Bag om videotraileren til bogen Undervandsjagt

Til bogen “Undervandsjagt” fik jeg lavet en promoveringsvideo af de vildt dygtige gutter fra Ideart.

I denne artikel forklarer jeg bag om hvert eneste klip, med tips, konkrete spots og historien bag klippet.

Så hvis du er nysgerrig på HVOR denne fisk blev fanget eller under hvilke omstændigheder denne vidoe er blevet til så læs med her.

Men først skal du se den megaseje video.

Vi starter i Knudshoved færgehavn

0.00 efter Nordisk Mesterskab ved Nyborg bad jeg den regerende nordiske mester Thomas Brogaard om lige at gå med mig ned til vandet i Nyborg havn hvor jeg kunne sidde med lidt havmiljø i baggrunden og lave introklippet. Thomas var en fremragende kameramand.

Kamera: OnePlus 6 (min smartphone).

Listige moler ved København

0.04 En af mine bedste ture nogensinde hvor jeg ligger langs nogle listige moler ved København en dag for 8-9 år siden. Der var så mange multer at det er helt pinligt at jeg kun kom hjem med tre… Til gengæld fangede jeg også på samme tur en makrel og to pæne havørreder. Bestemt ikke hverdagskost.

Kamera: Det først Gopro med undervandslinse (de første gopros kunne stille skarpt under vand med standardlinsen).

Ankerblokken i Storebælt

0.09 Den østlige ankerblok i Storebælt 2008. Johan Nielsen er fotografen og ligger på bunden og holder fast i stenene mens multestimmerne svømmer ham om ørerne. Det var den gang der var multer til i de danske farvande.

Kamera: Canon G9

Roshage, Vesterhavet

0.11 En torsk jeg skød i en hule på spidsen af molen ved Roshage tæt på Hanstholm i august 2018. Du kan høre om den tur i Uvpodcast #35 hvor jeg er afsted med Oliver Siefert og hvor vi på en times tid fanger 3-4 pelagiske fisk hver (havbars, multer og torsk). Torsken var ikke så stor (lige over et kilo), men i fin stand.

Kamera: Paralenz

Benzinøen

0.21 Et klip fra bropillerne ved Benzinøen. Det var inden det blev afklaret hvorvidt man må dykke der. Sidenhen er det blevet forbudt med henvisning til terrorrisiko. Der er lidt torsk i området og multer (i gamle dage).

Kamera: Gopro 2

Vraget i Nyborg færgehavn

0.25 Vraget i Nyborg færgehavn er genialt. Det er på lavt vand, beskyttet og det står oprejst. Der er faktisk en del torsk på det og sigten og lyset kan være rigtig rigtig flot. Desværre så bliver det nok ødelagt da man skal bygge havnen om.

Kamera: Paralenz

Roshage rev

0.30 Fra samme tur som det klip hvor jeg skød torsken. Her ligger jeg i tangen på revet og holder mig fast ned mod bunde, mens jeg håber at der vil svømme nogle fisk forbi. Det gjorde der! Og jeg elsker det når jeg skyder fisk nedefra… det er simpelthen så sejt.

Kamera: Paralenz

Øresund, Ryggen

0.35 En stenbider der lå og puttede sig på bunden i en gammel optagelse fra 2011. Stenbidere er simpelthen så skøre fisk, og det er tydeligt at de ikke er skabt til at svømme væk fra nogen fjender.

Kamera: Gopro 2

Torsk under lavbroen

0.37 En stor torsk til Nordisk mesterskab under lavbroen ved Sprogø svømmer roligt mellem stenene. Jeg skyder den alt for dybt i maven, men får heldigvis fat i den med begge hænder inden den evt. ville have vristet sig fri. Senere går min stringer dog i stykker og jeg taber fisken (og dermed chancen for en topplacering i konkurrencen).

Kamera: Paralenz

0.44 Øresund fra samme dag som stenbideren

0.46 Vraget i Nyborg

Scorpenacup 2018

0.50 En torsk fanget til Scorpenacup 2018 hvor jeg på hold med Marc og Mikkel gjorde en fin figur. Lige denne torsk var dog ikke særlig stor. Flere fotos fra denne konkurrence kom med i bogen “Undervandsjagt”.

Kamera: Paralenz

0.53 Vraget i Nyborg

1.00 Thomas Brogaard med mobiloptagelsen i Nyborg færgehavn.

Saltstrømmen

1.04 Verdens bedste sted at dyrke undervandsjagt. Her en flot makrelstime sammen med små lubber. Du kan også finde havkat, store torsk, store sej og helleflyndere her.

Kamera: Gopro 2

1.10 Dykket i København

1.12 Vraget i Nyborg

1.14 Torsk i Øresund

1.18 Vraget i Nyborg

Fladfisk ved Sprogø

1.20 Til Nordisk Mesterskab fandt jeg nogle fladfisk nord for Sprogø. Det her var en skrubbe. Der er dog ikke så mange fladfisk lige i det her område. Jeg var dog heldig den dag både at finde skrubbe, pighvar og rødspætte.

1.24 fisk på 2 kg fra vraget i Nyborg

1.25 Vindmøllerne nord for Sprogø

1.28 Moler ved København.

Du kan se videoen her igen

Hvis du vil købe bogen “Undervandsjagt” så koster den 299,- og kan fås alle steder blandt andet ved at klikke ind på forhandlerne herunder:

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *