Fiskelasso-Fiskedåb – Havørred fanget af frankgellert ved Rørvig
Havbassernes gammelmandsjægere Morten Krarup, Niels Klaris og Frank var en tur afsted til Rørvig lørdag aften i stedet for at hænge i Sofaen. En vigtig del for afviklingen af gammelmandsjægernes turer er den jargon, som udfoldes i stor stil før og efter selv jagten. Uden at gå i videnskabelige detaljer, så kalder man det også for en synergistisk effekt for frigørelse af endofiner, ja andre kalder det såmænd bare for mental hygiejne, når denne ædle form for naturoplevelse udfolder sig. Groft kan nattejagtens elementer deles op i tre faser:
1) hyggesnak om store forventninger til jagten og lovprisning af spottet med et ekspertforum i romantisering af undervandsjagt, rygsvømning og omklædning;
2) selve jagten på et helt særligt udvalgt spot, der om natten nu foregår med en snarre (eller fiskelasso for dem der holder af wild west westerns genren) udover kniv for flertallets vedkommende og endelig en
3) uforlignelig omklædning (ja man har lov til at tænke sit😍🤣🤪) under en planlagt stjernehimmel med kæmpe stjerneskud og ikke mindst fejring af den helt særlige selektive og skånsomme jagtform som UV-jagten jo er 😊.
Ganske kort omkring spottet kan jeg sige at man kun kan komme ca. 3-400 m mere vestpå i Odsherrede og vi taler ikke Kattegat, vandet var 10-11 grader, sigten 3-5 m meget lidt strøm, helt fladt vand, en del flade uden dog at se en eneste hvar, lidt ål i tangen (hvis jeg ville kunne jeg have hjembragt en +50 cm sag) og måske 2 håndfulde HØ hvor Morten havde et eksemplar på omkring 1,5-2 kg og en lidt mindre i sin snarre dog uden at prototypesnarren, var i stand til at udvise tilstrækkelig ”snarrerådighed”. Der arbejdes på at få anvendt data for den endelige optimering af snarren. Et pragteksemplar af skrubbe blev dog hjemtaget for at kunne undervise sin voksne søn udi fileteringens kunst og hengiven lovprisning af havets gaver.
Niels, nøjedes med at inspicerer de flade og give gode kostråd mhp på en snarlig bedre foderstand. Frank havde kun en enkelt HØ i sin snarre på ¾ kg (640 g uden motor) som han med stolthed hjembragte som snarrens ilddåbs-fangst.
Tillykke med fangsten Frank
Fedt at se at du også kan fange havørred med snare/Lasso.
Det er vigtigt at I får noget ordentlig smæk/træk på elastikkerne.
Dette primært for at undgå skade på fisk. Jo større fisk, jo mere træk er nødvendlígt
På min fiskelasso er der omkring 30 kilos træk på.
Jeg ved ikke hvad trækket er ?, det er en Kingfish lasso og den er med 2 x 20,5 cm 14 mm elastikker der trukket ud til 66,5 cm i ladt tilstand og 31 cm i affyret tilstand hvis lasso har 0 cm i diameter (fra ca. 26-27 cm i ideal diameter i ladt tilstand). Den smadrede den lille ørredes rygvirvel så der er rimelig smæk på.