En rookie anmelder:)

På opfordring er jeg blevet bedt om at smide min anmeldelser ind fra min blog. Og kan kun anbefale andre til at evt gøre det samme. For uanset om man er ny eller gammel i gamet, så man vel en mening om sit grej, og hvis andre derude står og overvejer at købe noget magen til, kan det være det være en hjælp i beslutningen:)
————————————————————————————————————-

Omer Cayman 90cm * * * * *
Plus:
Let at lade med en lille bøjle til linen, på siden. Virker meget stabil ved hvert skud. Prisen virker overkommelig, som begynderharpun.
Minus:
Kan virke lidt næsetung ved længere dyk (afhjælpes ved at svømme med hånden over ladeknoppen og håndtaget eller svømme med harpunen langs siden indtil fisken begynder at vise sig)
Sikringen sidder på højre side. Dvs at den ikke er så hurtig at afsikre, når man er højrehåndet.
Dom:
Vil anbefale den efter som den virker perfekt til mig, som begynderharpun. (Evt. som 75’er, som senere kunne montere en ekstra elastik)

Omer Zero 3 Maske * *
Plus:
Lav volume. Utrolig blød silikone, som slutter perfekt. 
Minus:
Vinklen på toppen af glasset (V-formen), gør at man mister lidt udsynet opad. (Hvis man ligger og skiftevis kigger på bund og op)
Og har man bare lidt tykkere øjenbryn og næseben er “standarden” kommer den meget nemt til at trykke. (Personligt har det aldrig været et problem med andre masker, og det kan stadig afhjælpes her ved at have meget løse spænder. Dog slutter den stadig perfekt)
Masken er forholdsvis smal, således det er hurtigt tilpasse maske og hætte, MEN man kan opleve at der lige kommer et “stykke med bart” i panden, grundet str. 
Dom:
Vil ikke anbefales som internetkøb, medmindre man evt har prøvet den eller ved man kan passe den.

Omer Atoll * * * *
Plus:
Mange øjer og klips. Lommer til ekstra ting, som bl.a vand og nøgle i vandtæt pose. Mulighed for at montere 3 harpuner under. Ydermateriale virker stærkt og tørre forholdsvis hurtigt. 2 x inderblære, hvilket gør den aldrig vil blive helt flad og ny koster kun 45,- og den er hurtig at puste op
Fin at smide armene over, såfremt man skal svømme langt eller bliver taget af strøm.
Minus:
Betalte 375,- for den (kun muligvis findes billigere)
Det store flag gør den kan vælte i sidevind (Afhjælpes med vægt under)
De 2 inderblære kan let gå ind over hinanden, når de blæses op således den bliver tykkere på midten (Kan stadig lukkes og virker ikke som et problem for stabiliteten)
Dom:
Vil klart anbefale den. Bare kør flaget halvt igennem, så kan den faktisk klares uden vægt. Og evt. brug noget tyndere flydeline.
MagicShine MJ-876 * * * * *
Plus:
En lygte som mange kender. Og den er klart anbefalelsesværdig. Lyset den giver er meget kraftigt i siderne. Man kan selvfølgelig finde billige lygter, som på grund af sigten i dk, lyser ligeså langt, men skarpheden i bredden er rigtig god. Lyset er også meget “hvidt”, hvor diodelys nogen gange kan have blåligt skær. Derudover virker den forholdsvis robust (Har ikke tabt den endnu) Drejeknappen og batterilyset virker virkelig godt.
Minus:
Prisen er ca 1400-1600,- og det virker som meget, især hvis det er ens første lygte
De skriver ca 500 opladninger, og eftersom det er indbyggede batterier, er det svært at skifte dem.
Efter ca 2 timer i vandet er den ca på 50% i batteri, og er man på en tur hvor man ikke kan få opladt, giver det “kun” 4-5 timers lys. Derefter ca samme tid for at oplade.
Dom:
Vil klart anbefale den. Et af de bedste køb. Det er en god sjat penge, men der er lygte til mange dyk. Og indtil videre kan jeg ikke forstille mig flere lumens skulle være nødvendigt. Den er klart med til at gøre de første par natdyk NOGET sjovere.
Omer Mini Laser * * *
Plus:
God størrelse til armen og rigtig godt låsesystem. Bladet er savtakket og smalt, hvilket gør den god til flade. Og sidder godt på armen. Prisen er også til at have med at gøre. (ca 200,-)
Minus:
Bladet kan virke spinkelt når man skal aflive ved stikke i hovedet. Stroppen kan ofte gå løs af spændet(Kan afhjælpes med tape)
Dom:
En fin kniv, som kan anbefales, hvis man kun vil gå efter flade indtil videre. Og kan godt lide den sidder på armen. (Men det varigere jo for de fleste) MEN den bliver nok for spinkel til HØ og multer.
Omer RealCamo 3D 7mm * * * *
Plus:
Rigtig god pasform og virker meget fleksibel. Håndled og ankler er lavet godt med forstærkning. Og hætten sidder rigtig godt og har en god størrelse. 
Minus:
Indermateriale virker meget skrøbeligt (Husk “smørrelse”)
Prisen på 2200,- er meget for en ikke målsyet. Og 7mm virker stadig som ret varmt (Midt september) Og kræver (personligt) 12kg bly
Dom:
En rigtig god dragt, som  på grund af størrelsen sidder godt, virker den fin. Dog har den allerede fået revner i indermaterialet, pga manglende smørelse (Gik i vandet og tog den på)
Muligvis vil en målsyet, til samme pris sidde mindst lige så godt, men i mit tilfælde ville jeg ikke vente, især fordi jeg forventer at komme mere i vandet om sommeren end om vinteren, og derfor køber jeg muligvis en 5mm målsyet næste år.  Men man kan jo være heldig at få noget der alligevel sidder godt. Og vil sige 12kg bly er en del, men med vægtvest(Som tilgår) vil det nok passe fint.
Ergo, hvis du vil have en dragt hurtigt og alligevel passer målene, så vil denne sikkert være fin.
Omer Stingray * * * *
Plus:
Virker som en fed vægtfordeling. Samt blødheden virker fin. Og det udskiftelige blad kan være en fordel.
Minus:
Kræver mere energi end normalt
Dom:
Man skal være opmærksom på at, svømme med lange finner er noget mere energikrævende end man regner med. Især fordi det er muskelgrupper, som knap så ofte bruges. (Hvis man er helt ny, i vandet)
Denne finne virker generelt som et godt begynderkøb, i det prisen og blødheden gør de fleste kan være med.
Omer 3D Camo Weight Vest * * * *
Plus:
Sidder rigtig godt og med mulighed for 6kg kan den tage en stor del vægt af lænden. 2 lommer er flyttet frem og det gør man får en fin fordeling. Neddykninger og placering på bunden bliver noget helt andet med en vest.
Minus:
Prisen på 5-600,- er for meget i forhold til det er uden vægt. Det øverste spænde kan virke lidt spinkelt. Og de 2kg man har siddende på ribbene, skal man vende sig til.
Dom:
Vil helt sikkert anbefale den. Især hvis man, ligesom mig, kunne blive træt i lænden med 12kg og dyk flere dage i træk. Der gør virkelig en stor forskel. Kan ikke sige den er meget bedre end andre veste, men denne sidder virkelig godt og virker faktisk ikke for stor i forhold til f.eks. Seac’s.
Mini Q40 maskelygte * * *
Plus:
Lille og let. Kører langt på batterierne. Perfekt til at få styr på sin line eller aflive fisken. Bruger den også på vej i eller op af vandet med masken om halsen.
Minus:
Kan drejes forkert vej, således den bliver utæt. Og den ruster/”irre” inden i, når den bruges i koldere klimaer.
Dom:

Den er ikke et must-have, derfor 3 stjerner. Men den kan en gang i mellem, hjæpe lidt, når man ligger i bølgerne, viklet ind og med livlig fisk i hånden.

GoPro Dive Housing * * * *
Plus:
Har ikke så meget at sige om huset. Det er nærmest bare et Must-Have hvis man vil lave film. Der findes hundredvis af klip på youtube, hvis man bare skriver ovenstående. Især de her “Dive Housing vs ….” Det kan man virkelig se forskellen. Beskyttelseslåget virker perfekt, og ud over at beskytte linsen, beskytter det også en smule “tænd”-knappen så kameraet ikke tænder under transport.
Lige kort om kameraet, har jeg endnu ikke fundet den endelige indstilling. For synes de virker godt til forskellige ting. F.eks. min sidste film, kom jeg til at filme om natten med 720p på 60fps (hvilket skulle have været 30fps)
Men en lille testvideo taget ved Kastrup havn: https://vimeo.com/48785001
Minus:
Har ikke så meget til huset andet end når man renser det kan der sætte sig salt- eller kalkpletter på indersiden af linsen, som kan være svære at få væk uden at skille det fra hinanden.
Og til det mount jeg bruger, har jeg en “superklemme” fra Actionvideo.dk som er monteret under harpunen. Den er til gengæld ikke meget værd. Den ruster efter 1 tur i vandet. Og den passer ikke længere i gevindet. (kameraet peger ikke frem når det er spændt) så man skal fylde noget i gevindet.
Dom:
Et uundværligt stykke gear, hvis man allerede har et Gopro. Skarpheden på filmene bliver noget helt andet.
Prisen på 5-600,- er dog en del. (Kig på Amazon.uk for at spare lidt)
Mares Trilastic 3-finger Glove (Short) * * * *
Plus:
Holder super godt på varmen, med sine 6.5mm. Men stadig virker de til at have god føling. Lade harpun, sætte maske og hætte og styre kamera virker ikke som et problem med de tykke handsker. Indtil videre kun testet i 8 grader vand, men efter 1 time, var vandet i handsken, stadig lunkent.
Minus:
At bruge 3-finger skal man lige vænne sig til. Det grip på inderside, virker ikke vildt godt, da det er blank plastik, i stedet for gummi eller andet med friktion.  Jeg tror desværre ikke Trilastic-serien laves mere, men de kan stadig skaffes rundt omkring.
Dom:
Vil klart anbefale dem. Perfekt som vinterhandsker.
Bruger samme type, men 5-finger i foråret og efteråret. De er 5/3mm. dvs 5mm på yderside og 3 på indersiden for bedre føling.
——————————————————————————————–

Inddeling:
* * * * *  =  Et helt klart godt køb, som jeg til hver en tid ville købe igen.
* * * *    = Et godt køb som, jeg personligt er glad for, men som kan variere efter smag og behag.
* * *       = Kan anbefales og det fungere, men tænk over om der findes andet, som passer bedre.
* *         = Vil ikke anbefale det, uden yderlig kendskab.
*            = Et decideret “fejlkøb”
!OBS!
Alt er skrevet, efter egne tanker og meninger, efter jeg er startet og har investeret i nyt grej. Og det er derfor taget ud fra en “begynders” synspunkt. Dvs. har tidligere erfaring med visse dele af udstyret, men er som tidligere nævnt ny i jagt. Jeg har som oftest brugt forummer osv til at få kendskabet til det specifikke grej, og ud fra det, købt grejet, brugt det, og dannet mig en mening om det.
Dvs. nogen vil nok mene jeg tager fejl eller har ret, men husk dette er kun en persons holdninger. Men skriv endelig, hvis du er uenig i noget, således man måske kan få nogen nye tricks osv.

3 replies
  1. jan
    jan siger:

    Hej at din harpun er næsetung kan afhjælpes let ved at fjerne lidt af de blyloder
    Der sider i spidsen på den 🙂
    Der sider 4 stk loder som kan fjernes let.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *