Fed tur – Torsk fanget af Jesper Nordin ved Storebælt

Lang og spændende dag på bådtur i Storebælt med fire andre uvjægere. Alle erfarne, dygtige jægere og svært hyggelige mennesker.
Vi startede i Brøndby kl. 7, fik hentet båden og kørte til Korsør lystbådehavn, hvor vi tilfældigvis mødte en anden gruppe der også skulle ud. Det førte til lidt god spas, da Oliver fra den anden gruppe i et øjebliks drilleri, stjal vores båd og sejlede den hen til den anden ende af havnen. Dog måtte han ofre ærmet på sin våddragt, da Giuke fra vores gruppe greb fat i den, efter Oliver havde skubbet ham i vandet. Altsammen i venskabelig og munter stemning. Olivers plan med at forsinke os, så hans gruppe kunne komme først ud på møllerne, gav altså bagslag, da han pludselig stod uden ærme på sin våddragt.
Vi fik opsporet vores båd, læsset på og så røg vi afsted, først til Vindmøllerne nord for Sprogø, hvor vi fik dagens første fornemmelse af, at sigtbarheden nok ville være imod os. Lidt op og ned ved et par møller uden fisk, lige et vink til den anden gruppe som ankom 20 minutter senere, og så videre til bropillerne tæt ved Nyborg.
Her blev der skudt fisk, og så var dagen for alvor i gang. Jeg gjorde klar til allerførste neddyk på det spot; fik lige koordineret med min nærmeste makker, Murat; planen var at komme stille ned og ligge aspetto på bunden og så håbe på der ville svømme en fin fisk forbi som endnu ikke havde fornemmet vores tilstedeværelse.
Jeg slapper af, prøver at få pulsen ned, og glæder mig til at se hvilket univers der gemmer sig her. Jeg glider ned, lander forsigtigt på bunden på knap 8 m og får finnerne ned at ligge fladt på bunden. Jeg er rolig, har god tid, det var et godt neddyk. Jeg kigger langsomt til fremad, til venstre, fremad, og så til højre. Der glider der ligeså stille denne smukke torsk ud af en hule, ca. 2 meter fra hvor jeg ligger. Jeg takker de højere magter, og kan ganske ubesværet sigte og skyde. Spyddet går lige gennem øjet på fisken. Det er perfekt når alt bare går efter planen.
Efter det så jeg nærmest ikke en fisk hele dagen! Så mit held må have været opbrugt på det ene dyk og den ene fisk! Nå, jeg er nu godt tilfreds.
Videre til Knudshoved Gl. Færgehavn, og det vrag som ligger helt inde op ad molen. Også her virkelig dårlig sigt, og jeg får at vide at det er et lidt følsomt vrag, hvor man nemt hvirvler en masse snask op fra bunden, og så absolut intet kan se. Det eneste vrag jeg har dykket på førhen, er prammen ved Nordhavnstippen, så jeg nyder bare oplevelsen af langsomt at kunne ‘begribe’ strukturen under vandet, fornemme huller og hulninger, lyse i alle afkroge og håbe på en stor fisk. Det er tydeligt at mærke, at det er noget helt andet end dykke fra kyst, eller ved en mole eller hvad jeg nu ellers er vant til. Jeg glæder mig til at få udvidet mit vrag-repertoire, for det er helt klart en særlig forunderlig og spændende disciplin.
Her lå vi og dykkede en times tid, kiggede i alle huller og huler. Der blev spottet torsk, også noget med god størrelse på, men dyret forsvandt dybt ind i et lastrum eller lignende, hvor ingen havde mod på at følge efter med de her forhold. Den dårlige sigt blev hurtigt værre, og vi måtte op i båden igen, og videre til vraget Phillip, ude midt i Storebælt.
Svært at finde, da profilen på vraget ikke er særligt høj, og det ligger også dybt, men det lykkedes, og Simon og Søren tog et par ture ned på de 20m for at se om der var noget at komme efter. Igen betød den dårlige sigtbarhed at vi måtte opgive at få noget med op derfra.
Videre til et andet, for alle ukendt vrag nord for broen; tilsyneladende et stort skib, med en tydelig og høj profil. Bare at se det på ekkoloddet fik pulsen til at stige.
Vi fik smidt ankeret lige præcis på toppen af vraget (ca 16m), og så skulle de store fisk hentes op!
Her dykkede Simon, Murat og Søren igen ned til de 16-20 meter. Styrmand Giuke holdt båden i nærheden, og jeg forsøgte at være behjælpelig med at holde styr på de tre dykkere og holde øje med deres positioner, og hvor længe de var nede o.s.v.
De var gode til at dykke ned på skift, og hver gang en dykker kom op, lød begejstrede råb: “Fantastisk vrag!” “Kæmpe skib!”
Men, i sidste ende var det samme historie:
Umulig sigtbarhed dernede, mørkt og ugennemtrængeligt, og så er det hverken sjovt eller tilrådeligt at dykke på et vrag man ikke rigtig kender, uanset hvor god man så er.
Sidste to stop blev ved bropillerne tæt på Sprogø, hvor mange fede torskehuler blev gennemlyst og en del fisk hevet op, og så vindmøllerne igen til sidst, hvor trætheden dog begyndte at melde sig.
Især fordi her ingen fisk var at finde.
Hjem i god fart over fladt vand. Smuk dag med let overskyet og masser af sol og fisk.
Vi landede tilfældigvis i Korsør igen lige præcis samtidigt med den anden gruppe vi havde mødt om morgenen. Der blev udvekslet lidt historier, og så måtte vi have en kebab på den lokale i Korsør, og så bare hjem i en fart, i en bil fyldt med trætte uvjægere..
Sikke en dag. 8 timer på vandet alt i alt – mange erfaringer rigere, og en smuk fisk mere til samlingen. 🙂

Flere billeder

Stem på fangsten til årets fangst

1

Se stillingen