Mange arter – Skrubbe fanget af Christian SCH ved Helsingør
Jeg skulle overnatte i Helsingør og valgte vandrehjemmet fordi det ligger helt ud til vandet. Jeg ville gerne have været i inden det blev mørkt, men sådan skulle det ikke være. Så denne gang blev harpunen hjemme.
Jeg nåede kun lige i vandet inden jeg stødte på den første store skrubbe, men den stak af inden den var inden for rækkevidde. Det skulle dog vise sig at der var masser af liv i vandet. Der var skrubber over det hele, så jeg øvede mig i at håndfange dem. I alt nåede jeg nok at fange mellem 20 og 30 skrubber, (men beholdt kun de syv på billedet) og jeg så langt over 100 skrubber på to timer.
Ud over skrubber så jeg små torsk, sild, havørred, ål, en lille pighvar (ca. 20 cm.) og hvad jeg tror var en stime små multer på 15-20 cm. 😮 Men kan det nu også passe? De var ret tæt på og jeg synes de havde den klassiske multe-form og ikke mindst striberne! Desværre havde jeg ikke kamera med. 🙁
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!