DM på Bornholm 2019 – Claus Øster
Grundet logistiske udfordringer havde jeg givet min plads i en bil ført af Jesper Nordin i selvskab
af Simon Danmark, til Ninna Kofod, som skulle stille op i kvinders række, da hun manglede et
lift.
Efter min overdragelse af køremulighed, stod jeg med et transport problem og følelsen af ikke at
ville tage af sted, men med få overtagelser fra Giuke Kretzschmer, om hvor fed en oplevelse
Danmarksmesterskaberne på Bornholm ville blive, besluttede vi os at tage af sted.
Færgen fra Køge til Bornholm blev vel at mærke med påstigning til fods og vi blev enige om at
tage tingene som de kom.
Natten blev tilbragt i en sovepose på et trappe opsats. Godt trætte klokken 06 om morgenen
ankom færgen til Rønne Havn og efter en kort snak med buschaufføren, blev vi sat af på det
hostel vi skulle bo på.
Da vi var der en dag før planlagt ankomst var der ikke meget liv på indkvarteringen. Efter en del
ventetid i selskabet med William Siefert + familie, fik vi endelig vores værelse.
Forberedelse: Scouting i området!
Torsdagen var planlagt som ‘scouting dag’, men pga meget ventetid, og dårlig søvn var vi i tvivl
om vi havde lyst til at komme i vandet eller ej. William tilbød et lift og efter kort tid stod vi klar
med alt vores udstyr.
Planen var Hammer Havn, da det var det ene konkurrence område, men da vi trillede ind på
parkeringspladsen kunne vi hurtigt konstatere at de store bølger ikke var nogen vi gad at slås
med. Vi blev derfor sat af på østsiden ved et dejlig strand / klippe område ved Sandvig, vi tog
vores harpuner med da det ikke var et konkurrence område.
Sidst jeg var på Bornholm var for ca 21 år siden og dengang var jeg ikke i havet så jeg havde
ingen ide om hvad man skulle forvente under overfladen…
Wow, de kæmpe store klipper som var over vandet fortsatte langt langt under vand, en smuk
irgrøn tang fik de store klippesten til ligne hele fodboldbaner eller store græsmarker. Man skulle
ikke meget længere end 10-15 meter fra land før der blev mørkt og dybt. Man kunne ikke se
bunden selvom der var god sigt, så man var i tvivl om hvilken dybde man var på. Planen var at
ligge ude og inde mellem alle de små pynter for at lede efter havørred og hornfisk.
En higen efter at vide hvad der var nede i dybet og mørket, gjorde at jeg efter kort tid valgte at
droppe de blanke fisk og svømmede nogle meter ud. Efter havde slappe lidt af overfladen gled
jeg langsomt ned i mørket og på kort tid lå jeg mellem klippe spalterne på 9 meters dybde.
Skrubber græssede som køer
Nede på bunden, blandt tang svømmede skrubberne rundt i græsset, som var de havets køer
der gik og græssede imens passerede en stor stime Tobis forbi mig. Da jeg rammer overfladen
igen lspørger Giuke om jeg har set alle HØ og hornfiskene? Jeg har ikke set nogen men han
fortæller at de er overalt og han også har fået en ørred. Til at starte med var i tvivl om han
lavede grin med mig, men efter at han har sagt det, stak jeg hovedet under vand og Wupti en
havørred svømmede under mig.
Om fredagen, var vi hurtige ude af fjerene, klar til endnu en ‘scouting dag’. Vi fik af vide at
Jesper, Simon og Ninna var på vej, så vi ville lige vente på dem og tage ud sammen. Efter
noget tid dukkede de op, vi gjorde klar til at gå mod Hammer Havn.
Pålandsvind og bølger
Da vi kom frem var der lidt skumtoppe på bølgerne og der blæste en middel pålandsvind.
De andre mente ikke de havde lyst til at hoppe i, men da vi var blevet enige om at vi var
kommet for at ‘scoute’ blev vi.
Vores plan var at tage syd over, da vi havde hørt at der kunne være gode chancer for torsk.
Vi kravlede og vandrede op og ned mod Hammershus borgruiner og efter kort tid stod vi og
kiggede ned af en stejl klippeskråning og snakkede om det kunne være muligt at kravle derned
og i vandet derfra.
Udstyret blev gjort klar og vi begyndte af svømme ud over klipperne. Der var store bølger som
skubbede os tilbage hver gang man kom frem. Når vandet trak sig tilbage,kunne man se
klippetoppene kigge frem, som skarpe haj finner over vand. Vi kom sikker ud på havet og
undgik at bleve mast mod klipperne, nu var det bare at finde de bedste torskehuler.
Dybe torskehuler
Vi kom ud på 10-15 meters dybte. Der var torskehuler, mange torskehuler, som i RIGTIG
mange.
Hver gang man var nede og kigge skulle man undersøge måske op til 5-10 sten
Efter 2 timers dyk besluttede vi at svømme ind og traske hjem af. På gå turen hjem, bliv vi enige
om at nyde lidt af den smukke natur Bornholm har at byde på, deriblandt Hammersø og
Opalsøen.
På hovedet i Opalsøen
Med en udfordring fra Giuke om at hoppe i søen, måtte jeg mande mig op, glemme at jeg hader
højder og springe i. Vandet var var dejligt kølende efter sådan en varm gåtur og hvilken
fantastik oplevelse, bare at ligge sig på ryggen, flyde ovenpå, se alle fuglene flyve rundt blandt
de store klipper…
Nu går det løs!
Lørdag er første konkurrence dag og grundet bakterier i vandet ved Arnager, blev der byttet
rundt på de forskellige spots og reserve spottet måttes tages i brug.
Så efter morgenmad, var det i bilerne(tak til dem som hjalp med kørsel) til Svaneke, klæde om
og så briefing.
Da de sidste sekunder tikker før kamp start, tænker jeg åhh nej. Jeg har ingen ide om stedet,
kun kigget ganske lidt på google maps, så jeg har ingen ide om hvilken vej man skal hoppe i
vandet -GO!- alle begynder at løbe og gå i hver deres retninger og jeg tænker, arhh, så jeg
løber spontant med den ene gruppe og da jeg kan se vandet fra stien vi løber på, tænker jeg ved mig selv, HOP I VANDET! – som sagt, som gjort.
Jeg skynder mig at gå udover de små klippe spalter og glatte sten. I vandet får jeg lynhurtigt min
finner på, harpunen sat op og så på rov.
Min plan er at se om jeg kan finde nogle hornfisk eller havørred blandt de små pynter og sten på
det lave vand, som vi havde gjort dage for inden.
Efter ca 2 timer uden skyggen af en fisk lægger jeg mærke til at halvdelen af mine konkurrenter
kommer svømmende i mod mig. Folk svømmer i flokke, som fugle på træk så jeg beslutter at svømme ud på dybere vand og lade horden af folk med høtyve og harpuner, passere.
Alt imens jeg er på åbent hav , tænker jeg, jeg giver den et forsøg her, langsomt glider jeg ned i
mørket og havner på ca 15 meter, stadig flot, men koldt og uden liv tænker jeg nej, nu gider jeg
ikke fjolle rundt mere.
Ingen fisk – ny plan
Jeg svømmer ind til en stor sten, som jeg kravler op på, og holder en lille pause imens jeg
lægger en ny plan.
Jeg vælger at svømme i den retning alle de andre kom fra, i håb om at de har overset noget.
Omkring Svaneke gamle fyr, får jeg øje på havnen og tænker der måske er held med torsk ved
molestenene. På vej mod havnen nupper jeg de 3 største skrubber jeg kan finde trods der ikke
er meget kød, på de små kræ.
FISK! – men…
Ved haven dykker jeg 3 meter ned for at få bedre overblik over bunden og alle stenene, Så ser
jeg den! En torsk på ca 1,5 -2 kg. Jeg vil være sikker på at få den med hjem, så langsomt
dumper jeg længere ned mod bunden og da jeg er lige over den og klar til at høre harpunen gå
af, sker der ikke noget…? Min harpun har sat sig i baglås, og nok mest fordi jeg har fumlet med
sikringen dagen før som jeg ellers ALDRIG bruger. Torsken har ikke opdaget mig, så stille og
roligt får jeg skubbet sikringen fra og nu har jeg den! -men nej. Spyddet sidder urokkelig fast,
som var det Kong Arthurs sværd i stenen. Jeg prøver alt imens torsken svømmer rundt at få det
hele til at fungere, men for meget larm gør at fisken opdager mig og forsvinder ud i mørket. I
overfladen tager jeg elastikken af harpunen og selvfølgelig så løsner spyddet sig fint…
Andre var mere heldige
Skuffet over min egen indsats og med tiden i mente svømmer jeg tilbage og går i land i mål
området. Antallet af glade ansigter der møder mig da jeg kommer retur kan tælles på én hånd,
de fleste har opnået samme oplevelse og point som mig, enkelte har fået torsk, hornfisk og
pighvar omkring mindstemålet, men den triste stemning bliver overdøvet af klapsalver, glade og
nysgerrige blikke fordi Johan Nielsen har formået at finde et vrag på 25 meters dybte og finde 5
store flotte torsk, hvor af den ene næsten vejede 10 kilo – Stort tillykke.
Dag 2 – revenge!
Søndag er ikke kun sidste dag vi har på øen før hverdagen igen kalder, men også sidste
konkurrence dag. Mine planer er igen i dag, usikre. Jeg husker tilbage på vores ‘scouting’ som
næppe gav meget info eller fisk. Nord eller syd, hvad gør jeg…? Kalle Sjølund giver mig et lille
råd om torsk i huler i nordlig retning, så planen er lidt baseret ud fra gårsdagens panik og Kalles
råd. Direkte i vandet – hellere tid i vandet, end tid på landet.
Så da starten lyder, skynder jeg mig at løbe i den nordlige ende af p-pladen og hoppe i vandet.
Jeg ligger og suser op og ned af de flotte klippe skråninger, men i dag bliver alle teknikker brugt.
Ligge i overfladen efter hornfisk og HØ. Aspetto, ligge mellem klipperne og vente på en stor fed
sag kommer forbi. Hulekig, med lygte bliver hver hule undersøgt for torsk. Agguato, kravle over
havbunden og gennemsøge alt tang, små sten, sand og grus for pighvar. Grundet gårsdagens
sørgelige syn af tynde flade skrubber, blev det besluttet fra udvalgets side at droppe dem, så i
dag er der mere på spil.
Jeg når at nyde synet over overfladen et par gange. Det er skønt at ligge i det åbne hav, uden
foran de bornholmske klipper og se gederne springere rundt deroppe på de stejle sider,
mågerne som flyver frem og tilbage fra deres reder, det er en oplevelse man aldrig vil glemme.
Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg besøger Bornholm.
What? En torsk!
Der er efterhånden gået en del timer og jeg tænker at oplevelsen heldigvis er mere værd end en
podieplacering. En lang dyb indånding og jeg glider ned igen, hov hvad STOP! -der var dælme
en torsk, lige som jeg skal til at trykke på aftrækkeren smutter den under en sten og jeg tænker
det skal være løgn, så jeg sætter efter den og finder straks dens hule, men da hulen er ret
snæver, har jeg svært ved at se fisken og nu kan jeg mærke det er tid til at komme op. Min
harpun bliver brugt som markering, ved at jeg ligger den foran hulens åbning.
Oppe i den friske luft prøver jeg at få ro på inden næste dyk og med en meget dyb vejrtrækning
søger jeg mod hulen igen, denne gang vil jeg sikre mig at jeg har ”fanget” torsken, så i stedet for
at skyde den med det samme, tjekker jeg om der er flere udgange fra stenen som den står
under, og YES, umiddelbart ingen andre steder at flygte hen.
Endelig fisk på stringeren
Jeg ligger mig med harpunen i den ene hånd, hoved mod den lille sprække under stenen og
med lygten oppe mod mit ansigt så kan jeg se den. En dejlig fed, måske 2-3 kilo torsk.
Men jeg kan ikke få harpunen ind under hulen og få et godt skud på den, så ved hurtig
omrokering, ligger jeg harpunen ind i hulen, mit hoved helt tæt på sprækken og presser lygten
mod min kind, vinkler spyddet i den rigtige retning og 1-2-3 BUM, torsken er skudt. Jeg hiver i
linen, og så kommer spyddet til syne og alt sand der nu er i området bliver hvirvlet op, fisken
spræller som en sindssyg, så da jeg spotter fisken komme frem, får jeg fat i den ,under gællerne
og op mod overfladen.
-jeg er helt oppe og køre, adrenalinen pumper rundt i blodet på mig og jeg jubler som en
sindssyg, jeg er glad.
Nu har jeg fået blod på tanden og jagten forsætter, men tiden er knap, der er kun 1,5 time
tilbage til jeg skal være inde på molen igen. En kort svømmetur og spotter jeg endnu en torsk og
gentager succesen, den er ikke lige så stor, men stadig flot. To flotte mørkerøde torsk, hænger
nu på min stringer.
Jeg er så tæt på land at jeg kan se flere er gået op af vandet og mange søger ind mod land .
Jeg tænker det skal være løgn og forsætter med at lede efter pighvar på lavere vand, men
opgiver hurtigt, da der ikke er meget størrelse på, og som en af de sidste trækker jeg mod p
pladsen og går mod græsset hvor vi har klædt om.
Jeg spadsere med fiskene som var jeg en verdensmand, sådan føltes det i hvert fald.
Sammenlignet med gårsdagens fangster er denne dag helt i top. Glade smil og en dejlig
stemning har bredt sig over området, flere har fanget store flotte torsk, smukke pighvar i alle
størrelser + hornfisk og andet bliver lagt i mål området.
Alt i alt en kæmpe oplevelse og altid dejligt at møde folk fra hele landet som nyder og har
samme passion for sporten/hobbyen som en selv.
Et lille råd herfra: PRØV DET, du vil elske det.
Vi ses,
Claus Øster
Yep
Det var en super god tur.
Tak for godt selskab og røverhistorier