Fisk - Havørred fanget af Elastikspyddet ved Sjællands Odded

Pr. for året 2019 – lørdag morgen d. 29.09, kl. 07.55 (En lille time efter solopgang)…

– Skyggen gled forbi, lidt nord for mig på 4 – 5 meter dybde. Jeg var just gået i vandet, efter en lidt speciel oplevelse i forbindelse med klargøringen til det, der teknisk set skulle blive et uforglemmeligt dagsdyk…

Men lad mig nu begynde med begyndelsen. Det var egentligt min mening at ramme vandet et par timer før solnedgang fredag aften. Et par timer i klart vejr, hvor fralandsvinden har vist sig tålmodig, burde give rimelige betingelser – til trods for nogen regn.

Desværre var min hunds mave ikke helt enig og jeg måtte vurdere, om- hvornår- og hvor længe jeg kunne lade Rika passe sig selv.

– Derfor landede jeg på lørdag morgen til solopgang.

Klokken 10 min. i solopgang standsede jeg omklædt på P-pladsen, hvor også et par stangfiskere riggede til. (10min. fra sommerhuset på Odden) De svarede næsten uhørligt, da jeg med mit sædvanlige lyse humør gav mit allerbedste; ”Godmorgen”.

”Du må overhovedet ikke bruge harpun, om natten”, hørte jeg mens jeg iførte mig min ene kniv… ”Nej da, men solen er lige om hjørnet så det skal nok passe”…

De to fiskere, der begge var omkring slut tyve/start tredive år, begyndte ”internt” at tale om, hvor stor en fryd det var, at der var kommet en lov mod nattefiskeri med harpun. Eftersom jeg ikke var i direkte fokus i kommunikationen, valgte jeg naturligvis at passe mit eget.

Stangfiskerne gik ned til kysten og jeg spurgte om de gik til venstre, eller til højre, fordi jeg jo ikke ville skræmme deres fisk væk.

”Til højre”, sagde den ene og den anden sagde at jeg vel lige så godt kunne sælge mit udstyr og købe en fiskestang, ligesom rigtige fiskere jo gør. ”Nu kan du jo ikke fange noget, når du ikke kan lyse fiskene mere”. Jeg følte mig en anelse pikeret, tog en dyb indånding og overvejede en abnø på 5 min.

Fortrød så og sagde i stedet: ”Knæk og bræk”, smilede stort til dem begge og vendte tilbage til min egen lille verden…

Vandet var formidabelt, ca. 13 gr., sigte på 5 – 6 m. og solens lys var forsigtigt, idet vejret var gråt…

Jeg valgte en ny taktik, (ny for mig) jeg havde gået og overvejet. Når fiskene giver reflekser, ville jeg med en kraftig lygte se efter reflekserne, og på den måde se de fiske der havde gemt sig. Når fisken var opdaget, ville jeg lade bøjen få en lidt længere snor og lygten vil med en kraftig elastik suse op til bøjen og hænge der. Og så skulle der fiskes, det var planen.

Ikke langt efter jeg gik i vandet, dukkede den første op – en fin 2 kilos ørred… Det gik som det skulle og fisken blev ramt, just bag gællen på ca. 1.5 m. dybde. Fisk på stringer og fat i lyset (Det var sku en ret fed måde)

Lystfiskerne var alligevel gået til venstre(?) og jeg søgte ud på dybere vand, for på den måde at undgå dem. Der blev råbt et eller andet, men jeg hørte ikke hvad. De kunne jo se mig og min bøje, flyde forbi ca. 75 m. ude…

Jeg svømmede hurtigt, for at komme fri dem.

Pludselig så jeg et refleksblink fra noget der virkede ganske stort. Den var god nok, en ”tyk dame” sejlede væk fra mig på 4 – 5 m. dybde, mens den svømmede ud af.

Jeg slukkede lyset, slap lygten og brugte vintertræningens gode råd om at undgå lyde mens jeg speede op efter fisken. Den var nu ganske tydelig og svømmede ganske roligt med masser af overskud væk fra mig. Jeg satte farten ned og svømmede højre om den, mens jeg hele tiden forsøgte at holde mig mindst 10 m fra den. Det betød selvfølgelig at den ind imellem forsvandt, grundet sigtbarheden, men dagslyset hjalp med reflekser og jeg havde en god fornemmelse af, hvor den var. Nu så jeg den på 5 – 6 m. afstand, til venstre for mig – den lå stille på ca. 4 m. dybde og jeg lå helt stille. Den bevægede sig lidt, svømmede lidt rundt og lagde sig igen. Jeg lå ubevægelig i overfladen og forsøgte at kontrollere min vejrtrækning. Da der var gået et minuts tid, tog jeg luft ind, spyttede snokelen ud og gled ned på bunden. Svømmede langsomt mod fisken – Når fisken blev lidt urolig lå jeg stille. Rykkede langsom nærmere og glemte helt at jeg ikke trak vejret – jeg var vist ret koncentreret… Det var en fantastisk følelse.

Til sidst var jeg blot lidt over en meter fra fisken og jeg så nu hvor smuk og stærk den var. Jeg sigtede og sigtede og sigtede – Den skulle bare ikke skamskydes!

Der var ingen sten bag den men stod i lidt ålegræs og tang. Da jeg skød, troede jeg først at den var død på stedet – den stod stille et splitsekund, og eksploderede så i en arriskab, jeg sjældent har set.

Jeg gik forpustet en anelse i panik op efter luft og dykkede hurtigt ned for at trække spyddet hele vejen igennem fisken.

Traditionen tro, blev alle snore viklet ind i hinanden og lidt i mig, mit bælte og min kniv på armen…

Den vrede fisk brugte en rum tid på at trække rundt med harpun, spyd, bøje og lidt mig 😛

Efter en række forsøg får jeg endelig fat på fisken og lader min kniv synke ned i pandebrasken på den.

– selvom den er død, ”synes” den alligevel at den skal forsøge at komme fri og man kunne se mig, med en fisk mellem benene og begge hænder kæmpende for at holde fast. Stærk, stærk dame, må jeg bare sige.

Da fisken var på stringeren, snorene viklet fra hinanden og harpunen samlet (men ikke ladt) kommer jeg i tanke om de venlige stangfiskere.

Tilbage hvor jeg kom fra og ganske kystnært kom jeg op bag stangfiskerne. 5 m. fra den nærmeste, rejser jeg mig, tager den tykke dame i gælden og siger, da de for øje på mig:

”Nattefiskeri, eller dagsfiskeri burde vel ikke gøre den store forskel”….

Jeg synker igen ned i vandet og svømmer en ret stor bue uden om dem.

Med glæde og smil i maven, synes jeg at en lille time i vandet med harpun burde være nok. Harpunen monteres på bøjen og jeg nyder livet med pæne fisk, der ligesom ”lugtede” at de ikke skulle være bekymrede for min tilstedeværelse. Øvede lidt stelth og drev tilbage til bilen.

– På vej op at stranden, så jeg to biler køre rask hjemad. P-pladsen havde jeg for mig selv og en erfaring rigere.

Havørred: 72 cm. 5.5 kg. ca. 350 gr. rogn. Der skal ryges og der skal nydes.Pr. for året 2019 – lørdag morgen d. 29.09, kl. 07.55 (En lille time efter solopgang)…