Dyr fisk – Tunge fanget af Jesper Nordin ved Djursland

Spændende aften ved et af Djurslands hotspots. Fandt en slethvar efter et par minutter, og en halv time senere fik jeg snaren om en ørred. Brugte derefter en times tid på at lede efter en stor rødspætte og en ising, men uden held. Massere af skrubber og masser af tunger overalt under det bølgende løse tang og i kanterne af rev og tangbælter. No scrubs i aften, men jeg ville gerne have en større ørred.
Svømmede derfor rundt på lavt vand, ind og ud over tangen og ventede på min monster ørred, da jeg spottede den her velvoksne tunge. Jeg tog min Fishloop i venstre hånd sammen lygten, greb min primære kniv (som sidder langs mit højre ben) med højre hånd, og dykkede ned for at hente den. Fik stukket den dumt i siden første gang, og greb akavet om den, med knivhånden. Dumt. Den fik vristet sig fri, og svømmede lidt væk. Jeg lagde mig roligt i overfladen og ventede til sandet igen havde lagt sig, så ledte jeg efter den, og spottede den på lidt indvolde der stak ud fra det første stiksår. En krabbe havde allerede lugtet blod og løb målrettet hen mod tungen og greb ud efter indvoldene. Jeg tænkte, hvis den krabbe får fat, så smutter tungen langt væk, så jeg dykkede igen ned og stak den igen nærmest gennem krabben. Denne gang sad kniven lidt bedre, men tungen kæmpede som en sindssyg, og i min krampagtige kamp med den tabte jeg min snare, som desværre drev væk med den ret pæne strøm der var. 🙁

Sikke en nat. Forsøgte også at spidde en pæn fjæsing med min kniv, men den drejede lige kroppen og forsøgte at stikke mig. Jeg tror heldigvis at våddragten beskyttede mig, jeg mærkede i hvert fald ikke noget. 2 minutter efter greb jeg en hornfisk der kom dalrende forbi.
En smuk aften, med flot og klart vand de første par meter, men der kom pænt med bølger og strømmen tog til, så det blev lige en tand for kreativt tilsidst, og jeg takkede pænt for byttehandlen og gik i land.
En af den aftener jeg vil huske, også fordi der var utroligt meget liv. Små torsk, tobis, sild, små ørreder, fladfisk overalt. 100 tunger. Det var ret vildt og jeg er sikker på der lå nogle store ørreder og drev rundt derude.
Var i fra ca. 22.45 til. 01.30

Flere billeder

Fangsten

Art

Tunge

Vægt 790
Længde 45
Sted Djursland
Fangstdato 2022-07-16
Dag/Nat Nat

Udstyr

Harpun Fishloop Mini
Våddragt PoloSub 5mm/Omer bukser
Dykkermaske Cressi Action
Snorkel Silicone
Svømmefødder Pathos Carbon Fireblade
Bøje Flåde
Bøjeline Akvarieslange
Dykkerur Salvimar One
Dykkerkniv Salvimar
Undervandskamera GoPro 9
Handsker Omer spider 5mm
Sokker Seac 5mm
Blybælte Marseillese
Bøjeline fæstnet i blybæltet
Antal kg bly i alt 9

Klub

Klub Havodderen


Se stillingen i konkurrencen: “Kingfish Sommercup 2024”

Se stillingen i konkurrencen: “Uvjægerens klubcup 2024”


Fangster er sponseret af


Stem på fangsten til årets fangst

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *