Undervandsjagt på Kap Verde

Beretningen her er fra Kasper Bjørklund der var på ferie på Kap Verde med familien på Øen Sal, men fik sneget lidt undervandsjagt ind alligevel. Læs erfaringerne fra Kasper, så du er klar når du skal afsted.

Ferien var planlagt for længst. Måneden op til afrejse var virkeligt pirrende, da jeg gerne ville afsted og formen absolut var nær top. Dog var der et par ubekendte; ingen ville transportere mit udstyr (især harpun var afgørende for mig) og jeg kunne ikke over nettet få kontakt til lokale spearfishere. Hele øen Sal, som vi bor på, er beskyttet marinepark indtil x antal km. fra kysten. Så jagt var ikke en stor ting – ihvertfald ikke kommercielt.

Efter mange snakke med diverse fragt-services, fandt jeg at billigste fragt kr. 2.300,- for én vej… Det var ikke muligt at få harpunen med i transit på flyene, da vi både på ud- og hjemrejse havde så kort tid mellem vores flyskifte, at vi kun kunne få håndbagage med.
En sen aftentime opgav jeg håbet om en kontakt til en lokal spearfisher, da alle rapporter og historier tilgængelige er med folk der selv har udstyr med, og så ellers lejer en kaptajn med båd.

Mere og mere rastløs…

Fremme på ferien gik dagene stærkt med familien. Vi havde i alt ni dage hernede. Klimaet er 25 grader fast hver dag, 19 om natten. Øgruppen Kap Verde ligger 600 km. fra Senegals kyst, så vindene er hårde. Middelvinden hver dag er 20-40 km./timen, oftest fra NØ retning. Jeg havde fået os indlogeret helt i syd i en bugt i byen Santa Maria, forholdvis skærmet fra de værste, og bølgerne på stranden ‘kun’ vesterhavsstørrelse.

Efter fem dage var jeg ved at være rastløs. Konen blev så træt af mit forpinte ansigt, at jeg blev sendt ud i byen for at finde en løsning. Jeg måtte ikke komme tilbage før jeg havde en aftale.

Jeg var forbi stort set alle dykkerbutikker, alle snakkede om marinepark. Langt om længe fik en franskmand nævnt, at han kendte en der måske kendte til noget. Ham kontakten var surfer, og kendte kun til, at hans ven kendte en kitesurfer. Hende kitesurferen kunne noget til gengæld. Hendes onkel undervandsjagede, men kun dybt og blue water.

Perfekt!

Aftale i stand, og eneste dag der passede begge, var naturligvis søndag morgen, og vi rejser hjem søndag aften. Et skud i bøssen til Kasper!

Det er vel prisen for at komme sent igang med at lave aftaler. Til gengæld blev jeg mild de næste par dage, omend ungernes middagslur blev udnyttet til pool træning for mit vedkommende.

Kap Verde har det hele

Jeg vidste at havet omkring var et sandt bonanza med alle verdens skønne gamefish; tun, dorado, marlin, sværdfisk, AJ og ikke mindst den helt store på disse kanter, wahooen som med en kampvægt op til 50 kg. og en topfart på 60 km./timen er et sandt projektil og en hardcore fighter. Jeg har set mange videoer, som i RIGTIGT mange videoer, af folk der jager wahoo. Jeg kender deres dybde og hvordan de jages. Skuddet skal sidde midt krop og maven er ikke som sådan en blødt punkt som vi kender de fra de danske pelagiske. De kan holdes i stram line og qua deres størrelse og styrke, bør de have et ‘sikringsskud’ af en backup harpun. Har I brug for flere facts skriver I bare 🙂

Udstyr…?

Søndag morgen, eller rettere lørdag aften, er spændingen stor. Jeg aner intet om hvad der venter mig. Titusind tanker myldrer i hovedet på mig lørdag aften, så jeg ender med at ligge og dreje mig fra 22-3 indtil jeg får to timers søvn. Op kl. 5 og til havnen på tom mave (det skal siges at den tomme mave var helt som planlagt – det var de to timers søvn ikke). Mødes med Adrian, en portugiser som snakker en smule mere engelsk end min fire-årlige datter.

Vi får fundet et par 1,5 mm. våddragter jeg kan have på udenpå hinanden, samt det andet udstyr, primært scuba udstyr. Intet af det er Rob Allen, så I kan nok regne ud at min optimisme var lav lige nu. Harpunerne var nogle Imersion 140 cm. med en enkelt elastik, og så ellers med et hjemmelavet break-away kit til et par små bøjer. Jeg havde noget skepsis, men omvendt havde jeg ikke forventet det store udstyrsshow, her langt fra fastlandet – som er Afrika.

Vi sejler ud i en halv time, langt ud fra østkysten. Jeg får nogenlunde spurgt mig ind til, at bunden går lidt op herude. Hvor dybt aner jeg ikke, da sigtbarheden er ~15 m. og jeg ikke ser bunden selv på mine dybe dyk langs flasheren. Turen er hård i en jolle gennem to m. høje bølger, og Kaspers mave rullede noget… I vandet og dykke langs den hjemmelavede flasher med et par makreller bundet til en snor, foruden noget sølv konfetti formet til små blæksprutter. Dybden på flasheren var sat til ca. 5-10 m. Jeg ville gerne dykke ofte og dybt, liggende under flasheren, da jeg regnede med at mine chancer ville være bedst hvis jeg møder fisken nede, samt de ikke så min skygge fra overfladen. Adrian lå primært i overfladen og afsøgte.

Ingen fisk de første steder…

Vi skiftede spot en 5-6 gange, og så fandme dér, lige pludseligt fem m. nede, glider den smukkeste form under os. Sølv og blå med de flotteste striber over ryggen. Wahoo! Og der bagefter kommer et par stykker mere! Jeg havde skiftet taktik til den samme som Adrian, og var helt klar i overfladen. Dykkede ned hurtigt og tog sigte på den nærmeste. Skyder 20 cm. under gællerne. Mega surt! Fiskede glider videre, det virker roligt, men går bare stærkt. Jeg savner ikke min R.A. roller mindre lige nu… Lader og nyt spot. Her får jeg sent set et par wahoo under Adrian, men han er hurtigt nede og eftersætter skråt nedad. Jeg hører han sætter et skud, og han kommer mod overfladen med strakt line. Han fighter den op, og jeg dykker ned for at sikre fisken med et skud mere. Spydspidsen er nok 50 cm. fra den lange fisks hoved, og jeg skyder forbi

 Selvtilliden rammer bunden, alt imens Adrian selv får trukket fisken og og kaptajnen tager det sidste liv ud af den med en kølle på hovedet.

Fisken er vores flasher?

Flasheren bliver skrottet, og istedet bliver wahooen hængt ned. Det virker mega besynderligt, men på den anden side er der sikkert mere blod i den friske fisk, og ikke mindst gengiver den lysets stråler langt bedre.

Vi skifter spot, og nu kommer fem flotte wahoo under mig. Jeg dykker hurtigt ned på de 7-8 meter til dem, og sætter en skud på den største. Jeg mærker med det samme break-away linen suse forbi mig i dybet. En hånd på linen for at give modstand, og mig mod overfladen. Vi dyrker noget tovtrækkeri i fem min., jeg tør ikke trække for hårdt. Mine erfaringer med Imersion var jo ikke de bedste for øjeblikket. Da fisken kommer til syne får Adrian sat sikringsskuddet, og jeg får halet skønheden det sidste til overfladen. Den er vildt flot! Min tvivl bliver manet til jorden, da jeg ser at skuddet er gået rent gennem ryggen lige bag gællerne, og flopperen har åbnet sig helt.

Super flot!

Flere wahoos på harpunen

Fisken under kaptajnens kølle og i båden. Vi skifter spot, og Adrian snupper endnu en wahoo i en stime på tre. Jeg er selv dykket på dem, men vælger ridderligt at lade de to andre svømme for at assistere Adrian. Mit sikringsskud går gennem hjernen, og jeg vinder noget respekt fra Adrian. Denne tredje bliver turens største og sidste (og den havde tyk mave). I alt når vi nok at se en 20 wahoo, inkl. dem vi ikke fik dykket på. Størrelser og vægte bliver anslået af Adrian på vores fisk, min 110 cm. og otte kg.

Retur til havnen, og var jeg ikke allerede de lokale damers favorit, så blev jeg det nu.

De både henter og renser de flotte fisk. Jeg tager kun en tredjedel af min med, og afleverer den hos en restaurant på stranden. De lavet carpaccio og griller den som bøffer til familien og jeg kommer tilbage om aftenen.

Fisken smagte naturligvis MEGA godt og var perfekt tilberedt. Sådan noget frisk, rå fisk er bare vanvittigt lækkert!

Jeg gav 100 euro for turen med Adrian, inkl. alt. Jeg kunne tilmed have beholdt hele min fangst

Gode råd hvis du vil undervandsjage på Kap Verde

Forberedelserne er alt!
1. Kondition; hav en stærk grundform inden sådan et eventyr. Træn godt i månederne op til.
2. Spis og drik rigtigt i dagene op til dykkerturen.
3. Du kan ikke se for mange youtube videoer om de fisk du vil jage! Hvor finder du dem, hvor skal de skydes og hvordan skal de fightes.
4. Medbring selv mest muligt udstyr hjemmefra. Jeg dykkede f.eks. selv med scuba maske, scuba finner og en ukendt harpun på Kap Verde, det var simpelthen hvad der var til rådighed, mens mit lækre udstyr lå hjemme i Danmark.
5. Afstem forventninger til omfanget af dykning før turen. Jeg mente selv at jeg snildt kunne tage fire dages dyk, der skulle jo både jages Blue Water og rev, mens konen og børnene havde en anden forestilling. Alle skal være glade, og afstemte forventninger er nøglen.