Forum-svar oprettet

Viser 9 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #4884

      Peter
      Deltager

      Hej Morfar

      Er der nogen chance for at du åbent vil skrive priserne på de forskellige modeller her på forum?

      Der er åbenbart tradition for at Wisedive/Wiseled sælger deres lygter billigere via “agenter” end på deres hjemmeside. Dette virker en smule fordækt og meget lidt gennemsigtigt. Jeg syntes det ville klæde Uvjægeren.dk med åbenhed. For du/siden en økonomisk gevinst ved at forhandle lygterne?`

      Jeg vil gerne understrege at du virker du en sympatisk fyr (udelukkende bedømt ud fra dine posts her på siden) og jeg ikke har den mindste grund til at mistænke dig eller resten af holdet bag siden, for noget negativt, jeg er bare interesseret i at sådanne tilbud bliver så åbne som muligt.

      Vh
      KbhSpearo

    • #4882

      Peter
      Deltager

      Flot torsk, jeg glæder mig til den dag, jeg selv skyder en på et vrag;o)

      @Frøsig

      Smider du ikke et billede op af den torsk du skød? Evt. en fangstrapport?

      Jeg tror måske du har forvekslet havørredernes mærker, da der i øjeblikket er mange nedfaldsfisk, som er trukket ud igen efter de har været oppe og gyde i åerne. Det er ret hårdt for dem og de gnubber sig op af sten og får derfor mærker. Jeg tror næppe at alle havørreder du har set har været mærket efter at have siddet fast i garn og så sluppet levende fra det.

    • #3961

      Peter
      Deltager

      Mine erfaringer med våddragter og tilbehør er følgende:

      Ladeplade: Sådan lidt meh…det afhænger af om man bliver øm på brystkassen. Jeg tror ikke jeg ville vælge det på min næste dragt. Men det er sådan set mest fordi jeg synes det er pænest uden. Fashion you know…

      Albuer: Jeg kryber aldrig på albuerne og og ikke oplevet ekstra slid på dem, så det ville jeg heller ikke vælge.

      Knæ: Det ville jeg helt sikkert vælge, da jeg ofte på lavt vand sidder på knæene når jeg skal lade eller bakse med fisk og sådan. Det er mest om natten, men også om dagen efter multer.

      Lukning: Helt klart knapper! Velcro er noget skidt ifølge mine erfaringer. Om man skal vælge en enkelt eller to knapper, ved jeg sgu ikke helt. Jeg kan ikke mærke at en knap holder bedre end to, men det er jo heller ikke meget mere besværligt, at skulle lukke to knapper end bare en. Så længe du bare holder dig langt væk fra velcro.

      Long john vs. high waist: Den er efter min mening det sværeste valg. Long john er rart, da det giver ekstra varme, men det er ikke så praktisk, hvis man har en lille blære….Der er high waist alt andet lige en fordel. Her er det faktisk bedst at have en af hver slags. Så kan man bruge long johns om vinteren, når man alligevel ikke er så lang tid i vandet. (Jeg er i hvert fald ikke)

      Camo vs. black: Der er ingen påviselig effekt ved camo, så her er det fashion igen.

      Tykkelse: Hvis du kan skal have en enkelt dragt, så ville jeg vælge 7mm. Det kan jeg dykke i hele året. Jeg vil hellere svede lidt om sommeren, end fryse meget om vinteren. Efter min mening er det næsten kun i august/september hvor vandet er varmt nok til at man kan svede. Desuden kan man altid lige lukke lidt vand ind i dragten, hvis man sveder. Samme trick er betydeligt dårligere om vinteren.

    • #3912

      Peter
      Deltager

      Jeg er også helt enig med MortenKV her.

      Synes dog at kunne læse i hans post, at der IKKE er noget der kan siges at være sikre forhold.

      Så personlig ville jeg holde mig langt væk fra den øvelse, hvis jeg var Dreier.

    • #2732

      Peter
      Deltager

      Jeg tror på at det virker hvis du ligger aspetto på dybt vandt i kelpskove, men jeg tror næppe det betyder noget hvis du jager på lavt vand. Der er det vigtigere at du bevæger dig stille.

      Men de ser da flotte ud;o)

    • #2728

      Peter
      Deltager

      Der er desværre ikke en helt ensrettet praksis om hvordan man måler harpunlængde, men den mest brugte er ikke længden af harpunkroppen, men derimod elastikkens længde når den er spændt i det bagerste hak til der hvor den hæfter ude i spidsen af harpunen.

      Når det er sagt, så plejer de fleste erfarne at anbefale harpuner mellem 75-90 cm som en god allround-længde til jagt i Danmark. Nogen synes at en 90’er bliver lige lang nok til natjagt/molejagt og jagt i dårlig sigt. Andre synes at der er for lidt power i en 75’er – hvilket så igen evt. kan løses med en ekstra elastik, hvis det er kompatibelt med harpunen.

      Jeg selv bruger en 75’er med 18mm elastik og jeg har (næsten) aldrig savnet mere power.

      Ang. de to harpuner du nævner vil jeg vove at påstå at der præstationsmæssigt ikke er nogen nævneværdig forskel. Du skal bare vænne dig til den du vælger.

    • #1931

      Peter
      Deltager

      @ Skovbo

      Har din far taget HØ på 12 kg? Og flere over 10 kg?

      Hvor henne i landet er de taget? Det behøver slet ikke være præcise spots, men bare regioner.

    • #1930

      Peter
      Deltager

      Når jeg køber en ny harpun, er det første jeg gør at lime sikringen fast hvis den har sådan en.

      1) Sikringsmekanismer er ikke 100% sikre. Derfor er en harpun først sikret når elastikken ikke er spændt.

      2) At afsikre harpunen med sikringsknappen lige inden et skud, er i mine ører helt håbløst. Tit skal man skyde hurtigt og har derfor ikke tid til at afsikre først.

      Hvis harpunen er ladt, så peg den aldrig på andre mennesker (eller dig selv for den sags skyld) uanset om du har en sikringsknap eller ej.

    • #1863

      Peter
      Deltager

      Umiddelbart ville jeg montere kameraet på siden af harpunen, inde omkring håndtaget. Lånte engang et uv-kamera af en ven og konstruerede en (meget intermistisk) holder, som fik kameraet til at sidde 15cm til venstre for harpunen. Det synes jeg var klart det nemmeste for ladning og manøvrering og som gav den bedste vinkel.

      Stort set alle videoer jeg har set, hvor kameraet været monteret andre steder end harpunen (hovedet, hånden, endda lygten) synes jeg har været meget rystede og i ringere kvalitet, end dem som er monteret på harpunen.

    • #1862

      Peter
      Deltager

      Hejsa

      Først og fremmest synes jeg det skal siges, at de fleste spots i Kbh mest egner sig til “nøddyk”, da de er små og efter min erfaring er der klart bedre spots i fx Køge Bugt, som det efter min mening meget bedre kan betale sig at jage i – en undtagelse er naturligvis hvis man har båd, så er der flere gode steder længere ude i Øresund.

      Jeg har selv været i flere steder i Kbh og efter min mening er der ikke meget at komme efter ved Lynetten. De gange jeg har været i har jeg kun set nogle få småtorsk <25cm. Så ville jeg nok hellere gå i ved sydenden af Amager Strandpark. Der har jeg skudt både HØ, større aborre og mindre torsk omkring kiloet.

      Et andet spot er stensætningerne ved Dragør Fort, hvor jeg har taget flere multer og aborre.

      Fælles for begge steder er dog, at det bestemt ikke er hver tur, hvor jeg har fisk med hjem. Hvis man er ude efter fiskegaranti (hvis sådan noget findes 😉 ) så vil jeg til hver en tid foretrække Køge Bugt, hvis vinden alligevel passer til den sjællandske vestkyst.

      Andre gode spots på Sjælland er fx Hundested ved Skansen hvor der er nem parkering lige ved vandet, eller Reersø, selvom der er lidt langt fra Kbh.

      Vh

      Peter

Forum er sponseret af

Viser 9 svartråde