Forudsætninger for uvjagt

Gennem de flestes UV Jægeres ”karriere” starter man et sted og søger sidenhen større udfordringer i sin passion. Men hvordan kommer man i gang og hvilket udstyr bør man anskaffe sig?

Som oftest starter det med et håndspyd og jagten på de flade. Dernæst får man mod på at erhverve sig noget starter-gear – den kendte med en surfdragt, og den gamle harpun man købte i Grækenland og som har så mørnede elastikker, at de ved første træk springer (og man skal så ud og købe nye elastikker, som koster mere, end hvad selve harpunen er værd). SÅ er man der? Nej, ikke helt. Man mangler finner, snorkel og maske. Efter en febrilsk søgen i rodekassen på loftet finder man de støvede, skrig gule (!) scubafinner (ligeledes erhvervet i Grækenland under en ungdomsrejse). Så kører bussen sgu! Hvis man kunne, ville man bruge resten af dagen på at ”chest bumpe” og ”high five” sig selv!

Med nævnte udstyr – samt mormors strikhandsker og ragsokker på – begiver man sig af sted ned til vandet, HVOR MAN JO VED, DER ER MASSER AF FISK!! Man har jo siddet og savlet over de utrolig mange youtube- videoer og billeder af folk, der har slæbt de vilde monstre op af havene med nærmest de bare næver.

Efter ca. en time kommer man op med bundfrosne lemmer og blå læber (måske med en lille, syg skrubbe på den hjemmelavede stringer) og kan ikke lade være med at være fyldt af en vis forundren og frustration over udbyttet… Det var jo bare så ligetil??!
Jeg ved godt, det er et meget unuanceret billede, jeg beskriver, men jeg synes, det rammer meget godt (min egen opstart minder faktisk meget godt om det). 

Jeg vil nedenfor give nogle guidelines, man kan vælge at benytte sig af eller lade være – min indgangsvinkel til dette er helt og holdent, at hvis man ikke har forberedt sig godt nok (undersøgt vind- og vejrforhold, fået sit udstyr i orden og sørget for sig selv mht. mad, søvn og generel træning), er det kun heldet, man har at læne sig op af.
Forudsætningen for nedenstående plukliste er, at man begiver sig ud på et almindeligt strand dyk i Danmark – Dvs. åbent landskab med varierende sand-/tang-/sten-/muslingebund.
Sæson er typisk april til november.

Udstyr:
Dragt – en dragt, man kan holde varmen i og bevæge sig frit i. Typisk 5-7 mm (gerne formsyet, hvis din krop ikke passer ind i mainstream målene).
Harpun – 75 – 100 cm (en elastik er i de fleste tilfælde rigeligt). Hvilket mærke man vælger er en smagssag. Selve principperne er jo de samme. MEN HUSK: en harpun er et farligt våben og skal håndteres på samme måde som eksempelvis en pistol. Når den er ladt må du ALDRIG pege den mod dig selv eller andre – heller ikke selvom den er sikret.

Finner – Jagtfinner er typisk + 70 cm lange og ikke med hælrem (som man typisk bruger ved flaske dyk). De fås i ren plastik, de er billigst og mest udbredte. Man kan også få dem i Kevlar og karbon samt en blanding af begge. Den tekniske forklaring vil jeg ikke gå ind i, da det bliver ret teknisk, men generelt kan man sige om disse typer, at de som oftest er lettere, mere bøjelige og kan skubbe mere vand = mere fremdrift. De er også dyrere og vil ikke være et typisk starter item. Men husk, finner er, hvis ikke dét vigtigste, så noget af det vigtigste af dit udstyr.

Jagtfinner kan godt være lidt hårde ved dine ankler. Hvis man – som jeg – har lidt svage ankler fra sports- skader eller andet, så fortvivl ikke, hvis dine ankler gør ondt i starten. Det er dine ledbånd, der bliver lidt overstrakte og skal trænes op. Det går normalt væk, efterhånden som du får taget nogle dyk. Jeg tapede ofte mine ankler med sportstape inden et dyk for at aflaste og nappede en ipren for at slå den betændelsestilstand ned, der var. Resultatet var, at jeg efter ca. 10 dyk havde fået så meget styrke i anklerne, at smerten gik væk.

Neoprensokker og -handsker – afhængigt af, hvor på sæsonen man er. Men typisk vil 5 mm kunne holde de fleste varme – også i de kolde måneder.
Snorkel og maske – DER PASSER ÉN. Når man først finder en maske, der passer én, bør man ikke skifte fra den, da det kan være svært at finde en, der passer til netop dig. Stil dig ikke tilfreds med en ”nææææsten god nok”, fordi ekspedienten er begyndt at få det der udtryk i ansigtet, fordi han/hun er ved at løbe tør for nye modeller, du ønsker at prøve!

Kniv – Til de danske forhold vil en lille stiletto kniv i langt de fleste tilfælde være mere end rigeligt. Kniven bruger du, til at tage livet af din fangst samt at skære dig fri hvis du skulle være så uheldig at sidde fast i f.eks. fiskenet (oftest de ulovlige, da de er svagt markeret) De fleste har deres kniv på armen med skæftet vendende ud mod hånden, så den er hurtig at trække. Andre foretrækker at have den siddende på siden af underbenet. For at være sikret bedst muligt, kunne man overveje, at have begge dele…

Blybælte – sørg for (UNDER KONTROLLEREDE FORHOLD, eksempelvis meget lavt vand) at finde ud af, hvor meget bly, du har brug for. Det er meget forskelligt, hvor meget bly, man har behov for. Afhængig af din kropsbygning (en virkelig tynd person har brug for en del mindre bly en mere ”korpulent”), dragt (forskellig opdrift) mm. Når du har doseret korrekt, vil du kunne ligge neutralt i overfladen og have let ved at dykke ned under overfladen. Nogle kan bedst lide at være lidt i minus, dvs. at man skal bevæge sig hele tiden for at holde sig oppe (derved kan du lettere og hurtigere neddykke).

Vægtvest – Man kan opgradere sit udstyr med en vægtvest, hvorved du flytter en del af vægtbelastningen fra din lænderegion op på skulderområdet. Vægtvest kan fås som ”drop vest”, dvs. at man i en fare- situation kan smide sit bly og derved komme til overfladen hurtigt.

Bøje – desværre har historien vist, at uanset hvor meget du gør ud af at blive set, sker der ulykker med sejlere (oftest motorsejlere) og det med fatale resultater!

billede af dykker der er kommet til skade.

Nogle bøjer er utrolig simple og kan lige have en stringer hængende i et påhæftningsøje, andre ligner mere en decideret raft. Med plads til net, ekstra harpun, mad og drikke, kompas, telefon, ekstra maske etc. etc. Sidstnævnte er en rigtig god ting til de lange dyk (3-5 timers dyk), hvor specielt væske er vigtig. Sørg for at købe en:

Stringer – Når du så har skudt en fisk, skal den opbevares et sted. Dertil bruges en stringer. Det er egentlig bare et stykke stål med en snor igennem på midten, hvorpå man sætter fisken. Nogle har dem hængende på blybæltet, hvor andre hæfter dem på bøjen. Selve udformningen på stringeren behøver ikke være så teknisk, bare husk, at det skal være let og hurtigt at få fisken sikret på stringeren (specielt, hvis du er kommet på tværs af en stime multer eller torsk, hvor du kan være dygtig nok til at tage nogle stykker, inden de rykker videre). Kan sige af erfaring, at det ikke er godt at dykke ned med 5 kg fisk hængende i bøjen.

Krav til formen.
Meget af denne jagt er udpræget at søge efter fiskene og derfor ikke det hårdeste af dykkene, man kan foretage sig. Dog kan man til tider komme ud for vande, hvor der er kraftig strøm (f. eks. Langelandsbæltet, vestkysten af Jylland samt flere steder i Øresund). Her kan man godt komme på fysisk hårdt arbejde, og jeg vil altid anbefale være i god grundform med konditionen, men også styrke (specielt i benene). De danske farvande kan også til tider være hurtigt omskiftende, ikke bare på strøm. Vindretningen kan ændres fra stik syd til øst (hvilket den ofte gør) på et dyk. F.eks. ved Hornbæk Plantagen kan vandet gå fra HELT fladt til 1,5 meter bølger. For en helt nybegynder kan det godt virke overvældende.

Mange har spurgt, om det er nødvendigt at træne til vores sport. Mit svar vil altid være et stort JA. Ikke når du ligger i badekarret og søger efter flade, men der er mange situationer, hvor du vil komme til kort, hvis ikke fysikken er i orden. F.eks. ved huledyk, strømdyk, dybdedyk etc.
Det er dels et spørgsmål om din succesrate i din jagt, men især et sikkerhedsspørgsmål, husk det!

Vind og vejr
Forud for et dyk bør du kontrollere vind og vejr. Gerne 24 timer bagud.
Der findes efterhånden en del apps og hjemmesider, hvor du kan søge god information om kommende samt forgange vejr.

www.dmi.dk
kan fortælle dig om vejret generelt, herunder, vind, vindretning, temperatur etc. Man kan under ”strandvejr” se noget om prognosen for bølge- og dønningehøjder.

www.yr.no er en norsk udgave af dmi.dk, som jeg foretrækker. Den er præcis og saglig – specielt ”time for time” oversigten er god: http://www.yr.no/sted/Danmark/Hovedstaden/K%C3%B8benhavn/time_for_time.html

www.ifm.fcoo.dk er et mere detaljerigt opslagsværk. Den går også under navnet ”Sejlads udsigt” og som navnet antyder, kan den fortælle dig stort set alt, hvad du har brug for forud for din jagt.    

Som ovenfor nævnt er det meget vigtigt for sigten under vandet, at du har holdt øje med vejret op til dit dyk. Vinden skal helst have været gunstig i minimum 24 timer forud for dykket. Desuden skal vinden helst være fralandsvind og strømmen samme retning som bølgerne. Når det er sagt, er det ikke nødvendigvis et plus, at der er svag strøm (afhængig af, hvilke fisk, der jages på). Visse fiskearter har det bedst i strømrigt vand og jager selv under de betingelser.

Mad og søvn
De fleste dyk kræver en eller anden form for fysisk aktivitet. Dette sætter naturligt nogle krav til udøverens beskaffenhed. Det være sig fysisk, men så sandelig også mentalt. Sørg for at have spist godt og fået nok søvn op til et dyk, du kan komme til at få brug for det.
Etik og moral
Som udøver har du pligt til at overholde gældende love, herunder at have et gyldigt fisketegn, at holde dig væk fra fredningszoner, holde mindstemålene på fiskene, holde afstand til stangfiskere etc. etc. Vend ALDRIG en ladt harpun mod dig selv eller andre – uagtet om den er sikret!
Du kan få mere information på www.naturerhverv.fvm.dk

Slutteligt vil vi fra UVjaegeren.dk, ønske Jer alle en masse dejlige oplevelser i jagten på drømmefisken J

/Morfar

 

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *