-
Indlæg
-
-
I lyset af ulykken der skete til EM 2019 ved vestpylonen på Storebæltsbroen er jeg starte med at kigge på min egen sikkerhed og hvilke tiltag jeg kan tage for at gøre sporten sikrere for mig. Særligt i forbindelse med konkurrencer (hvor man kan fristes til at sætte præstation over sikkerhed), men faktisk også i alle andre sammenhæng.
Den proces er at oplagt at dele her, men jeg skriver også for at få noget inspiration til hvordan andre løser den samme udfordring. Jeg har et bud på det meste, men vil egentlig gerne ligge den åbent frem.
Konkret har jeg foreløbig kig på følgende områder:
- Kontakt til land – har du en mobiltelefon eller lignende med ude? Hvordan opbevarer du den? Fungerer det, kan den betjenes?
- Opbevaring af fisk – jeg er færdig med at have fisk siddende i blybæltet (og det kostede mig også en diskvalifikation til EM, men det er en anden sag) – hvordan får du fiskene opbevaret og hvilket set-up synes du fungerer bedst?
- Bøjeline til blybæltet vs. bøjeline til harpun vs. en kombi? Hvilket set-up synes du giver mest sikkerhd og hvorfor?
- Makker – kan det fungere for dig/jer? One up- one down eller følges I bare ad? Kunne man forestille sig to uvjægere der deltes om en enkelt harpun?
- Max dybde? Max tid – er det noget du arbejder med selv?
- Vrag og andre overhæng – hvilke sikkerhedsrutiner?
- Knive til at skære sig fri og linecutters – hvor skal de placeres og hvor mange skal man benytte sig af?
Jeg hører meget gerne jeres input på ovenstående eller andre områder der kunne opgraderes i forhold til sikkerhed.
Attachments:
Morten Rosenvold Villadsen
Undervandsitetet.dk
Uvjaegeren.dk -
-
Shit, det er jeg sku ked af at høre.
Ifht. dødsulykken – og det er ikke for at snage – så vil jeg gerne høre mere så snart I ved mere. De her ulykker skal diskuteres, der skal læres af dem. Og der er ikke noget specifikt i jeres pressemeddelser, men måske er det for tidligt.
Sad han fast i noget med bæltet eller stringeren, siden du siger du ikke vil have fisk i bæltet længere?
På spearboard – på trods af deres negativer sider – er de faktisk ret gode til at tale informativt og konkret om ulykker og hvad der kan læres af dem.
Jeg kigger på din liste og deler nogle tanker om en dag eller to.
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
Fisk i bæltet.
Det har ikke noget med ulykken at gøre, men jeg har ligesom set ulykken som en anledning til at kigge hele mit setup igennem.
Lad der gå lidt tid inden vi evt går ind i detaljer og learnings fra ulykken.
1 . Når jeg ikke ønsker fisk i bæltet fremover så handler det om at det giver en risiko for at man kan blive skudt i røven af en anden uvjæger – særligt med den sigtbarhed vi har herhjemme.
2. Det kan give øget risiko for haj og sælangreb.
3. Det skaber øget vandmodstand og når jeg eller går op i at være strømlinet så giver det ikke mening.
4. En ekstra snor på kroppen er en ekstra risiko for at sidde fast eller vikle sig ind i andre snore.
– desuden er det ikke tilladt til en CMAS konkurrence og det var årsagen til at jeg blev disket på dag1 til EM (jeg havde simpelthen ikke læst reglerne). CMAS begrunder også reglen med at hele ens fangst skal være samlet og synlig for dommerne når de kommer forbi løbende og tjekker atleternes fangster.
Så jeg skal have et set-up med fangsten på bøjlen eller bøjeline (speedstring?) i stedet.
Morten Rosenvold Villadsen
Undervandsitetet.dk
Uvjaegeren.dk -
OK,
Jeg respekterer jeres pressestrategi da jeg er sikker på, det er udfra et ønske om at være respektfulde. Men tit er den bedste måde at undgå spekulation netop at dele så meget info man har på det givne tidspunkt – og så ellers dele mere som der kommer mere for dagen. Men man kan gøre det på begge måder så lad os lade den ligge for nu. Det er en tragedie og dem som var der skal også have plads i de her dage istedet for at skulle servicere alle mulige andre.
Mht. mine tanker herunder er de jo mest præget af mine revdyk i Asien og mine spæde bluewatereventur.
Bæltestringer, Speed Needle og Bøjeline
For nogle år siden delte jeg et billede af en red snapper der var blevet taget en god luns af. En thailandsk moray eel havde taget en haps mens den hang på røven af en spearo. Måsen gik fri, men shit, det var sku lidt skræmmende. Jeg har ikke haft en bæltestringer på mig siden da, haha.
Efter jeg er begyndt at skyde lidt større fisk med grumme gebisser er jeg også gået over til at bruge wire i mine stringere. Og jeg vil helt sikkert fraråde at man har en wirestringer på sit bælte. Hvis man sidder fast i noget skal man kunne skære stringeren over uden problemer og der er mono klart det nemmeste. Ja, man kan altid smide bæltet, men det er bedre at have flere muligheder for at løse et problem.
Hvis man ikke vil bruge wirestringer, kan man altid stringe en fisk med skarpe tænder igennem øjnene eller gællerne. Men jeg synes, det er lidt underligt i øjnene (jeg er en softie…) og gennem gællerne kan nogle gange give mere drag.
På de to seneste Indonesienture har jeg haft to forskellige flydeline setups. Et bluewater setup med breakaway hvor jeg nogle gange har en stringer på bøjen. Men da vi driftdykker og bliver samlet op efter relativt korte “sessioner” er der som regel en båd ved siden af dig, så hvis du har skudt en fisk er der sjældent behov for at hænge den på en stringer. Ifht. bluewater setups og fisk der virkeligt kan hive gear rundt, er det også bedst at have så lidt tingeltangel på sine bøjer som muligt. Det mindsker risikoen for at ens gear bliver viklet sammen med andres. Det gælder sådan set også på revet hvis man vil krydse henover en medjagers flydeline.
Det andet setup er et reef setup hvor der ofte ikke er en båd nærved og der har jeg rent faktisk en speed needle. Hvis jeg var i DK ville jeg 100% sikkert bruge en speed needle. Det er kanon. Dog skal du passe lidt på med hvilke snapsjækler o.l. du bruger. Det kan hurtige larme og blive lidt tungt. Jeg er jo en tinkerer‚ så til DKbrug ville jeg nok endda lave en kortere og evt. tyndere speedneedle for nogle af dem man kan købe er meget større end de behøver at være. Hvis man dykker med en kort flydeline gør det ikke så meget at skulle hive bøjen “hjem” eller svømme hen til den for at hænge fisk på en bøjestringer, men med en speed needle går det helt af sig selv.
Nu hvor I ikke længere må natdykke derhjemme, ville jeg nok køre med bøjeline direkte til harpun. Jeg tror ideen med at køre den igennem en D-ring i bæltet kom sig af, at man kunne smide den fra sig på et natdyk mens man håndterede fisk og man nemt kunne finde den igen?
Kontakt Til Land
Er ret dårlig til den del af det. Men igen, hvis man dykker med en Okipaflåde, Banksboard e.l. så tag da en mobil med ud. Jeg tror iPhonesene siden nummer 7 har været ret vandtætte? Men om touchscreenen overhovedet virker med våde fingre er en anden sag, der selvfølgelig skal testes.
Ah, jeg har rent faktisk haft telefon med ud på båden hver dag på mine to sidste Indoture – men det var til at GPStagge gode spots. Men min gamle iPhone6 er super latterlig hvis mine hænder er den mindste smule fugtige. Men med et billigt “strandhylster” er den både vandtæt og underligt nok, så kan jeg bruge touchscreenen selvom jeg er drivende våd.
Makker, Deleharpun Og Om At Kunne Sige “Nej”
Hmmm, er det ikke UV-jagtens dystre hemmelighed at kun ganske få har et sandt buddysystem? Jeg tror, og synes, at det langt det meste af tiden er OK, sålænge at man accepterer, at man netop er alene – selvom man har en kammerat med i vandet. D.V.S. man dykker super konservativt og sikrer sig så godt man kan. I Indonesien var vi altid “alene med buddy” på revet. Hvilket vil sige at hvis jeg BOede, var blevet entanglet eller lignende, ville min buddy nok ikke have lagt mærke til det. På nogle spots dykkede vi et lidt mere tight buddy system og på de mest hardcore spots lavede vi nogle gange et 100% one up, one down system fordi strømmen var skræmmende, dykkene dybere og fiskene potentielt store. Desuden giver det super meget mere ro på, når man ved, at man bliver spottet på hele dykket.
Jeg kan i de her år ikke forestille mig at dele en harpun. Men det er fordi jeg topnørder med min luftgøbbe. De er underlige at lade og underlige at skyde for min buddy. Og jeg synes has Abellan Albacore er for stor at dykke dybt med og jeg hader dens rekyl. Hvis vi begge havde de samme præferencer mht. harpun ville det være nemmere, men stadig kræve disciplin og selvopofrelse. Jeg tror, at de fleste af dem som kan få 1-gøb-2-spearos til at funke er folk som har skudt, det de skal have skudt i livet og gerne vil give oplevelser videre til andre. Eller måske en forælder og hans/hendes kid.
Hvis man begynder at skyde store fisk er det desuden rart, og nogle gange nødvendigt, at din buddy har en harpun til et sikringsskud.
Ligesom på fridykningslinen, synes jeg kommunikation er vigtig. Vores dykprofiler er dog mere fleksible med en harpun i hånden, men det er godt at vide om din makker generelt dykker 1:30 eller 2:15 dyk. Jeg timer tit en makkers dyk for hvis jeg bare ligger i overfladen og spotter ham/hende, så synes jeg tit, der går for lang tid, haha.
Vi havde rent faktisk en dag i Indonesien, som jeg ikke er stolt over. Vores bådfyr, som ellers er en helt fantastisk skipper havde haft nogle dårlige dage i hjemmelivet, ikke fået sovet eller spist ordentligt. Han var træt og stresset. Som regel ved han altid 100% hvor vi er og han kan læse strømmen og vinden som kun folk, der er vokset op på havet kan. Men denne her dag tog han sig en lur (det samme gjorde jeg), mens min lokale ven jagtede nær kysten. Da vi vågnede, kunne vi ikke spotte ham overhovedet. Vi fandt ham i den næste bugt og det var super ufedt. Min lokale ven er stærk og kunne altid have svømmet i land og sat sig på kysten indtil en anden båd kom forbi, men der er stadig denne der ubehagelige bagtanke: “Hvad hvis han fik en krampe eller et ildebefindende og strømmen førte ham til havs…” for hvis det sker i Indonesien, er det højst sandsynligt en dødsdom.
Pointen her er igen mangel på kommunikation. Alle på båden har super respekt for vores bådmand og det havde været helt i orden, hvis han havde brug for en fridag. Eller hvis han havde sagt, jeg har sku brug for en lur – vær sød at blive på båden. Men det er jo svært for ham at sige, når vi betaler ham og der er måske også nogle kulturforskelle, der spiller ind. Mit råd er, at man skal lave “rum” hvor alle kan sige nej eller bede om en time out. Vi brugte den regel ifht til vore mere hardcore spots. Hvis en af de fire spearos eller skipper synes, strømmen var for crazy lod vi være med at dykke. Ikke noget machopics på vores båd overhovedet.
Nu vi taler om båddyk. Det er en vild luksus og samtidigt noget fy fy at have en ladt harpun på en båd. Men hvis man begynder at have lidt større harpuner, der kræver mere energi at lade og man laver nogle mere krævende dyk er det nu engang ret fedt at kunne have harpunen ladt mellem dropsene. MEN det kræver at alle ombord – inkl. skipper og evt. ‘boat boy’ er 100% disciplinerede og ved hvordan gearet skal håndteres og placeres. Jeg har været på både hvor det helt sikkert ikke var en mulighed og jeg har været på en båd hvor en enkelt spearo var clueless – mens de andre var cool. Det var en ældre fyr, med masser af kystdykningserfaring (men ingen båderfaring). Han var en ven af min rigtigt gode ven, men anden gang han pegede sin ladte, hjemmelavede harpun med en hjemmekreglet trigger lige imod mig skreg jeg simpelthen ad ham (første gang forklarede jeg ham respektfuldt, hvad der var galt). Det gav lidt nedtursstemning at skulle irettesætte den ældste på båden og alt det der, men det efterfølgende forbud var den helt rigtige beslutning.
Sikkerhedsgear
Jeg dykker altid med to knive. Og begge kan nås nemt med begge hænder (en på indersiden af min læg, den anden på bryststroppen på min FRV). De er også altid velslebne. Jeg har også tænkt på en line cutter, men ikke prøvet en endnu. På den seneste tur havde jeg wireskydeline på min store harpun nogle af dagene. Og det er lidt skræmmende for man skal jo kunne skære sine line over med sine knive og det ville ærligt talt nok have været lidt svært. Jeg skiftede til dyneemaskydeline sidenhen og det gav lidt mere ro på. Hvis man begynder at bluewaterjage og vil tage sikkerhed alvorligt så husk, at din buddys knive/cutters skal kunne skære din type line over og vice versa. Meget få tænker på det.
FLØJTE! Jepper, den havde jeg helt glemt. jeg dykker altid med fløjte nu. Med en lille smule vind og bølger og buddies med en hood over deres hoveder er det skræmmende hvor meget man kan skrige uden at blive hørt. Med en god fløjte kan båden og buddien høre dig meget nemmere. Jeg købte gode fløjter til os alle fire på den seneste tur og har min i en bungee på håndleddet.
Max Dybde og Tid
Jeg er ikke en særlig dyb fridykker og passende nok, så snart jeg tager en harpun i hånden halveres min bundtid og dybde stort set automatisk. Jeg tror, det er fordi fridykningsinstruktører virkelig hamrer sikkerhed ind i vores knolde, så da jeg senere begyndte at jage, var jeg sku lidt nervøs og følte jeg gjorde noget lettere skummelt (netop fordi vi sjældent virkelig dykker med en buddy). Så det holder mig i skak. Mine kontraktioner kommer også tidligere end når jeg dykker på en line og ved, at mine venner kigger ned på mig.
På den seneste tur i Indonesien havde jeg købt mig en FRV og der skal man indtaste max dybde og tid, så det gør også, at jeg er meget bevidst om ikke at overskride mine grænser (for det meste, men jeg lavede en enkelt blunder. Se herunder, haha).
Forberedelse, Form
En ting som jeg lærte på den hårde måde på min seneste Indonesientur er at møde forberedt op. Jeg havde en mindre influenza og var ærligt talt i dårlig form, da jeg ankom og ikke bare er det dumt – det er potentielt farligt. Du lander et sted, hvor du vildt gerne vil fange en stor fisk eller en PB, hvor forholdene kan være udfordrende, hvor din ven dykker dybt og skyder en kanonfisk den første dag og du ligger bare og fucker op i dårlig form. Det kræver disciplin at holde igen og selvom jeg troede, jeg havde det, selvom jeg blev ved med at sige, at vi havde masser af dage, at der ikke var nogen konkurrence imellem os og at det nok skulle komme, så faldt jeg i. Jeg lavede et 27m dyk på min alleførste dag i vandet på et relativt udfordrende spot og for mig er det alt, alt for dybt når jeg er i dårlig form og småsyg. Jeg havde lovet mig selv at holde mig omkring 18-20m maks! Jeg kiggede på computeren og den sagde 19m og så gled jeg lige lidt længere, mens jeg kiggede efter fisk, men jeg var sikkert 1kg for tung i bly (en anden våddragt end tidligere) og da jeg skulle op var der pludselig 50% længere end jeg regnede med. Jeg havde faktisk hånden på den manuelle FRVudløser på vej op. Jeg var OK, ingen samba men fuldstændigt drænet og skuffet og sur på mig selv. Så jeg hoppede tilbage i båden, spiste nogle kiks, tog et langt hvil og tilbragte resten af dagen på det lave.
Pointen er, hvis I planlægger en større tur, med dyre flybilletter, hoteller, bådleje, etc. så mød op i god form og uden fis – tag en ansigtsmaske på i flyet, selvom det ser tosset ud. Jeg er ret sikker på, at jeg fik min influenza af den fyr, der gang på gang nyste mig i nakken på flyet til Bali… 🙁
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
Jeg respekterer jeres pressestrategi da jeg er sikker på, det er udfra et ønske om at være respektfulde. Men tit er den bedste måde at undgå spekulation netop at dele så meget info man har på det givne tidspunkt – og så ellers dele mere som der kommer mere for dagen. Men man kan gøre det på begge måder så lad os lade den ligge for nu. Det er en tragedie og dem som var der skal også have plads i de her dage istedet for at skulle servicere alle mulige andre.Det handler i høj grad også om at jeg er meget tæt på mange der var direkte involveret i redningen, men at jeg ikke selv var involveret. Jeg har ikke lyst til at fortælle deres historier, før de selv er klar til at fortælle dem.
Gode pointer, David!
Den med makkerdykning er jeg klar over er et “dyrt” tiltag at indføre i forhold til hvad folk føler de mister. Min egen oplevelse er at jeg kan slappe bedre af – og synes ofte også at det er mere hyggeligt når jeg dykker med en opmærksom makker og man kan dele oplevelser. Ingen tvivl om at det ville koste nogle placeringer til en konkurrence hvis ikke alle dykker med samme set-up, men jeg er villig til at gå langt for at føle mig sikker.
Morten Rosenvold Villadsen
Undervandsitetet.dk
Uvjaegeren.dk -
Hej Morten.
Jeg må indrømme at jeg selv dykker noget mindre end jeg gjorde engang, og det skyldes udelukkende manglende sikkerhed, Jeg ville ønske at man kunne dykke fast med en makker, (og kun bruge en harpun) især når man dykker vrag. Den manglende sigt kan let snyde dig, og du ser ikke din makker før han står foran dig.
-
-
Det handler i høj grad også om at jeg er meget tæt på mange der var direkte involveret i redningen, men at jeg ikke selv var involveret. Jeg har ikke lyst til at fortælle deres historier, før de selv er klar til at fortælle dem. Gode pointer, David! Den med makkerdykning er jeg klar over er et “dyrt” tiltag at indføre i forhold til hvad folk føler de mister. Min egen oplevelse er at jeg kan slappe bedre af – og synes ofte også at det er mere hyggeligt når jeg dykker med en opmærksom makker og man kan dele oplevelser. Ingen tvivl om at det ville koste nogle placeringer til en konkurrence hvis ikke alle dykker med samme set-up, men jeg er villig til at gå langt for at føle mig sikker.
Hej Morten,
Det giver god mening, læste lige lidt om det nu og kan godt se, hvor tæt på du er. Det er skidehårdt. Min gode kinesiske ven mistede sin bedste ven (en 105m CW fridykker) på en spearotur for et års tid siden. De fandt ham aldrig og selvom jeg kun havde mødt ham en enkelt gang går det lige i hjertet.
Jeg tror aldrig jeg vil tage til en spearokonkurrence, men en-harpun-to-spearos er jo relevant alle steder, hvor vi dykker dybere/længere. Måske er det en af de ting, man skal tvinges ind i før, at man ser friheden og fordelene i det for det går lidt imod, især “yngre”, spearos’ DNA.
Da jeg på ingen måder er konkurrencespearo er det måske ikke mig, der skal give råd. Men på den anden side, er det nogle gange nemmere at se det udefra og med de superskræmmende historier jeg hørte om BOs og close calls i Grækenland for et par år siden(?), synes jeg egentligt, I stærkt skal overveje at indføre tvungen buddy diving – og måske tvungen 1-gøb-2-spearos…
Mere Kina- og Dogtoothsnak
Min føromtalte ven har startet en spearoklub i Kina og arrangerer ture fra tid til anden. Han vil f.eks. gerne tage gæster med på doggie hunting i Indo, men vi tænkte over et par regler og et sikkerhedsystem, mens vi selv var der. Evt. gæster skal håndplukkes. Ikke alle er OK med at følge regler. Især ikke hvis de har betalt en god portion penge… Du skriver under på en kontrakt hvor arrangøren har ret til at lade dig blive i land. Så, ikke noget machismo shit. Det holder ikke, så får du simpelthen “strandarrest” for en dag.
Vi talte rent faktisk meget om, at to spearos skulle dele en harpun. Safetydykkeren skulle blive ved bøjen og tage fighten efter skuddet, så den dykkende spearo kunne koncentrere sig om at holde sig væk fra en flydeline, der farer igennem vandet. På nogle af de her spots kan strømmen ændre sig indenfor et par minutter og hvis man er på sit sidste breathe up lægger man måske ikke mærke til det. Hvis ens makker lå ved siden af kunne han sige “abort”, hvis forholdene havde ændret sig. Fire øjne er bedre end to – eller rettere, to øjne der kigger rundt er bedre end et par, der er lukkede eller kun kigger lige ned…
Alle skulle have to skarpe knive, maks fire spearos per båd, maks to både og skipper har det sidste ord om hvor vidt et givent spot er dykbart. Der er nogle spots i Indonesien som simpelthen bare har taget for mange liv allerede men med nogle relativt enkle regler, kan risikoen reduceres betydeligt.
En fordel ved DT jagt er, at man som regel vil have den kortest mulige flydeline for at holde en skudt fisk væk fra bunden. Så en måde at begrænse sin dybde på er at korte linen passende til ens personlige max dybde. Masser af gange “hang” jeg i linen og selvom jeg måske var fristet til lige at falde fem meter dybere kunne jeg ikke have gjort det. Men det trick kan jo bruges mange steder.
Når alt det er sagt, efter vores tur, så blev min ven lidt mindre lun ved tanken om at tage spearos med ikke alt for meget erfaring med på sådan en tur. Doggiere kan godt lide strøm og lidt dybde og de er vildt stærke. Så som spearo skal man have styr på sig selv og sit shit. Jeg anser stadig mig selv for rookie og på hver tur prøver jeg at lære mere og mere, men jeg havde f.eks. også nogle meget klare regler om ikke at skyde en monsterfisk, selv hvis den svømmede helt op til mig. Det skete dog ikke, men jeg tror egentlig, jeg ville have holdt mit løfte og ladet den svømme videre.
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
OK – jeg samler lige op. Fedt med feedback!
Jeg har styr på 3 ændringer.
1. Ingen fisk i blybæltet – speedstringer på bøjelinen.
2. Medbring fløjte
3. Medbring både skarp kniv og linecutter
Jeg mangler at lægge mig fast på:
- Kontakt til land – har du en mobiltelefon eller lignende med ude? Hvordan opbevarer du den? Fungerer det, kan den betjenes?
- Bøjeline til blybæltet vs. bøjeline til harpun vs. en kombi? Hvilket set-up synes du giver mest sikkerhed og hvorfor? Linehjul?
- Makker – kan det fungere for dig/jer? One up- one down eller følges I bare ad? Kunne man forestille sig to uvjægere der deltes om en enkelt harpun?
- Max dybde? Max tid – er det noget du arbejder med selv?
- Vrag og andre overhæng – hvilke sikkerhedsrutiner?
Morten Rosenvold Villadsen
Undervandsitetet.dk
Uvjaegeren.dk -
Bøjeline i bæltet – Føler det giver mig mest frihed og sikkerhed. I en nødsituation, droppes blybæltet og bøjen ligger “ankret” og driver ikke væk.
Harpunen har jeg koblet på bøjelinen med en ekstra karabinhage, der kan glide frit, så hvis der opstår en situation kan den droppes, men bliver ikke væk. Jeg kan gå til overfladen og få vejret og dykke ned igen. ( Bøjelinen er minimum 2 x dybden jeg planlægger at dykke)
Max dybde og tid er noget jeg arbejder med og træner. Jeg er bevidst omkring mine begrænsninger. Og grænserne for at holde vejret, bliver afprøvet under kontrollerede forhold – Svømmehal. Eller på lavt vand/overfladen. På en jagt går jeg aldrig dybere, eller holder vejret længere, end jeg føler mig komfortabel med og sikker i. Der skal være overskud I så fald der opstår en situation. -
Har længe haft en nærdødshistorie, jeg læste herninde for mange år tilbage i tankerne. Den er hardcore og jeg synes, alle skal læse den (nu hvor jeg endelig fandt den igen):
https://uvjaegeren.dk/Emne/omkring-sikkerhed-holdninger-vs-selvtaegt/#post-23449
Denne her med en færge og nogle vilde hvirvelstrømme er også god læsning:
https://uvjaegeren.dk/Emne/sikkerhed-2/
Mht. knive vil jeg igen understrege, at man skal have mere end en, ideelt set skal begge af dem, men mindst en af dem, kunne nappes med både venstre og højre hånd. Mange af os har kun en enkelt kniv på bæltet men forestil dig, at du smider dit bælte i en nødsituation, hvor er din kniv så…?
P.S.
Morten, når du en dag har tid, så pil lidt ved søgefunktionen. Den er desværre stadig for banal. F.eks. viser den kun de enkelte posts og ikke tråden når den finder hits. Men værre er, at når man åbner en post, så står den alene og man kan ikke scrolle i den tråd, den oprindeligt var en del af. Og jeg kan stadig ikke finde en måde at komme ind i tråden lige meget hvad jeg klikker på.
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
OK – jeg samler lige op. Fedt med feedback! Jeg har styr på 3 ændringer. 1. Ingen fisk i blybæltet – speedstringer på bøjelinen. 2. Medbring fløjte 3. Medbring både skarp kniv og linecutter Jeg mangler at lægge mig fast på:
- Kontakt til land – har du en mobiltelefon eller lignende med ude? Hvordan opbevarer du den? Fungerer det, kan den betjenes?
- Bøjeline til blybæltet vs. bøjeline til harpun vs. en kombi? Hvilket set-up synes du giver mest sikkerhed og hvorfor? Linehjul?
- Makker – kan det fungere for dig/jer? One up- one down eller følges I bare ad? Kunne man forestille sig to uvjægere der deltes om en enkelt harpun?
- Max dybde? Max tid – er det noget du arbejder med selv?
- Vrag og andre overhæng – hvilke sikkerhedsrutiner?
Prøver at gøre det kort denne gang, haha.
- Kontakt til land? Ja, men det kommer an på hvilken flåde/bøje jeg bruger. Hvis det er en flåde eller board, så er det nemt at tage en tlf med. Så hvorfor ikke? Måske er det endda grund nok til at bruge en flåde.
- Bøjeline til blybæltet vs. bøjeline til harpun vs. en kombi? Linehjul? Så længe der er en bøje eller flåde er det nok lidt hip som hap. Husk at linehjul ikke udelukker en bøje (selvom folk traditionelt bruger hjul netop for at undgå en flydeline). Både ifht til bådtraffik, makker, evt eftersøgning, synes jeg, at en bøje er et must i DK. For år tilbage talte vi her på forummet meget om “minilanterner” på flåderne til natdyk og der var rigtigt gode løsninger. Konsensus lod til at være, at det var rart for makkeren altid at vide hvor man er. Og vice versa. Desuden kan en evt. båd om natten nemmere spotte dig.
- Makker – kan det fungere for dig/jer? One up- one down eller følges I bare ad? Kunne man forestille sig to uvjægere der deltes om en enkelt harpun? For mig kommer det helt an på typen af dyk. Hvis det er på det lave, så vil jeg højst sandsynligt ikke have noget imod et mere løst system. Men hvis jeg kommer hjem og dykker +20m efter torsk vil jeg rigtigt gerne køre one up – one down. Hvis disciplinen er der hos overflademakkeren og han ikke bliver fristet til at smutte væk, behøver man jo ikke deles om en harpun.
- Max dybde? Max tid – er det noget du arbejder med selv? Ja, men det er svært at forklare. Jeg tror, at jeg har fridykket nok til, at jeg har en god fornemmelse for min max kapacitet og jeg dykker ca. 40-60% af den med harpun. Men den ændrer sig jo også ifht dagsform, så der er ikke nogle håndfaste regler. Lyt til din krop og hoved, som der er blevet sagt. Og lad være med at presse. Det er sagt så mange gange, men ingen fisk er et liv værd (og stadigivæk dør der masser af spearos hvert år…)
- Vrag og andre overhæng – hvilke sikkerhedsrutiner? Inger erfaring, men har meget svært ved at se mig selv dykke ind i et vrag. Stikke harpun og noget af overkroppen ind, ja. Men helt ind, ikke på mit niveau. Og ikke uden et tight buddy system.
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
Hi Morten and thanks for the invitation to this topic… it is a quite important issue indeed.
Safety while diving and spearfishing… well… the main issue is that the spearo is fundamentally alone and should make his own considerations about his capacities, water conditions and physical conditions… if one should bring out a group of beginners in the Kronborg on a dark-red day then I can understand to impose some safety rules, but in competitions (or even on a regular day), a spearo is supposed to have a minimum of understanding of what is doing… if not he should not be there or compete.
I think it is not the meaning of the regulations to replace good common sense… safety in competitions should be addressed by passive means and not cohercitive means: well positioned safety boats with EXPERIENCED people on board (I mean lifeguard-level or divers with knowledge of CPR and rescue techniques and not just helpful volunteers), tracking devices on the floats especially in case of large competition fields and current (in the Sjællands Rundt regata we all had the track-track system… a very good idea indeed) and more of the like.
About the Danish competition system: in my opinion the refrain “everyone should be able to participate” that I hear all the time is just not fitting in a level of competition that will select for the national team… can be the objective of open events like the old NN24h/Ragnarok Cup or Langeland Cup, but not for the “A series” that should instead be occasion to grow technically. There is a reason if at the end is always the same 4-5 guys who excel… and for sure they did not arrive there by learning anything in the pointjagt, where the required technical level for that formula is not that high and one can do very well just by knowing the spots: techniques like aspetto, agguato and cave hunting are pretty much Cinderellas and the queen is ”caduta” that means ”to fall” on the fish (typical on Ryggen or generally in the Øresund shallow waters). The inclusion of boats in the competitions would indeed raise the level: I know it is not considered a ”democratic” thing but if you want to play on a higher level then you should be ready to do it… and anyway it is not 100% sure that a boat would give any advantage every day, because as you know, there are days where the wrecks or reefs off the coast are totally desert and 1 ising may make the difference, so to waste time with a boat may be actually detrimental.
Here my considerations on your points:
1. Ingen fisk i bæltet – I think it has no effect whatsoever on safety unless you fish in shark infested waters, deep dives or in strong current… or you have way too much fish. For ordinary fishing or standard competitions it is no difference… also because 99% of the times is relatively shallow waters and if you plan to go deep then you put it on the buoy. Actually, for some aspetto technique in the shallow, it is a good idea to have the fish VERY close… 😉
2. Bøje sat fast i bæltet. YES, buoy should be at the belt and NOT at the speargun… A dropweight is probably the best option as it can be used also for fishing purpose and can be quickly released if needed (as i did Saturday on the wreck after my buoy line got stuck on a wooden rib… but was only 6-8m anyway).
The speargun attached to the buoy is ok for night fishing or for shooting from the surface, but is pretty bad handling in aspetto and agguato between rocks… and can be even dangerous in caves or wrecks: everyone who understand those techniques will confirm that the last thing he need is a rope pulling on the speargun while you slide silently between the rocks on the bottom! Cave hunting and wreck hunting instead require a higher level of understanding and to be attached to a buoy line while you put your head or half torso inside a wreck is pretty much a recipe for disaster.
Honestly i think that there are some habits between danish spearos that come from way too many YouTube videos taken in tropical waters, but here is not the Great Barrier, and when your spear get stuck int a hole while you get the buoy line one turn around the leg in a wreck, would probably kill 50% of the divers as few would have the cold blood to untangle it when the contractions kick in… and on top of it, to cut a buoy line made for tuna fishing is not supposed to be easy (think the TPU tube or rubber bungee with dyneema inside), especially when half-starved of oxygen.
But as i said before, each one should take his choice… we are all grown ups.Fishing in the current on deeper waters, the drag of the buoy line become a BIG extra burden and really you want to offer as little purchase as possible to the current as it would tax your oxygen way too much.
3. Konkurrencedyk kun med makker – one Up one Down. Depends… if you have a specific competition area with deeper dives (like ht elast pillars) maybe it can make sense to fish in pairs… but would you have a buddy at Mosede Havn or at Hornbæk plantage? Or at Langeland while drifting? Maybe a ”jolly rule” to be imposed in specific conditions or area depending on the weather? Obviously there is no need to dive in pairs at the pillars 4-5-6-7 in a regular day… and neither on the Nyborg side of Sprogø unless the current goes above a manageable level. Anyway I see it hard to impose such a rule and, as always, good common sense and understanding are always better than cohercitive rules that everyone would avoid if possible.
4. Ingen vrag til konkurrencer. The opposite: more wrecks and choice for deeper dives and variety of techniques… that is if you want to have a general technical growth. Look at the havørred for example: right now it gives the same points as a torsk… so why bother with long aspetto while i can just make caduta on a much higher rithm? Besides the letargic havørred in the hot months, where they just try to survive the heat of the day by standing like sitting ducks between the grass, the technical level to get one of those is way higher than that of a cod! Ans mullets go in the same category as the trouts. Apart the usual lucky shot on a hyper-curious kamikaze trout, i think that the point system should also consider the technical aspects of the prey and not only the pelagic-vs-flat system.
5. Min 2 skarpe knive / linecutters. Mah… maybe, one knife on the arm and one knife on the belt (the knife on the leg (style James Bond chick) is dangerous and annoying as it get tangled everywhere) a wet dyneema line is not going to be cut so easily… especially those buoy lines with a dyneema core.
Use the knife to free yourself from fishing nets? Yes, definitely, but hard to do… I never tried it but i think it can be a close-call with death. As a personal rule, I never dive drifting in places where i am not 100% sure that I am not going to find a gill-net or other fish traps… I think that awareness is the main antidote to nets and tangling.What about a “map” online where people can signal the presence of gill-nets or other underwater dangers? Fishermen tend to fish always in the same spots so if I know that in a place it is possible to find nets, I will take the necessary precautions.
6. Reel on gun? Absolutely YES… I’m 100% for that and I have it on all my guns, but not at all for safety reasons: a reel is a sign of respect for the fish (avoid ripped bellies) and avoid loosing the gun if the spear get stuck somewhere in a place like, for example, Langeland with 3-4m visibility… you leave it there and you loose it because you cannot find it again having drifted just few meters down current.
A special mention should go to that unbelievable Norwegian-style habit to pass the buoy line on a carabineer on the belt!!! That is absolutely stupid and dangerous… and WHY? I think it is a miracle that nobody got yet in trouble with it and the sentence “but then i drop the belt” is having “beginner” written all over it… why to take the chance to start with?? It is just ridiculous… and useless if one bother to learn how to use a speargun properly.
I want to mention also the buoy line itself: I see so many buoy lines around made for bluewater or reef fishing… but why??? Discussions about how many hundreds of kg it can hold this or that model… elucubrations on the shock absorbing properties of this and that material… An aquarium silicone tube can be used to anchor a heavy RIB boat in the middle of strong curent (Murat… remember?)… can’t it hold a friking 10 kg cod with a spear in it’s head???
Well… let me put it dow into numbers:– a monoline crimp would break at around 60-70 kg (tested)
– unless you have a real blue water float (3-5 bar) a regular torpedo float would be dragged underwater with a pull of around 20-30 kg maximum and immediately collapse and disappera in the blue.
– the line break always at the point where it enter the spear…
– 99% of the spearguns are not made to hold any traction and would simply rip apart or crack
– You have a duneema spear line+bluewater speargun+bungee+powerline+bluewater float?… maybe you are in the wrong place or miss too much the next trip to tropical paradise… but then… everyone has his taste and after the fashion of red wetsuits, everything is possible.7. Whistle YES absolutely… I’ve been thinking about it: along with a compass should be mandatory for foggy days.
Addition:
Mobile phone/AIS and GPS… a mobile phone in a waterproof bag is a BIG security item. Besides the possibility to call for help, that should be the number ONE concern is large competition areas, the AIS app (I like Boat Beacon but there are many) would allow the safety boat to know quite exactly the diver position and allow to find him immediately, also with fog or bad weather. And everyone today had a mobile (or two)… and after spending 7000kr for the gear, one can also spend 200kr for a waterproof bag! With the app-AIS code (not related to the real AIS network so no license is needed) the other people would know the position of other competitors? Well… Denmark’s bottom has been scanned with so much accuracy that almost each stone is on the nautical charts… in a place with so strong and unpredictable currents I think is a fair price for safety: imagine to be 1km out at Langeland, the current pumps up… and you lose or break a fin! That is a bad-fuckup!
GPS: I think it should be allowed and the “but then will win who has the better equipment” means to have not understood much about how a GPS work.
The use of GPS would improve big time the quality of the dives, will push to serious location scouting and overall to move people over and above simple flat fish hunting… also where there are no wrecks.
A regular phone has a AGPS or GPS already inside and, even if some model would not help much to find a single stone in the nothingness, it would help big time to find a reef or other larger features… and if one wants to have a better equipment, with 80 euro he can get already the maximum that a diver can use… even with a 2000 eur GPS it would not be better or more useful so much to give a real advantage.OK… i think I have pulled out many issues I’ve been nesting for a while here… Ciao!
-
Ciao Lamberto,
Great to see you back and hear your thoughts.
I like the idea of phone tracking and AIS apps on the phone, too.
And yes, a compass makes sense, too. I used to have a small one on my dive watch strap, but lost it somewhere. I should get a new one. Besides for safety, for long surface swims, it’s actually nice, too as you don’t have to pop up your head so often to see if you are still on the right “path”.
As for the knife on the leg, I have mine on the inside of the calf and have not had a tangle there whereas I have had plenty of small ones when the floatline goes in between the knife handle on my belt and the wetsuit. But I now recognize the feeling instantly and can calmly remove it without even having to look.
But since I got my FRV, I have moved my belt knife to the chest strap of the FRV. Maybe for the weight vest users, they could do something similar but perhaps that spot wont work if you shoot band guns as the knife would sit right on top of the loading plate of the wetsuit. But the advantage for me is that both my knives are reachable by both hands. That said, I like a knife on the belt, too – just seems a natural place somehow.
As for bluewater floatlines, sure they have zero use in DK and most of them are still way, way too big even for bluewater. I think the half inch “American” ones, like the Riffe, is an abomination and should all be burned… I am using a DIY 6mm (OD) PU tube with dyneema inside and being that thin, is such an advantage as soon as there’s just a bit of current.
Lastly, I got slightly lost in your preference for floatline attachment. Can you spell it out one last time – what do you prefer for DK conditions?
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
@David. Hi! how are you? Still in Asia?
For the connection belt-buoy line I use a dropweight: is a 500g cigar-shaped lead that can be quickly released to mark a hole or a reef and, also, to park the buoy when you want to explore an area without beying annoyed by the line… especially useful in wrecks or in some harbour piers or other man-made structures.There are dozens of shapes and systems for the so called “pedagno” in Italian… you can find also very nice DIY ideas on Google Pictures.
There are two “schools”: one is just a lead ment to be used on the buoy line, the other is for when you go with the boat, so it looks like a small floating sprocket with line rolled on and a lead at the end… you just release it from the belt and the sprocket will unroll to the surface marking the spot (very useful in caves). The second version is obviously more complicate to make because you want something extremely easy to use and that can hang on your belt to be released in a second if needed…
-
-
Mht. til kontakt til land, er der mange steder, der ikke er signal. “SejlSikkert Alarm” app’en kunne være en mulighed her – den kan selv slå alarm og mange andre ting.
Jeg bruger det ikke selv, men blot et indspark. Især til dem med båd eller som tager de helt lange ture på flåden.
-
Er helt ny, men en ting jeg har lagt vægt på er at man kan “smide” både bælte og harpun uden at miste det, da jeg ellers frygter at man ikke smider det før man VIRKELIG er på den, og så er det måske for sent.
jeg har derfor harpunen sat fast på bøjelinen, ligesom bæltet også er. Vægtvesten sidder fast på en d-ring på bæltet og kan derfor smides samtidig med alt det andet – evt kan den kobles fra bæltet med karabinhagen hvis man ønsker det.
At man rutinemæssigt bare kan slippe harpunen, og at man kan smide bælte eller bælte og vest uden at miste det gør at jeg føler mig mere sikker.
Hilsen Kenneth
-
@David. Hi! how are you? Still in Asia? For the connection belt-buoy line I use a dropweight: is a 500g cigar-shaped lead that can be quickly released to mark a hole or a reef and, also, to park the buoy when you want to explore an area without beying annoyed by the line… especially useful in wrecks or in some harbour piers or other man-made structures. There are dozens of shapes and systems for the so called “pedagno” in Italian… you can find also very nice DIY ideas on Google Pictures. There are two “schools”: one is just a lead ment to be used on the buoy line, the other is for when you go with the boat, so it looks like a small floating sprocket with line rolled on and a lead at the end… you just release it from the belt and the sprocket will unroll to the surface marking the spot (very useful in caves). The second version is obviously more complicate to make because you want something extremely easy to use and that can hang on your belt to be released in a second if needed…
Yep, still here… Though I might be leaving China and going elsewhere in Asia next year. I’ll miss the super easy access to all sorts of nerdy materials, tools and toys to keep me tinkering. Since we last spoke, I have learned to use a small lathe and have been making some pretty nice parts with surprisingly tight tolerances. Imagine going online and ordering, say, a 10cm piece of ø24mm titanium rod, 20cm of ø8mm brass rod, 1m of alu tube and some Ø1.5mm 316 rod and having it all delivered to your door in two days – for peanuts pretty much. That shit is addictive… haha! Lately, I have been making functional/structural 3D printed parts for an airgun and I do see a small CNC router in my future. Then there’s pretty much nothing I can’t build. Yihaa…!;)
I think I got your float system now:
- You have a reel on your gun
- The gun is not connected to the floatline or you in any way
- The float is connected to a drop weight which attaches (and detaches) to your weight belt easily
- The drop weight functions as an anchor if you want to mark a spot with the float and/or not be hindered by a floatline on a dive
Sorry for being slow, but I haven’t seen this system in use in real life. I have seen a few drop weights and anchors in catalogues and may have seen a video or two years back (probably from the Med).
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
@David
Here you go:
– standard version https://youtu.be/VIhURuQ_eHA
– floating version (if you dive from a boat) https://youtu.be/ej-RKXrqVTQ
-
@David Here you go: – standard version https://youtu.be/VIhURuQ_eHA – floating version (if you dive from a boat) https://youtu.be/ej-RKXrqVTQ
Gotcha!
I have seen the first version in catalogues and it works like I expected.
The second option, I have seen used by some very deep Greek divers on youtube (perhaps sometimes attached to their gun? Maybe if the depth was deeper than the line on their reel).
I think I might try one of these options some day in Indo or Thailand. When reef hunting you often find a promising cave but it’s true that if you can’t continuously spot it from the surface because of depth and/or bad viz, its too easy to loose it again before the next drop.
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
Jeg samler lige op igen her. (måske burde jeg have taget dem en ad gangen?) Der er meget guld her i tråden. Anyway.
- Bøjeline i bæltet – det kører jeg med fremover. Sat i en D-ring sandsynligvis og med sharkclip eller lignende så det nemt kan kobles af (men stadig solidt holder fast). Dertil linehjul. Jeg skal nok bare bide i det sure æble og køre med linehjul fremover. Det har jeg kun meget lille erfaring med. @lamberto which reel is the best?
Stadig ikke helt klar i spyttet på:
- Kontakt til land – har du en mobiltelefon eller lignende med ude? Hvordan opbevarer du den? Fungerer det, kan den betjenes? Hvem har en løsning der fungerer?
- Makker – kan det fungere for dig/jer? One up- one down eller følges I bare ad? Kunne man forestille sig to uvjægere der deltes om en enkelt harpun? Det kan desværre nok ikke fungere i alle situationer
- Max dybde? Max tid – er det noget du arbejder med selv?
- Vrag og andre overhæng – hvilke sikkerhedsrutiner?
Morten Rosenvold Villadsen
Undervandsitetet.dk
Uvjaegeren.dk -
@morten
Reels… definitely the LG Sub reels… in my opinion the best on the market (by far) and also fairly priced… they are made in Delrin milled from solid rods…
I use the model LG Twist Light 80mm that is, in my opinion, the right one for Denmark… but if you are want a smaller one then the 60mm is also fine.
Line: braided nylon 1,5mm with monoline terminal before the spear (or dyneema terminal if you like)https://www.lgsub.it/categoria-prodotto/mulinelli-e-accessori/mulinelli/ use Google Translate
Also available on Scubastore and others.2 guys sharing the same speargun can be an idea in deep dives… and the 2 guys should be really good friends!
Security?? Knowing one’s limits and the basics techniques of apnea is the 99% of what one need… the rest 1% is not to push that limit: a course of freediving made specifically for spearfishing (so in real conditions) is the biggest precaution one can take. All other precautions are actually redundant if one is technically prepared and reliable as a diver.
-
Jeg vil gerne udfordre konsensussen om “det norske setup” med bøjen fæstnet i både bælte og harpun. Efter flere ture i Norge er jeg nu skiftet til selv at bruge det – også i Danmark. Det fungerer godt for mig (og rigtig mange nordmænd), især når der er gang i vandet. Jeg bruger det endda, når jeg jager i huler – skyder jeg spyddet fast, eller skal jeg op efter lidt O2 ind jeg mosler med en fisk, så kobler jeg mig nemt fri og stiger op. Det hele ligger fint og venter på mig, når jeg følger bøjelinjen ned igen. Der er mange flere fordele i min optik, men dem vil jeg ikke komme ind på her – for hvis vi kommer frem til, at det ikke er sikkert, så kan fordelene være ligegyldige – sikkerhed er det vigtigste.Jeg satte mig fornylig ned og så meget af det der findes på bl.a. YouTube og Google, når man søger på “freediving blackout”, “freediving samba”, “spearfishing blackout”, “spearfishing samba” osv. Jeg kan ikke deducerede mig frem til generelle regler eller tendenser ud fra det materiale – folks kapaciteter varierer fra dag til dag. Hvad jeg dog tit så var, at folk skød en fisk og moslede med at få fisken og deres dyre harpun op til overfladen – og flere gange kæmpede de med hjulet, altså få det løsnet og rulle. Med “det norske setup” kan du skyde en fisk og slippe harpun og fisk (uden at miste det), hvis du føler, du er ved at komme i problemer. Du kan ovenikøbet fighte fisken via bøjelinjen på vej op, hvis du har overskud til det. Samtidig kan du trykke på den helt store røde knap og smide bæltet, hvis du fornemmer noget er helt galt – og stadig hale det op bagefter.Den potentielle ulempe som der nævnes i tråden er, at spyddet/harpunen sidder fast, og man som konsekvens af dette også selv sidder fast, fordi man er koblet til harpunen. Her kan man dog 1. Koble sig fri, 2. Skære sig fri og 3. smide blybæltet.Hypotese: Når prisen for at smide fisk og harpun er mindre – så har de fleste en tendens til at gøre det oftere –> Man sætter sig selv i færre situationer, hvor man er presset –> Risici mindskes –> Mere sikkert. -
<span>Jeg vil gerne udfordre konsensussen om “det norske setup” med bøjen fæstnet i både bælte og harpun. Efter flere ture i Norge er jeg nu skiftet til selv at bruge det – også i Danmark. Det fungerer godt for mig (og rigtig mange nordmænd), især når der er gang i vandet. Jeg bruger det endda, når jeg jager i huler – skyder jeg spyddet fast, eller skal jeg op efter lidt O2 ind jeg mosler med en fisk, så kobler jeg mig nemt fri og stiger op. Det hele ligger fint og venter på mig, når jeg følger bøjelinjen ned igen. Der er mange flere fordele i min optik, men dem vil jeg ikke komme ind på her – for hvis vi kommer frem til, at det ikke er sikkert, så kan fordelene være ligegyldige – sikkerhed er det vigtigste. </span><span>
Jeg satte mig fornylig ned og så meget af det der findes på bl.a. YouTube og Google, når man søger på “freediving blackout”, “freediving samba”, “spearfishing blackout”, “spearfishing samba” osv. Jeg kan ikke deducerede mig frem til generelle regler eller tendenser ud fra det materiale – folks kapaciteter varierer fra dag til dag. Hvad jeg dog tit så var, at folk skød en fisk og moslede med at få fisken og deres dyre harpun op til overfladen – og flere gange kæmpede de med hjulet, altså få det løsnet og rulle. Med “det norske setup” kan du skyde en fisk og slippe harpun og fisk (uden at miste det), hvis du føler, du er ved at komme i problemer. Du kan ovenikøbet fighte fisken via bøjelinjen på vej op, hvis du har overskud til det. Samtidig kan du trykke på den helt store røde knap og smide bæltet, hvis du fornemmer noget er helt galt – og stadig hale det op bagefter. </span><span>
Den potentielle ulempe som der nævnes i tråden er, at spyddet/harpunen sidder fast, og man som konsekvens af dette også selv sidder fast, fordi man er koblet til harpunen. Her kan man dog 1. Koble sig fri, 2. Skære sig fri og 3. smide blybæltet. </span><span>
Hypotese: Når prisen for at smide fisk og harpun er mindre – så har de fleste en tendens til at gøre det oftere –> Man sætter sig selv i færre situationer, hvor man er presset –> Risici mindskes –> Mere sikkert.</span> -
<span>Jeg vil gerne udfordre konsensussen om “det norske setup” med bøjen fæstnet i både bælte og harpun. Efter flere ture i Norge er jeg nu skiftet til selv at bruge det – også i Danmark. Det fungerer godt for mig (og rigtig mange nordmænd), især når der er gang i vandet. Jeg bruger det endda, når jeg jager i huler – skyder jeg spyddet fast, eller skal jeg op efter lidt O2 ind jeg mosler med en fisk, så kobler jeg mig nemt fri og stiger op. Det hele ligger fint og venter på mig, når jeg følger bøjelinjen ned igen. Der er mange flere fordele i min optik, men dem vil jeg ikke komme ind på her – for hvis vi kommer frem til, at det ikke er sikkert, så kan fordelene være ligegyldige – sikkerhed er det vigtigste. </span><span>
Jeg satte mig fornylig ned og så meget af det der findes på bl.a. YouTube og Google, når man søger på “freediving blackout”, “freediving samba”, “spearfishing blackout”, “spearfishing samba” osv. Jeg kan ikke deducerede mig frem til generelle regler eller tendenser ud fra det materiale – folks kapaciteter varierer fra dag til dag. Hvad jeg dog tit så var, at folk skød en fisk og moslede med at få fisken og deres dyre harpun op til overfladen – og flere gange kæmpede de med hjulet, altså få det løsnet og rulle. Med “det norske setup” kan du skyde en fisk og slippe harpun og fisk (uden at miste det), hvis du føler, du er ved at komme i problemer. Du kan ovenikøbet fighte fisken via bøjelinjen på vej op, hvis du har overskud til det. Samtidig kan du trykke på den helt store røde knap og smide bæltet, hvis du fornemmer noget er helt galt – og stadig hale det op bagefter. </span><span>
Den potentielle ulempe som der nævnes i tråden er, at spyddet/harpunen sidder fast, og man som konsekvens af dette også selv sidder fast, fordi man er koblet til harpunen. Her kan man dog 1. Koble sig fri, 2. Skære sig fri og 3. smide blybæltet. </span><span>
Hypotese: Når prisen for at smide fisk og harpun er mindre – så har de fleste en tendens til at gøre det oftere –> Man sætter sig selv i færre situationer, hvor man er presset –> Risici mindskes –> Mere sikkert.</span> -
Jeg har prøvet at copy & paste et lidt længere svar ind, men det viser sig helt umuligt. Hvad kan det skyldes, Morten?
-
Jeg så dit længere svar på min emailnotifikation, men der ikke noget her. Weird…
Any how, mht. det norske setup, beskriver Lamberto, at harpunen er klippet fast i bæltet og bøjelinen er klippet fast på bæltet også, men ikke til harpunen? Så det er ikke sådan, at harpunen er klippet på bøjelinen som så slider igennem en D-ring på bæltet?
Begge setups ville jeg personligt ikke have det så fedt med, men det norske ville jeg helt sikkert aldrig nogensinde bruge. Ja, ja, fiskene er små i DK, men egentlig ikke altid i Norge og ja, ja – man kan mentalt forberede sig på at skulle unclippe og man kan øve det, men jeg tror ikke man kan garantere, at den dag en stor hellefisk hiver dig afsted i bæltet at man bevarer sit cool… Og hvis man kommer til at eksportere det setup til de varme lande, hvor fiskene virkelig kan trække – så er det skidefarligt. Jeg har set 10kg dogtooth tuna trække 20l bøjer ned som var det ingenting – og jeg tror ikke vi kan sparke med 20kg kraft og unclippe noget som helst samtidig.
Jeg ved, at man kan få snapsjækler, hvor man kun skal trække i en lille pal for at åbne dem, men igen – de færreste ved, hvordan de vil reagere i en nødsituation før de står i den. Selv hvis man bruger det system, hvor bøjelinen glider igennem et punkt på bæltet (noget jeg aldrig selv vil bruge) vil jeg klart sige, at man ikke skal bruge en D-ring, men også et snapsjækel eller en anden form for kvikudløser, som kan betjenes med en enkelt hånd.
Jeg kan ikke helt se, hvor den store fordel er ved at have harpunen i bæltet fremfor at bare have den i bøjelinen? Ved det sidste setup kan du give slip på hele molevitten og stadig fighte fra bøjelinen og du skal ikke tænke på at unclippe på noget tidspunkt.
Jeg har enkelte gange, når vi har haft et båd supertæt på brugt et bæltehjul (harpun forbundet til et stort hjul, der sidder på en quick release-plade på bæltet). Men det er udelukkende i situationer, hvor det er OK ikke at have en bøje. Det giver jo en voldsom frihed, men som altid er det frihed under ansvar og jeg synes stadig, det setup kræver en vis ro, erfaring og og tilbageholdenhed (ifht hvilke til størrelsen af fisk man skyder) i vandet. (Ja, jeg ved godt, at jeg ofte kalder mig selv begynder, men jeg har været på/i vandet på den ene eller anden måde i årtier og synes generelt, jeg har styr på mit shit på havet).
Jeg synes personligt, at rådet til langt, langt de fleste spearos må være ikke at være linket til deres harpun på nogen som helst måde. Bæltehjulet er klippet til dig, så det er jo selvmodsigende, men der er to hjul, der skal jamme tidligt og samtidigt før, der virkelig bliver hevet i bæltet og du har stadig to releases: Du kan smide bæltehjulet og du kan smide hele bæltet.
Igen en laaaang svada for at sige, at jeg personligt ikke ville dykke med det norske setup;)
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
Det ved jeg ikke Martin, den er sendt til udvikleren. Jeg fik dit svar (lang tekst om Norge setup) på mail fordi jeg abonnerer på tråden. Anyway, det bliver fikset.
På min emailnotifikation så Martins svar noget “jumbled” ud. Der var noget koder ifht. font og farve, som forummet måske ikke kunne lide?
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
-
-
-
Måske den er røget i spamfilter eller lign.
Prøver igen 🙂
Jeg vil gerne udfordre konsensussen om “det norske setup” med bøjen fæstnet i både bælte og harpun.
Efter flere ture i Norge er jeg nu skiftet til selv at bruge det – også i Danmark. Det fungerer godt for mig (og rigtig mange nordmænd), især når der er gang i vandet. Jeg bruger det endda, når jeg jager i huler – skyder jeg spyddet fast, eller skal jeg op efter lidt O2 inden jeg mosler med en fisk, så kobler jeg mig nemt fri og stiger op. Det hele ligger fint og venter på mig, når jeg følger bøjelinen ned igen. Der er mange flere fordele i min optik, men dem vil jeg ikke komme ind på her – for hvis vi kommer frem til, at det ikke er sikkert, så kan fordelene være ligegyldige – sikkerhed er det vigtigste.
Jeg satte mig fornylig ned og så meget af det der findes på bl.a. YouTube og Google, når man søger på “freediving blackout”, freediving samba”, “spearfishing blackout” og “spearfishing samba” osv. Jeg kan ikke deducere mig frem til generelle regler eller lign. ud fra det materiale – folks kapaciteter varierer fra dag til dag. Hvad jeg dog tit så var, at folk skød en fisk og moslede med at få fisken og deres dyre harpun med op til overfladen, og flere gange kæmpede de med hjulpet, altså få det løsnet og rulle. Med det norske setup kan du skyde en fisk og slippe harpun og fisk uden at miste det, hvis du føler, du er ved at komme i problemer. Du kan ovenikøbet fighte fisken via bøjelinen på vej op, hvis du har overskud til det. Samtidig kan du trykke på den helt store røde knap og smide bæltet, hvis du fornemmer, noget er helt galt – og stadig hale det op bagefter.
Den potentielle ulempe som der nævnes i tråden er, at spyddet/harpunen sidder fast, og man som konsekvens af dette også selv sidder fast fordi, man er koblet til harpunen. Her kan man dog 1. Koble sig fri, 2. Koble harpunen fri, 3. Skære sig fri og 4. Smide bæltet.
Hypotese: Når prisen for at smide fisk og harpun er mindre – så har de fleste en tendens til at gøre det oftere -> Man sætter sig selv i færre situationer, hvor man er presset -> Risici mindskes -> Mere sikkert.
-
David, det norske system ser sådan her ud: Link.
At have bøjelinen i harpunen anser jeg som næsten lige så sikkert, da den følger det samme princip, som det jeg nævnte ovenfor:
Hypotese: Når prisen for at smide fisk og harpun er mindre – så har de fleste en tendens til at gøre det oftere -> Man sætter sig selv i færre situationer, hvor man er presset -> Risici mindskes -> Mere sikkert.
Fordelen er, at trækket fra bøjen finder sted meget tæt på dit tyngdepunkt i bæltet, og ikke trækker i harpunen. Der skal ikke meget træk i harpunens håndtag, før man misser et skud – det elimineres ved det norske system. Derudover er det bare praktisk.
Når vi begynder at snakke store tun og helleflynder som du nævner, så er jeg enig med dig, tror jeg. Så hedder det et break-away setup.
-
Martin, se mine spørgsmål og tanker vedr. Norgesstilen et par posts foroven.
Er helt enig i dine tanker om, at det er svært at udlede ret mange håndfaste ting vedr. hvorfor folk black outer. Men det lader til, at der netop tit er en fisk involveret. Trangen til at lige dykke lidt dybere, blive lidt længere nede for lige at få et skud på den fisk – som der så lige skal fightes med er ofte et gennengående tema, når jeg har læst og hørt historier om fatale uheld og BO. Og som du nævner, hvis man så lige smider en dyr harpun, som man helst ikke vil give slip på ind i ligningen, ja så bliver det endnu være.
Jon, som laver Ulusubharpunerne, skrev en gang et flot indlæg på et amerikansk forum om “letting go”. Om mentalt altid at træne at give slip på sin harpun. Gøre det til “second nature”, previsualisere at åbne hånden og smide den så den dag, at det virkelig spidsede til, så skulle man ikke bruge dyrebare sekunder på at tænke situationen igennem. Selv hvis man mister den, så kan man købe eller bygge en ny – og man ender ikke som en død mand, der trækker venner og familier igennem årevis af smerte.
Netop fordi jeg delvist selvbygger mine harpuner i de her år, så er en del af mig egentlig lidt bange for at miste dem. Men jeg har rent faktisk previsualiseret at smide dem masser af gange:)
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
Præcis, så jo lettere vi gør det for os selv at slippe harpunen, jo nemmere har vi ved at gøre det, når det gælder. Eller bare gøre det, i det daglige. Jeg slipper tit, hvis jeg skyder en fisk sidst på et dyk – så kan jeg hente fisken i næste dyk og stadig hygge mig med det. Vi skal jo ikke kun slippe, når vi er presset maks, men mens vi stadig har et overskud – skulle der ske noget på vej op. Det synes jeg taler for at have linen i harpunen – om man så selv er forbundet til den, det kan bedre diskuteres.
En anden fordel ved det norske setup, tænker jeg, er, at man er nem(mere) at finde i vandet. Lad os sige man dykker dybt i DK med dårlig sigt og måske lidt strøm og dykker i makkerpar. Man annoncerer et dyk og det bør tage omkring 2min igen før man ses på overfladen. Makkeren kommer ikke op, og du skal nu finde ham på dybt vand med dårlig sigt og strøm… Hvis han er koblet på bøjelinen kan du i princippet følge den lige ned og hente ham op. Eller, hvis han er sunket på for dybt vand eller er for tung, kan du potentielt hale ham op via bøjelinen. Hvad tænker i?
-
Aldrig nogensinde ville jeg personligt bruge det setup.
Hviiiis man vitterlig vil bruge det så overvej i det mindste at investere i et snapsjælkel, der nemmere kan åbnes med en hånd.
Mht. at trække harpunen bag sig på lange overfladesvømmeture kan du gøre det med en normal bøjeline også.
I 99.99% af tilfældene af det norske setup sikkert fint, men jeg kan ikke se, at der er store nok fordele over at bypasse bæltet. Det med at bøjelinen kan trække i harpunen er dog rigtigt. Men hvis man skyder med en hånd, kan man som regel holde linen i den anden, hvis der er masser af strøm og/eller bølger. Mht. den store helleflynder, hvis man har disciplin til at unclippe før skyddet kan man jo stadig tage det. Ifht. en blackoutet dykker, der skal findes på bunden – så har Lambertos setup med bøjeline i bæltet samme fordel.
Inderst inde er jeg egentlig mest bange for at dem, som årevis har dykket med det her system en dag tager det med sig til andre jagtmarker, hvor det pludselig kan blive farligt. Lidt det samme som at bluewaterjage i troperne med en “overvægtet” middelhavsstil. Der har været mindst et dødsfald inden for de seneste to år, hvor det antages, at spearoens angiveligt overvægtede bælte kunne være en af grundene til, at han BOede (en europæisk dyb dykker i Indonesien).
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
Hvad der er mest sikkert, afhænger af hvad der jages, kan vi vidst konstatere 🙂
Mine indspark tager udgangspunkt i typisk dansk og nordisk jagt.
-
Hvad der er mest sikkert, afhænger af hvad der jages, kan vi vidst konstatere 🙂 Mine indspark tager udgangspunkt i typisk dansk og nordisk jagt.
Ja, det er selvfølgelig sandt. Men ikke desto mindre vil jeg også mene, at det er sandt, at det er mere sikkert ikke at være forbundet til ens harpun. Men mennesker tager afmålte risici hver eneste dag og det norske setup er – selvfølgeligt – et meget, meget mindre risikabelt setup i nordiske farvande. Personligt er det dog stadig bare ikke mig. Og slet ikke med en oldschool messingkarabinhage. Hvis man virkelig vil det norske system, så kan det gøres mere sikkert end det er nu. Mht. den fint producerede video fra den norske forhandler vil jeg egentlig også mene, at det ikke er et setup egnet til nybegyndere, der har masser af andre ting at tænke på. Det er måske noget andet, hvis de erfarne føler, de vil bruge det og har tænkt det godt igennem.
God pointe om at smide harpunen i praksis fremfor i tankerne kun:). På masser af youtubevideoer kan man se spearoen dykke ned og kæmpe med at få en fisk ud af en hule umiddelbart efter skuddet. Masser af gange har jeg ladet det vente til det næste dyk. Hvis man ikke får fat på den lige med samme, inden den virkelig når ind i hulen, så er det min spæde erfaring, at den ikke rigtigt har flyttet sig selvom man giver den to minutter mere. Hvis jeg har skudt den tidligt i dykket, kan jeg godt wrestle den en smule, men jeg har aldrig nogensinde presset den del af det. Det samme hvis jeg har sat et spyd godt fast i revet… Jeg stiger op, tager et langt breathe up og hvis det tager 2-3 dyk at få det – eller en fisk – ud så er det ok. Jeg har ikke en regel om, at det er mere cool hvis jeg gør det hele i et og samme dyk. (Jeg har en enkelt gang sat et spyd så crazy ind i revet, at jeg kom tilbage to dage senere på scuba og hev det ud, haha. Og jeg var ret stolt over, at min krydspejling lavet i vandoverfladen, før båden samlede mig op holdt stik og jeg fandt spyddet med det samme, da vi kom tilbage).
Hvis det er en lidt større fisk, som har godt af at blive holdt væk fra bunden, er jeg meget opmærksom på, hvor meget energi, jeg bruger på at fighte den på vej på til overfladen. Jeg prøver at fighte udelukkende nok til at holde den fri af bunden og hvis jeg føler den mindste smule træthed komme, så holder jeg op med det samme.
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
Just few impressions:
For my point of view and previous experiences, the Norwegian system has “Beginner” written all over it… not to offend the sensibility of anyone, but the system is perfectly adequate to the level of fishing and skill required in seas where fish is abundant and not very shy… so, WHY even to take a chance?? In Norway there are how many spearos that practice regularly?… 1000? 2000? It is still a small-medium club level, and I think it is just because pure statistic that nobody got killed or got a near-death experience yet between the users of such silly system…
Honestly… the goal is to avoid that the fish take off with the buoy?? Seriously??? If one goes for halibut then he better use some serious system… and for cods… naaaaah… where do you think a cod can go with a spear in it and a 30 liter buoy attached to it??… especially if the spearo has enough experience to know that you never lose contact with the gun-line anyway.
It doesn’t take much imagination to understand that a spearo attached to a line has less chances, in case of troubles, than a spearo that is not, especially below 10m depth.And this is for what “Safety” is concerned… now some purely practical considerations…
I’ve lived for short and long periods in many countries where the fish behave pretty much in the same way (Venezuela, Florida, Canarias, Cabo Verde and UAE with often trips to Musandam in Oman)… and looking at the Norwegian hunting videos I would say that the only difference is the water temperature and species of fish, but the required skill level, compared to Mediterranean fish for example, is near to zero, apart the need to go more or less deep to find them, but that has nothing to do with the spearfishing technique. True I have not been fishing there yet so I may be totally wrong and it may be that aspetto at the Norwegian cods is much more difficult than here in Denmark… but between spending money to go in Norway or to go in Mediterranean, I have no doubts… I’m now planning for Morocco, so Norway should wait a bit longer.
It is clear that in places where spearfishing is a young sport, Fecebook/YouTube is the perfect vehicle to spread weird habits, and the real selection will be made in time… but think: why then in the rest of the world, where modern spearfishing has been practiced by the many for almost 100 years, none of those systems have been adopted? And mind that smart people have tried it all long time ago… much before the Internet and we where even born.
I also have used guns attached to the buoy, but it was in Venezuela on the banks and outer reefs where the big barracuda (and sharks) come to surround you to see if you are potentially edible… it is a specific system used by the locals and I would never think to use it while fishing havørred in the Øresund.
I think that young spearos should try a system that will allow them to grow technically and not something that will be of encumbrance limiting their growth… think to make a proper “agguato” sliding down between the rocks on the bottom, when your gun is attached to a buoy line and yourself along with it… doesn’t seems easy and definitely is not.
To fish in “caduta” for cods (mean to fall on it gliding down without moving the fins) in Denmark, then one can attach the buoy everywhere, but I can assure you that there is much more fun in making one succesfull aspetto or agguato than shooting 10 cods point-blank on the Ryggen…
I think that when my garden-duty today has finished, I’ll write here a post where i tell what I have learned in the past 35 years from the many really “good spearos” I’ve met and how they do and how I am trying to emulate to slowly improve myself and adapt to Danish waters… It may become useful to someone next summer during his vacation in more temperate waters?? I hope so.
Cheers!
-
By the way: in many videos you see spearos that, when fishing in holes or near them, immediately try to grab the spear and pull the fish out or away from the hole… It depends on the kind of fish.
Dentex: will always go straight to the bottom and try to “rub away” the spear from himself: if the spear or the line get tangled, then the risk that he rip-off is pretty high, and that is why the spearo try at least to lift it up from the bottom.
Grouper: it will simply inflate himself into the hole and, unless you pull it out in the first seconds of shock, the risk to have a long and painful day of work in front of you is pretty high… in the med yo keep a hook in the boat exactly for those evenience. Best thing is of course shoot it in the head, but not always is possible.
Conger eel: a large one it can bend your spear with it’s muscles… think if he has a chance to grip into it’s hole…
Sarago: they are often into deep caves, and if it manage to pull the spear into the hole while you are breathing in the surface… you may lose the spear
The list may continue…
-
Last week I was talking on the phone with Giacomo De Mola about the Euroafrican and the conditions at the bridge: he told me that the current was too strong to be able to have a buoy line attached to the belt while diving 25m deep at the last pillar… the resistance of the water was a big penalty for the diver and negatively affected the performances. He used a mobile ballast and I think to start using it here for wreck dives: I have very little experience with that system but I recon that it may improve safety, especially of an old, overweight and untrained guy like me …
-
Yes, I have seen it mentioned somewhere else that the variable ballast system should or could make deep dives safer but I also heard from a world champion freediver who is also a competitive spearo that they had at least three BOs at the spearing World Championships in Greece a few years back. He pretty much considered it a miracle that no one died at that event as too many people pushed very, very deep there… But whether some of those BOs were due to the use of, or lack of, variable weight I do not know. My point is, it’s definitely a system for the advanced spearo who is very in touch with his capabilities.
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
Jeg ved ikke, om jeg vil betegne mig selv eller flere tusinde nordmænd for den sags skyld som hverken begyndere eller “silly”…
Pointen med at være forbundet til linen er ikke, at en eventuelt fisk ikke skal smutte med bøjen, men at du nemt kan smide harpunen og en eventuel fisk, skulle du føle behov for det + at der ikke er et træk i harpunen, når du skal skyde, så du rammer bedre.
Det norske setup mener jeg ikke egner sig til jagt på store fisk – det har jeg også nævnt flere gange. Det er der blevet argumenteret godt for af jer, som har erfaring med så store fisk. Jeg mener nu stadig, at det er et sikkert setup til de fisk, vi typisk jager i norden – måske endda det sikreste. Også mere sikkert end linehjul og en harpun der ikke er forbundet til bøjen. Men vi kan jo ikke opstille randomiseret dobbelt-blinde forsøg eller lign. og besvare sikkerhedsspørgsmål, så der findes ikke præcise svar på de her svære spørgsmål – derfor må vi hele tiden diskutere dem, gerne med et åbent sind og en lille portion nysgerrighed, den savner jeg dog lidt hos nogen i denne tråd.
Min hypotese er stadig, at: Når prisen for at smide fisk og harpun er mindre – så har de fleste en tendens til at gøre det oftere -> Man sætter sig selv i færre situationer, hvor man er presset -> Risici mindskes -> Mere sikkert. Det er oftest det, jeg har set og læst gå galt. Folk ønsker ikke give slip på deres dyre harpun og store fisk, så de forsøger at mosle det op til overfladen, og får som et resultat af det BO eller samba. Jeg er derimod ikke bekendt med ulykker som skyldes, at nogle blev filtret ind eller sad fast, som flere af jer udtrykker bekymring for. De findes sikkert – men det er slet ikke det, der har domineret min søgning. Jeg har heldigvis ikke haft et front-row-seat til et BO eller lign., så må basere mine antagelser på hvad jeg finde på nettet, herunder dette forum og dine kommentarer Alberto.
Der et kausalt forhold mellem sikkerhed og “performance”, eller hvad vi skal kalde det. Det er der i rigtig mange sportsgrene. Som udøver må man ofte tage afvejede valg – især hvis man er eliteudøver. Men tråden her handler om sikkerhed – ikke om hvordan vi fanger flest fisk. Jeg fanger i forvejen fint med fisk, synes jeg selv, og jo mere sikker jeg føler mig, jo sjovere har jeg det, mens jeg gør det. Derfor bruger jeg for tiden det norske setup – det hindrer måske min “performance”, men er mere sikkert, mener jeg. Men din idé Lamberto med bøjelinen og mulighederne for at bruge mindre synlige materialer, lyder interessant. Det vil jeg personligt tænke nærmere over – vil gerne udvikle det norske system, så man kan fange endnu flere fisk med det.
Sidst men ikke mindst, så går det jo heldigvis godt i Norden – der sker få ulykker, hvis overhovedet nogen, så måske skal vi ikke ændre så meget. Jeg ser langt de fleste uv-jægere har bøjelinen fæstnet til harpunen – det empiriske grundlag vi har at arbejde med afspejler, at det måske er fint i nordiske farvande, i hvert fald ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt…
Dive safe – stay curious!
-
Jeg har egentligt ikke meget at tilføje ifht mine posts foroven.
Ifht. ulykker, er boomet i UVjagt i DK ikke mest kendetegnet ved spearos, der overvejende har jaget på det lave? Det er svært at komme i problemer der. De dybe dyk, lange aspetto og hule- og vragdyk har vel været en lille minoritet? Men nu hvor flere og flere måske vil begynde på mere avanceret UVjagt, synes jeg det er godt vi flueknepper der her emne.
So, here we go again: Det norske system passer bare ikke til mig. Og det er ikke fordi, jeg mangler nysgerrighed eller åbent sind.
Jo mere jeg tænker over det, desto mere synes jeg egentligt, at tilhængere og brugere af det norske system bør “indrømme”, at fordelene mestendels ligger i det praktiske for, jeg kan ikke se, at det norske system er mere sikkert end en bøjeline til harpun (hvor du kan aflaste trækket på harpunen ved at holde bøjelinen i den frie hånd). Men hvis man synes, det er sikkert nok, hvis man vil høste de praktiske fordele, og aldrig bruger det når fiskene bliver store, så er det vel OK med mig.
@MartinJorgensen, du nævner, at det norske system måske er det sikreste, men jeg er stadig i tvivl om, hvor den sikkerhedsmæssige fordel er ved det norske system vs. bøjeline til harpun? Er det det at hvis du er BOet, så kan du nemmere lokaliseres? Hvis vi tænker den helt til ende, så har du måske tre minutter før et BO bliver til “druknet” og hvornår havde en dansk spearo sidst en makker, der tjekkede ham hvert femte minut – det sker ikke så ofte, right? Lad os tænke videre – hvis man vitterligt drukner og dør, så er det jo rart for familien at have en krop at begrave og der har en bøje-til-spearo jo en fordel. Men hvis vi virkelig skal tænke sikkerhed hele vejen, hvis I spearos derhjemme vitterligt bekymrer jer om BO, så kommer vi ikke udenom at tale Freedivers Recovery Vest (FRV).
Selv hvis jeg havde lyst til at bruge det norske system, ville jeg forbedre sikkerheden i det. Og hvis jeg dykkede med linehjul og bøje-til-bælte ville jeg også bruge et snapsjækel, drop weight eller en anden form for quick release på bøjelinen.
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
@David
With BO you mean barotrauma?
Mobile ballast can be made with a heavy pendulum, used especially for deep dives and that require some know-how and cannot be improvised… but can also be a simple 2-belts setup with one attached to a solid line for recovery: this last system can be used for every kind of dive, and I’m planning to start using it for fishing in wrecks where the current makes it too hard for me.
I can obviously dive and fish on a 15-20m wreck even if I’m way out of shape (round is a “shape” but not really the best 😉 ), but especially with a 7mm I must use way too much energy at the bottom and on the way up/down in current, so it will be much safer to leave one belt at the bottom as soon as I am close and fish in total comfort with the perfect ballast for that depth.I have seen Giacomo De Mola using this system and looks great: he and Valerio Losito used it at the last pillar on the Euroafrican 2nd day because of the depth and current, and I have been thinking about it since then.
With a 7mm I dive in shallow waters (0-5) with 14 kg, and 15-20m with 8 Kg of lead but for the first 7-8m i need to push down energetically and at the bottom I would be fine with 4 Kg instead because I like soft wetsuits.
Using this system I can simply drop my 10 kg belt as soon as I reach the bottom or earlier (I can then start gliding much earlier and save a lot of oxygen) and then fish in total comfort without being too heavy… the way back will be also MUCH easier and safe.I’ll try it as soon as I get the occasion of decent weather and high WAF points… and I’ll try to get a video.
Ciao!
-
-
Først og fremmest er jeg relativt ny i sporten, derefter må jeg dog indrømme at jeg er lidt skuffet over udviklingen af denne tråd. Jeg havde lidt håbet på at blive klogere. Specielt med inputs fra spearos med så mange års erfaring.
@David H, jeg kan ikke lade være med at tænke på om ulykken til EM 2019 kunne være undgået, hvis de første der ankom til ulykkestedet havde fundet uv-jægeren forbundet til sin bøjeline. Dette havde jo unægteligt forkortet eftersøgningen markant.
Nu tænker I andre erfarne dykkere sikkert at jeg er naiv, og ‘noob’ da jeg tror at en så erfaren spearo kan finde på at sætte sin bøjeline fast til sig selv.Min forventning til denne tråd var at se jer erfarne dykkere udfordre emnet omkring sikkerhed. Det synes jeg på ingen måde I gør. Mit indtryk er, at I er meget sikre på hvad virker for jer, og har derfor ikke interesse i at ændre det, fordi det virker.
Formålet med tråden er efter min opfattelse at diskutere hvad sikkerhed er på et generelt plan. Prøve at være nysgerrig, som @Martin Jørgensen pointere, og evt. komme med ideer til udvikling eller forbedring af nye eller nuværende løsninger.Som ny i sporten har jeg svært ved at håndtere udtryk som “det system virker ikke for mig”.
Som ny i sporten har jeg nemlig tendens til at lytte til jer som har erfaring. Jeg har tendens til at kopiere jeres setup med henblik på at få et som bare ‘virker’. Jeg lytter til Mortens podcasts og diskutere ting med mine andre “nye” uv-jæger kammerater, i jagten på at blive bedre både teknisk men også på udstyr. Det er derfor vigtigt at huske, at I som har meget erfaring, er personer som ‘vi’ nye uv-jægere potentielt lytter til. Så I er i den grad med til at sætte en standard for hvad sikkerheden er.Kort sagt, jeg savner en konstruktiv tilgang til emnet. Istedet for at sige “det virker ikke for mig”, så har jeg behov for at høre ideer til hvordan I kan “få det til at virke for jer”. Jeg er nysgerrig for at høre nye ideer til hvordan man kan øge sikkerheden og stadig ‘performe’ som uv-jæger.
-
@David With BO you mean barotrauma? Mobile ballast can be made with a heavy pendulum, used especially for deep dives and that require some know-how and cannot be improvised… but can also be a simple 2-belts setup with one attached to a solid line for recovery: this last system can be used for every kind of dive, and I’m planning to start using it for fishing in wrecks where the current makes it too hard for me. I can obviously dive and fish on a 15-20m wreck even if I’m way out of shape (round is a “shape” but not really the best 😉 ), but especially with a 7mm I must use way too much energy at the bottom and on the way up/down in current, so it will be much safer to leave one belt at the bottom as soon as I am close and fish in total comfort with the perfect ballast for that depth. I have seen Giacomo De Mola using this system and looks great: he and Valerio Losito used it at the last pillar on the Euroafrican 2nd day because of the depth and current, and I have been thinking about it since then. With a 7mm I dive in shallow waters (0-5) with 14 kg, and 15-20m with 8 Kg of lead but for the first 7-8m i need to push down energetically and at the bottom I would be fine with 4 Kg instead because I like soft wetsuits. Using this system I can simply drop my 10 kg belt as soon as I reach the bottom or earlier (I can then start gliding much earlier and save a lot of oxygen) and then fish in total comfort without being too heavy… the way back will be also MUCH easier and safe. I’ll try it as soon as I get the occasion of decent weather and high WAF points… and I’ll try to get a video. Ciao!
BO – just meant Black Out, sorry for the confusion. Interesting method with the two belts and I can def see how it takes an advanced diver to utilize it, but also how much energy is saved.
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
Først og fremmest er jeg relativt ny i sporten, derefter må jeg dog indrømme at jeg er lidt skuffet over udviklingen af denne tråd. Jeg havde lidt håbet på at blive klogere. Specielt med inputs fra spearos med så mange års erfaring. @David H, jeg kan ikke lade være med at tænke på om ulykken til EM 2019 kunne være undgået, hvis de første der ankom til ulykkestedet havde fundet uv-jægeren forbundet til sin bøjeline. Dette havde jo unægteligt forkortet eftersøgningen markant. Nu tænker I andre erfarne dykkere sikkert at jeg er naiv, og ‘noob’ da jeg tror at en så erfaren spearo kan finde på at sætte sin bøjeline fast til sig selv. Min forventning til denne tråd var at se jer erfarne dykkere udfordre emnet omkring sikkerhed. Det synes jeg på ingen måde I gør. Mit indtryk er, at I er meget sikre på hvad virker for jer, og har derfor ikke interesse i at ændre det, fordi det virker. Formålet med tråden er efter min opfattelse at diskutere hvad sikkerhed er på et generelt plan. Prøve at være nysgerrig, som @martin Jørgensen pointere, og evt. komme med ideer til udvikling eller forbedring af nye eller nuværende løsninger. Som ny i sporten har jeg svært ved at håndtere udtryk som “det system virker ikke for mig”. Som ny i sporten har jeg nemlig tendens til at lytte til jer som har erfaring. Jeg har tendens til at kopiere jeres setup med henblik på at få et som bare ‘virker’. Jeg lytter til Mortens podcasts og diskutere ting med mine andre “nye” uv-jæger kammerater, i jagten på at blive bedre både teknisk men også på udstyr. Det er derfor vigtigt at huske, at I som har meget erfaring, er personer som ‘vi’ nye uv-jægere potentielt lytter til. Så I er i den grad med til at sætte en standard for hvad sikkerheden er. Kort sagt, jeg savner en konstruktiv tilgang til emnet. Istedet for at sige “det virker ikke for mig”, så har jeg behov for at høre ideer til hvordan I kan “få det til at virke for jer”. Jeg er nysgerrig for at høre nye ideer til hvordan man kan øge sikkerheden og stadig ‘performe’ som uv-jæger.
Jeg er ked af, hvis jeg fremstår sådan. Jeg er ikke sikker på ret meget her i livet. Jeg har sagt, at jeg ikke ville have det godt med at dykke det. Og jeg forklarer min pointe om, at hvis man vil det mest sikre, så tror jeg ikke, det er det norske systrem. Og hvis man ikke kan finde ud af at sige farvel til en harpun er det heller ikke linehjulssystemet. Og jeg har spurgt Martin specifikt, hvor det norske system er det mest sikre og er som sagt stadig ikke helt sikker på hans pointe omkring det. Hvis det er for at lokalisere en dykker, der er BO’et så har du ret i, at der er en fordel. Kunne det have reddet Matthias? Måske. Men min pointe gik ikke på en konkurrencespearo med andre dykkere/spottere (?) nærved. Min pointe var, at spearos i DK generelt ikke dykker med makker eller et tæt buddysystem. Så hvis vi virkelig, helt inde i materien af det her, siger at fordelen ved at være forbundet til en bøje er, at vi kan blive fundet efter vi har slugt vand på bunden – så vil jeg sige, at vi skal tale FRV. Der er vildt mange her, der dykker alene eller kører så løst et buddysystem, at de kan siges at dykke alene. I så fald er spørgsmålet om, lokaliseringsargumentet opvejer de andre argumenter. Det er sikkert op til den enkelte og måske den egentlige årsag til, at du skuffet ikke har fundet konsensus på denne her tråd.
Måske er jeg farvet af, at jeg kender til 2-3 historier om døde spearos hvor det, at de var koblet til deres harpun sandsynligvis havde noget med ulykken at gøre. Ikke i nordiske vande, men ikke desto mindre har det sat sig i mig. Og måske er det derfor, at jeg personligt bare ikke har det godt med at være koblet til min harpun. Det vil nok stresse mig mere end det vil give mig ro. Det med at vi ikke har haft mange eller nogen ulykker her er interresant. Måske har Lamberto ret; vi er ikke mange og ikke mange har gjort det længe. I Kina er sporten spritny og de havde vist 3-5 dødsfald på 1.5 år. Kender ikke detaljerne, men personligt vil jeg sige, at for nybegyndere, der har masser at tænke på, bør de måske starte med det allermest sikre og simple system.
Jeg vil gerne acceptere, at det norske system måske er helt fint for Martin, men min personlige overbevisning er, at selv det system kan laves bedre sikkerhedsmæssigt og jeg har to gange givet ideer til hvordan det måske kan gøres. Og jeg synes egentlig det beviser, at selvom det norske system ikke er min kop te, så har jeg konstruktivt delt inputs til at udvilke det. Jeg har også flere gange nævnt at man rent faktisk kan performe med bøjelinen i harpunen ved at holde linen i den frie hånd. Så hvis du synes, jeg mangler en åben tilgang, så går det vel egentligt begge veje.
Og selvom det ikke er et argument imod selve systemet i nordiske vande, så er min angst for, at en dykker eksporterer det her system til områder, hvor det kan være farligt desværre reel, tror jeg. Hvis man smider 3-5kg bly for meget på bæltet på et dybt dyk i Indonsien i et område med down currents fordi, sådan dykker man derhjemme, tror jeg desværre, at andre vaner også nemt kan eksporteres. Old habits die hard. Men nej, det betyder ikke, at man ikke skal dykke med det derhjemme. Jeg ville bare have det “on the record” da der måske er nogle, der falder over denne her tråd inden de planlægger en tur sydpå.
Hvis vi slutteligt skal vende tilbage til Matthiasargumentet, så ved jeg som sagt ikke om det kan bruges i dagligdagsUVjagt – medmindre folk virkelig begynder at buddydive. Men man kunne jo i konkurrencerne overveje om de skulle insistere på, at folk dykkede med en bøje i bæltet?
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
@David H
Der er ingen tvivl om at hvis sikkerhed skal tages alvorligt, så er det vigtigt at kende sit miljø og være forberedt. Jeg håber at almindelig sund fornuft vil være nok til at ‘folk’ ikke begår den fejl at bruge en uhensigtsmæssig metode i et miljø der er totalt anderledes end det de normalt dykker i.
Det kan jeg så forstå desværre ikke er tilfældet på bagrund af dine oplevelser. Jeg kunne dog aldrig se mig selv tage på en tropisk tur, uden at være forberedt på netop den jagtform der benyttes i området. Her tænker jeg helt sikkert at dette forum vil være en god start til den slags forberedelse.Mht. det ‘Norske’ system bruger jeg en version som er tilnærmet, hvis ikke jeg tager fejl er det magen til det @MartinJorgensen bruger.
Jeg har samme argumenter for hvorfor jeg mener dette system giver mig mere sikkerhed, som Martin.
Indtil nu har jeg heller ikke oplevet at systemet skulle hindre mig.
Der hvor min version er anderledes end det Frivannsliv sælger, er at jeg ikke sidder “fast” på bøjelinen.
Jeg har en karabiner der i den ene ende er fastgjort mit bly-bælte, dette er faktisk Frivannslivs Bøyekrok. Dog med en karabiner uden lås. Karabineren sidder om bøjelinen, på samme måde som en leash gør det til fridykning. Jeg kan derfor bevæge mig op og ned af linen uden hindring. Lader jeg harpunen ligge på bunden er der ikke behov for at koble ud.
På bøjelinen har jeg lavet en loop, som gør at bøjelinen aldrig vil kunne trække direkte i harpunen, når jeg har harpunen i hånden.Se vedhæftning for mock-up.
Lad mig høre jeres argumenter for hvorfor dette system potentielt ikke vil virke for jer.
Eller hvordan I mener det kan forbedres.Attachments:
-
Carsten, jeg synes det er en fin modifikation du har lavet – jeg bruger frivannslivs standard version, og sidder dermed fast på bøjelinen sæt på harpunen, indtil jeg vælger ar klikke mig fri.
Om jeg skifter til din version ved jeg ikke – jeg dykker – indtil videre – ikke ret dybt, og kan derfor ikke rigtigt forestille mig en situation hvor jeg ikke kan nå til overfladen selvom spyddet skulle sidde ubehjælpeligt fast i bunden.
For mig bruges systemet til at jeg kan “tillade” mig at smide både bælte og harpun uden at skulle være i en (erkendt) livstruende situation, for jeg mister ingen af delene når det smides.
Hilsen Kenneth
-
@David H Der er ingen tvivl om at hvis sikkerhed skal tages alvorligt, så er det vigtigt at kende sit miljø og være forberedt. Jeg håber at almindelig sund fornuft vil være nok til at ‘folk’ ikke begår den fejl at bruge en uhensigtsmæssig metode i et miljø der er totalt anderledes end det de normalt dykker i. Det kan jeg så forstå desværre ikke er tilfældet på bagrund af dine oplevelser. Jeg kunne dog aldrig se mig selv tage på en tropisk tur, uden at være forberedt på netop den jagtform der benyttes i området. Her tænker jeg helt sikkert at dette forum vil være en god start til den slags forberedelse. Mht. det ‘Norske’ system bruger jeg en version som er tilnærmet, hvis ikke jeg tager fejl er det magen til det @martinjorgensen bruger. Jeg har samme argumenter for hvorfor jeg mener dette system giver mig mere sikkerhed, som Martin. Indtil nu har jeg heller ikke oplevet at systemet skulle hindre mig. Der hvor min version er anderledes end det Frivannsliv sælger, er at jeg ikke sidder “fast” på bøjelinen. Jeg har en karabiner der i den ene ende er fastgjort mit bly-bælte, dette er faktisk Frivannslivs Bøyekrok. Dog med en karabiner uden lås. Karabineren sidder om bøjelinen, på samme måde som en leash gør det til fridykning. Jeg kan derfor bevæge mig op og ned af linen uden hindring. Lader jeg harpunen ligge på bunden er der ikke behov for at koble ud. På bøjelinen har jeg lavet en loop, som gør at bøjelinen aldrig vil kunne trække direkte i harpunen, når jeg har harpunen i hånden. Se vedhæftning for mock-up. Lad mig høre jeres argumenter for hvorfor dette system potentielt ikke vil virke for jer. Eller hvordan I mener det kan forbedres.
Hej Carsten,
Ja, det sker desværre, at ellers rutinerede spearos tager lokale vaner med på tur. Man kunne spekulere i, at netop de mere rutinerede er i større fare for det fordi de stoler for meget på deres egne evner og metoder? Generelt tror jeg (ved det ikke med sikkerhed), at det heller ikke er nybegyndere der mest dør i vores sport. Det er nok nærmere de mere advanced, men ikke de helt gamle ræve.
Mht. til uheld på fremmede jagtmarker tror jeg, at der generelt tit bare presses for meget. Gæsten har drømt om en stor fisk og betalt en masse penge for en tur, så det er nemt at komme til at presse. Men nogle gange er der altså også teknik og gear involveret.
Jeg havde egenligt ikke lyst til at skrive følgende, både fordi vi ikke er sikre, men også fordi, jeg er skuffet over, at vedkommende fik lov til at lave/lavede sådan en fucked up rookie mistake. Men siden vi taler sikkerhed og nu taler om at rejse udenlands, er der noget der tyder på, at den meget dybe kinesiske spearo som døde var koblet til sin harpun… Ikke i Norden og ja, der var sandsynligvis en stor fisk og dybde involveret, men for satan, det er sådan en crazy dum ide men måske netop fordi han var en superstærk atlet var der ingen andre på turen, der sagde stop. Anyways…
Dit system er vist tæt på det, som blev nævnt meget her på forummet for et par år tilbage mht. natdyk. Jeg kan personligt bedre lide dit end det rene norske, da dit har et sikkerhedslevel mere – at du kan slide op ad bøjelinen. Samtidigt kan du stadig unclippe.
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
For mig bruges systemet til at jeg kan “tillade” mig at smide både bælte og harpun uden at skulle være i en (erkendt) livstruende situation, for jeg mister ingen af delene når det smides.
Netop formålet med dette setup.
For mit vedkommede er det med til at give mig mere tryghed når jeg dykker dybt, og føler jeg er ved at flytte mine egne grænser. Ved den mindste tvivl er jeg klar til at smide bælte og harpun. Ved en stædig torsk kan jeg lade harpunen ligge og følge bøjelinen op efter luft.
-
@David: At være koblet til bøjelinen giver ud fra min hypotese kun ekstra sikkerhed, hvis man dykker med en makker, som du nævner. Teorien er netop, at man kan finde personen, hvis han eller hun ikke kommer op. Er personen sunket på dybere vand end man selv kan dykke, kan man som sidste mulighed forsøge at hive personen op via linen. Det er vel lidt det samme princip som i fridykningskonkurrencer, hvor dykkeren er koblet til en line med en lanyard – er der nogle konkurrence fridykkere, der kan byde ind her?
Dykker man uden makker, er bøjelinen i harpunen lige så sikkert, ud fra den anden teori om, at vi har nemmere ved at smide harpun og eventuel fisk, hvis vi ved, vi kan hive det op igen være bøjelinen. En modificering kan være at holde i bøjelinen i skudøjeblikket, for at øge præcisionen, som du foreslår.
David du nævner nogle tragiske historier om døde spearos hvor det, at de var koblet til deres harpun sandsynligvis havde noget med ulykken at gøre. Kan jeg læse mere om det nogle andre steder, så jeg kan blive klogere på, hvad der skete?
@Carsten, den mod må jeg lige se, næste gang vi dykker sammen. Det kan eventuelt kombineres med en bedre løsning end karabinhagen, som David har nævnt. En form for quick-release anordning, som er nemmere at betjene med en hånd og 7mm handsker og som glider nemt op og ned af bøjelinen.-
@carsten, den mod må jeg lige se, næste gang vi dykker sammen. Det kan eventuelt kombineres med en bedre løsning end karabinhagen, som David har nævnt. En form for quick-release anordning, som er nemmere at betjene med en hånd og 7mm handsker og som glider nemt op og ned af bøjelinen.
Jeg har tænkt på om man kan bruge karabiner fra klatring. Det kræver nok at man ofre én til et langt bad i saltvand.
Jeg tænker lidt på at prøve en “Frog” karabiner af denne type:
https://www.youtube.com/watch?v=03Lp2tQGzHE
-
-
@David: At være koblet til bøjelinen giver ud fra min hypotese kun ekstra sikkerhed, hvis man dykker med en makker, som du nævner. Teorien er netop, at man kan finde personen, hvis han eller hun ikke kommer op. Er personen sunket på dybere vand end man selv kan dykke, kan man som sidste mulighed forsøge at hive personen op via linen.
Gotcha, den er svær, for det er sku rart at vide præcis hvor en spearo er og det giver jeres system jo. Men det giver Lambertos også, hvis man ellers kan hive ham op uden at linen ryger af. På den anden side er dybe BOs meget sjældne så man kan næsten vende argumentet på hovedet og sige, at hvis man dykker med et super, super tight buddy system er der egentlig mindre brug for at have en bøje på spearoen. Tricky…
Det er vel lidt det samme princip som i fridykningskonkurrencer, hvor dykkeren er koblet til en line med en lanyard – er der nogle konkurrence fridykkere, der kan byde ind her?
Er slet ikke konkurrencedykker, men var så heldig at være til VM i Honduras for at filme en kinesisk atlet. Jepper, selvom dybe BOs er sjældne kan de ske og der er det godt at kunne hive spearoen op. I større konkurrencer opererer de med et modvægtssystem, der er koblet på linen og hænger bag på platformen. Så hvis sikkerhedschefen giver ordren, så smides modvægten og linen kommer op med en dykker hængende i sin lanyard under pladen. For et par år tilbage brugte de sonar til at se om, dykkeren var stuck eller havde et andet problem i dybden, men det er ikke nemt at læse et sonarbillede. Men nu har de til de største mesterskaber DiveEye, som er en kameradrone, der følger dykkeren på hele dykket. Det er fedt for publikum – og de andre dykkere – men det giver også en hel masse info til sikkerhedschefen, der har et live feed fra DiveEye på sin platform. Nu kan de ofte se i real time om en dykker er i vanskeligheder dybere end sikkerhedsdykkerne møder atleten. Så rdren til at smide modvægten kan gives med mere overbevisning og hurtigere end nogensinde før.
Jeg er sikker på, at @Morten Rosenvold Villadsen kender historien bedre end jeg, men for år tilbage hev instruktøren Lotta Ericson vist en bevidstløs dykker op med håndkraft på et dybt træningsdyk i Blue Hole i Dahab. Jeg mener, at det var mindst 60m, måske en del mere… Det er sku hardcore.
David du nævner nogle tragiske historier om døde spearos hvor det, at de var koblet til deres harpun sandsynligvis havde noget med ulykken at gøre. Kan jeg læse mere om det nogle andre steder, så jeg kan blive klogere på, hvad der skete?
Desværre ikke. Den ene kommer personligt fra min gode kinesiske ven, som mistede sin bedste ven – en af Kinas dybeste fridykkere og så har jeg hørt et par fra en ven i Indonesien. Hvis folk er OK med at tale om det, så spørger jeg så meget ind, som jeg kan. En af de lokale historier i Indonesien er lettere tosset, men en erfaren fyr, der havde UVjaget på revet i årevis blev “dræbt” på lavt vand af en GT på vistnok 5-6kg. Han havde harpunen i en lanyard omkring håndleddet, skød GTen som gik i skjul under en sten og skydelinen og lanyarden var lige akkurat så kort, at han ikke kunne nå overfladen. Kan ikke huske om han havde en kniv eller ej. Ja, det setup lyder helt tosset så det er ikke verdens bedste eksempel men det havde funket fint for ham indtil det ikke gjorde det længere. Mange af dødshistorierne i Indonesien handler dog om dybe dyk på spots hvor down currents kan opstå ret pludseligt.
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
Back to safety nerdy stuff…
In Italy there are 300.000 spearos officially registered at the Ministry and I would think at least the same quantity that are “recreational” spearos in summertime that are not registered (those with shorty wetsuit, yellow plastic fins and short airgun with 5-point spear).
Unfortunately there are 10-20 deadly incidents per year, and the 3 main reasons are.
– Hypoxic syncope (most common BO cause)
– Boat collisions
– Entanglements
– Other health problems not related but aggravated by divingIn the last 4-5 years I know of only one guy who got tangled in the line while trying to pull up a big fish: the fish was “doubled” that means shot several times and therefore there where many lines floating around… one line got one turn around his leg and he didn’t managed to untangle in time.
Boat collisions are rare but still happens and few are lethal, especially if one consider the large number of speedboats in some area and the number of spearfishers. A couple of years ago, in Corsica, one Italian spearo on his RIB has hit a guy that was floating on the surface without buoy: he immediately called the Coast Guard and the deceased was recovered. After the authopsy is was clear that the person was not killed by the last impact but was already dead from another boat that hit him a couple of hours before!… so this to give the idea of the danger of diving in some place without a buoy. The topic of effectiveness-ineffectiveness of the buoys and flags need to be discussed on another tread because is quite complex.
Last but also the most common is the Hypoxic syncope:
The therm “black out” is quite vague and includes all 3 kinds of syncope:
– Cold Shock Syncope
– Hypercapniac syncope
– Hypoxic syncopeThe first two are not so common… The CS syncope can happen when the difference between two layers of water is extremely high (20+ degrees) and I’ve never heard of it between spearos, while is very common on Mediterranean beaches when some person that has spent 5 hours being lobstered under the sun at 40 degrees, decide to take a jump in the sea and dive head down… click… you faint.
The Hypercapniac syncope instead happens to those few who still hyperventilate before the dive, thus reducing the partial pressure of CO2 in the blood (PaCO2 level): In this case, you just black out almost without warning, maybe not even contractions of “air hunger” and it is very dangerous because the residual level of oxygen in your blood is already very low. FIRST RULE… NEVER HYPERVENTILATE for spearfishing dives!!!
The third, Hypoxic syncope, is the curse of the spearos, and can be prevented by understanding it and by few rules that one should self-impose. This kind of syncope is triggered when the level of CO2 in the blood is too high, and much before the trigger level is reached your body will start to tell you that air is needed… an urgent and insatiable hunger for air, followed by strong and sometimes painful contractions of the diaphragm. While freedivers, especially in pool exercises, have learned to ignore and control such contractions, a spearo should NEVER ignore them and actually should be on the way back to the surface even before such contractions appear. How long one can ignore the hunger for air before the contractions kick in, is a matter of experience and personal sensibility, but, lacking an experienced and present buddy that can explain it in practice, a good freediving course is highly recommended: that will give you the understanding of the sensation and you will feel much more relaxed and “in control” during the dive, resulting in a much better and safer performance.
Sometimes the syncopate has taken the chance because a large prey… sometimes because he has underestimated the toll of the current and the cold… difficult to say…
What can quickly reduce our bottom time is:
– Digestion… butter, milk, ham, cheese… better to avoid it before the dive and take bread with jam instead, better even is bread and honey. I have got this from Marco Bardi, the captain of the Italian national team since many years, and I must say that it is very true: he told me that killing myself with hard-to-digest food would cut in half my apnea. Funny thing is that he told me that after noting, with a badly concealed smile, that 20 years ago we where of the same size… :-/
– General tiredness… nothing to explain… go to sleep early. To dive right after a night partying with friends and abundant wine can have weird by-effects… and I have videos of massive fuckups to prove it!
– Cold… cold water can be a killer of dive-time. Especially a drastic thermal-cut between water layers while diving, should be taken into consideration.
– Current… if you have to swim against the current while you ventilate, it will take a big toll on your apnea.
– Buoy line drag… it can be very hard with current, especially if you dive in wrecks or reefs where you want to stay on position against the current.
– Training… that is why I always keep the deeper spots for last when I am going in holiday
As I said before, a good freediving course with special attention to spearfishing needs, is a good idea to cut many corners.
Equipment: Yes, equipment is also responsible for the increase of diving accidents in the last years. 30 years ago, before the carbon fins where even invented and the wetsuits where hard as leather, the guys who where going to fish at 20-25 meters where considered demigods. but now even an overweight white-haired boar like me can go down to 20m to check a cave without much preparation… and that because I know that with my carbon fins I can just give a couple of kicks and I’m on the way up… with plastic fins instead is all another game.
The availability of high quality equipment has moved the “deep” level of 10 meters… now a deep dive is 30-50 meters, and 10 meters is still considered “shallow waters”. Most of the BO accidents happens on 25-50 meters dives and the possibility is not directly proportional to the depth but exponential!How deep can I dive? As a rule of thumb… each minute of apnea that you can hold on the surface, will allow you 10 meters of depth… personal evaluation… no commitment taken but I think that the ball-park isn’t that far.
OK… a lot for a single post…
Ceers! -
Sorry for the “flueknepperi” but I don’t think I can agree on your explanations of the two latter BO versions. To start of with a tiny detail I think it is hypocapnia, not hyper as hyper means too much of a thing and we are talking about too little CO2 in the blood. As mentioned, the sensors for needing to breathe is triggered by rising levels of CO2, not by reduced levels of O2, which we sadly can not sense. This is exactly why washing out the CO2 before a dive by hyperventilation is so dangerous. We need CO2, it is the only real trigger we have. Which leads to the next fluekneppende detalje. I am not sure there is such a thing as a “hypocapnic BO” (low CO2)? I would say that it is the state of hypocapnia (low CO2), that has lead to a hypoxic BO. Finally, I don’t think hypoxic BO is triggered by too much CO2, it is triggered by too little O2. Too much CO2 would just make the urge to breathe kick in that much faster.
Sorry for this and it’s all silly semantics of no real importance. BUT Lamberto’s no hyperventilation point is a super important one. The tricky part is that you can alledgedly reach a state of hypocapnia with extreme deep and slow breathing, too. So, unless you have taken a proper freediving course the advice would have to be to never hyperventilate but also be careful about just adopting some deep, slow breathing you find on youtube…
Good points on eating and sleeping. Again, be careful to think that just because you did 3:15 dives all day long last time you were out that it means, you can do that next time, too… It sounds banal, but it has caught out divers before.
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
@David.
Yes sorry i swap the two in the haste of writing the long text… thanks for spotting it.
The Hypercapniac trigger when the level of PaCO2 is too high, and the Hypoxic trigger when the level of PaO2 is too low because the PaCO2 minimum has not been reached yet at cause of the excessive “blood washing” of hyperventilation. Obviously all syncope are related to lack of oxygen, but for what divers are concerned the difference is in the levels of PaO2 and PaCO2. All syncope are “hypoxic” but for us it is important to know if we have the luxury of an alarm system as the contractions and strong hunger of air or if it just it arrive without warning!
I continue to call the two levels PaO2 and PaCO2 because it identify the “partial pressure” of the gas dissolved in the blood: Henry’s law.
It is important to know that the PaO2 is increased by the depth, so our “gas detection system” will feel an higher amount of O2 when we are in depth as the air in our lungs is compressed: surfacing instead the air in our lungs will expand reducing the O2 concentration and triggering the so called “shallow water syncope”… that is why the hunger for air is less aggressive in deeper dives and ramp up more quickly on the way up.
-
In the far 2012 I wrote this guide… and I think it was published on this blog previous version… not sure.
I would like to re-propose it as it may be useful to understand in depth what happens in our body…
I wrote after speaking with an old instructor and ex navy diver.
Attachments:
-
The partial pressure point is important, too and indeed it’s at the core of why blackouts happen on the way up and why we talk so much about Shallow Water Blackout (SWB). I don’t want to repeat Lamberto, but in case it is not clear, I will try to explain the mechanism again. Can’t hurt, even if there is some repetition.
During the dive we use O2, but as mentioned, we can’t really feel low O2, only the rising levels of CO2 which is what triggers our conscious need to breathe. If our O2 drops sufficiently, we black out, without much prior warning. But here is the tricky part – with depth comes pressure and not only does the partial pressure of CO2 go up, the partial pressure of O2 does as well. In simpler terms this means that during the deep part of our dive, the O2 molecules are squeezed together in a much smaller volume by the pressure. This fools the body to believe there is more O2 available than there really is. The body will think we are in the safe zone O2-wise.
But as we ascend, the water pressure drops rapidly and so does the partial pressure of O2 in our body. From one moment to the next, our body can go from having plenty of O2 to having dangerously little and we blackout. Remember that the pressure drops the fastest the nearer the surface we are and this is the reason why most blackouts happen on the way up, very near or on the surface. And it also explains why blackout is not only a thing that can happen to deep divers. At 10m, you are already under twice the pressure you were at the surface, so your partial O2 pressure will be halved on the way to the surface, in a matter of seconds. So, remember that if you do long aspettos even if you don’t think you are particularly deep.
Lastly, since the vast majority of blackouts happen near or on the surface, this is why spotting a diver needs to be extended until he is on the surface, fully recovered.
All this (no hyperventilation, the reasons for BO and how to spot and rescue a diver) is actually taught well in most level 2/3 freediving courses.
[EDIT] Only saw Lamberto’s attached PDF now, duh.
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
Det norske setup mener jeg ikke egner sig til jagt på store fisk !
Jeg vil mene, at det heller ikke egner sig til hverken hulejagt eller vragjagt (det er vist heller ikke noget nordmændende gør i).
Ved begge jagtformer er det jo næsten kutyme at fisk/spyd sætter sig (og der er en frygtelig masse skrammel linen kan sætte sig i, på et typisk dansk vrag).
Jeg vil også være direkte bange for at bruge setuppet under “ægte” hulejagt på fx vestkysten, hvor du har hele kroppen inde i hulerne. -
Hvis man direkte bevæger sig ind i nogle strukturer, så er jeg helt enig Anders.
-
@carsten, den mod må jeg lige se, næste gang vi dykker sammen. Det kan eventuelt kombineres med en bedre løsning end karabinhagen, som David har nævnt. En form for quick-release anordning, som er nemmere at betjene med en hånd og 7mm handsker og som glider nemt op og ned af bøjelinen.Jeg har tænkt på om man kan bruge karabiner fra klatring. Det kræver nok at man ofre én til et langt bad i saltvand. Jeg tænker lidt på at prøve en “Frog” karabiner af denne type: https://www.youtube.com/watch?v=03Lp2tQGzHE
Her er en af de der snapsjækler, jeg bliver ved med at blabrer om. Jeg har brugt dem på sejlbåde før, men om det er den bedste løsning til en slider på en bøjeline kan jeg ikke garantere. Men ideen er, at du binder en lille snor i ringen, så du nemmere kan hive i palen og du bør kunne unclippe kun med hånd. En del af dem er ret store og tunge, men tror, der findes mindre modeller, der måske kan funke.
(Jeg nævnte tidligere, at jeg ville bruge et snapsjækel til en speedneedle også. Det var en fejl. Jeg ville nok bruge en tuna clip der)
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
Jeg tager lige tråden op igen nu hvor Uvpodcast 55 er udkommet.
https://undervandsitetet.dk/ulykken-em-i-uv-jagt-2019-3-3-uvpodcast-55/
Hør gerne afsnittet om hvordan vi oplevede ulæykken fra hver vores position og hvordan vi ligesom “analyserer” risikoprofilen for situationen. Jeg håber vi kan lære noget fremadrettet af den her debat. (læs ovenfor).
Stil gerne spørgsmål hvis der er noget.
Attachments:
Morten Rosenvold Villadsen
Undervandsitetet.dk
Uvjaegeren.dk -
En ide angående til kontakt land er at investerer de små 2500 kr. i en Garmin InReach Mini (SpejderSport). Den har GPS, som også kan kobles på nettet, så familien kan se hvor du (GPS’en) er via en hjemmeside. Den har en SOS-funktion, som alarmerer et beredskab, som samtidig kan kommunikere med dig (devicen) om, hvad/hvor (fx at du er til søs og ; taget af strømmen og kan ikke svømme i land, motorstop eller RIB’en synker). Dette sker via en 2-vejs kommunikation, som både kan sende til email og telefon. Den har målet “kun” IPX7, så hvis den ligger i/på bøjen skal der nok investeres i en vandtæt box/pose.
Jeg er ca 11 stranddyk og 1 båddyk gammel UV-jæger, hvorfor min tanke er, at have den med på vandet og lade min telefon være på land. Jeg skriver altid til en person på denne form
Lokation; fx Arken, Ishøj
Makker; fx Preben fra Mads & Monopolet
Start; fx kl 12:00
Længde; fx 1.5 time
Slut; fx 13:30
Senest besked; fx kl 14:00Hvis jeg ikke har givet lyd fra mig efter dette tidspunkt, så bliver der slået 112.
Med Garmin InReach kunne jeg være sikret mod;
- Unødvendig alarmering ved stjålet telefon.
- Unødvendig alarmering ved utilsigtet længere dyk (måske “bare” taget af længere op ad kysten af strømmen, end planlagt).
- Hurtigere alarmering, hvis den allerede er gal efter 15 minutter i vandet (og jeg er ved bevidsthed).
- Større chance for at elektronikken overlever end en almen telefon har
- sikker forbindelse med satellitkommunikator med 100 % global Iridium®-dækning.
- Sikret at de relevante personer får nem adgang til præcis position.
Dog kræver det et abonnement hos Garmin, som jeg ikke kender prisen på. Det er måske et overkill til et stranddyk med 0-0.5 knob strøm, hvor du ikke dykker mere end 3-5 meter. MEN hvis penge ikke er et spørgsmål, når vi snakker sikkerhed, så tror jeg denne device er en god idé.
-
[edit] 2. Bøje sat fast i bæltet. YES, buoy should be at the belt and NOT at the speargun… A dropweight is probably the best option as it can be used also for fishing purpose and can be quickly released if needed[edit]
A Combo Drop Weight-Flasher Setup
So, an update. I’m still stuck in the Philippines but at least I can go spearfish whenever I feel like it (though not where ever as some spots are closed – beaches are closed and their access roads, too so spots near beaches are off limits for now).
I have been using a regular float line attached to the gun just out of habit. Mostly from Indonesia, I think, where a big fish can swim in front of you even if you were planning to catch pan sized dinner fish in the shallows. But here, nah, not so much of a “risk” of that happening so lately, I have been leaving my 25m floatline at home. I still wanted to my 11l inflatable float for visibility but then I thought, let’s give this drop weight system a try. For the line, I am just using my simple, home made flasher and it works really well. My flasher line winds onto a small fishing net float the size of a 0.5 Coke bottle and has perhaps 200g of lead at the flasher end. I just clip the 11l float onto the flasher line. We don’t have much current nor waves here, so the 200g has been enough to anchor the float. I can also just clip the flasher to my belt for long swims – no sharks here, either so that’s prolly safe, t00.
I have used this for just two days so far, but I have really grown to like it. I can still use the flasher for flashing by just shortening the line a bit or I can use it as an anchor by extending the line. I don’t have one of those crazy step ladder flashers. They are too big and expensive for my taste and they would likely tangle on the reef much easier. My flasher is a so-called Buzz Bomb made from potato chip bags. It’s sturdy and even though it gets treated harshly when used as an anchor it has held up fine.
Of course, for the diver, this system is not as safe as being connected directly to the float line but the visibility is still there as long as you don’t stray too far from your float and it’s just a nice and relaxing way to dive. Mark your area and explore it before moving to your next place.
Also, the anchor being a flasher is actually pretty nice as I can spot it easier. This actually makes a difference when dropping it onto the bottom where placing it on a sandy patch in between the coral makes it a whole lot easier to retrieve than if it was on the coral itself. And if you used it to mark a spot close to, say, a hole where you saw a grouper, then having the “flasher anchor” also makes it much easier to find your mark on the bottom. Mind you, as this is a flasher, the line is much, much thinner than a regular float line – I am using 1.25mm red mono but it’s easy to loose sight off.
One improvement I am thinking of is to change the last meter of line at the flasher end to cable. That way, the line can’t be cut by the reef when you anchor the flasher. I actually lost a flasher in Indo because of this (we anchored a flasher on a pinnacle so we could find it the current and bad viz, but the current and waves eventually severed the line).
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
For hvad det er værd.
1. Nej, jeg har ingen kontakt til land, jeg har fortalt hvornår jeg tager afsted, hvor jeg tager hen, og hvornår jeg forventer at være oppe af suppen igen – og når jeg husker det ringer jeg lige og fortæller at nu er jeg oppe.
2. I begyndelsen opbevarede jeg min fangst på en stringer under min torpedo-bøje – da jeg startede havde jeg allerede læst om spearos sydpå der blev nappet af Manden I Det Grå Jakkesæt fordi de havde fangsten hængende i bæltet, og på trods af at “han” ikke kigger forbi i vore farvande, så var det nok til at jeg ikke ville tillægge mig den vane. Efterfølgende har jeg så læst en enkelt beretning om en anden dansk UV-jæger der fik stjålet en havørred fra bæltet af sådan en spæktorpedo der kom drønende ind og var lige lovligt frisk, og det har jeg heller ikke behov for at opleve… I mellemtiden har jeg så lært at når man har en hel bunke fisk hængende under bøjen, så giver det alligevel en god portion drag, så jeg har de sidste par år brugt en flåde, med en af Trawler godkendt mælkekasse (nej, bare en blå plastikkasse) spændt fast ovenpå, så jeg slipper for at skulle hive fangsten gennem vandet. Jeg synes at det virker godt ikke at skulle slæbe mere end nødvendigt, så få fangsten ud af vandet i en fart, folkens.
3. Jeg bruger både bælte og vest, men da jeg sætter min egen sikkerhed meget højt, valgte jeg at overflytte mit quick-release spænde fra min hjemmebyggede vest, over på den nye. Det som er fidusen er at jeg skal bruge ca. 13 kg for at være neutral på 2 m, men jeg ville gerne kunne slippe al vægten på en gang, så jeg designede og byggede et brystspænde til vesten, som er forbundet til bæltet, så vil jeg smide det hele, skal jeg blot åbne bæltet og lade det droppe, så udløse brystspændet og vesten følger med. Min bøjeline sidder i en karabin i bæltet, og løber mellem harpunen og bøjen. Som jeg ser det giver det god mening at man er forbundet på den måde, fordi man så kan stige op og ned af linen som det passer en, selvom spyddet sidder fast i bunden, men brænder det hele på, kan man smide alt i en fart.
4. Jeg tager aldrig ud alene, men skal jeg være ærlig tror jeg ikke at det ville gøre den store forskel om jeg gjorde, som regel ligger min makker og jeg så langt fra hinanden at der reelt ikke er kontakt. Da natjagt stadig var lovligt her i DK endte vi alligevel så langt fra hinanden at man skulle tage sig gevaldigt sammen for at spotte makkerens markeringslys, så jeg har slået mig til tåls med, at den eneste egentlig sikkerhed jeg har, er mig selv.
5. Nah, jeg arbejder ikke rigtigt med at kunne gå dybere, og blive længere nede, jeg træner en smule med mine breath holds, men når jeg kan få de fisk jeg vil have ved overfladeplasekeri og lidt smådyk, så er jeg tilfreds, jeg er ikke noget konkurrencemenneske, jeg vil bare gerne have frisk fisk på bordet.
6. Nope, intet problem for mig, kommer der aldrig.
7. Jeg har altid 3 knive med, jeg har ikke tænkt mig at hænge fast i en situation jeg ikke kan skære mig ud af, jeg har en Akona Talon på indersiden af højre læg, der kan jeg nå den med begge hænder, og som med de andre knive sørger jeg for at den er uhyggeligt skarp fra starten af sæsonen – selvom man ikke bruger sin nød-kniv ender den alligevel med at blive sløv af en eller anden årsag når det er på tide at kravle op af suppen og den er blevet for kold. Så har jeg en aflivningskniv – Salvimar ST – siddende på venstre underarm, for der er den nem at komme til, og det er afgjort den kniv der bliver slidt mest på, slutteligt har jeg en line-cutter af dem Lamberto importerede for et par år siden siddende i bæltet, bare for en sikkerheds skyld.
Det var vist det hele.
-
Jeg respekterer jeres pressestrategi da jeg er sikker på, det er udfra et ønske om at være respektfulde. Men tit er den bedste måde at undgå spekulation netop at dele så meget info man har på det givne tidspunkt – og så ellers dele mere som der kommer mere for dagen. Men man kan gøre det på begge måder så lad os lade den ligge for nu. Det er en tragedie og dem som var der skal også have plads i de her dage istedet for at skulle servicere alle mulige andre.
Forum er sponseret af
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.
