Sådan vandt Jesper Nordin Vintercup 2019

Sådan vandt jeg Vintercup 2019!

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke vandt Vintercup 2019 på at skyde særligt store fisk. Og i må gerne drille mig med det faktum. Ikke desto mindre hev jeg dog sejren hjem, med flere af Danmarks bedste og mest benhårde uvjægere i bag mig, og det tilskriver jeg tre forskellige faktorer:

Rettidig omhu
Jeg er overbevist om, at flere af mine konkurrenter kom alt for sent ind i konkurrencen, og derfor gik glip af muligheden for at score point på en skrubbe, og derudover var presset på tid til at finde de nødvendige fisk.
Reglerne var udformet således, at en skrubbe skulle tages inden udgangen af December måned, og den detalje tror jeg mange havde misset.
Størstedelen af mine point er hentet på en 3. plads blandt skrubberne og en 1. plads blandt tungerne, og uden de gode skrubbe-point havde jeg simpelthen ikke vundet. Efterhånden som flere af de skrappe drenge pressede mig i konkurrencen, priste jeg mine dyrebare skrubbe-point.

Så husk at læs reglerne!

(læs reglerne her)

Min plan

Da skrubberne så småt begyndte at forsvinde i løbet af December måned, gik jeg benhårdt efter det inderste af Isefjorden, hvor jeg vidste at der ofte bliver taget store skrubber sent på sæsonen. Jeg fandt flere fine fisk på 6-700g men vidste at der måtte være endnu større skrubber derude, og lidt nord for Munkholmbroen viste det sig at holde stik. På ganske lavt vand lå en smuk, fed skrubbe på 1100g og hyggede sig, da jeg kom forbi en sen aften. Jeg gik specifikt efter netop dén fisk på dét spot, og det gav pote. Der hjalp mit spotkendskab mig første gang.

Da konkurrencen gik ind i sin sidste uge, havde jeg stadig kun en lille ørred, lille torsk og lille pighvar registreret udover min pæne skrubbe som lå sikkert på en 3. plads i den kategori. På det tidspunkt var der godt gang i konkurrencen, og der blev skudt rigtigt fine fisk, og jeg var gledet helt uden for ‘medaljerækkerne’. Jeg overvejede jeg derfor hvad den bedste strategi kunne være.

Jeg vidste at der ventede mig et dyk på Ryggen om lørdagen – dagen inden konkurrencen sluttede – og var derfor relativt sikker på at hive nogle flere point hjem på en større torsk, så derfor måtte jeg satse på pighvar, ørred eller tunge. At gå bevidst efter en større torsk ved at planlægge en bådtur på Ryggen, kan vel også siges at passe ind under kategorien spotkendskab.Få dage til konkurrencen sluttede, stillingen i konkurrencen skiftede og bølgede op og ned. Ingen havde på det tidspunkt registreret en tunge endnu, så jeg vidste at kunne jeg blot finde en over mindstemålet, var jeg sikret gode point i den kategori. Jeg spejdede mod nordkysten og vejrudsigten. Det så ikke godt ud. Frisk vind fra vest/nordvest og bølgegang udelukkede mine tre yndlings tunge-spots på strækket mellem Hundested og Gilleleje. Alle tre er meget eksponerede, med stenrev på lavt vand, og bliver hurtigt blæst ned hvis vejrforholdene ikke er ideelle.

Men hvad med strækket øst for Gilleleje? Kunne det gå an, selvom vind og bølger ikke var ideelle? Jeg har tidligere taget en tunge på over et kilo ved Ålsgårde. Kunne det være en mulighed, eller skulle jeg bare vælge det sikre, køre til Stevns igen og se om jeg kunne finde en større ørred?

Efter mange overvejelser besluttede jeg at sætte alt på ét bræt og køre til Nakkehoved Fyr som ligger en smule øst for Gilleleje og derfor lidt i læ for vestenvinden. Der plejer også at være gode muligheder for at finde pighvar på det spot, så derfor vidste jeg at der potentielt var gode point at hente hvis jeg bare havde heldet med mig. Chips’ne til midten, vi går all-in.

Stædighed.
Efter to en halv times frustrerende dyk i forfærdelig sigt og med pæne bølger, havde jeg stadig kun set små pighvar og utroligt mange skrubber, og havde egentlig accepteret en sekundær placering i konkurrencen. Jeg bandede og svovlede igen over den monster-havørred jeg havde misset et skud på i februar måned, og trøstede mig med at der forhåbentlig ventede en pæn torsk om lørdagen. Og lige som jeg var ved at give op, fik jeg gennem tågerne af svæv og bølgeskum øje på den smukkeste, lysende klare, nærmest sol-gule søtunge oven på sandet, på et par meters vand. Kun lidt nervøs fik jeg prikket den og kørte stringeren to gange igennem for en sikkerheds skyld, og skyndte mig så at svømme mod bredden mens jeg grinede i min snorkel. Første tunge…fuld plade…og endda en ok størrelse på 440g. På det tidspunkt havde jeg i flere timer glatbarberet første revle og alt hvad der mindede om stenrev ved Nakkehoved Fyr, med en sigtbarhed fra lort til havregrød. Det var en arbejdssejr af den allerbedste slags.

Samme stædighed kom mig til gode på Ryggen et par dage senere. Det var min første tur af den slags, med dyk fra båd på åbent hav, og jeg var spændt og usikker på om jeg kunne begå mig under de forhold. Jeg brugte de første par timer af dykket på at vænne mig til jagtformen og så ellers skræmme torsk væk fra bunden. Jeg snittede desværre også en enkelt, som jeg håber stadig er derude og har tilgivet mig. Det var faktisk først efter knap tre timer jeg endelig fik skudt min ene torsk på 2.3 kilo, som udover at være dagens største også gjorde at jeg fik lige den sidste pointmargen der sikrede mig sejren. Jeg kunne snildt have givet op mange gange undervejs. Jeg var træt efter mange dyk på 4-8 meter, og frustreret over ikke at have fundet den rette teknik til at nærme mig torskene uden de stak af. Efter et hvil på båden, en håndfuld rosiner og en tår vand, så var det tilbage i vandet og hive sejren hjem.

Nu skal jeg blot restituere lidt, inden sommerkonkurrencen går i gang. Den har jeg selvfølgelig også tænkt mig at vinde (ha!), men det bliver en helt anderledes hård konkurrence denne gang, hvor alle er blevet mere opmærksomme på spillets regler og vil være mere omhyggelige med at få registreret fisk i god tid.
Til gengæld lover jeg så at skyde store fisk i alle de kategorier hvor jeg skrabede bunden i Vintercup’en, og jeg har under alle omstændigheder min stædighed og mit spotkendskab at støtte mig til, også i denne omgang. Når det så er sagt, så er der mange fisk med i konkurrencen, som jeg ikke forventer at komme i nærheden af i løbet af året. Hvis jeg får et rigtigt godt år, rammer jeg 12 eller 13 arter af de 20.

Læs mere om Kingfish sommercup

Her er de 20 arter der tæller i sommerkonkurrencen “Danmarks vildeste uvjæger”: Torsk, Lange, Sej, Lubbe, Havørred, Multe, Havbars, Aborre, Hornfisk, Makrel, Stribet pelamide (bonito), Laks, Regnbueørred, Tunge, Pighvar, Slethvar, Skrubbe, Rødspætte, Ising, Havkat.

Af disse føler jeg mig 99.99% sikker på at tage følgende: Torsk, Havørred, Aborre, Hornfisk, Tunge, Pighvar, Slethvar, Skrubbe, Rødspætte og Ising. Det er mine 10 sikre. Dertil er der pæne chancer for at jeg kan tilføje Sej, Makrel og Regnbueørred mens et eksemplar af enten Lubbe, Multe og Havbars vil være en uventet og meget usikker bonus. Det skyldes ikke mindst at jeg jæger langt overvejende på Sjælland, og der er meget langt mellem både multer og havbars herovre, og jeg mindes ikke at have set en lubbe, som vist også mest er at finde på relativt dybt vand.
Dertil er jeg 99.99% sikker på ikke at finde hverken havkat, bonito, laks og lange. Hatten af til enhver der måtte finde bare én af de fire yderst sjældne fisk. Bonito’en er der slet ingen der har været i nærheden af endnu herhjemme, så det i sig selv ville være sensationelt..

Enhver der rammer 15 arter, er efter min mening en virkeligt dygtig undervandsjæger og vil sandsynligvis være sikret en absolut topplacering, og ingen – ingen – vil få fuld plade i denne omgang, det tør jeg godt garantere. Jeg udlodder i hvert fald personligt en tur med Norgesbåden til dén der gør, for det vil i sandhed være en episk præstation.

Tak til Morten og uvjaegeren.dk for at sætte lidt ild under de danske spydfiskere. Glæder mig til at følge med i sommerkonkurrencen, som bare må og skal blive rigtigt spændende.

Jesper Nordin

København, 3. April 2019

Den store sommercup er sponseret af Kingfish.dk