Bette hvar – Slethvarre fanget af Hanzii ved Gniben
Endnu et aftendyk med en Fishloop, der skulle afprøves. Gniben i fuldmåne er altså noget af det pæneste, der findes, og aftenen bød da også på utroligt meget liv. Jeg ved ikke, om jeg rendte ind i en sildestime der var mere end 500 meter lang, eller om det blot var en mindre stime, der havde besluttet sig til, at jeg var deres dags højdepunkt g derfor svømmede i rundkreds om mig på hele udturen, men det betød i hvert tilfælde, at der var konstant var sølvglimt lige uden for lysets kegle og i min periferi. Havde jeg medbragt net i stedet, kunne jeg sgu’ nok godt have fyldt et glas til påskefrokosten. Men de var små.
Der var også masser af skrubber – en hel del frit svømmende, men dem var jeg stadig ikke i9nteresseret i, selv om flere af dem nu var ganske tykke. Jeg så kun en enkelt hø, men den var så ikke spor interesseret i mig og holdt sig konstant i bevægelse, så det var umuligt at lirke løkken omkring den. Med harpun havde jeg haft en chance – men den var maks på 1,5 kg, så det piner mig kun, at jeg endnu ikke har haft held med loop/lasso.
Selvom aftenens mål var HØ, kunne jeg ikke lade være med at kigge udover sandet efter en tidlig tunge eller en pæn pighvar, så jeg kunne få startet årets sæson oven på to 0-ture (også med masser af muligheder for skrubber, men så sultne er vi ikke endnu).
På vejen hjem traf jeg denne lige over målet. Grunden til at den er noget halshugget på billedet er, at jeg egentlig bare ville fryse den til min mor uden palaver (hun kan godt lide frisk fisk, men bliver ked af det, hvis de er så store, at hun skal levne), men så kom jeg i tanke om, at jeg i hele sidste års sommercup aldrig så en eneste slethvar. Så selv en lille fyr som denne får lov at være med i håbet om fuldt hus i år.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!