Forum-svar oprettet
-
Indlæg
-
-
Hej Palle
Jeg har UV-jagtet i 20 år på Nordlangeland og det er meget få multer der er på de kanter. Hvis du går målrettet efter multer ville jeg køre til sydlangeland hele strækket fra Ristinge Klint syd om spidsen og op langs østsiden af øen er fint til multer. Området omkring Siø kan også være godt, der er ret lavt og det indbyder til at man vader afsted og kigger efter multerne – først dykker når man har fundet dem. Det kan tage lang tid at finde dem og det kan være varmt i en våddragt – evt kan man have noget let grej med i en rygsæk som først tages på når fiskene er spottet. Fladt vand er selvfølgelig en kæmpe fordel.
God jagt!
-
-
Div. oliers funktion er at mætte træet så det ikke suger vand. Hvis gunnen ikke kommer i vand i flere år er oliernes funktion at sørge for at træet ikke udtørrer og evt sprækker. Om i bruger teakolie eller linolie eller sågar vindruekerneolie eller olivenolie tror jeg ikke gør den store forskel. Den store fordel ved olierne er at man uden videre kan arbejde med gunnen (f. Eks. tage træ af). Derfor plejer jeg at starte med at oliere min gun i de første par år – når jeg er tilfreds med afballancering og udformning anvender jeg enten lak eller epoxy. Lak og epoxy giver begge en overflade der tager de værste knubs harpunen får – altså en mere slidstærk overflade end olien.
-
Algeopblomstring på Bornholm og andre steder i landet kan være forårsaget af mange forskellige arter og familier, men aldrig brunalger.
Brh har nok en lidt større hyppighed af de meget kraftige algeopblomstringer end resten af landet. Det kan se voldsomt ud når det topper men dykkermæssigt er det jo et fedt om der er tale om en mild algeopblomstringer med 1/2 meter sigt eller en grim en af slagsen med 2 cm sigt – begge dele ødelægger dykningen.
Bornholm har den fordel at der er kyster der vender mod fire retninger og selv under kraftige opblomstringer har det lykkedes mig at finde lommer med forholdsvist klart vand.
-
Hej Vogelius
Nu skriver du brunalger, jeg ved ikke helt hvad du mener med det, men store dele af bunden dækkes af brunalger der populært kaldes fedtmøg allerede i det sene forår. Det er lidt irriterende men hindre ikke godt fiskeri.
Hvis det du tænker på er algeopblomstringer i vandsøjlen, der nedsætter sigtbarheden i vandet, så er det desværre ikke muligt at svare på dit spørgsmål, da der er en stor årlig variation.
Algeopblomstringen er værst i varme somre med stille vejr. Lige nu er der ikke noget der tyder på at det bliver et “algeår”. Algeopblomstringerne er også værst og hyppigst i sensommeren aug-sep.
Hvis du har lyst til at tage til Brh, så lad ikke frygten for alger holde dig tilbage – Brh er et dejligt sted at UV-jage og algeopblomstringer om sommeren kan du være uheldig med over alt.
-
Hej Lysgaard
Tillykke med gøppen, glæder mig til at høre hvad du syntes om den når du har fået brugt den lidt.
I udgangspunktet har du jo et kæmpe problem når du ikke kan lade en harpun rigget til en Italiener 🙂
Spøg tilside. Der kan selvfølgelig være tale om en fejlleverence – forkert længde, eller forkert elasticitet. Det mest sandsynlige er dog at de 380 % stræk der skal på elastikken kræver en anden ladeteknik end du er vandt til. Prøv at lade en af dine erfarne makkere lade den inden du ændrer noget.
Poulsens plan er ikke tosset – altså udvide wishbonet lidt – elastikkerne strækker sig ved brug over de næste 5-10 ture og så reducere wishbonet igen til oprindelig længde.
Harpunen er leveret med 14,5 mm elastikker – du skal ikke gå ned i elastik diameter. Hvis du bliver nødt til at ændre noget, så skal du anskaffe dig bløde elastikker der er en smule længere i 14,5.
God jagt
-
-
Hej JSN
Dejligt at se at du får meget hjælp fra mange kanter.
Som Mace siger hold dig langt væk fra glatskin til din første dragt.
Camo vs sort 🙂 he he …selv skal jeg helst have camo……men det er vidst de helt små (altså helt usandsynligt små marginaler vi taler om). Sort kan i øvrigt give lidt ekstra varme hvis man ligger i overfladen og solen er på, eller når man hviler på land.
Spørgsmålet om harpun giver altid anledning til meget “ballade”. Som sagt er harpunen det mindst vigtige – men tit det der får mest opmærksomhed. Spørgsmålet om man skal vælge harpun med enkelt elastk vs. dobbelt elastik vs. Compound vs trykluft kan vi nok ikke blive enige om i denne tråd det er vidst en diskussion der vil vare år endnu.
Men mit råd er at starte så simpelt og så billigt så muligt, hvilket vil sige en billig harpun med een elastik. Den skal selvfølgelig være kraftig nok til det fiskeri du vil lave, og med een elastik ender du i lidt lange modeller. Evt kunne du vælge at købe to harpuner af samme fabrikat men i forskellig længde, så har du grejet til forskellige fiskeriet/sigtbarheder. Det kunne være en 80 – 85 cm harpun til natdyk og dårlig sigt, og en 100 cm harpun til dagdyk med god sigt specielt multefiskeri. Vælger du at købe to, så køb to af ens modeller i forskellig længde – så vil forskellen ved at skifte imellem dem være mindre. Jeg syntes 1900 er mange penge for en harpun, for ganske lidt mere er vi oppe i harpun superligaen. Jeg tror vi vil kunne finde modeller til omkring 1300 som stadig er af fornuftig kvalitet. Når du har fået erfaring og fisket med andre jæger kan du jo så vælge hvilken harpungalaj du vil hoppe på og så købe din endelige harpun.
Igen…harpunen betyder intet i forhold til dine evner som dykker, din måde at bevæge dig på, din evne til at se fiskene og din evne til at vælge det rette spot på rette dag.
Masken – der skal du ned i din lokale uvjagtbutik/dykkerbutik. Det vigtigste er at masken passer DIT ansigt – der skal prøves masker ved forhandlerne til den sidder lige i skabet. Du sætter masken på ansigtet (uden nakkestroppen), suget ind med næsen, og så skal masken suge sig fast til dit ansigt. Du skal kunne vende ansigtet nedad uden at den ryger af, og masken må ikke klemme din næseryg.
God jagt
-
Har du været inde på Undervandsitets hjemmeside? De har en god guide til køb af udstyr.
Det lyder fornuftigt med en 90 cm hvis du vil skyde frisvømmende fisk om dagen (det er svært).
Det vigtigste stykke grej er din dragt – det mindst vigtige din harpun.
Med dit budget ville jeg købe en målsyet 7 mm dragt. Som Pouelsen skriver er 9 mm til Norgesbrug og vinterbrug i DK (der er ikke mange der dykker dec – marts i DK).
Start med bløde finner (meget bløde finner) for ikke at starte med at blive skadet.
Få dig en god bøje – orange – blåt og hvidt dykkerflag.
God jagt
Predator -
Hej Miggel
Jeg læste den tråd du linker til der fraråder brug af Rhodalon
Neubert mener at vi “for Guds skyld” ikke skal bruge Rhodalon. Nu har jeg desværre ikke samme tætte forhold til Gud som Neubet (så havde jeg sikkert fanget flere fisk) – men hvis Gud har fortalt Neubert at han ikke vil have Rhodalon i dragterne så er det vel sådan det er 🙂
For havmiljøets skyld spiller det med sikkerhed absolut ingen rolle, hvis du vasker din dragt i Rhodalon og skyller den bag efter. Den mængde Rhodalon der er tilbage i din dragt efter skylning er forsvindende lille, og fortyndingen i havet/ved stranden meget stor.
Hvordan vores hud reagere på Rhodalon i en svag fortynding er jeg ikke den rette til at svare på, og jeg har derfor heller ikke anbefalet Rhodalon specifikt men blot en desinficering, der kan sker med mange stoffer. Rhodalon anvendes til sportstøj, og der vasker man efterfølgende med sæbe – sæben skulle inaktivere Rhodalonen, der efter skal man selvfølgelig have skyllet sæben godt ud. Nu er neopren selvfølgelig noget andet end sportstøj, og hvordan Rhodalon og gummie virker sammen har jeg ingen viden om.
Hvis du har råd til at købe en ny dragt er det jo en god løsning. En ny dragt kan dog være noget af en kemibombe at få ind i huset – nogen gange lugter hele huset, og det virker intuitivt virkelig dumt at hoppe ned i et stramt sæt tøj med den lugt….men jeg gør det alligevel? Værste fabrikat jeg har oplevet i dem henseende er Polosub.
Vi Predator
-
Hej Miggl
Du har jo allerede fået mange gode svar.
I forhold til bakterie og svampevækst i dragten, så er det en fordel hvis du får tørret din dragt hurtigt efter dyk. Start med indersiden så evt bakterier får så kort tid at hygge sig i så muligt.
I dit tilfælde hvor der sandsynligvis er aggressive bakterier i dragten ville jeg foretage en form for desinfektion. Som Tom skriver skal du sørge for at få skyllet godt efterfølgende.
En gammel dragt hvor neopren er krakeleret på indersiden giver også bedre grobund for bakterier.
Er det en ny eller en gammel dragt du har?
Hvilket fabrikat?Vh Predator
-
Tak for feedback.. Jeg har ikke bygget lineankeret ind i tegneingen endnu da den er på vej fra tyskland. Havde en tanke om at lave min egen, men nu har jeg bestilt en.. Så må vi se om det bliver den der ryger på.. Jeg prøver lige at se om jeg kan lave noget der sidder i bunden som du nævner.. Det er ikke noget jeg har oplevet som et problem før, men nu er det også en Bauchat Marlin carbon 95cm jeg bruger, og der kommer linen hurtigt ned uden at forstyre udsyndet…
Så blev der fræst et test håndtag som jeg limer ned i selve harpunen. Jeg vil på den måde få den bedst styrke samt mest mulig hold. Jeg har på forhånd fræst ud til triggeren så den passer 100% når jeg limer de 2 dele sammen.Hej Subray
Jeg tror du misforstår mig lidt. Det lineanker jeg skriver om er til fastgørelse af bøjeline i harpunen.
Vh Predator
-
Det ser super lækkert ud – det bliver spændende og se om du kan få virkeligheden til at passe med grafikken.
En ting du skal huske at integrere er et lineanker i håndtagsenden (det kan være at du har gjort det, men man kan ikke se det på tegningerne). Jeg foretrækker at det have det i håndtagets bund – har man det i enden af blanken kommer linen let til at flagre op foran harpunen og man risikere at den spærrer udsynet i skudøjeblikket.
God fornøjelse med byggeriet
-
-
-
Hej Anders
Når jeg har skrevet pænt (meget pænt) om harpunen, så bygger det hovedsageligt på hvad jeg kan se på hjemmesiden. Opbygningen er meget gennemtænkt, med mange lækre detaljer der optimere tracking og kraft, men de detaljer er jo beskrevet i fantrådene 🙂
Finishen skal selvfølgelig ses i virkeligheden og jeg har set harpunerne fra Abellan flere gange – finishen er som den skal være – top lækker:-)
Tilbage er at prøve afballancering både afballanceringen i forhold til hvordan den ligger i vandet, afballanceringen imellem spyddiameter, elastikker, og volumen af blank – tilsammen bestemmer disse ting rekyl og den ballistiske bane. For at teste disse ting skal du have gunnen med i vandet. Og fire at teste sidstnævnte bare nogenlunde skal du lave nogle skud efter skive/mål. Denne process jeg dsværre ikke været igennem med for denne harpun. Men jeg tænker at Abellan med de gode løsninger der er fundet i designet, så er der også brugt tid på afballanceringen (dog vil den nok være afballanceret til højsalint vand ca. 28-30 promille.
Jeg kan desværre ikke hjælpe med en ejer på Sjælland, men prøv på KUK hjemmesiden, der er i hvert fald to medlemmer der godt kunne have mistænkt for at have sådan een liggende i harpunlageret 🙂
-
-
-
Hej
Det kan godt lade sig gøre at skære en våddragt til. Jeg vil anbefale at du får hjælp af en der har gjort det før. Spørg evt her på forum om der er en der kan hjælpe i dit nærområde.
Det der er vigtigt når man limer dragt er at få limen til at klæbe – de forskellige mærker reagerer lidt forskelligt. De fleste skal smøres på kontaktfladerne – sidde lidt inden der limes, hvorefter de limer momentant når de holdes sammen. Test din lim på et stykke neopren inden du starter, for at finde den rette “tørretid” .
Pøj pøj med projektet
-
-
-
-
-
Hej Anders
Det er gode billeder du har taget men jeg er stadig i tvivl, jeg glæder mig til at se din fotograf vens billeder.
Hvis der vitterligt er store forekomster af hestemuslinger i området kan det have stor betydning på flere måder: for naturbeskyttelsen i området, for den samlede forståelse af hestemuslingers livsbetingelser i DK, og evt vil man kunne bruge muslingerne til retablering af rev andre steder.
Det er derfor vigtigt at vi får en pålidelig bestemmelse.
Vh Predator
-
Hej Anders
Det lyder spændende med skarpe billeder imorgen. Billederne skal tages som dem Trawler har postet. Eller som dine første billeder bare tættere på og skarpere. Når i nu er igang så tag et par billeder hvor fra hver side (en lidt anden vinkel end lige ovenfra). Et af nøglepunkterne er om umbro er trukket ud over skalkens kant – et detaljebilleder ovenfra af muslingens bagkant ville også være rart.
Hvis det er muligt vil det være spændende med nogle nærbilleder af skægget – måske kan I tage dem i en skål eller lignende.
Beklager alt maset, men det er ikke let at fjerbestemme dyr. Hestemuslinger er der ikke så mange der ved noget om i DK, så nogle af de informationerne omkring nøglepunkterne skal man være lidt varsom med. F. eks. kan jeg se at nogen beskriver at den skulle have tråde (skæg) på skallen når den er ung – det har jeg aldrig set, men måske skifter den udseende fra habitat til habitat – måske kan der være usikkerhed om artsbegrebet.
Som sagt vi skal nok finde ud af det – jeg kender et par muslingeeksperter vi kan sende dem til hvis vi ikke kan klare bestemmelsen.
Vh Predator
-
Hej Anders
Det spændende spørgsmål er jo om der er levende hestemuslinger i Limfjorden, og i hvilket omfang de eventuelt er der.
Hestemuslinger skal have vand af høj salinitet for at leve og det har vi i de indre danske farvande kun under springlaget, så derfor finder man i de indre danske farvande (Kattegat, Øresund og Bælterne) kun hestemuslingernes på dybder større end 10 meter. Men i den del af Limfjorden hvor du huserer er der højsalint vand også på helt lavt vand, så i det område hvor dine skaller er fra skulle det være muligt for hestemuslinger at leve også på helt lavt vand.
Men er det så hestemuslinger? For at være sikker på at der er tale om levende hestemuslinger skal man jo have fat i levende individer, og dit ene levende individ (det til venstre) er som trawler skriver meget svært at vurdere pga. lyset i billedet. De døde individer siger ikke så meget – det er svært at vide hvor gamle de er. F.eks udvaskes der hele tiden skaller af østers som er mange hundrede år gamle. Som trawler skriver om er det vigtigt at få gode billeder af området omkring umbo(den højeste/ældste del af skallen).
Det med de tråde gør heller ikke puslespillet lettere: nogle arter har tråde der ligner dem på billedet f.eks. Modiolula phaseolina, men det er en ganske lille musling (ca 3 cm). Hestemuslinger og blåmuslinger har ikke sådanne tråde, men de kan have kolonier af bryozooer siddende på skallerne som måske kan forveksles med hår. For at afgøre dette er det nødvendigt med nogle gode billeder fra fjorden (evt tag et par individer op og nap et billede af dem i et akvarium).
-
Hej igen Anders
Jeg bliver nødt til at spørge lidt mere:
Du har kun fundet een levende musling og det er den tv. på dit første billede?
Kan du røbe hvor muslingerne er set, en præcis position vil være bedst men eller ingriben træk er vi helt over ved Agger/Thyborøn eller er vi længere inde i fjorden.
UV-billedet i bunden af din sidste post, er det et fra nettet eller er det et fra stedet?
Vh Predator
PS. Vi skal nok få den gåde løst 🙂
-
-
Hej Anders
Først og fremmest tak fordi du gang på gang præsenterer os for dine fund i Limfjorden – det er altid hyggeligt at følge med i hvad du oplever.
Jeg kan ikke ud fra dit billede vurdere om der er tale om hestemuslinger eller blåmuslinger. Er det levende muslinger du har fundet eller skaller. Hvis levende – hvilken dybde? og hvordan så bunden ud?
Jeg har et indgående kendskab til hestemuslingers udbredelse i DK, og så vidt jeg ved er der ingen kendte forekomster af hestemuslinger i Limfjorden (de kunne dog sagtens være der – specielt i den mest salte del). Hvis nogen har sikre positioner for hestemuslinger i Limfjorden er jeg meget interesseret i dem. De laveste forekomster jeg har kendskab til i DK er på ca 10 meter vand.
Nogle af de ting der bliver sagt i Thy-videoen du linker til er direkte forkerte. Hestemuslinger ligger ikke dybt nedgravet i sedimentet og har ikke lange ånderør (men korte), de kan ligge i sediment overfladen, men fastgør sig altid til hårdt substrat med bysustråde (lige som blåmuslingerne) f.eks er de glade for skaller af andre hestemuslinger.
Hestemuslingebanker er i øvrigt en højt prioriteret naturtype både i EU, den Dansk Havstrategi, og indirekte i Habitatdirektivet. Det er en naturtype som tidligere har været vidt udbredt i Nordsøen og Kattegat men som i dag næsten er forsvundet (ingen kendte forekomster i Nordsøen pt.). Hestemuslinger er langtsomt voksende og tåler dårligt at bliver udsat for trawlfiskeri. I øjeblikket ligger et forslag i høring om at beskytte ca 8 % af Kattegats blødbundsareal imod “fysisk forstyrrelse” (herunder bundtrawling) forslaget vil indebære at vigtige forekomster af hestemuslinger bliver beskyttet.
Hestemuslingebanker er alment kendte for at give et godt fiskeri efter blandt andet torskefisk, og for at rumme en stor biodiversitet. Mange arter bruger hestemuslingeskallerne som substrat, hestemuslingernes ekskrementer ændrer sedimentstrukturen og giver en ny niche til nye arter, og skallerne fra de døde muslinger bruges som gemmesteder for krebsdyr og fiskeyngel.
-
He he Tobieb, du lyder lidt opgivende i forhold til valg af materiale mm, men så vent bare til du (eller skal vi sige din kone/kæreste) skal til at lave alle målene – hvor instruktionsvideoerne ikke altid er lige instruktive.
Lyspunktet er, at når du skal bestille din dragt nr. 2 om et par år, så har du alle målene og kan bare ændre 1/2 til 1 cm hist og pist hvor det strammer 🙂
Vh Predator
-
Forum er sponseret af
