#21951

Michael Povlsen
Deltager

Hej ROD,
Jeg har efterhånden prøvet lidt forskellige sydeuropæiske charter feriemål hvor harpunen har været med i kufferten. Alle mine bedste dyk har været Grækenland (middelhavet) Grækenland er ret lempelige omkring det med UV jagt. Samtlige steder jeg har plasket med harpun har jeg fra de lokale fået oplyst at det ikke krævede nogen særlig tilladelse… Det er sikkert ikke korrekt, men jeg har under alle omstændigheder aldrig haft problemer. Holder man sig væk fra de populære badestrande, og husker en synlig torpedo bøje tror jeg man er godt hjulpet. Det eneste du skal huske er at holde dig langt væk fra er natdyk.
Mit favoritsted er en lille ferieby som ligger 20 min. fra Athen lufthavn. Byen hedder Loutsa. Det er en ferieby hvor Grækerne selv holder ferie/har sommerhuse. Dvs. ingen stive englændere, og en rolig og autentisk Græsk atmosfære. Her er en masse fede stenrev, afbrudt af “kedelige” børnevenlige strande. Desuden kan konen beroliges med en tur til Akropolis, og efterfølgende shopping :S
Vær dog opmærksom på at der i August måned kan være en ret væmmelig vind som kommer direkte sydfra… det er et vejrfænomen som kommer som klokværk hvert år.
Norwegian har ofte billige billetter til Athen, herefter er det bare om at google sig frem til en billig lejlighed i Loutsa centrum – hele byen ligger lige ned til havet (max 500 meter gåtur)
Der ligger en fiske/dykkerbutik midt i centrum – forhør dig der inden du hopper i vandet med harpunen – måske reglerne er ændret/strammet op siden jeg sidst besøgte denne lille perle – better safe than sorry…

Mvh Povlsen