UV Jagt – af Ideart. To harpunbrødre med en video passion
UV jagt // Det er en kamp // E16
UV jagt kan nogengange være en kamp og alt fra udstyr til sigt kan skabe noget der kan ligne uoverstigelige problemer, men hvad gør man så når man nu i bogstavelig forstand er kørt tværs over landet for at hoppe i vandet?
Planen
Vi havde egentligt planlagt en tur med vores kammerat Thomas til Limfjorden for at fange hummer da
Thomas aldrig havde prøvet det før og ville lige konferere med vores gode ven Jesper Appel om forholdene.
Meldingen var klar: ”Hold jer væk, man kan intet se!” så eneste naturlige konklusion var at skyde planen.
Den nye dato oprinder og igen tager vi fat i Jesper som nu står i lufthavnen på vej til Ægypten. Han mener dog at Limfjorden igen kan være lidt problematisk men foreslår Hanstholm som en mulig joker med mulighed for multer.
Vi tænkte: ”fedt, så har vi chance for at skyde noget der ikke er en fladfisk!” og efter at have vendt planen med Thomas er strategien klar. Vi begiver os afsted kl 7 om morgen fra det sjællandske og får samlet Thomas op i Århus. Derfra lige en hurtig bid mad og så går turen ellers til Thy med 3 super optimistiske uvjægere i højt humør.
En Yaris fuld af optimisme
Vejret er helt i top, temperaturen ligger på 22 grader på trods af at kalenderen siger midt i oktober og da udsigten åbner op til det forjættede Vesterhav stiger humøret i den lille Yaris yderligere et par grader.
Det bliver så fedt det her!
Optimismen holder hele vejen ned til vandkanten hvor de hårde realiteter så småt begynder at gå op for os. Sigten er lig 0, bølgerne er store og selv om vi går helt ud på spidsen af molen hjælper det lige lidt. Klokken er nu godt op af eftermiddagen og neoprenen er ikke tæt på at blive våd endnu samtidigt med at hele vores storyboard lige er røget i vasken. Hvad gør vi nu? Hvordan skal det her nogensinde blive til en UV jagt video?
Til Limfjorden af omveje
Der bliver kaldt en livline mens bilen febrilsk bliver smidt mod Limfjorden på trods af Appel’s advarsler og håbet er nu at det lykkedes at finde bare en enkelt hummer inden solen går ned om kun et par timer. Målet er klart og planen er nu igen hummer og spottet er Glyngøre.
Hvem er ideart? Historien bag kanalen
I en bil lige startet med snuden mod Jylland og familien i sommeren 2017 sad vi to brødre, Anders og
Kasper, og talte om naturen ved Anders’ nye hus. Netop fraflyttet København var udsigten til vejarbejde og stenbro udskiftet med åbne vidder og en udsigt ud over Isefjorden og med baggrund i et helt liv med jagt og fiskeri var missionen klar. Den fjord skal bruges til noget!
Snakken går og det bliver hurtigt konstateret at det ikke er helt økonomisk muligt at kaste sig over
yachtsejlads endsige bare en båd til at fiske fra, men så kommer Kasper i tanke om en kammerat som
fortalte om hans ven der fangede skrubber ved Egholm i Aalborg med harpun og det måtte bare prøves!
Der blev googlet grej og youtube videoer til den store guldmedalje om undervandsjagt og inden
Storebæltbroen var nået var beslutningen taget;
Det bliver UV jagt!
Vi havde længe haft en plan om at lave en youtube-kanal til alle de videoer som vi alligevel gik og lavede hele tiden. Vi havde aldrig dyrket at smide dem ud offentligt men var kommet frem til at vi godt kunne tænke os at prøve at starte noget op hvor vi kunne få lov til at fortælle vores historier til andre end os selv.
Det tog ikke lang tid at kombinere de to tanker og ideen om at dokumentere vores rejse ud i dette nye
univers af naturoplevelser virkede tillokkende på rigtigt mange niveauer. Med baggrund i videoproduktion privat fra ferier og hvad vi ellers gik og oplevede og professionelt for Anders med at lave videoer til brands i reklamebranchen så havde vi en nogenlunde ide om hvad der skulle til.
Vi skulle ”bare” lige finde et format, lære hvordan man taler til et kamera, og finde ud af hvordan dele ville kunne produceres med det udstyr vi havde til rådighed (et goPro og et par telefoner)….hvor svært kan det være? (På ingen måde nemt!)
Som sagt så gjort, da vi returnerede fra Jylland gik turen direkte ned i nærmeste shop hvor et starter-set
blev indkøbt og efter et par ture til at finde hoved og hale i det hele skulle første video til vores nye serie, Begyndelsen, om UV jagt endelig laves og youtube kanalen ”ideart” startes.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!