UVjagt om natten med harpun bliver forbudt i 2019
Den er god nok.
EU parlamentet har stemt og i et lille afsnit omkring “skadelige fiskerier” står der at det skal være forbudt at undervandsjage om natten med harpun og med flasker.
Sagen er faktisk gammel. Uvjagt udvalget i Dansk Sportsdykkerforbund var godt klar over at der stod sådan i udkastet lavet af kommisionen allerede for et års tid siden. Men det blev pillet ud da vi fik mulighed for at komme med vores kommentarer og input til udkastet.
Det er bare ikke blevet prioriteret, fundet vigtigt nok, glemt eller lignende.
Derfor har parlamentet nu stemt om det oprindelige forslag og det er nu vedtaget og det kommer med 99,99% sikkerhed ikke til at blive ændret selvom der mangler nogle endelige proforma godkendelser.
Hør mere om baggrunden, interviews og de reelle konsekvenser – og et bud på hvornår det træder i kraft i Uvpodcast.dk/41
Hvad er det der bliver forbudt?
Det bliver forbudt at bruge en harpun eller et håndspyd om natten.
Det bliver ikke forbudt at fange fladfisk, samle østers, snupper hummere eller andet “håndfiskeri”.
Det bliver også forbudt at benytte en harpun samtidig med at man også benytter luftflasker.
Hmm lyder ikke godt med forbud. Men hvis det er imellem dusk to dawn, er der jo ikke nogen der kan kontrollere om man hoppede i før mørkets frembrud og skød den havørred man kom op med? Tror ikke fiskerimyndighederne kommer til at være særligt aggressive på det her område😉