Havørred fanget af E.Juhl ved Kerteminde
Rigtig fint natdyk, vi startede kl 20:30 med at gå i vandet bevæbnet med de billigste fiskenet fra Biltema og forhåbningerne høje. Der var rigtigt god sigt og ikke en eneste brandmand at se.
Vi svømmede langs kysten på førte revle og så ret hurtigt små stimer af havørred på 30+ cm, og vi har nok set op mod 30 havørred på hele dykket. Vi fangede i alt 4 i net, hvoraf de 3 blev genudsat da de enten helt klart var for små, eller tvivlen kom dem til gode. Den sidste her målte vi så og den holdt mål. Der var rigeligt med liv at se ellers, og havde vi gået efter fladfisk havde vi også kunne komme hjem med 5-10 skrubber. Der var små sej og torsk helt tæt på land også, og en enkelt torsk på omkring et kg der desværre var for sky til at komme i nærheden af.
I løbet af turen så vi også flere havørred der var større, hvor den største nok har ligget op mod de 3 kg, men var sky og forsvandt så snart vi kom tæt nok på til at bruge nettet. Havde man bare måtte bruge en harpun havde min makker pralet på vej hjem i bilen i stedet for at vende tomhændet hjem 😉









Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!