beskrevet, varmet pvc linen op, men så har jeg skruet en, ja jeg ved ikke hvad den hedder, men en skrue ned flad ende og et øje i den anden ende ind, skruen har en diameter på 5mm, og slangen på 4mm indvendigt. De sidder urokkeligt sammen. Jeg syntes det er fint med en stiv ende :blush: Da det st er lettere at “tråde” de flade på linen. Men ja, det skralder og larmer lidt. En gummi muffe eller ligende vil nsrtuligvis ændre på dette.
      Du kan købe dem i mande akvarie butikker, de klare slanger koster små 8-10 kr. Pr. M. Hvis du vil have slangen i sort skal du blot søge nettet i de samme butikker men søge efter CO2 slanger, de er lidt stivere men sort er fedt, de klare slanger kan godt virke som et lysleder kabel, og man kan få fornemmelsen af at alle (fisk) ser dig på lang afstand.

    • #26084

      Mads Broe
      Deltager

      men så har jeg skruet en, ja jeg ved ikke hvad den hedder, men en skrue ned flad ende og et øje i den anden ende

      Det kaldes en “maskinøsken”, eller “øjeskrue”.

      Personligt ville jeg kalde den en maskinøsken fordi den har flad spids og derfor er lavet til at skulle fæstnes i et gennemgående hul med en skærmskive og en møtrik, eller et skåret gevind, en øsken som er lavet til befæstigelse i f.eks. træværk vil have en spids og et gevind (skær) der ligner det man finder på en almindelig spånskrue.

    • #26096

      christian figge
      Deltager

      jeg har nu anskaffet mig en pvc line Picasso 10m fra sportsbutikken her til aften.
      som neubert/søren fra sportsbutikken linkede tidligere.
      så kan jeg kun krydse fingre for at den med alt held når frem inden weekenden.
      men de andre foreslag var også gode men pga jeg ikke har værktøjet lige pt op til weekenden valgte jeg denne som jeg syntes er lige så god og prisen ville nok blive højre med værktøj og slange.

      men ellers tak for dem nu ved jeg da i det mindste at mand sagtens kan lave en selv 😉

    • #26097

      christian figge
      Deltager

      Jegwan når jeg har fået testet den noget mere skal jeg nok skrive et godt indslag med billeder og vad der følger med;-)

    • #26098

      Jégwan Kaaber
      Deltager

      Fedt!. det ser jeg frem til 🙂
      Jégwan

    • #26108

      Jesper
      Deltager

      Findes der nogen form for pvc slange som er elastisk? Jeg tænker at lave min egen elastikline a la det han gør på denne video https://m.youtube.com/watch?v=C2YOMimPrUw

    • #26122

      Mads Broe
      Deltager

      Nu er elasticitet jo et vidt begreb, men PVC kommer i rigtig mange forskellige udgaver, og det koster ikke det samme. Da jeg selv hader superelastiske liner fordi man ikke kan trække sin bøje fri, har jeg ikke undersøgt nærmere præcis hvilke typer PVC som kunne være interessante.

      Nu ved jeg ikke hvor elastisk en slange du vil have, hvis du kan bruge tallene til noget så har den latex jeg arbejder med en ekspansionskoefficient på 700%, ham fyren fra videoen strækker ikke sin slange mere end 25% af frygt for at den knækker, det sted han købte sin har de f.eks noget PVC slange som først knækker ved 400%, men det bliver skørt under 19°C, osv, osv…
      Det kan godt være noget af en jungle, så regn med at der skal lægges nogle timer i research, hvis ikke nogen lige har den gyldne løsning, som også kan betales.

    • #26132

      Jesper
      Deltager

      Jeg var et smut forbi bauhaus. De havde noget der kunne give sig lidt. Jeg er nemlig ikke så god til helt stive liner 🙂 Tak for input Mace

    • #26142

      Mads Broe
      Deltager

      ^^Det skulle også fint kunne klare opgaven, og selv tak. 🙂

      Husk at poste billeder når du når så langt.

      Mens jeg lige husker det, plastikstrips har det med at efterlade en grim knop som stikker ud og hænger fast i ting, så ham fyren i videoen burde have lagt en besnøring i stedet hvis du spø’r mig.

    • #26146

      christian figge
      Deltager

      så fik jeg min Picasso line fra søren neubert (sportsbutikken) den ser fanme godt ud glæder mig til at teste den sammen med mit board tro virkelig at det er det der manglede.
      sætter den imellem board og harpun med en carabin løst på linen som jeg så kan hægte på min d-ring i bæltet.
      tak neubert;-)

    • #26147

      christian figge
      Deltager

      så skal den bare have gas i weekenden vis nogen af jer er interesseret i Banks Boards kan vi finde en dag vor vi mødes og i eventuelt kan teste den på vandet;-)
      for mit eget vedkommene så er jeg meget glad for det valg jeg tog i at skaffe en fra john banks.

Forum er sponseret af

Viser 20 svartråde
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.