Endelig Pighvar – Pighvar fanget af thomas-rasmussen ved Djursland
Vi var 5 fra Havodderen, der udnyttede det fantastiske vejr Torsdag aften og nat. Turen gik til spidsen på Djursland, hvor vind og vejrforhold var perfekte. Der var vel 5 meter sigt. Vi fordelte os langs stranden og bevæbnet med en stringer gik i vandet kl ca 22.
Der var meget liv under overfladen – masser af flade og meget at se på. Jeg vælger at følge overgangen mellem sten og sand (ca 2 meters dybde). Der ligger den så. Jeg ser bare munden på pighvaren og dykker ned og stikker den med stringeren. Jeg bliver lidt overrasket over størrelsen på den og kan ikke rigtigt få ordentligt fat i den – mit vejrhold blev afprøvet til det yderste. Jeg ved godt, at der er mange, der har fanget en større pighvar end den jeg har fanget, men følelsen når man fanger sin PR pighvar er bare fantastisk. Aldrig har jeg bundet en fisk så godt fast i min bøje:-)
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!