Anmeldelse af SEAC TWIN-FIRE 75
Pris ca. 1500 kr.
Havde haft en del dyk med den lidt billigere udgave ( SEAC TWIN THUNDER), som jeg var godt tilfreds med, bortset fra grebet (Mere om det senere). Derfor faldt valget på TWIN THUNDER 75 cm.
Førstegangsindtryk
Harpunen virker solid, gennemført, og lider ikke af de små designfejl man ofte finder på de billige modeller. Elastikkerne hænger frit svævende via metalbøjler, hvilket virker til atgive mere præcision og slagkraft, end ved fx Cayman modellen. Dette er ikke bevist og taler kun ud af egen erfaring. Rammer dog markant bedre med denne model, og der er virkelig tryk på i forhold til harpunens længde.
Det positive
Det skinner allerede igennem at jeg er glad for denne harpun. Den er præcis, kraftig og meget manøvredygtig i vandet.
Løbet er af aluminium, line holder og aftrækker i rustfrit stål og håndtaget er med gummibelægning. Særligt grebet er jeg glad for, da den ligger godt i hånden uden af ”glide ud”, som det var tilfældet med TWIN THUNDER modellen.
Låsemekanismen til spyddet sidder lige i skabet og en slipper og låser meget let. Harpunen har desuden en dyb rille til spyddet, hvilket gør den let og hurtig at lade.
TWIN FIRE har ligesom de fleste andre modeller plads til en ekstra cirkel elastik for mere slagkraft. Dette er en rar feature, da 75 cm er fint til det meste, men til specielt multer og havørred er det optimalt hvis harpunen er kraftig nok til at sende spyddet helt igennem, så fisken sidder på linen. Det at fisken hænger på linen i stedet for spyddet gør at den har sværere ved at rive sig fri.
Det negative
Harpunen er lækker, men er i tvivl om hvor meget mere man får for pengene her i fht. Fx en Cayman 2000, som koster lige over det halve.
De svævende elastikker og den skrøbelig muscle-ring giver desuden flere dele der kan gå i stykker og har hørt om flere der måtte udskifte dele på harpunen allerede indenfor det første år.
Har kun haft 5-10 dyk med denne harpun, og indtil videre har den leveret hver gang uanset afstand og størrelse på fisk. Dette er en fin begynder-harpun hvis man ikke er på SU, men også klart en mulighed for den lidt mere kræsne uv-jæger.
Giver den 4 ud 5 spyd for design, ydeevne, præcision, mens den lidt høje pris og usikre holdbarhed trækker en smule ned.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!