Snekkersten 20130206 TH 0044

Bliv klar til den nye sæson – 10 tips!

Bliv klar til den nye sæson!🤩
 
Ja, der er stadig fisk derude – og man kan fange torsk og hummer for tiden. Flot sigtbarhed (nogen steder) og enkelte dage tilmed lidt sol.
 
MEN….
 
Det går først for alvor løs i april.
 
Hvad kan DU selv gøre for at blive klar til den nye sæson, mens vi venter. Her er en liste på 10 forslag.
 

1. BOOK TID I DIN KALENDER ALLEREDE NU

Klassikeren er at livet kommer i vejen, på godt og ondt, og hvis man ikke i forvejen får blokket en weekend eller en dag i kalenderen, så bliver det booket af noget andet. Find en buddy og vælg en weekend (eller 5) sammen, så holder I også hinanden op på at det skal blive til noget. Tag afsted nogle stykker i en bil, så I kan køre efter hvordan vind og vejr arter sig den weekend, men læg datoerne fast!
Så kan du glæde dig til sommerens roadtrips!

Asger Frøsig på tur.


2. LAD VÆRE AT GÅ PÅ SLANKEKUR

Det virker ikke. Du bliver ond i sulet.
Du skal bruge et godt spæklag når sæsonen starter og uv jagt er ikke en vægtbærende aktivitet.
Måske denne listes bedste tip. #lifehack

3. HAV UDSTYRET KLAR.

April er stadig køligt, og det er ærgerligt at have booket en hel dag, hvis du kun kan holde varmen i en halv time…
Sørg for at dine handsker og sokker er nye, sørg for at der er orden i grejet (mange gange bliver mit første dyk på sæsonen også den fiasko-tur hvor jeg har glemt harpunen, masken osv..).
Kingfish kører lige nu Januarudsalg

Se udstyr på tilbud her


 4. NØRD UDSTYR – DIY
Lav din egen harpun fra bunden i teak.
Eller lav en ny fusion-roller-hanky-panky opsætning på din eksisterende gøb.
Formstøb et håndtag til harpunen.
Sorter dit grej- Vask dit grej.
Find smarte måder at opbevare det på.
Gør noget med dit grej.

harpun og piber.jpg

 

5. SÆT DIG NOGLE MÅL FOR ÅRET

Det man fokuserer på – er ofte det område der bliver bedre. Mere tid i vandet, mere tid under vandet per session. Længere sessions. Flere nye spots. Et eller andet der kan motiverer dig. Større fisk end Tonny. Et eller andet. Sæt dig nogle mål.


6. TAG ET FRIDYKKERKURSUS 

Kurset “Hold Vejret Længere” er et 8 ugers online kursus med masser af indhold, lyd, video, sparring, feedback, quizzer osv.
Det er et hjemmetræningsprogram og folk rykker helt vildt.
LIGE NU er der et tilbud hvor man får 3 x 30 minutters coaching af Camilla Salling Olsen med i købet til samme pris.
Prisen er 1499,- og kurset bookes her

7. BLIV MEDLEM AF EN KLUB

Ja, uv-rugby igen igen. Det er fantastisk træning. Folk tager snart i bådene igen. Et klubmedlemskab af en aktiv klub er det billigste og mest effektive skridt du kan tage for at få mere og bedre uv jagt i dit liv. Fælleskab, rejser, udstyr, viden, træning – its all there!
Se eventuelt hvilke klubber der er aktive her på uvjægeren: KLUBCUP
 

8. TEST DIT UDSTYR ET PAR GANGE

Find tid til at komme afsted – bare nogle få gange her i den kolde tid alligevel. Test din nye dragt, er den varm nok? Fyr din nyopsatte fusion-laser-vulcan-gun af og se om rekylen er som den skal være. Saml lidt østers, find en hummer eller en stenbider og bevar dine vand-skills, også selvom det bare er en kort tur. Selvom det er koldt kan der godt være både gode oplevelser og fangster. 
 

9. FIND NYE SPOTS

Vinteren er en god tid at lægge planer. “Tør-scoute” er kunsten at blive klogere på hvor fiskene er, uden selv at komme i vandet”. Kig på Google maps, se webinars om hvordan man forudser om der er sigt på vestkysten, læs gamle fangstrapporter og beretninger fra vragdykkere. Det er ofte lidt “ualmindelige” kilder der kan kaste lys over nogle spændende områder man kan tjekke ud senere.
Man kan også “bytte spots” med andre jægere og på den måde få øje på nye jagtmarker.
Snekkersten 20130206 TH 0550

Tobias Dinesen.

 

10. YOUTUBE OG PODCAST

Youtube er en genial måde at uv jage på om vinteren. Det er podcasts også. Se de danske videokanaler og lyt til uvpodcast (som handler om uv jagt i Danmark), og notér dig når der er info du skal huske på eller på anden måde skrive dig bag øret.
En logbog er i det hele taget en god ide.
Men der findes vildt meget god info derude på nettet – og meget god underholdning!

Har du flere tricks – så skriv dem endelig herunder!


Fotos: fangstrapporter på uvjægeren – tak til alle der bidrager!
Coverfoto: Tobias Dinesen.
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *