Viser 59 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #19912

      Michael Povlsen
      Deltager

      Hej alle gummifreaks…
      Kraftigt inspireret af en tråd hvori Helu skrev om sit set-up vedr. bly/bøje og harpun set-up tænkte jeg at en tråd hvor vi smider et billede af hvordan vi selv har bestykket vores bøje ville være gavnligt. Jeg er selv morderlig nysgerrig efter at se hvordan andre gør det, og håber at kunne stjæle en god ide eller to…
      Mit eget set-up er frygteligt simpelt. Den efterhånden klassiske Okapi 2 bøje/flåde, en håndfuld karabinhager og snap klemmer, en stringer, en skulderrem og en kraftig elastik til at fastgøre mine finner under gåturen til vandet udgør mit basic set-up. I lommen har jeg normalt et par musli bars, en flaske vand, en pandelampe og et kompas.
      Hvad med dig???

      Attachments:
    • #19914

      Mads Broe
      Deltager

      Go’ idé, jeg sad så sent som i går og tænkte på at starte en bøje-tråd. Hvad er det man siger; -“great minds think alike“? (i al beskedenhed). 😆

      Under gåturen til og fra vandet plejer jeg at smide harpunen over skulderen, og så hænge bøjen på den ene ende og finnerne på den anden.
      Jeg har tænkt over at installere en lomme til div. småstumper som en sjat vand og en sjat energibar, jeg har bare ikke taget mig sammen endnu.

    • #19977

      Stadig ved at samle lygte udstyr så den mangler stadig en smule signal, Kompas og en flaskeholder.

      flyderen fungere super fint, den meget lysegrønne rem er fra Bauhaus til ca 8,50,- meteren og der er spænder og karabinhager for en lille 100 krone seddel. “spænder er dyre i Bauhaus ca. 50,- i alt” kan købes på nettet for ca 18 ,-

      Det der var tilbage af spænder og rem blev til en ny kniv rem.

    • #21697

      Eftersom denne tråd blev startet på grund af inspiration fra mig, skylder jeg vist et indlæg med mit bøjesetup – se billedet.

      Håber, det er brugbart.

    • #21699

      Jesper
      Deltager

      Jeg kan ikke se billedet.

    • #21702

      Mærkeligt! Jeg kan selv se billedet, når jeg er logget ind, men ikke når jeg er logget ud.
      Jeg har ikke før prøvet at uploade billeder på forum. Er der nogen der ved, hvor jeg finder en vejledning eller kan give mig et lynkursus i at dele billeder på en fornuftig måde på forum?

    • #21705

      Andreas Nielsen
      Deltager

      Jeg kan godt se dit billede nu Helu
      Et lille spørgsmål til hvilken pris har du skaffet Powerflare’en?

    • #21721

      Jeg kan godt se dit billede nu Helu
      Et lille spørgsmål til hvilken pris har du skaffet Powerflare’en?

      Godt at vide, at du nu kan se billedet. Håber det gælder for andre også, så jeg ikke skal i gang med et specialkursus for billed-deling-dummies.

      Jeg købte Powerflares her.
      Jeg købte to AKKU-modeller til 20 EUR stykket. Forsendelsen var 18 EUR. Lidt smådyrt, men de er dæleme gode!

    • #21742

      Tobias Larsen
      Deltager

      lækkert setup du har der helu. Synes dog der er ekstremt meget gear men ikke desto mindre er det fedt! 😉

      Har du fået prøvet den makeringslygte i vandet? synes den er fed men hvis den ikke kan tåle en flyvende fis så skal jeg kigge andre veje.. 🙂

    • #21745

      lækkert setup du har der helu.

      Tak for det. Jeg er endnu ikke en super dygtig uvjæger, men jeg arbejder på sagen og hygger mig i mellemtiden med udstyret :).
      Senere, når jeg har fuldstændig styr på at fange fisk, har jeg planlagt at gå i modsat mode og fange masser af store pelagiske med et hjemmesnittet spyd og kun iført badebukser – eventuelt bar røv og dolk 👿 .

      Synes dog der er ekstremt meget gear men ikke desto mindre er det fedt! 😉

      Jep, der er meget gear, men selvfølgelig er der meget af lygte- og markeringsudstyr, jeg ikke medtager på dagsdyk, og sæbevandsflasken kommer naturligvis aldrig med ud. Ekstra bly er ofte heller ikke nødvendigt. Det smarte med den vandtætte spand er, at alt, der er i spanden, skal ikke skylles efterfølgende.

      Har du fået prøvet den makeringslygte i vandet? synes den er fed men hvis den ikke kan tåle en flyvende fis så skal jeg kigge andre veje.. 🙂

      Powerflaren har nu været ude en del gange uden problemer. Jeg skyller den sammen med resten af udstyret, når jeg kommer hjem, men jeg ved ikke, om det er nødvendigt. Powerflares er oprindeligt designet for professionelle – herunder udrykningsstyrker – til at kunne tåle sådan cirka hvadsomhelst. I denne video bliver det faktisk nævnt, at Powerflaren er egnet til scubadykning – særligt i hule og vragdyk. I samme video vises det i øvrigt, at den kan tåle, at en bil kører over den!

    • #21748

      Neil Meier
      Deltager

      jeg har to muligheder en billig og en lidt dyrere

      først den billige
      jeg fandt den store gule i en lyst fisker butik til 25 kr i en rode kasse jeg ved ikke hvad den hedder
      den blinker blåt lyser 360 grader og bruger 2 AA batterier jeg kan ikke huske hvor mange timer den lyser men den har været med mange gange uden at få skiftet batteri den lyser fint til at folk kan se den

      den lidt dyrere koster 170kr stk jeg købte 3 en grøn blå og rød
      de lyser 360 grader i 4-15 timer på 1 AAA batteri der er 3 indstillinger 100% 25% og flash er vandtætte til 60 m
      og er i virkelig lækker kvalitet

      på 25%
      jeg har købt dem her
      http://www.lamnia.fi/items.php?lang=da&pid=8839

      her er også nogen jeg ikke har prøvet
      http://www.dyrenesbutik.dk/lygter-og-refleks
      jeg har lige bestilt en orbiloc så jeg kan ikke anbefale dem men har kun hørt godt om dem
      håber det er noget i kan bruge 🙂

    • #21751

      Mads Broe
      Deltager

      ^^Hey Daniel, husk på at Orbiloc’en ska’ ha’ noget at lyse på, der er ganske fint drøn på for sådan en lille fætter, men lyskeglen er ret koncentreret, så de der 5km den bliver reklameret med at ku’ ses på, må være når den peger direkte mod beskueren. Ta’ det ikke som en kritik af lygten, jeg bruger den selv og ka’ ik’ se nogen grund til at skifte den ud, men jeg har som sagt også bedt min om at lyse på min bøje.

    • #21752

      Neil Meier
      Deltager

      lækkert med noget info på lygten 🙂
      tror du den lyser nok til at folk kan se den hvis den sidder bag på maske stroppen ?

    • #21754

      Lars Gaba
      Deltager

      Helu: det er super proff. ud og modsat mange andre syntes jeg ikke det er meget, at have med ud. JEg har mødt mange UV fisker der manglede ekstra grej når de lå 400 meter ude og piv som små børn. Det er fedt lige at kunne lyne en lomme op og tage de stump ud som man mangler. Flot arbejde

    • #21755

      Helu: det er super proff. ud og modsat mange andre syntes jeg ikke det er meget, at have med ud. JEg har mødt mange UV fisker der manglede ekstra grej når de lå 400 meter ude og piv som små børn…

      Så har du ikke set min harness m.v. 🙂
      Mht. udstyr har jeg primært tænkt sikkerhed. Dernæst reserveudstyr/redundans.

    • #21760

      Mads Broe
      Deltager

      lækkert med noget info på lygten 🙂
      tror du den lyser nok til at folk kan se den hvis den sidder bag på maske stroppen ?

      Det kommer an på hvem du vil ha’ skal se den, hvis det er din makker så vil jeg sige nej. Jeg ved ikke hvor dybt du ligger, men jeg ligger så dybt at min maskestrop er under overfladen, og hvis der er noget vand er godt til udover at være vådt som ba’r fa’en, så er det at bremse lys.
      Så, med mindre han/hun ligger meget tæt på tvivler jeg på at den vil gøre nogen forskel, din dykkerlygte vil være langt mere synlig, og det er alligevel kun på ret kort afstand.
      Skal den fungere som markeringslys skal den op i mastetoppen, jeg har testet en bunke andre monteringer/montagepunkter, det mest effektive var stadig mastetoppen, og pegende nedad.

      Jeg har sat min til at blinke for at spare batteri, og fordi den menneskelige hjerne er enormt go’ til at opfange bevægelser (hvis altså der er et par øjne skruet fast til den), det her er min bøje som den ser ud når den er belyst:

      EDIT: Hvis du lurer lidt over at vi jo ligger meget lavt når vi glor efter hinandens bøjer, så giver det god mening at montere markeringslys så højt som muligt, og hvis ikke dækkende 360 rundt, så lad dem pege nedad, lys i sig selv kan kun ses når det lyser direkte på dig, så i vores tilfælde er det mere effektivt at belyse noget der er til at få øje på.:)

    • #21764

      Neil Meier
      Deltager

      perfekt forklaring 🙂
      jeg går efter juletræs looket og vil helst kunne ses mest muligt af alle
      så jeg ikke bliver sejlet ned eller skudt i nakken :dry:
      jeg må lige eksperimentere lidt med nogle forskellige monteringer i masten
      jeg siger mange tak for hjælpen :cheer:

    • #21778

      Mads Broe
      Deltager

      Det virker at lave sådan en slambert:

      Det er bare et stykke ABS-plastik med et par huller…

    • #21784

      Neil Meier
      Deltager

      Altid godt med billeder :cheer:
      Her er en test montering jeg lige har lavet så må vi se hvordan den virker 😛

      Nu, må vi se hvornår jeg får orbilocen så laver jeg en montage ligesom din så jeg også får noget lys ned på bøjen :woohoo:
      Jeg har lige fundet orbilocen til 150kr
      http://www.lavprisdyrehandel.dk/orbiloc-hundelygte–5710482001956?gclid=Cj0KEQjwrqieBRCln82Rgufz7I0BEiQAPNjAI9jyI7sNDdsmuPjZXrnm2ApgH33pL4PpbcfHC_Fuln4aAvA48P8HAQ

    • #21786

      Mads Broe
      Deltager

      Det ser ret fornuftigt ud, det der.

    • #21787

      Neil Meier
      Deltager

      Tak 🙂
      hvilket flag til bøjen er det der gælder i danmark ?

    • #21788

      Kim C
      Deltager

      Alpha flag (blå/hvid). Der findes en god diskusion her på forum, kunne ikke lige finde den via søgefunktionen, men prøv evt. selv.

    • #21789

      Neil Meier
      Deltager

      Det prøver jeg lige tak :cheer:

    • #21790

      Mads Broe
      Deltager

      Der er ikke som sådan et “flag der gælder i Danmark” for sådan nogen som os.

      Det rød/hvide flag er det der bruges i USA når der er dykkere i vandet, det internationale blå/hvide splitflag er det der bruges bla. her i landet, under de samme omstændigheder. Men, der er den forskel at vi ikke er at betragte som dykkere, men derimod badende, så vi er ikke forpligtet til at føre nogen former for markering, men det er en rigtig god idé at gøre det for vores egen sikkerheds skyld. Nå ja, og hvis sejlerne kender og overholder reglerne, skal de sætte farten ned og passere i god afstand, eller noget i den dur.

    • #21791

      Neil Meier
      Deltager

      Perfekt så er der styr på det
      Tak 🙂

    • #21793

      lækkert med noget info på lygten 🙂
      tror du den lyser nok til at folk kan se den hvis den sidder bag på maske stroppen ?

      Den vejer 200 g, hvilket er for tungt til hovedmontering.

      Mht. Mace’s orbilocbeslag; så er det et supersmart trick, som jeg straks snupsede, første gang det blev postet her på forum. Jeg kom imidlertid til den konklusion, at det simpelt hen ikke var lys nok, til at min makker nemt kunne finde mig i mørket – uanset blinken eller ej. Powerflaren er til derimod svær at misse B)
      Jeg købte faktisk to Powerflares, så jeg kan låne en til makkeren også. Det er jo lige så meget til ejen nytte, når jeg ikke skal ligge LÆÆNGE med sammenknebne og anstrengte øjne og leje sæl i overfladen for at finde min makker et eller andet sted i horisontens mørke…

      I øvrigt ligger min Powerflare fast i bilen til brug ved en eventuel nødsituation.

      Batteriet har hidtil kun været opladet én gang, selvom den nu har været brugt i mindst 20 timer.

      (P.S. jeg har ingen kommerciel interesse i Powerflares. Jeg er bare godt gammeldags begejstret over noget udstyr, der for en gang skyld ikke kunne fungere bedre.)

    • #21802

      Neil Meier
      Deltager

      Ja den bliver nok en lille smule for tung 😆
      Men den ser super lækker ud det kunne godt være man skulle investere i sådan en på et tidspunkt
      God ide med at købe en ekstra til udlån 🙂
      Tak for infoen det er altid rart med noget bruger erfaringer fra jer :woohoo:

    • #22676

      Bo Engelquist
      Deltager

      Her er min bøje – en Seac seamate modificeret med et diy net af strips, elastiksnor og nettet fra et gammelt fangstnet, så jeg kan have badesandalerne med, uden de ryger i vandet.
      Fiskekort og fløjte sidder let tilgængeligt i en karabinhage (mener at fløjten burde være lovpligtig)
      I rummet foran, opbevarer jeg drikkedunk og evt frugt eller musli barer, samt en lille flaske eddike- som er god at have hvis ansigtet bliver ramt af en brandmand (lidt eddike på og smerten forsvinder øjeblikkeligt)

      /Bo Engelquist

    • #23331

      Mads Broe
      Deltager

      Jeg havde egentlig tænkt på det før men var kommet fra det igen, da det i virkeligheden er fjollet.
      Men så var det at nogen nævnte det som en joke i en anden tråd, og det gik op for mig at det det en fantastisk idé, og at der nok ikke er meget der er for fjollet til mig, YAAAAARRRR!:

      Desuden giver det mig nu ret til at jage undermålere, uden fisketegn, i fredningszoner, i fredningstider, i havne, i alt ferskvand, på militært område, i private swimming pools, i rensningsanlæg og kloaker, samt Gubberød Vandland, men det er heldigvis ikke nødvendigt for en fandens karl som mig, jeg kan sagtens fange fisk under de samme forhold som jer andre der ikke fører Jolly Roger.:)

    • #23338

      Banjo
      Deltager

      Det var skam ikke en joke, det ser blæret ud og nu vil jeg endnu mere ha mig et piratflag 😀

    • #23349

      Mads Broe
      Deltager

      ^^Nåh ja, det var sådan det hang sammen, du efterspurgte jo et…
      Nu ska’ du bare høre løjer, hvis du valser ned i Fest & Farver på Nørrebrogade 110, så er jeg 100 på at hende den søde ekspedient snildt kan sælge dig et flag magen til mit, for noget der lugter som en flad tyver eller deromkring. De har dem ikke på deres hjemmeside, og den kæde med trekantede vimpler jeg originalt gik efter har de kun i deres bix i Roskilde, men det gør ikke så meget, for de her flag vejer nada og står langt pænere end det A-flag min bøje er født med. Men det er nok en god idé lige at stikke masten noget rigning så ikke den wobbler for meget, desuden er det også langt mere autentisk med rigning, og det er jo vigtigt.
      Flaget måler 45X30cm ligesom det Mc.Butter linkede til, jeg syntes bare bedre om det jeg købte fordi kraniet er old school uden klap for øjet.
      Nå, men jeg skal lige ha’ knust en flaske rom mod min bøje, og navngivet den “Queen Anne’s Revenge II”, så jeg må videre, held og lykke med projektet, matey! 🙂

    • #23773

      David H
      Moderator

      Jeg købte for nyligt en Okipa Light, som vist er en lettere udgave af den originale og her er mine første tanker.
      (De er tidligere publiceret under min Glo-Toob thread, men tænkte det var godt at smide dem i denne her tråd også).

      Tidligere har jeg haft en torpedobøje og jeg tror, at denne her har mindre modstand i vandet. På min torpedobøje lå der 10m bøjeline spolet op under den og en vandflaske på slæb men det ligger nu oven på Okipaen og selvom den har en smule større overflade, så opvejes det af, at alt er stuvet af vejen over vandoverfladen.
      Især når jeg havde en ekstraharpun under torpedoen kunne det mærkes.

      Det er også meget nemmere at læsse alt ens grej på Okipaen og så bære den ned til strandkanten end det er at have grej i begge hænder og under armene, som jeg havde når torpedoen og resten af gearet skulle transporteres.

      Der er en god del D-ringe og et stuverum forrest i bøjen. Her er der plads til bøjeline, vand, snacks og div.

      Jeg mangler at lave et par enkelt forbedringer. Jeg vil finde en nem måde at montere min finner på bøjen og så tror jeg, jeg smider en skulderstrop eller rygsækstropper på den – så er den lige til at bære med alt grejet på.
      Indtil videre har jeg bare udskiftet den originale mast med en længere, monteret et Glo-Toob markeringslys i toppen af den nye mast samt smidt en hjemmelavet bungeeflydeline på den.

      Og lidt ublu reklame: Jeg fik den hos Lamberto i Helsingør. Jeg var deroppe for at prøve våddragter, hvilket han lader dig gøre på stedet (stor fordel). Desværre kunne jeg ikke finde noget, der passede mig helt som jeg ville – eller som han ville have haft det godt med at sælge mig. Istedet nappede jeg flåden med hjem 😉

      De to harpuner er en Seacsub Hunter 90 og en Mares Sten 70

      Hjulet på Sten 70eren er LGSubs mindste

      Her ses Glo-Toobs markeringslys i AAA-modellen

      Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo

    • #23797

      Mads Broe
      Deltager

      ^^Hmm, jeg ku’ godt finde på at opgradere min bøje til sådan en slambert, men jeg er ikke helt tosset med en der er rød, ved du om de har den i orange?

    • #23817

      Michael Møller
      Deltager

      Syntes at Okipa II ser noget mere kvali ud, den ser ud som materialet er noget kraftigere en light

    • #23821

      Mads Broe
      Deltager

      Jada, så afgjort, men den ser også ud som om den er dyrere… 😉

    • #23836

      David H
      Moderator

      Syntes at Okipa II ser noget mere kvali ud, den ser ud som materialet er noget kraftigere en light

      Jaaah, måske…
      Yderskallen på II’eren er vist i PVC og jeg tror, at Light’ens er i nylon. Men jeg synes ikke, at Light’en føles billig eller specielt sårbar.

      Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo

    • #23837

      David H
      Moderator

      ^^Hmm, jeg ku’ godt finde på at opgradere min bøje til sådan en slambert, men jeg er ikke helt tosset med en der er rød, ved du om de har den i orange?

      Ved ikke om de har Lightmodellen i andet end rød, men da jeg selv kommer fra en lettere Jerry rigged torpedobøje, tror jeg også du ville blive glad for sådan en her.
      Men problemet er, at den er fedest, hvis man nærmest altid kommer i bil og den kun skal pustes op første gang.

      Men jeg tror, du vil elske den. Der er jo voldsomt meget mere plads at modificere på så jeg tænker, den må kunne bære en generator og en drejebænk og lidt TIG gear, så du lige kan bygge dig en compound gun ude i badekarret, hvis din første går ned… 😉

      Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo

    • #23869

      Mads Broe
      Deltager

      Lol, hvis bare jeg kan få fangsten og back-up kanonen ud af vandet er jeg tilfreds. 😆

      …Og batteriet til mit rotorblink, og mit kompressor-horn, og min spand med chum, og alle håndspydene, og sattelittelefonen, og nødblussene, og alt boardinggrejet til hvis jeg støder ind i en svensk sildesmugler (dem er vi stadig i krig med, ik? -Må se at få mig et kaperbrev)…

    • #24286

      David H
      Moderator

      Nu fik jeg også endelig lavet en OK flydeline 😉

      4x6mm PU og en god, relativ blød version af PU. Så burde være meget mere slidstærk end PVC/PE-akvarieslange.

      De her “V1” plugs er lavet af min metalpusher i Bangkok og måske raffinerer jeg dem på et tidspunkt… Lad os se, der er jo så mange projekter i mit hoved, haha.

      Hovedet kunne være en anelse mindre, skruen undersænket og udfræsningen til besnøringen kunne være væsentligt kortere

      Passer som fod i stram hose. Jeg er ret sikker på, at skidtet er vandtæt!

      Tapemarkeringer viser længde. Her ses markeringen for 10m ud af 25m.

      Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo

    • #24290

      David H
      Moderator

      BTW, her et pix af flådeskibet 😛
      Jeg er åbenbart stadig i den orale fase…

      Attachments:

      Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo

    • #24299

      Mads Broe
      Deltager

      Ser sgu nydeligt ud med den line, og flåden ser ud til at være noget af en fest hvis der er lidt vej til jagtområdet, men jeg tror godt du ka’ drøne sugerøret ud når ik’ du ligger dybere.:)

      Hvis alt går efter planen får jeg en flåde magen til her en af dagene når Topper er kommet ordentligt hjem fra ferie, hvilket passer perfekt da jeg for 3. gang fik ventileret torpedoen under sidste jagt… :pinch:

    • #24319

      Jesper
      Deltager

      Ser sgu nydeligt ud med den line, og flåden ser ud til at være noget af en fest hvis der er lidt vej til jagtområdet, men jeg tror godt du ka’ drøne sugerøret ud når ik’ du ligger dybere.:)

      Hvis alt går efter planen får jeg en flåde magen til her en af dagene når Topper er kommet ordentligt hjem fra ferie, hvilket passer perfekt da jeg for 3. gang fik ventileret torpedoen under sidste jagt… :pinch:

      Mace – vi vil ikke høre om hvornår du får ventileret torpedoen 😆

    • #24332

      Claus Rimestad
      Deltager

      Fik lige en ide.

      lys sværd selvfølgelig. :woohoo: :woohoo:

      Attachments:
    • #24336

      trawler
      Deltager

      er det en vandtæt diodestrip? har tænkt på det i et opal akryl/plexiglas-rør, så kan man ses fra månen

    • #24339

      Claus Rimestad
      Deltager

      :cheer: Nej det er en ganske almindelig lysdiode strimmel til 12V som kan købes over alt, havde et stykke i overskud. Har nu lagt det ind i flagstangen og forsejlet i begge ender med varme lim, snoede den så der kommer lys til alle sider. Den får så en lille 4 celles LiPo batteri at leve af. Batteriet er en 1800mA og den bruger 200ma så der er til 9 timer. Det giver også udmærket arbejdslys ved bøjen når fisken skal fixeres og linen filtres ud mm det skal prøves det er mok lidt over kill men hvad det er 100% genbrug så hvad 👿 👿 Der kommer lige et nat billed når den kommer på vandet måske jeg kan undvære lygte ha ha ha :whistle:

    • #24346

      Michael Møller
      Deltager

      Forfanden Claus, natdyk med bliver en helt anden oplevelse, men mon ikke alle fiskene bliver skræmt væk, og tror det er blevt dag, så bliver en Natørrede lige pludselig til en dagsørred :O

    • #24359

      David H
      Moderator

      :cheer: Nej det er en ganske almindelig lysdiode strimmel til 12V som kan købes over alt, havde et stykke i overskud. Har nu lagt det ind i flagstangen og forsejlet i begge ender med varme lim, snoede den så der kommer lys til alle sider. Den får så en lille 4 celles LiPo batteri at leve af. Batteriet er en 1800mA og den bruger 200ma så der er til 9 timer. Det giver også udmærket arbejdslys ved bøjen når fisken skal fixeres og linen filtres ud mm det skal prøves det er mok lidt over kill men hvad det er 100% genbrug så hvad 👿 👿 Der kommer lige et nat billed når den kommer på vandet måske jeg kan undvære lygte ha ha ha :whistle:

      Wow, cool!
      Husk lige at LiPo-batterier er meget, meget kede af at blive kortsluttede (brand/eksplosionsfare) så sørg for, at de er forsvarligt tætnede :dry:

      Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo

    • #24362

      Mads Broe
      Deltager

      Mace – vi vil ikke høre om hvornår du får ventileret torpedoen 😆

      Nå, men I vil vel stadig gerne høre lidt om hvornår jeg ska’ ha’ lavet en prins Albert, ik’? 😛

      Fik lige en ide.

      lys sværd selvfølgelig. :woohoo: :woohoo:

      Det der, glæder jeg mig helt tosset til at se et billede af i mørke!
      Det er en superfed idé, og hvis jeg kan finde stumperne til det overvejer jeg kraftigt at kopiere den, når min nye bøje lander.

    • #24371

      Claus Rimestad
      Deltager

      :cheer: Ja blev lidt træt af min cykel lygte, når bøjen væltede så blev den fuld af vand og så duede den ikke næste gang. Ja jeg bliver sejlet ned, de tror det er en storby med alt det lys :woohoo: , har lige dæmpet den lidt, satte en regulator i batterikassen sammen med afbryderen :ohmy: . Batterierne er fra noget mobil telefon med beskyttelses kredsløb så de er både beskyttet mod over ladning og mod kortslutning under afladning, når de ikke duer mere så har jeg 50 batterier mere at tage af der sidder 16 LiPo celler i batterikassen 😆 , den var lavet til et andet projekt og fik lige en opdatering til denne anvendelse. Mon man kan bruge den som lygte hvis man vender den på hovedet 😛 ha ha så kan fisken også se dig, så bliver det jo som dagsdyk lidt mere udfordrende. 😉

    • #24619

      Mads Broe
      Deltager

      Woah, der var jeg lige ved at gå ned på grej, men heldigvis kom rednings-Topper mig til undsætning og solgte mig en flåde.
      Kassen er fastholdt med 3 elastikker af den type der bruges til at spænde presenninger fast til stilladser, så den er ret nem at pille af når den er fuld af fisk og flåden ryger på ryggen.
      På kassen er der desuden monteret en stringer til hvis jeg skulle skyde noget der ikke kan være i kassen, en stump snor, et ekstra Dyneema wishbone, og en slibesten.
      Jeg har forlænget masten med en plastikstang så mit øverste markeringslys sidder lidt højere, den originale mast er den rød/hvide som sidder mellem flåden og det grønne markeringslys, og kassen har fået et par reflekser fra min gamle torpedo-bøje. Og så har jeg også stukket den et ekstra markeringslys bagpå for god ordens skyld.
      Der medfølger ingen stropper til denne flåde, men da jeg vælter mig i den slags er det ikke noget problem, stroppen er fastgjort til en D-ring på undersiden af bøjen, samt til de to bagerste med et par klikspænder så den er nem at pille af og ikke skaber unødig vandmodstand.
      Det er vist hvad der er værd at sige om det, det er en helt fantastisk flåde at dykke med, og den er ikke tungere at slæbe end en torpedo, selv ikke med en tung last fordi fangsten er ude af vandet.

      EDIT: Det er muligt at spænde i hvert fald 2 ekstra harpuner fast på flåden så de holdes ude af vandet, i de montagepunkter (de sorte elastikstropper) som sidder på hver side af flåden, og den er internt holdt flydende af tre individuelle luftkamre, som kan udskiftes efter forgodtbefindende, skulle det vise sig nødvendigt.
      Det tror jeg så ikke det er, flåden er bygget i lækker-tyk (ja, “lækker-tyk” er et rigtigt begreb) nylon, og jeg tvivler stærkt på at jeg kan slide den ned før jeg bliver ca. 150 år gammel.

    • #24624

      Christian Topp
      Deltager

      Det ser godt ud.. Især flaget 😉

      Mvh. Topper

    • #24627

      Mace – det er uv-jægerens svar på en puch maxi med mælkekasse. :silly:

      Det ser godt ud.

    • #24631

      David H
      Moderator

      Mace – det er uv-jægerens svar på en puch maxi med mælkekasse. :silly:

      Det ser godt ud.

      Haha, det er sandt! 😛
      Jeg hørte for mange år tilbage, at man på Randerskanten kaldte det en Maxi Puch, men at man også der yndede at sige:
      “Sker der no’et eller no’et?”
      Altså, en local version af wuddsup/hvorn går det :silly:

      Det har jeg så i snart 15-20 år moret mig over. Men er det overhovedet sandt eller er det en røver…?

      Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo

    • #24639

      Mads Broe
      Deltager

      Mace – det er uv-jægerens svar på en puch maxi med mælkekasse. :silly:

      Det er nemlig lige det, det er – og havde jeg haft en rævehale var den røget i mastetoppen, så man rigtig ka’ gi’ den gas! Wroom-wroom… 😆

    • #24649

      Claus Rimestad
      Deltager

      😆 Fik testet mit lyssværd, desværre fik jeg ikke et billede der var for mange fisk der skulle fotograferes, status er.
      1: genialt med lys i vandet under bøjen, så er man fri for at tro man bliver angrebet af en sulten havørn, måge eller sæl, for man kan se bøjen hele tiden, når sigt er til det.
      2: Super arbejdslys når linen skal filtres ud, fisken fixeres eller bare en pause.
      3: Virker fint som lys når man skal gå tilbage til bilen efter 4 timer i samme retning i vandet.
      4:Vender man den på hovedet behøver man ikke lygte, men fisken kan så se dig = 0 fisk.

    • #24977

      David H
      Moderator

      Jeg har jo tidligere leget med hjemmelavede flydeliner, som det ses højere oppe.

      Jeg kan jo godt lide at nørde og tænkte, at det var helt vild nødvendigt med en float line plug i metal :whistle: 👿
      Men de findes ikke til 4x6mm slange, som jeg synes er en fin størrelse, så, med stor inspiration fra andre, “designede” jeg selv en og fik lavet en lille håndfuld af dem i Bangkok. Det er dem, som ses længere oppe i tråden.

      For tiden overvejer jeg at få lavet en større ladning af et lettere opdateret design. Jeg bor jo i Kina og her er der er MASSER af maskinfabrikker men meget, meget få af dem gider rode med små ordrer som disse.

      Men indtil jeg har fundet en maskinmester, som kan være behjælpelig lavede jeg lige en line mere til en ven i Filipinerne. Hans lille husrev er fuldt med gamle net og liner og jeg tænkte, at han godt kunne bruge en mere tangle-proof line end den tørresnor han dykker med nu.

      Denne her line er så simpel, som jeg kunne lave den.
      Den er 20m lang, har 2mm Dyneema som kerne og en PU-slange på 4x6mm.
      Der er silikone i enderne og et loop lavet af 2.5x4mm PU-slange.

      Først et pic af mine float line plugs, som jeg overvejer at opdatere og lave flere af:

      Og her følger billeder af den helt enkle, jeg lige har lavet:

      Lidt bly viklet omkring 2mm Dyneemaen, så jeg kunne få den igennem PU-slangen

      2.5x4mm PU til loopet, 4x6mm til selve flydelinen. Knuderne virker også som “stoppere”, som besnøringerne lægges omkring senere

      En billig, lokal silikone. (Float line plugs i rustfrit stål behøver ikke silikone, da besnøringen er nok til at tætne dem)

      Besnøring på ydersiden (mod loopet/enden af linen) af inderkernens knuder, så dyneemaen ikke trækkes ud af PU-slangen

      Der skal lægges lidt krafter i, så to tænger er bedst

      Besnøringen kortet ned og enderne brændt. Dyneema brænder ikke godt. Hvis det gør, er det sikkert mere nylon end Dyneema… 🙁
      Iøvrigt er inderkernen i en no-name, lokal Dyneema, som helt sikkert ikke holder den brudstyrke, den lover. Hov, den lover egentligt intet overhovet. Men jeg er sikker på, den er fin nok til større revfisk. Jeg laver en brudtest på den en anden dag

      Jeg løb tør for shrink wrap, så der var kun til den ene ende men her er 20 meter flydeline til under 80 kroner 😛

      Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo

    • #24984

      David H
      Moderator

      Hov, glemte at sige, at jeg udvidede enderne på PU-slangen til at have en indvendig diameter på ca. 7-8mm for at give plads til loopet, som er lavet af 2.5x4mm PU.
      Ikke noget fancy – jeg placerede et 6mm bor i en skruetvinge og varmede det op med en blæselampe og trak slangen ca. 5cm ned over boret. Da det var kølet af, gentog jeg processen med et 8mm bor.
      PU kan godt smelte hvis, du giver boret for meget varme, så lav en test, men det er ikke så svært at ramme rigtigt.

      Ja, nu er spørgsmålet så om der overhovedet er nok opdrift i linen eller om den er mere neutral end flydende…

      Under alle omstændigheder var den billig – det hjælper at bo i Kina, når man lejer med de her sager:
      20m 4x6mm PU-slange: 35,-
      En smule 2.5x6mm PU-slange: 2,-
      2mm Dyneema: 33,-
      Silicone (hel tube): 8,-
      Total: 78,-

      PVC er vist en del lettere, så en PVC-line i samme mål burde flyde bedre, men den er ikke nær så slidstærk som en PU-line – og det havde jeg i tankerne, da revene i Asien vitterligt kan være ret skarpe. Til hjemligt brug bør PVC være fint. OG det er også mere elastisk, så man kan måske lave lidt bungee-effekt i linen ved at have mere Dyneema inden i slangen end slangen er lang. (Håber det gav mening.)
      Ved dog ikke hvordan PVCen har det med at blive strakt gang på gang…(?)

      Obs.
      Efter at have haft fingrene i en håndfuld forskellige PU-slanger, så er mit indtryk, at de billligste af dem også er de mindst fleksible. Jeg har både i Bangkok og i Shanghai nu fundet 4x6mm slange til ca. 1,5 dkr, som er væsentligt mere smidig end dem som koster 1/3 mindre. Begge af dem lod til at være importeret fra Japan eller i det mindste være produceret af et japansk firma.
      Jeg ved ikke, om det er sandt, men en af forhandlerne forklarede, at 100% PU er ret smidigt, men de billige slanger er et blandingsprodukt.

      Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo

    • #25235

      Nicolaj
      Deltager

      Er der nogen der har erfaringer med Imersons Eskwad bøje? Evt. sammenlignet med en Okiba II?

    • #25236

      Anders
      Deltager

      Er der nogen der har erfaringer med Imersons Eskwad bøje? Evt. sammenlignet med en Okiba II?

      Jeg ville vente med at købe, til ragnarok er klar med deres nye bøje. 🙂

      http://ragnaroksub.com/rolf-float

    • #25239

      Er der nogen der har erfaringer med Imersons Eskwad bøje? Evt. sammenlignet med en Okiba II?

      Bortset fra farverne er de éns, så vidt jeg har set!

Forum er sponseret af

Viser 59 svartråde
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.