Grebet af undervandsjagt året rundt

Du kender måske Sune fra de mange fangstrapporter her på Uvjaegeren.dk.  Du kan se mange af hans fangster her.

Sune har herunder lavet en måned-for-måned artikel fra sit personlige fangstår 2018. Her er inspiration nok til hele 2019 – og uanset om du fanger noget, så ser vi meget gerne en rapport fra dig som du kan indsende her

 

Undervandsjagt i Januar

“Pivkoldt – nulture, klart vand, enkelte gode skrubber. Det sidste rådende tang fra efterårets riv og rusk, ligger i kæmpe kager ved Grenå nordmole. Det er koldt at padle ud af fredningszonen ved molen, og endnu koldere på bunden for enden af molen. Maks 25 dyk pr. tur, imod sommerens 50+ Brrr., hurra for god neopren – kan man mon bevæge fingrene med 12mm handsker?”

 Uvjagt ture i februar og marts

“Søndag aften, trangen til at hope i baljen har meldt sig for længst – vinden og temperaturen i luften siger fiskevejr, og en hurtig tjekker på fcoo.dk, bekræfter, at kysten er helt klar i morgen. Bosat i den sydlige del af Djursland … det meste er muligt.

Mandag morgen kl. 06.15 – mandagsvejret siger vind fra sydvest – lysegrønne “gardiner” på fcoo (ca. 6 m/s) – det betyder, at nærmest hele østkysten er god. Der vil være læ bag samtlige høje skrænter, dvs. Glatved, Gjerrild klint, Blushøj, Fornæs, Grenå nordmole, østsiden af Bønnerup strand m.fl. Uhh, det bliver godt.

Jeg er heldig med mit job – undervisning, i Holstebro, mandag kl. 14.00. Ingen forberedelse til undervisningen i dag, og der skal ikke laves noget på huset, der ikke kan udsættes til en anden god og mere blæsende dag, og min kone er allerede taget på arbejde 🙂 Fra ungerne er afleveret i skole kl. 08.00 til afgang, giver mig et spillerum på 6 timer. Med transport ender det sikkert på 4, alt efter hvor turen går hen.

OK – altså, man kunne jo liiige nå en hurtig tur i Limfjorden. Det ville være en lidt luksuriøs mandag, med limfjordsøsters, og måske med en fin hummer til. Og vinden kommer fra vest, så Vesterhavet er absolut no go nu – sødmælk i den helt store vaskemaskine, nej tak.

Hmm, jeg kunne selvfølgelig også bare hoppe i baljen “herhjemme” på Djursland. Hornfisk, makreller, pighvar, torsk lyder jo ret godt. Der er næsten forår i vandet. Jeg ved godt at det bare er noget jeg bilder mig selv ind, for de er her jo ikke endnu. Jo pighvar, havørred og havbars, har jeg været heldig at nappe. Men sådan helt ærligt, er det endnu for koldt.

Aargh – jeg er splittet – østers og hummer (helt sikkert) eller måske en kææmpe pighvar (måske!) – Hey, jeg har det …. DOBBELTTUR, jada. Altså, hurtigt til Limfjorden, undervise, undervise – natdyk ved Glatved. Hurra. Nåmen, den skal jo nok lige sælges lidt til hjemmestyret, men så længe madpakkerne kan smøres i morgen, med åbne øjne, går det jo nok.

Klokken er 08.45 – jeg sidder i bilen, på vej mod mit hummer/østersspot, der ligger i ly af vestenvinden (et sted imellem perron 9 3/4 og Vesterhavet):

“ja, altså vi kan jo gemme pighvaren til på onsdag. Den har også bedst af at ligge et par dage i køleren. Så kan vi nuppe et par hurtige østers i aften, og hvis jeg når at nuppe en hummer, kan jeg koge den når jeg kommer hjem – så kan vi få “Hummer thermidor” og limfjordsøsters i morgen”

ikke dårligt, ikke dårligt. Jeg har verdens bedste kone, hurra!

Styr på uvjagt-udstyret

Jeg har taget mine dragtbukser og sokker på hjemmefra. Dragten er en Salvimar Nebula 7,5mm. Jeg er heldig med dragtstørrelser – standartstørrelser passer nærmest altid godt til mig. Jeg er 179cm høj/lav og vejer 73kg. Selvom turen tager 1 1/2 times tid, er det ok at have bukserne på i bilen. Det vil spare mig lidt omklædingstid ved vandet, og hvert sekund tæller, da jeg skal på arbejde efter dyk. Ved pladsen, skal jeg bare suse om bag bilen, hælde noget varmt vand, fra termoflasken, i dragten … handsker, ur, bly/stringer på. Bøje/net/finner under armen, masken med snorklen, i panden. Crocs på fødderne og hen til stranden.

Det lette omklædningskaos; bilen, der skal aflåses, gåturen med grejet i favnen … finnerne på ved vandkanten, Crocs og fangstnet på bøjen, masken skal afdugges/sidde ordentligt, bøjelinen der vil én noget – det hele opløses ved første vejrtrækning i overfladen – Ahhh – ro på, sigten er god, fjorden er smuk, som altid.

Padle padle, udad – henover søgræs, eller hvad det nu hedder – jeg har tilbragt utallige timer i vandet, men jeg har aldrig fundet lejligheden til at sætte mig ind i, hvad de forskellige tangarter hedder. Egentlig dumt, for det er jo også en del af den gratis madpakke – note to self!

Undervejs, svæver jeg over mange fine østers. De gode flade, og de onde … Stillehavsøsters – Gigas – og de er GIGA. Oftest ligger de i klynger af tre fire stykker. De er flotte, men umulige at skille ad.  De smager dog godt, begge slags. Jeg synes at Gigas smager 1000 gange bedre, når de er fra Limfjorden, end når de er samlet ved vadehavet – fjorden gør bare noget godt for spisekvaliten. Også ved de andre gode ting derfra; muslinger, stenbider, ørreder m.m.

Jeg tager ikke østers endnu. Jeg gider ikke slæbe et tungt net efter mig – jeg kan tage dem med på vej ind i stedet. Nu skal der kigges ind i stuen hos hr. hummer. Længere ud … og dér var der en stor sten. Hmm, ingen tegn på hummer her. Ikke noget sand, i vifteform, ingen større huler under – nå, videre.

Et bildæk – tilpas højt oppe fra bunden til at der kunne gemme dig en hummer deri. Selvom et bildæk jo ikke efterlader noget specielt stort rum til, at en hummer kan gemme sig deri, kan man alligevel ofte være heldig, at der er et hulrum, ofte gravet af hummeren selv, under kanten, på indersiden af dækket. De kan godt rumme en hummer i fornuftig størrelse.

Bingo … dér var nogen hjemme. Pulsen ned, neddyk … holde forsigtigt fast i kanten af dækket,for ikke at hvirvle unødigt meget plummer op fra bunden, placere lygten, så den lyser imod hummeren – banke banke banke på (med min dertil indrettede bedagede skruetrækker, der er udstyret med en markering – 87mm fra spidsen) – lidt bevægelse derinde. En klo titter ud, men det var vist mere for lige at markere. Op igen, ro på, pulsen ned – ned igen. BANKE banke på – “hov – skal du komme rendende her og banke på min h…. aaaaargh” HAPS! – fik den.

Let kaos følger – jeg snupper lygten og skruetrækkeren i den ene hånd, og holder den sprællende hummer i den anden. Jeg kan se, at den holder mål, så der er ingen grund til at måle. Direkte i fangstnettet, dejligt!

Der er tid endnu, men jeg har allerede besluttet hjemmefra, at én hummer ville være dejligt og rigeligt. Det er kun fordi lejligheden for at hoppe i fjorden lige bød sig, og ikke fordi der skal samles til en større festmenu. Resten af tiden bruger jeg på at rekognoscere området, til en anden god gang. Jeg ved at her er masser af hummere, så det er mest for at kunne lure, om der lige skulle gemme sig et par ekstra store, i hulerne. tjek!

På vejen ind, ryger der 20 østers i nettet. Et par stykker til aftenshygge, bare fordi de smager så forbistret godt, og resten til dagen efter.

En af udfordringerne ved at dykke meget, er logistikken omkring udstyret. Lygter, der skal lades op, en dragt, der skal holdes nogenlunde ren og tæt, en harpun, der skal have nye elastikker, et spyd, der skal spidses osv. Alt skal times til den næste tur, og dykker man formiddag og aften samme dag, kan en våd dragt, våde handsker/sokker, koldt blybælte, være en udfordring, hvis man ikke kører dobbelt setup. Om sommeren er det dog ikke noget problem, men nu, brrr.

En fordel ved at have lidt langt til arbejde (om mandagen), er noget så eksotisk som sædevarme og aircondition 🙂 Blybæltet på passagersædet, med fuld skrald på sædevarmen, dragten fladt ovenpå. Handsker på ventilationshullerne i passagersiden, og sokkerne i bunden af bilen, ligeledes i passagersiden. Klar til dagens dyk nr. 2.

Et kort stop hjemme. Lige en times hyggelig stund, et par østers au natural, med et lille dryp citron. Bang de smager godt! Hummeren er aflivet på arbejdet, og letkogt i saltvand, med et drys sukker. Klar i køleren til videre brug i morgen. Ikke min yndlingsmetode til hummer, men det fungerer ret godt, og er eneste mulighed for at forlænge holdbarheden på kræet. Jeg er heller ikke tosset med at hummeren skal tilbringe unødigt lang tid på land. Hvis det er koldt nok, har jeg dog ikke noget problem med, at hummeren ligger koldt og mørkt, i en balje i mit bagagerum, indtil jeg når hjem.

GLATVED strand, ligger ca. 15 minutters kørsel fra mit hjem, og er derfor et forholdsvist godt spot, når tiden er knap. Eller … det er bare et godt spot, punktum.

Jeg har fanget nærmest alt der – multe, laks, havørred, havbars, fjæsing, makrel, hornfisk, sild(!), pighvar, slethvar, tunger, skrubber, rødspætter … dog ingen torsk, desværre.

Da jeg var en lille dreng, plejede jeg at fiske torsk, sammen med min far, fra kalkværkets yderside. Vi sneg os ud, når der var slukket på værket. Det var vist ikke helt lovligt, men der var mange der gjorde det, og det var absolut muligt at tage helt fine kysttorsk derfra. Den tid er vist desværre ovre.

Nattens jagt kaster ikke noget af sig. Jeg har før fanget havørreder ved Glatved, men det er ikke mit go to sted, for dem. Jeg havde dog alligevel håbet på at der kom en forbi, eller måske en tidlig pighvar. Der var masser af skrubber, både store og små. Men de dur ikke nu, løse og vandede i kødet – de smager decideret dårligt. Nåmen ok så – op igen, klokken er 01.00, dejligt dyk. Der begynder at være liv i vandet.

Hjem i bad, dragten skal skylles – den, og handsker/sokker, ryger på håndklædevarmeren (lavt blus på den). Harpun, kniv, ur og lygter skylles også under bruseren. I seng – aah.”

 

Endelig april

“Onsdag formiddag – det er forår – ægte forår. Drengene er sendt i skole … yes, tid til en undervandstur i forårslyset, selvom det blæser en smule. Ok måske en stor smule, men ud skal jeg. De første pighvarer har jeg nuppet, og et par gode havørreder er det også blevet til. Jeg har haft nogle få ture til Vesterhavet, men lav sigt, og ingenting at rapportere om endnu. Multerne er udeblevet de sidste år, og havbarsen er slet ikke heroppe endnu. Det er kun de få, der blev tilbage, som jeg har været heldig at rende ind i omkring Djursland. Men NU sker der noget, som er skægt … hornfiskene kommer forbi. En makrelstime, kan man også være heldig at rende ind i. Og forleden aften, ved Glatved, blev jeg torpederet af en sildestime, der havde set sig lun på min lygte.

Turen går til Fornæs fyr, hvor der skal kompenseres for vinterens få skud med harpunen imod de pelagiske skydeskiver. Det blæser en halv pelikan, og der står lystfiskere for hver 100 meter. Heldigt, at det er hverdag, og vejret ikke er det bedste. I weekender med godt vejr, er der væsentligt mere trangt.

Jeg kan se hornfiskene fra overfladen. De jager tæt ind under land, og det kan ikke gå for hurtigt med at komme i vandet. Under vandet fortsætter det udfordrende vejr. Kraftig strøm omkring pynten, så øvelsen består i at svømme svømme svømme, drive baglæns med strømmen, med en lille smule finnebask … kigge højt i vandet, og være hurtig på aftrækkeren, når de nysgerrige torpedoer glider tæt forbi.

Jeg lægger harpunen på siden, når jeg skyder hornfisk. Spyddet går altid igennem fisken, så selv hvis skuddet kommer til at sidde lidt lavt, så river de sig ikke af. Og man får lidt større “arbejdsområde” Bølgerne, strømmen og det, at jeg skal holde et godt øje med lystfiskeren for enden af mit “arbejdsområde”, gør, at det er hårdt. Men hold nu kaje, hvor er det skægt! Bare det, at der er masser af fisk, oven i købet fritsvømmende, gør det kampen værd.

Jeg bliver øm på brystet … min harpun, er en 75’er Roisub carbon (Fusion 1), fra pizza og harpunsnedkeren Lamberto Azzi.  Den ligger perfekt i vandet, også selvom jeg sigter med den “lagt på siden”. Men nye elastikker og vintertynde arme, bølger, lystfiskere og strøm, får mig op af vandet. De er ikke nemme at ramme de banditter, men der er en flok på stringeren – og jeg ved de smager fantastisk”

 

Fangster sidst i maj

“Fredag aften – der er dømt natdyk med en ven. Turen går til *biiip – vi ved at der er havørreder. Det er der altid. Spørgsmålet er, om sigten er med os. Det er lidt tricky, vi skal gå et godt stykke, og kan risikere at skulle gå tilbage igen med uforrettet sag.

Sigten er ok, ikke god dog. Men der er lommer med god sigt, som vi kan afsøge. Vi ligger nogenlunde parallelt – jeg svømmer yderst – med ca. 20 meters afstand til min makker. Jeg kan høre et “tjick” derindefra … jeg kigger op, og kan se min makker kæmpe – mest imod monofil- og bøjeline. Det var vist en forbier. 2 minutter senere defilerer en havørred forbi under mig, lidt for tæt på viser det sig. Jeg sætter et topskud i nakken på den, men spyddet når ikke helt igennem. Den hvirvler en sky af bundsnadder op, og når lige at stikke af, med spyddet før jeg får fundet den i skyen. Det sidste jeg ser til den, er da den når at vride sig af, et splitsekundt før jeg får fat i spyddet.

*#%/”*):/ da  også!! ÆW – den var ellers go’. Jeg forsøger at finde den igen. Ofte søger de mod overfladen, når de er ved at miste ævred, eller også søger de lidt længere ud og lægger sig på bunden. Intet held desværre. Det er aldrig rart at miste en fisk, men det er en del af gamet. Og det kan ske om du er rookie eller prof.

Min makker har tre rigtig gode ørreder i stringeren, da vi bliver enige om at søge på land. Jeg har kun set et par stykker mere, der lige holdt mål, men som jeg lod gå.

Jeg skal gå på land et lille stykke fra min makker. Jeg lader harpunen være ladt, helt indtil jeg skal rejse mig op i vandkanten. Klog af skade, da jeg før har måtte kigge langt efter en god fisk, med elastikken taget af spyddet. Dét er en flad fornemmelse, og kan ikke anbefales.

Men denne gang 1-0 til spydfiskeren. JADA – helt oppe under land, på “hattehylden”, stod der en fin ørred og ventede. Tak intuition, dig kan man altid stole på. En god ørred på stringeren, det føles som om sommeren allerede er godt i gang”

 

Start december

“Torsdag morgen. Jeg skal spille et job i Holbæk senere. Der er først lydprøve kl. 17.00, og jeg er “kommet til” at bestille en færgebillet allerede kl. 09.00 fra Århus. Det betyder, at jeg nok er nødt til at tilbringe en del tid i vandet, for at slå tiden i hjel forstås. Æw æw, nåmen sådan kan det gå 🙂 Da jeg lander ved Sjællands Odde, kan jeg jo passende hoppe i deromkring, nærmere bestemt ved *biiiip (beklager, men det sker bare hver gang!).

Det er ved at være koldt, men jeg har en god dragt, og tætte handsker og sokker (Imersion handsker, model “Anna og Lotte” i 7mm, og Imersion 7mm glatskin sokker). Om sommeren bruger jeg Salvimar HT’s serie, men den holder ikke hele vinteren igennem for mig.

Det er nok årets sidste chance for en god pighvar, men jeg har faktisk aldrig dykket på nordkysten uden at fange en, så mine forventninger er i top.

Jeg klæder om ved bilen. Min forfængelighed kunne desværre ikke byde mig, at sidde ved molsliniens buffet, iført mine dragelignende benklæder og Clocs. Et tip i den retning, der kan gå i en snæver vending, er at tage et par Fjellräven G1000 eller lign. bukser udenpå dragtbukserne. Det er stadig ikke kønt, men det kan gå an.

Jeg står i vandkanten og bukker ned for at få min finne på, da jeg ved min side, ca. 20cm fra land og i maks 10cm vand, får øje på omridset af en lille pighvar. Pighvaren svæver udad, da jeg rækker ud efter den. Det bliver godt det her, tænker jeg.

Jeg holder mig på det lave. Dvs. fra så lavt vand jeg kan svømme på, til ca. 1 1/2 meters dydbde. Jeg filtrerer et godt stykke af stranden ved at zigzagge ud og ind, uden at se andet end en enkelt fin skrubbe, der kommer på stringeren.

Der kommer en dame med en hund, der synes at jeg er lidt for interessant, så jeg sætter mig op, i det lave vand, og hilser pænt på damen og hunden. Da jeg igen får hovedet under vandet, ligger der er pæn pighvar … under en meter fra hvor jeg sad. Hunden har formentlig trådt på den, uden at fisken har reageret på det. De er ninjafisk, så man skal kigge mere end godt efter, for at få øje på dem. Fisken kommer på stringeren.

På tilbagevejen, tager jeg kysten lidt længere ude. Jeg zigzagger imellem 1 til 4 meter vand, og ser ikke det store. Næsten tilbage ved mit udgangspunkt, tænker jeg, at det også er udemærket med en ok fin pighvar på omkring 1 1/2kg og en ret god skrubbe.

Da jeg når ind til 1 meters dybde, får jeg øje på noget, der ligner en pighvar-“snude”. Den ser bred ud, men resten af fisken er totalt skjult, så jeg vælger at tage et godt greb i snuden, og ser om jeg ikke kan komme til at se, om den er værd at prikke hul i. Jada … tak for det, en rigtig fin pighvar på godt 2kg.. Ikke den største, men med den, en absolut værdig måde, at slutte dén del af sæsonen af på – FEDT!

Fiskene ryger i køletasken i bilen. Jeg har et par store flade køleelementer, og køletasken er tilsluttet et 12v udtag. Der er koldere deri end i mit køleskab hjemme. Jeg renser fiskene kl. utroligt sent, da jeg rammer Djursland, efter endt koncert og efterfølgende køretur “nedenom og hjem”… træt!

Jeg glæder mig til at vise mine drenge fiskene – selvom min drenge kun er 7 og 9, går der nok ikke længe før de kommer med ud for at nappe næste generation flade.

 

Slut december:

Lyntur til Klisterkanalen aka Limfjorden. Jeg har min kone og drengene med. Nytårsmiddagen skal, forhåbentlig, suppleres med hummer og østers.

Det er p….koldt, og vandet er godt under 5 grader. Hummere bliver sløve når temperaturen er så lav, de går i en form for dvale, og det er ikke godt, når man gerne vil lokke dem ud at slå på tæven. Det bliver hårdt det her, tænker jeg.

Knapt 2 timer senere, kører vi retur til Djursland, med 4 gode hummere og 36 blandede østers i baggagen. Fed tur – det var også et godt år – tak for det!

 

Artiklen er skrevet af Sune Rahbek f.1976 – Musiker (trommeslager) og uv-jagt instruktør i Dykker-butikken.dk. Har UV-jaget siden 1986, først med håndspyd og mindre harpuner, primært i udlandet, på ferier og lign. – senere, efter opdagelsen af 7mm neoprenens fortræffeligheder, året rundt, overalt hvor der er fisk at skyde.

 

Det startede i Marokko for Sune… way back…

Rating: 5.0/5. Fra 5 stemmer.
Please wait...
1 svar
  1. Morten Rosenvold Villadsen
    Morten Rosenvold Villadsen siger:

    Man kan virkelig mærke passionen!

    Rating: 2.5/5. Fra 2 stemmer.
    Please wait...
    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *