Sæsonstart - Pighvar fanget af Hanzii ved Køge Bugt

Så fik jeg endelig taget hul på sæsonen efter tre nulture, hvor jeg testede natjagtsaggregater.
Denne gang gik turen til Køge Bugt til et “hemmeligt” spot. Mindst lige så godt som Arken, men på grund af den ringe fremkommelighed, så skulle man ikke trække et nummer for at komme i. Jeg fik konen til at droppe mig af, og startede vandreturen mod vandet. Da jeg endelig nåede frem, var stranden dækket af det, de lokale kalder skidtemøg (rådnende tang), så det måtte jeg jo gå over.
Ét skridt, og jeg gik i til knæet. Det tog mig tre fucking minutter at vrikke foden op, og så måtte jeg lægge mig ned, og stikke hele underarmen ned i det stinkende sorte hul, for at få min lækre Crocs med op … næste forsøg startede så med lidt større forsigtighed mens jeg svuppede igennem tangrådsumpen.

Da jeg efter møje og besvær endelig kom i, så det lovende ud. Masser af sandpletter blandt tangen, masser af grus og masser af … store men flade skrubber. Jeg så en, der var pæn og tyk, som jeg tog med hjem for at tjekke kødkvaliteten men ellers var de for magre. Jeg vidste der var hvar – spørgsmålet var bare, om jeg kunne finde dem. Indtil videre har jeg bare ikke haft mine hvarøjne med mig i år … og så lå den der pludselig. Tyk og fed på en lille plet op af ed en sten helt oven på sandet. Dagen var reddet. Derefter så jeg mange. Flest lige under målet og en enkelt lige over, som jeg ikke kunne nænne og lod gå. Og så gik det ellers slag i slag. Det blev til to på 1,7 kg og tre styk lige under kiloet. Da jeg tog den sidste, var jeg nede og undersøge en sær fordybning med en sten for enden. Havde egentlig besluttet, at det ikke var en pighvar, men tog alligevel fat i stenen for en sikkerheds skyld … det var så læberne på den største pighvar, jeg har taget på hjemmebane, og jeg fik kramper i lægmusklerne i kampen om at holde fast på den, så jeg besluttede, at turen måtte ende her, selvom jeg ikke var helt ved det mødested, jeg havde aftalt med hustruen.
2,5 time og knap 3 kilometers svømning (i lige linje, og hvem svømmer lige, når de kigger efter hvar?), så da jeg kravlede op, kunne jeg godt mærke, at jeg var blevet Coronafed og ikke dyrker anden træning en UV-jagt. Men det er vist definitionen på #firstworldproblems dårligt at kunne slæbe fangsten det sidste stykke til den ventende bil