Ny PR – Hummer fanget af E.Juhl ved Limfjorden
Sidste tur inden fredningen, målet var hummer og østers samt eventuelt taskekrabber.
Vi havde fået et tip om et sted vi startede med at tjekke ud, hvor vi til at starte med ikke havde den store succes med at finde hverken stenrev eller hummerhuler… Efter en god times tid fandt vi en god stenbund, men fortsat ingen huler… På et dyk på 2,6m kravlede denne bandit til gengæld nonchelant forbi hen over bunden. En hurtig hapser og første hummer i fangstnettet.
Vi blev dog hurtigt enige om at det var et enestående tilfælde, da spottet ellers ikke bød på så meget andet godt. Vi samlede en god portion østers i vandkanten og kørte videre.
En sidebemærkning til dette, jeg forsøgte mig med at tage en balje havvand med hjem fra hvor de var fanget til at lade dem gå og smide sandet, men på anden dagen på et tidspunkt mens jeg var på arbejde gik det galt og de fleste gik til og alt blev kasseret for en sikkerheds skyld. Og det ellers på trods af at jeg havde en akvariepumpe i vandet… Muligvis de blev for varme? De stod i vores bryggers da det var det koldeste sted jeg kunne komme i tanke om.
Andet dyk på dagen var et kendt spot hvor vi havde fanget hummer to uger forinden, og min makker (Philip) fandt hurtigt en stor hummer i en hule. Han havde dog glemt sin rumsterstang derhjemme, så han måtte hente assistance 😉
Efter godt 45-ish minutter, med dyk på skift og en mindre omrokering af huleindretningen/udviddelse af undgangen lykkedes det at få Philip-steiners 1339g nye PR til overfladen.
Alt i alt god tur hvor vi fik lidt af hvert med hjem, og så omkring 20 mindre hummer hvor nogen kom op og blev målt til en kende for lidt og blev genudsat. Godt håb for tilladte fangster igen til næste år.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!