Viser 4 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #16931

      Hej alle sammen.

      Så afventer jeg en pakke med bl.a. en sporasub dropvest, så jeg kan blive ordentligt afbalanceret til denne sæson. Men jeg har været for nærrig til at købe de små originale blyplader der koster som guld…
      Så jeg har kontaktet den lokale ophugger, og der kan jeg købe bly til 15kr / kg så det er super fint. Så nu skal jeg til at støbe pladerne selv. MEN

      Er der en af Jer der har sporasub dropvest med pladerne og vil sende mig målene så jeg kan lave en passende form at støbe i?

      Hvilket materiale bruger I til at lave støbeforme af når i støber bly?

      Mange tak. Hilsen Jacob

    • #16941

      Mads Broe
      Deltager

      Ryglommerne måler ca. 135mm X 55mm.
      Sidelommerne måler ca. 130mm X 60mm.

      Jeg vil ikke anbefale, at du prøver at snige større plader i end det, men der er lidt mulighed for det i sidelommerne da de kan justeres en smule i længden.
      Tykkelsen på pladerne bør nok ikke overstige 10mm.

      Mht. støbeform så burde du kunne bruge træ; formen skal ikke kunne holde til særligt mange afstøbninger.
      Som et alternativ kan du støbe små cylindriske lodder i et stålrør, med en gennemgående akse så der bliver efterladt et hul når du af-former, og derefter binde lodderne sammen så de ligger som patronerne i et patronbælte – det var det jeg gjorde for at gøre blyet fleksibelt så det “pakker” sig om kroppen.

    • #16955

      Mathias
      Deltager

      Målene står her på hjemmesiden http://www.sporadiving.cz/?p=productsMore&iProduct=2205&sName=sporasub-zavazi-weight-plates-600gr

      Hvis du har en overfræser kan du fræse formene i et gulvbræt eller ligende, og lave flere af gangen. Ellers kan du vælge at skrue en form sammen. Begge løsninger har virket for mig.

    • #17008

      trawler
      Deltager

      har bare haft klippet og bukket en aluplade til en bakke og lidt brædder til at støtte den. Varm evt. bakken lidt lige før du hælder i, så bliver det pænere, men finish er selvf. ikke så vigtig, blot du sliber skarpe kanter og evt. grater. Loddet er iøvrigt let at få ud, man vipper bar siderne lidt.

    • #17010

      Vil du ikke nok bruge nogle af de sparede penge på noget coating ?. Bly er noget værre møg at have i vores allesammens havvand, og ikke rart i de fisk jeg gerne vil have min datter til at spise 🙂

Forum er sponseret af

Viser 4 svartråde
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.