Håndfanget torsk – Torsk fanget af Søren Forsberg ved Klitrenden 39, på stranden om dagen

Sommerhustur til Hirtshals er et tilbagevendende event for den lille familie.
Det er et fedt område for uvjægeren, og jeg kender da også området ret godt efterhånden, men idag fik jeg alligevel prøvet noget nyt jagt og et nyt område af.
Det er med mig, som jeg tror det er med langt de fleste af jer. I svømmehallen kan jeg ikke lade være med at dykke, mere tid under vandet end over vandet. Konen er flov, og børnene er vilde med… Det samme sker ved stranden, når vi er på badetur, jeg hopper i bølger, finder ting på bunden, dykker og leger på den blå legeplads.

Fra leg til jagt:
Jeg har overleveret badestafetten til min hustru, mens jeg bevogter børnene på stranden. På vej ind udbryder hun “Der svømmer en stor fisk her inde” og har lært af den bedste, når hun viser med hænderne – omkring en meter stor!
Jeg råber til hende at hun skal holde øje med børnene, jeg kigger mig ikke bagud. Mit blik er stift rettet mod området hun har anvist.
Fiskekataloget var ikke nødvendigt, jeg var helt sikker på at det var multer hun havde set. Det kunne ligesom ikke rigtig været andet. Jeg er ikke pessimist, men jeg ved at den bliver svær.
Jeg når heller ikke at lave breathup eller lige få overblikket i overfladen, som jeg plejer inden jeg fanger fisk. Denne teknik er måske mere som en hjuldamper. Jeg skovler med mine hænder mens jeg løber på det lave vand, lettere febrilsk, for at komme hurtigere frem.

Vesterhavet kan være farligt, og jeg er officielt en dårlig far på nuværende tidspunkt, børnene leger i brændingen, men tømmermændende kommer først i skrivende stund.

Jeg har set de der dokumentarer på BBC hvor de indfødte hopper efter fisk med spyd og sager. David Attenborough siger at man skal sigte skævt fordi man skal kompensere for brydningen i vandet. Men alt det tænker jeg ikke på i denne tilspidsede situation. Jeg skriver det mest, hvis andre vil raffinere min teknik.

Efter kort tid, kan jeg se den forvirrede fisk flakke rundt i det opgvivlede sand, jeg mister den af syne og finder den igen flere gange. Det er en torsk! Jeg har på nuværende tidspunkt ikke tid til at irettesætte min hustru omkring hendes fejlskøn på størrelsen. Den gemmer jeg til senere.

Efter få sekunder kaster jeg mig ned over fisken, lige midt i brændigen. Min hjerne er i fuld kontakt med min følesans i hænderne, nøjagtig som sidelinjeorganet på en fisk mærker jeg hvert et nerveimpuls. Jeg er mega alert!
Jeg har fat i fisken. Min højre hånd vandre op ad fisken, mens jeg presser den mod bunden med den venstre. Impulsivt vandre den op imod gælleregionen hvor fisken er til at holde fast i.
Bingo, højre hånd har fat i gællelåget og nu hæver jeg fisken over vandet mens den basker med halen, lyset rammer fisken på den kobberfarvede side, og nærmest blænder min hustru i øjnene. Den glinsende side på fisken er smuk som den præsentere sig der, i det koboltblå vand med skum fra brændingen og min mørkglødede sommerpigment.

Alt går op i en højere enhed når jeg går mod stranden med fisken i hånden, ned langs siden. Jeg får fisken på land, og levere med det samme en stenhård knytnæve i nakken på fisken. Ikke engang et lille spræl kunne det blive til som den lå der, stendød på stranden.

Hvis i har svært ved at tro på beretningen, så bare se begejstringen i mine øjne, den lyver sjældent. Sikke en oplevelse, jeg håber ikke dette bliver min sidste native-barehand-cod i mit liv.

Teknik, spot og beretning må deles.

Flere billeder

Stem på fangsten til årets fangst

13

▼

Se stillingen